Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)
Tina Thomsen
(Lærer og TR, Bangsbostrand Skole, kredsstyrelsesmedlem, Lærerkreds Nord)
11-09-2015 22:28
Cirkus Folkeskolen
Spændende udvikling i Cirkus Folkeskolen- Hvilke af reformens 3 hovedmål mon denne udvikling understøtter? Er konfirmationsforberedelse med til at gøre eleverne så kloge som de kan blive? Nedbryder konfirmationsforberedelse betydningen af den sociale arv? Skaber konfirmationsforberedelse større trivsel i folkeskolen? Og hvornår kan vi forvente den store matrix over de forenklede fælles mål for konfirmationsforberedelsen? Hold da op, hvor jeg savner politikere, der tør indrømme, at den lange skoledag var et fejlskud af format, og at elevers læring ikke handler om kvantitet, men om kvalitet! Når denne indrømmelse kommer, så kan vi tage fat på den virkelig interessante drøftelse af, hvilke faktorer, der højner kvaliteten, og hvilke investeringer, der skal til for at nå målet ... for selvfølgelig skal alle elever blive så dygtige som overhovedet muligt!
Jan Larsen
(Lærer)
28-02-2021 01:02
på vegne af børnene
Hvad er egentlig forudsætningerne for, at eleverne i en pædagogisk sammenhæng får lyst til at være engagerede i undervisningen? Og hvordan skaber lærere og pædagoger de bedste rammer for det?
Ifølge de to amerikanske psykologiprofessorer Deci og Ryan har mennesket tre grundlæggende behov, som alle er væsentlige drivkræfter for vores motivation.
For det første har vi brug for at opleve autonomi og selvbestemmelse, for det andet har vi behov for at opleve mestring og kompetence, og for det tredje er vi afhængige af gode relationer til andre mennesker.
... måske skal man spørge de enkelte unge mennesker. Hvis de har lært "selv at tage ansvar for deres læring", og nogle har lært dem det ovenstående, så er der en chance for, at de ikke blot springer over.
De burde, hvis vi havde lært dem det ...
Og hvornår kan vi forvente den store matrix over de forenklede fælles mål for konfirmationsforberedelsen?
Hold da op, hvor jeg savner politikere, der tør indrømme, at den lange skoledag var et fejlskud af format, og at elevers læring ikke handler om kvantitet, men om kvalitet! Når denne indrømmelse kommer, så kan vi tage fat på den virkelig interessante drøftelse af, hvilke faktorer, der højner kvaliteten, og hvilke investeringer, der skal til for at nå målet ... for selvfølgelig skal alle elever blive så dygtige som overhovedet muligt!