Sådan er situationen på størstedelen af skolerne i dette land i dag. Og i takt med at den snebold af uløste opgaver, læreren skubber foran sig, bare vokser og vokser uge for uge, griber først vreden og frustrationen, siden resignationen og ligegladheden, mere og mere om sig.

Vi tager reformen i småbidder. Det går langsomt, men retningen er rigtig. Det skal nok blive godt tilsidst. Osv osv osv. Hvilket (selv-)bedrag! Man skal være langt væk fra klasseværelserne for at kunne bilde sig selv det ind.

Folkeskolen er i rivende forfald.

Min største frygt er, at det overhovedet ikke har nogen betydning for resultatet, at der er sket de her ændringer.

Så kan vi få lov til at leve med det her, indtil de finder på nogle nye tiltag.

Ja, det er virkelig trist læsning. Tårer og tænders gnidsel er virkeligheden blandt skolernes personale. Vrede, forbitrelse og frustrationer er dagens ret. Slår man op i ledernes grønspættebog står der: "Glade lærere giver glade børn"!
Måske skulle man se "lidt" mere i den bog. Jeg kan anbefale afsnittet om: medejerskab. Eller afsnittet om: ........