Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)

Niels Chr. Sauer (Skribent, folkeskolelærer emeritus) 10-09-2015 20:28
Hjortdals kritik af reformen og L409 er tæt på at være usynlig i offentligheden. Folkeskolen befinder sig i sin største krise nogensinde, og lærerne befinder sig på desperationens rand. To ud af tre leder efter udgangen. I den situation lyder skolechefernes trussel mod Hjortdal om at 'lukke kanalerne' i mine ører mere som et løfte. Skolen kan sagtens klare sig uden skolechefer.

Robin Frederiksen (Lærer) 10-09-2015 21:16
"Jeg sagde til Politiken, at vi var bekymrede over skolen, og at vi mangler midler. Jeg fik to reaktioner fra skolechefer i to kommuner: 'Hvis I begynder med et hylekor, så lukker vi forbindelsen".

Hvordan og ad hvilke kanaler har han mon modtaget de nævnte 'reaktioner', der måske mere præcist bør omtales som trusler?

Jeg spørger, fordi jeg mener, at det er interessant at få svar på, når man nu tager hans eget valg af 'reaktion' i forbindelse med Mårtenssons kronik i Politiken i betragtning (se blot: http://www.folkeskolen.dk/569774/om-at-staa-i-orkanens-oeje-2). Umiddelbart vil han nemlig vinde større sympati, hvis det viser sig, at han selv har været underlagt en udemokratisk form for censur, idet han derved stempler ind i den udsatte og næsten uforskyldte majoritet af ikke-mønsterbrydere. Det legitimerer ikke hans handling (bevares!), men det forklarer i det mindste hans adfærd.

PS: Helt berettiget og kompromisløst 'comeback' af Sauer. Heidi Rasmussens smarte 'på-trods-af'-tilgang til måden at bidrage til skolens fortælling på fortjener også ros. Jeg synes i det hele taget, at der med dækningen af konferencen har tegnet sig et billede af en selvsikker og selvbevidst fagforening. Sammenholdt med alt det andet der sker i øjeblikket i forhold til underskriftsindsamlinger, kritiske kronikker/debatindlæg/bøger og demonstration i morgen m.v., så bliver man næsten helt håbefuld.
Jeppe Christiansen (Folkeskolelærer) 11-09-2015 08:36
Tilhængersætning
"....Der er masser af gode elementer i folkeskolereformen" Kunne man ikke starte med at fortælle hvad man ser som gode ting, i stedet for bare at kyle et sætnig på banen, der minder lidt om "så dygtige de kan blive".
Jeg hører også tit den sætning til lærermøder og PR, men ingen har uddybet den. Må Anto"så dygtigt jeg kunne"-rini har forsøgt, men endte så med at marchere i takt med Goldschmidt, Rasmussen og Qvortrup og glemte alt om skoleliv i argumentationen.
HVad er det de gode elementer er hr. Hjort"jeg vil ikke høre nogen kritik"-dal?
Lars Christiansen (Folkeskolelærer) 11-09-2015 10:50
Til vi kæmper også for en bedre skole.
Øh nå. Måske skulle I vælge en mere effektiv strategi for lige nu så understøtter I da bare en afvikling af skolen.
Hvis man kun tør sige noget når andre ikke hører det, så kan man ligeså godt tie stille og pakke sammen. Vi har brug for ledere i skolen, som har modet til at fortælle offentligheden om skolens tilstand. Der er rigtig meget der ikke kommer frem i offentligheden, fordi lederne gemmer sig under parolen om at de er embedsmænd sat til at udføre politikernes vilje. Det minder om tidligere tiders kommentarer om, at man bare fulgte ordrer. Det er meget svært at beundre lederne for deres rolle efter reformen. Jeg har endda hørt om en leder, der gav udtryk for at det ikke er karrierefremmende at have en mening om reformen eller læringsmålstyret undervisning. Det er uhørt og et udtryk for at lederne ikke længere har en berettiget plads i DLF. Jeg ønsker virkelig en situation, hvor lærere og ledere arbejder sammen, men lederne har ved deres undsigelse af lærerne under konflikten, deres opbakning til KL og deres nuværende angst for at ytre sig vist, at lærerne står alene om at rede den synkende skude.
Det værste er at de mange ledere, når man taler om det på tomandshånd, er dybt uenige med deres formand og måltænkningen og skolen for konkurrencestaten, men grundet "klimaet", så tør de ikke sige noget højt. Man forstår det jo godt, når man ser, hvordan folkene bag reformen forholder sig til kritik. Jeg tænker selvfølgelig på Det pædagogiske oligarki, der har vist, hvordan man lukker munden på kritikerne ved hjælp af klager og det der er værre.
Den forståelse får dog ikke mig til at undskylde lederne. De ligger som de har redt.
Hvornår tager vi konsekvensen af at lederne ikke længere føler et fællesskab med lærerne?

Niels Chr. Sauer (Skribent, folkeskolelærer emeritus) 11-09-2015 13:13
Den sorteste løgn
Skolelederne har ansvaret for, at de overliggende lag i folkeskolen hele vejen op til ministeren er klar over folkeskolens reelle tilstand. Hjortdal et al tror, de medvirker til at løse problemerne ved at tale reformen op. I virkeligheden medvirker de til at øge desperationen blandt lærerne og dermed til at øge problemerne. Hvad hjælper det, at hele omverdenen får det indtryk, at folkeskolen bevæger sig den rigtige vej, når vi, der arbejder på gulvet i den, ved, at det er den sorteste løgn?

Her er den virkelighed, du skal takle, Hjortdal: https://www.folkeskolen.dk/569955/vi-har-simpelthen-ikke-tid-til-at-forberede-os
Henrik Breilev (Lærer) 12-09-2015 20:01
Man kan stadig ikke blæse og have mel i munden samtidig
Alle ved at lærerne har fået halveret deres tid og fordoblet deres arbejdsbyrde.
Det er mig en gåde, at de stadig prøver at støde reformen ned i halsen på os med forventning om, at vi synker frivilligt.