..nu skal man jo huske hvem det var, som indførte den kære skolereform - på baggrund af et ikke eksisterende datagrundlag!!
Desuden så har reformen også åbnet op for, at man i folkeskolen kan lave anderledes undervisning i fx innovation, entreprenørskab, fagligorienteret undervisning udenfor skolen, inddragelse af grundforskning i de naturvidenskabelige fag osv.
Jeg har lige afsluttet et skoleår med en 7. klasse, hvor vi havde 8 lektioner dansk om ugen, det gav mig mulighed for at uddybe emnerne, så de svage elever også fik en succesoplevelse.
- så ja det er lange dage, men de kan være udbytterige - hvis man forstår at udnytte det.

For elever i udskolingen vil det være trist, hvis de længere skoledage bliver en forhindring i at kunne have et fritidsjob.
Et fritidsjob er en nyttig investering i at få kendskab til arbejdsmarkeds udfordringer og vilkår - på egen hånd!

Det er både umuligt og urimeligt …..

Det er ganske urimeligt over for eleverne, at de fra og med 7. klassetrin skal arbejde i lige så mange timer som en voksen på job. Specielt når undervisningen ikke kan blive gennemført fornuftigt, eller efter forskrifterne, for det kan den ikke. Det er nemlig umuligt for en lærer at leve op til de krav, som reformen fordrer.
Den enkelte lærer har mellem 24 og 28 elever i den enkelte klasse alene i en eller flere lektioner a’ 45 min. En lærer har mere end èn klasse, - ofte tre, fire eller flere. I det kommende skoleår forlanges det, at læreren løbende skal gennemføre læringsmålstyret undervisning og evaluering for den enkelte elev i elevplaner. Der skal gøres rede for hvert læringsmål, så læringen bliver synlig, samtidig med at undervisningen skal gøres spændende og relevant for eleven. Det kan i dagligdagen indebære, at en lærer ud over undervisningstiden skal sidde ved skrivebordet og nå at gennemtænke og forberede undervisning føre planer og evaluere for næste dag til 3 x 28 elever = 84 elever !
For at skabe sammenhæng i undervisningen, underviser man sædvanligvis i temaer, hvor der er mange og flere læringsmål i spil samtidig. Nu skal man først have fat i den enkelte elevs evalueringer fra sidst og planlægge nye mål ud fra dem. Ikke klassens eller gruppens mål, men hver enkelt elevs mål. Det er her, det bliver umuligt.
I undervisningens forberedelse indgår også samarbejdet med klassens øvrige lærere. Undervisningen i de enkelte klasser kræver et stort samarbejde. Lærerne skal derfor også samarbejde omkring forberedelsen til deres fælles klasser og den enkelte elev i forhold til læringsmålsstyringen, så der er sammenhæng i fx holddelinger, tværfaglighed, lektiehjælp og understøttende undervisning. Alene i det, ligger der et stort logistisk arbejde, der skal passes ind i klassernes skemaer.
Det er bestemt ikke mindre vigtig, at man samtidig skal holde sig for øje, at læringsmål er rigtig meget mere, end ministeriets nye forenklede læringsmål i de enkelte fag. Folkeskolens formålsparagraf indebærer jo, at eleven ikke alene skal lære de faglige mål og kompetencer, men gennem deres skolegang også skal opnå almen dannelse. Det handler derfor om rigtig mange andre kompetencer, som fx sociale kompetencer, demokrati, holdninger og i det hele taget almen viden om sig selv, livet og verden. Ofte ikke- målbare mål, som gennem formålsparagraffen overordnet set står over de nye forenklede læringsmål.
Enten må læreren fokusere på en fantasiløs undervisning med meget få mål ved at undervise udelukkende i ”teaching to test” og ”Fælles mål”, hvilket vil blive et kedeligt, firkantet og mangelfuldt undervisningsindhold for eleven, eller også må læreren gennemføre sit spændende projekt og blæse på, om der i samme forbindelse burde redegøres for de mange øvrige mål/evalueringer de nåede, selvom man måskeikke kun delvist nåede dagens mål for hver enkelt elev.
Mange lærere er hverken gearede til, eller uddannede i (og har heller ikke lyst til), at undervise så pendantisk og målstyret, at man slår fællesskabet, oplevelserne og sammenhængen i stykker for eleverne for at kunne leve op til Undervisningsministeriets krav. Selv den mest garvede folkeskolelærer, der har undervist i mange år, kan ikke bruge sine erfaringer i den nye reform. De mange timer i den nye reform er umulige, at gennemføre på en måde, som vi kan være bekendt, - specielt når lærerne i gennemsnit har 2 min. eller mindre til forberedelse pr. elev pr. lektion.
Lad os slå fast: Kvantitet er IKKE det samme som kvalitet. Der er derfor bestemt ingen sammenhæng i reformens pædagogik, - det er både urimeligt og umuligt.

Artiklen er altså forkert. Når man nærlæser loven, er der 35 timers TILSTEDEVÆRELSESPLIGT + præst for eleverne, men minimumstimetallet, der SKAL tilbydes er 24 for udskolingen.

Timerne er selvfølgelig klokketimer.

Tallene hedder 30/33/35 (+ præst) i TILSTEDEVÆRELSE og 19/23/24 i undervisningstimer. Resten er ja? Hvad? Fyld? Mellemrumspotentiale?

Er 40x24 = et arbejdsår på 960 klokketimer for elever i 7 klasse - eller flere timer end de lærere, som har flest timer - 80 timers præst for 7. klasserne.........

Hvad er det, du mener, er forkert?
Mvh Karen Ravn
Folkeskolen.dk

Det er ikke undervisningstimer de skal have i skolen.

Som jeg læser den seneste Folkeskolelov skal eleverne _være_ i skolen de antal timer, men der er et noget mindre antal minimumsundervisningstimer - enten totalt fejllæser jeg tingene, ellers er det ret overset.

Min søn går i 4. kl og skal have de 33 timer, men de har 1 time & 20 minutters pause hver dag. Hvor jeg sidst var, der havde man kun 1 times pause hver dag.

"Som alle andre elever på mellemtrinnet skal de nemlig undervises i 33 timer om ugen, efter folkeskolereformen blev indført."

Bilag 1 giver minimumstimetallene.

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=163970#Kap11

Det er for mig en ret stor forskel at man rent faktisk bare skal opbevares i skolen i XX timer, mens der kun skal undervises i YY timer.

Bemærk at der er endda kun TO fag, der har minimumstal - resten har vejledende timetal.

Det gør det jo for alvor totalt idiotisk. Børn og lærere SKAL være i skolen, uanset om de laver noget eller ej.........

Det siges hele tiden at "der skal være 45 minutters bevægelse om dagen" - det er heller ikke korrekt. (det er ikke i denne artikel ;-) )

Der skal være 45 minutter i _gennemsnit_ om dagen og her tælles idrætstimer og meget andet med, så det er ikke udpræget svært at komme op på de 45 minutter, især ikke hvis man er god til at tælle.

Men det oversælges igen, som noget heeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeelt specielt.

F.ex har eleverne på den skole jeg forlader (fuld tilstedeværelse) 2 klokketimer idræt - det er halvdelen af de 45 minutter, så er der motionsdag, Uge 42 (sundhedsuge), idrætsdag, nogen har også svømning ect. og i løbet af meget kort tid, ja, så er vi oppe på at almindelige elever faktisk altid har fået 30-50 minutters minimumsbevægelse på en dag, nu er det bare tvangsindlagt, som det nye, store dyr i åbenbaringen.

Det stilles der heller ikke spørgsmål ved.

Jeg har nu rettet, så der står 35 timers "skoletid" i stedet for "undervisningstid".
mvh Karen Ravn

Forudsætningen for at de lange skoledage kan give mening er, at man betaler, hvad det koster at gøre dem udbytterige, spændende og varierede.

Men når man tager de samme penge, som heller ikke tidligere rakte til at sikre dette niveau, og smører dem ud i et tyndere lag over de ca. 20% flere opgaver, er øvelsen ikke blot absurd, men direkte skadelig.

Hvis man havde ansat 10.000 lærere, sikret deres tid til forberedelse, udbygget skolerne i stor stil med nye aktivitetsmuligheder og givet dem penge til busbilletter, entreudgifter, gæstelærere osv. så ville en længere skoledag kunne være en berigelse.

Både på den ene og den anden side af katederet, der er jeg ikke enig.

Min søns skema, 4. klasse, har nu 3 dage til 15.05 og 2 dage til 14.20 næste år. Det kommer han ikke til at holde til - allerede i år er lektiecafeen skåret væk og han ringer prompte hjem, for at komme hjem og stene i stedet for SFO.

Han er ikke den eneste, der er MASSER af elever, som ikke kan holde til så mange timers voksenstyret tid. De har ingen alenetid længere og det slår dem decideret ihjel og giver mange flere konflikter i alle forhold af deres liv.

Jeg kan som forældre ikke se EEN eneste begrundelse for at elever skal tilbringe 7 timer med læring hver dag.

Sæt skolerne fri igen, sæt et rimeligt minimumstimetal og lad dem selv bestemme, så kunne man bruge nogen af pengene og indlægge muligheder for "lange" dage, hvor man netop kunne tage ud, kunne have temadage, gæstelærere ect.

Det andet her er bare hjernedød DDR-opbevaring.

Tomas, enig. Jeg skriver udtrykkelig, at " en længere skoledag kunne være en berigelse", hvis denne række af betingelser var opfyldt. Altså en nødvendig, ikke en tilstrækkelig forudsætning. For masser af børn vil den omfattende voksenkontrol under alle omstændigheder være en pestilens. Som et barn, der alle dage hadede at gå i takt og meget hellere ville gå egne veje, ville jeg selv have været det af dem.

Jeg ville så langt have foretrukket en kort, men intens skoledag med store krav fra velforberedte lærere, der havde overskud til at tage mig alvorligt som menneske. Jeg ville blive vanvittig som barn i denne DDR-agtige skoledag.

Som folk ved gik jeg ned med stress i foråret - det er så ikke bare stress, jeg er sendt i udredning for bipolar adfærd og evt. ADHD, udløst af stress i foråret.

SOm dig Sauer, der hader jeg at gå i takt og ville da håbe at nogen havde haft bedre øje for det, for 30 år siden :-/

Det er sørgeligt at skolen ikke kan indrettes, så den kan rumme alle de forskellige elever og personer, men skal være One Size Fits All skole.

Det er ikke alle børn, der skal kontrolleres, langt de fleste skal sættes fri og have muligheden for at udvikle sig til hele mennesker, på deres egne præmisser.

Hele vejen rundt om børnelivet står der med flammeskrift, at de skal lære. Dette sker igen og igen. De vise mænd har nu siden 80'erne lagt den pædagogiske (ens)retning ud, og vi bliver mast ind i systemet og vil med ureflekterede læringsmål blive tvunget til at handle på børnefjendske måder. DLF skal nu til at hvæsse knive og leer og finde høtyvene frem, for det bliver nødvendigt at kæmpe og ikke samarbejde. Det må stå helt klart nu.

Mange steder i landet har skolebørn helt op til en times transport på vej til skole og helt op til en times transport hjem fra skole. Lægger man de 10 transporttimer oven i de 35 timer i skolen ser det jo helt absurd ud. 45 klokketimer er ganske uacceptabelt