En af de mest iøjnefaldende forskelle på lærerarbejdet i Japan og Danmark er, at japanske lærere kun underviser i 500 timer om året. Det svarer til 16,5 LEKTIONER om ugen, hvor det i dag ikke er unormalt at en dansk lærer har 28 lektioner. Hertil kommer alle de andre forhold, der gør japanske læreres arbejde mindre uoverkommeligt, fx, respekt, disciplin og hjemmenes ambitionsniveau.

Hej Niels.

Tak for din kommentar. For mig at se, er den mest interessante forskel på lærerarbejdet i Japan og Danmark, at japanske lærere i langt højere grad end danske har mulighed for at udvikle deres fagdidaktiske kompetencer som i direkte relation til deres praksis. Herunder at dette arbejde ofte foregår i samarbejde med kolleger og involverer observation og fælles refleksion af kollegers praksis.

Jeg tror ikke, at få undervisningstimer, veldisciplinerede elever eller respekt er nogen garanti for, at man udvikler sådan en struktur for kompetenceudvikling og vidensdeling.

Det kunne være interessant, hvis du har nogle kritiske spørgsmål i forbindelse med det, som jeg kunne stille videre til japanske læreres svar.

Hej Niels.

Som du skriver, er det ikke ualmindeligt, at danske lærere underviser rigtig meget, og de underviser også mere end japanske lærere. Jeg kunne dog godt tænke mig at høre, hvordan du kommer frem til 16,5 lektioner om ugen. Ifølge TALIS-undersøgelsen (OECD) underviser japanske lærere i gennemsnit 23,6 lektioner om ugen (hvis man regner med 45-minutters lektioner).

Til gengæld arbejder japanske lærere i gennemsnit knap 54 timer om ugen. Men de tal fortæller stadig ikke i sig selv noget om lærernes mulighed for fagdidaktisk udvikling, der er temaet for denne blog.

Jeg er i øvrigt enig i, at japanske lærere ikke står over for helt den samme udfordring som danske, hvad angår spredning i elevers forkundskaber, opbakning fra hjemmene og det som du (og andre) kalder disciplin.

Men det ændrer ikke på, at japanerne har brugt over hundrede år på at udvikle strukturer, der sikrer lærerne muligheder for kontinuerlig udvikling af deres egen praksis. En af grundstene i dette er det fælles arbejde med udvikling af lærernes fagdidaktiske kompetencer gennem fælles afprøvning og refleksion af undervisningsideer.

De danske (og udenlandske) lærere, der har været og er involveret i forskning og eksperimenter med denne type praksisudvikling er generelt meget positive over for arbejdsformen og udbyttet.

Lesson study video
Der findes flere eksempler på ”Lesson Study”-tilgangen på youtube,
her blot ét link.
Det handler om matematik og viser desuden noget om kollegial sparring og
ikke mindst maner det fordommen til jorden om stille, modtagende og ikke-aktivt-deltagende elever i det japanske/ de asiatiske skolesystemer!
God undervisning går sjældent stille for sig ☺
https://www.youtube.com/watch?v=AkKtQeEQNhM

Jeg er helt enig, Jan. Det bedste undervisning jeg har set - både på video og live - lægger op til, at eleverne kan kaste sig entusiastisk ind i den pågældende læringsaktivitet, dvs. samspillet med opgaven (og de tilhørende materialer).

Videoen du linker til forklarer godt ideen og strukturen bag lektionsstudier, og jeg bruger den selv. Der findes i øvrigt mange videoer af undervisning (især matematik), der er udviklet gennem lektionsstudier. Der er links til nogle af dem på mit projekts hjemmeside: ind.ku.dk/lektionsstudier