Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)

Robin Frederiksen (Lærer) 08-08-2015 21:18
Tak for din anbefaling, MEN øhm...
Efter at have læst din anbefaling af bogen, har jeg med det samme måtte låne den på biblioteket.

Jeg er i øvrigt meget enig i, at viden og færdigheder i forhold til argumentation kan have en dannende karakter (og i politisk og demokratisk henseende have stor samfundsgavnlig effekt). Jeg mener desuden heller ikke, at der skulle være noget til hindre for også at arbejde med argumentation på de yngre klassetrin. Tværtimod. Afsnitsskabeloner og såkaldte 'sentence stems' kan med fordel introduceres tidligt. Og det samme gælder arbejdet med variation og fokus på argumentationsmarkører. Det ville desuden være et godt afsæt for et mere sikkert og kvalificeret metasprog i klassen. Så jo tak, mere af det!

Jeg ser med andre ord meget frem til at læse bogen. Ikke mindst ser jeg frem til, hvorvidt jeg med min læsning af bogen kan være behjælpelig med at belyse, hvordan vi også får 'båtnakkerne' med, som du så elegant skriver.

Fra dit indlæg synes det at fremgå, at du underviser lærerstuderende (ja?), derfor bliver jeg også nysgerrigt og let bekymret nødt til at spørge dig: Er en sådan begrebsbrug og kategorisering af skoleelever et almindeligt accepteret og udbredt fænomen på læreruddannelsen, hvor du underviser? Er det et pædagogisk afsæt og menneskesyn du formidler på læreruddannelsen?

Hvad betyder 'båtnakke' egentlig? Jf. Den Danske Ordbog (ordnet.dk/ddo) betyder det:
Oprindelse: kendt fra 1993 af uvis oprindelse, muligvis påvirket af amerikansk engelsk buttneck '(person med) fed hals', dannet af butt 'røv' og neck 'hals'
Betydninger: person som man synes er dum eller irriterende

Sidste spørgsmål: Fortjener noget menneske at få påført en sådan etikette?
Jens Raahauge 09-08-2015 00:14

Tak for din kommentar. Jeg underviser ikke selv lærerstuderende, og derfor ved jeg ikke om båtnakke er et accepteret begreb der, men jeg tror det ikke.
Måske er det også lidt popsmart af mig at anvende det, men jeg faldt for at lyden i båt klinger så herligt disharmonisk i forhold til storheden i fanfare.
Dette må ikke skygge for, at vi skal have alle med i arbejdet med argumentationsanalyse, og at et for differentieret og sofistikeret begrebsapparat kan få mange til at stå af - og komme til at virke som båtnakker: irriterende og dumme.