Ak! Sammenlign med lærerens muligheder FØR reformen, lockouten og Lov 409 - så er det nye »professionelle råderum« fra Rødovre røv og nøgler. Lad nu være med at sælge ud af sproget og fortegne virkeligheden ved at kalde 1 skridt frem i kølvandet på 5 skridt tilbage for en forbedring. Rødovre eller ej, lærerens arbejdssituation I DAG er og bliver ødelæggende meget ringere end den VAR!
Anders Liltorp
(Kredsformand og Hovedstyrelsesmedlem)
09-10-2015 15:03
Jeg vil gerne diskutere på et oplyst grundlag
Inden jeg indleder en diskussion med dig, så vil jeg anbefale, at du læser hele aftalen - og meget gerne grundigt. I linket er der eksempelvis ikke lønaftaler med. Men hvis du gerne vil have dem, er de snarligt på vores hjemmeside. Når det så er sagt, så har du helt ret. Der er ikke med et trylleslag fundet Rødovre Kommunes andel af de manglende 3 til 5 milliarder ved at lave en aftale. Jeg forestiller mig, at den logik også er åbenlys for dig.
Min karakteristik er ikke et prædikat for jeres arbejde og resultet i Rødovre, og selvfølgelig er det godt at gå fra »ad h... til« til »elendig« - men jeg kan ikke forliges med, at den slags positive historier (hvad de da er!) TOLKES som fremskridt i forhold til før reformen - og det GØR de, »vi er på vej«. Det svarer lidt til at få sat sin kost op fra 150 til 200 kalorier om dagen, selv om sultegrænsen ligger på 800 kalorier. Man får mere indenfords - men dør alligevel af sult. Så kan man jo håbe på, at vi hen ad vejen, med mange mellemstationer over mange år, kommer op i nærheden af 800 kalorier. Det tror jeg bare ikke på. Og hvis DET er vilkårerne for folkeskolelærerens arbejde, kan det ikke gå hurtigt nok med at finde et andet job.
Anders Liltorp
(Kredsformand og Hovedstyrelsesmedlem)
09-10-2015 17:45
Mens vi venter
Jeg elskede "Mens vi venter" da jeg som lille afventede alt det gode mine forældre gjorde klar til juleaften. Herligt TV-program fyldt med hyggelig passivitet. Passende for børn, mens de voksne gjorde og handlede. Din kommentar og konstateringer af hvor dårligt alting er, giver mig et skræmmende billede af at sidde lidt på samme måde og afvente alt det gode andre kommer med til os. Jeg kan slet ikke forlige mig med, at vi som lærere - og slet ikke som fagforening - sidder og glor ud i luften og håber på gaver og godter, der regner ned over os. Det gør de ikke og det har de aldrig gjort. Hverken nu, i 93 eller i 80'erne, hvor det blev udmeldt, at "nu kunne vi ikke tage ansvaret for undervisningen" (det var i øvrigt en udmelding vi virkelig tabte på som profession og forening) eller fremover. Det er helt korrekt, at vi i dag står i en situation helt uden sidestykke og at vi som fagforening er pressede og har et kæmpe arbejde foran os, men jeg nægter pure at sætte mig ned og konstatere at alt bare er ad h... til. Vi skal vedblive at anvise de rigtige løsninger for en bedre folkeskole, insistere på et reelt forpligtende samarbejde med arbejdsgiverne og de rette rammer for arbejdet. Og lokalaftaler er bestemt af værdi for medlemmerne. Jeg bryder mig ikke om udsultningsbilledet. Det er efter min mening, at tegne et billede af lærerne som magtesløse og det er vi ikke. Vi er pressede, men i Rødovre vedbliver vores kamp for den gode undervisning og den gode skole - præcis som medlemmerne i resten af landet gør - resurser nok eller ej. Den aftale vi nu har indgået giver helt konkrete forbedringer i arbejdet og er udtryk for en enighed om skolen som dannelsen- og uddannelsesinstitution lokalt, der efter min bedste overbevisning ville være guld værd på centralt hold mellem KL og DLF. Jeg håber da virkelig det kan være med til at skubbe på andre steder. Lærerarbejdet er det bedste arbejde der findes og jeg vil aldrig anbefale mine kollegaer, hverken direkte eller indirekte, at forlade folkeskolen. Tværtimod - vær med til fortsat at udvikle og kæmpe for folkeskolen og for de elever af i dag, der er fremtidens borgere i morgen. I øvrigt er jeg glad for, at du ikke er efter resultatet og arbejdet i Rødovre, men vil bede dig overveje at anvise veje frem, når du - helt berretiget - kritiserer de forhold, der er et resultat af en manglende finansiering af reformen og dermed manglen på sammenhæng mellem krav og resurser på nationalt plan.
Marina Norling
(Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.)
09-10-2015 21:44
Jeg husker, at KL ville have, at lærere underviste 735 timer om året, tilbage ved lov 409 i 2013. Hvordan kan det være, at Rødovre Kommune har bevilget midler svarende til, at 780 undervisningstimer udløser én lærerstilling? Burde det ikke være 735 timer, der udløste en lærerstilling?
Anders Liltorp
(Kredsformand og Hovedstyrelsesmedlem)
10-10-2015 08:07
Du husker helt rigtigt Marina. De 780 er efter det udvidede undervisningsbegreb eksempelvis inkl. uu-timer, AKT, læsevejledning, læringscentertimer etc. I praksis kan der godt være mindre forskelle på hvor mange timer den enkelte har, men en helt almindelig lærer har mellem 18-20 klokketimer, hvilket svarer til gennemsnittet.
Marina Norling
(Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.)
10-10-2015 09:12
Så du mener, at de 735 timer var optalt efter undervisningsbegrebet i A08 og ikke i A05? Det kan da ikke være rigtigt? Aftalen om de 735 timer blev indgået efter vedtagelsen af lov 409, hvor det var præciseret, at det var undervisningsbegrebet fra A05, der talte.
(Efterfølgende er de to undervisningsbegreber ved at nærme sig hinanden, fordi det, der ikke er klasseundervisning er ved at blive sparet væk. Jeg tror bestemt ikke, at det er almindeligt, at lærere må bruge nævneværdig tid på elevsamtaler udenfor undervisningen. Med de lange skoledage i skolerefornen, er det strengt nødvendigt, at alle timer bliver brugt på at undervise hele klasser. Ellers kan økonomien ikke hænge sammen.)
Det er virkelig vigtigt, at man holder fast i de 735 timer som gennemsnit, ellers bliver lærerne overbelastede og vi ender som nedslidte pga et alt for stort arbejdspres. Man bør stile mod, at lærere underviser 17 eller 18 timer om ugen (22-24 lektioner), og at det er ualmindeligt at finde lærere med mere end 25 lektioner om ugen.
Men undervisningsbegrebet fra lov 409 (det samme som A05) så tæller bibliotekets tid også med i undervisningstiden, da biblioteket normalt har undervisning i den tid, det er bemandet. Det er sjældent, at biblioteket ikke hjælper elever med forskellige opgaver.
Anders Liltorp
(Kredsformand og Hovedstyrelsesmedlem)
11-10-2015 00:31
Jeg tror jeg vil gentage den første sætning fra tidligere kommentar: "Du husker helt rigtigt Marina" Herefter beskriver jeg et lærerarbejdet "Classic", altså en lærer, der mest beskæftiger sig med undervisning. Når det så er sagt, er tal en enten taknemmelig eller utaknemmelig størrelse. Hvis man læser KLs rapport fra skoleåret 2011/12, som KL brugte i argumentationen mod os i DLF i 2013, så valgte KL at bruge eksemplet med de 16,3 timers undervisning (efter paragraf 16 definitionen på uv-timer) og de tal blev også brugt af regeringen ("et par timer mere om ugen = fra 16 til 18 timer om ugen). Når vi i dag beskæftiger os med det udvidede uv-begreb, så svarer det faktisk til 18+ timer i gennemsnit. Selvom der også er økonomisk smalkost i Rødovre er der dog både lærer-elevsamtaler (kontaktlærersamtaler), læringscentertimer (tidligere skolebib), uu-timer, AKT-timer etc. Uden at kunne sige det 100% fejlfrit har den nævnte lærer "Classic" både kontaklærertimer og tid i uv-timerne til eks.vis bevægelse (nogle steder er lektionerne fx. 60 minutter og der er eksempelvis først elevpause/frikvarter ved elevernes frokosttid - altså er det der tidsmæssigt kan sammenlignes med de gamle elevpauser tillagt lektionen, men er i dag er en del af undervisningen). Og så er jeg i øvrigt helt enig - at max må være 25 lektioner om ugen. Det var det jo en del steder med A08. Problemet med A08 er vel mest, at det udvidede uv-begreb ikke var med og at hvis vi regnede max uv ud efter A08 og tillagde det eksempelvis pausetid og lærer-elevsamtaler, så var max uv i virkeligheden højere... Tallene siger i sig selv først noget, når de sættes i aftalte rammer, der forholder sig til mere end tallene alene - og det ved jeg er tilfældet nu i Rødovre. Det håber jeg breder sig både til andre kommuner og til forhandlerne om OK18. Jeg vil i hvert fald arbejde målrettet for det. Igen: Tal er en taknemmelig størrelse - både den ene og den anden vej. Tak i øvrigt for dine kommentarer - Fedt med den interesse :)
Anders Liltorp
(Kredsformand og Hovedstyrelsesmedlem)
11-10-2015 00:55
Kære Marina. Hvis du kan finde den præcise kilde til grundlaget (det du nævner i din kommentar) for Lov 409 kan du så ikke lave et link her? For jeg skal blankt indrømme at jeg ikke er så skråsikker ang. de 735 timer og beslutningsgrundlaget som jeg læser du er. På forhånd tak :)
Marina Norling
(Master i læsning fra Århus Universitet, uddannet læsevejleder og lærer.)
11-10-2015 08:02
Jeg huskede forkert - det var ikke 735 timer men 733 timer. Her er et link https://www.folkeskolen.dk/551822/kommunerne-skruer-op-laererne-underviser-mere-end-aftalt
Zacharias Jensen
11-10-2015 09:12
Kære Anders
Tillykke med aftalen - blot at du kan bruge ordet aftale er jo en sejr i sig selv. Når du omtaler tiden til forberedelse, håber jeg I holder jeg til at bruge dette ord, således at vi ikke igen skal arbejde ud fra en 375 timers pulje med indhold af meget andet - så vil jeg hellere have 3 minutter pr lektion til forberedelse, så der sikres synlighed af hvad der gives til forberedelsen. Held og lykke med det videre arbejde - håber det mellem skolerne i Rødovre koordines hvad der er rimeligt i forberedelse, så skolerne og lederne ikke kommer i konkurrence med hinanden. Nyd dagene i uge 42 - lidt afspadsering 👍🏻
Hilsen Zacharias
Anders Liltorp
(Kredsformand og Hovedstyrelsesmedlem)
11-10-2015 10:32
Tak Marina og Zacharias
Tak for linket Marina. Jeg har læst artiklen og kan konstatere, at det er paragraf 16 timer -fagopdelte timer - de 733 timer består af. Set i lyset af det, mener jeg de 780 inkl. det udvidede uv-begreb i Rødovre er et godt grundlag for aftalen. Tak for din kommentar Zacharias. Ja. Jeg er virkelig stolt af at kunne sige aftale :) Det er virkelig stort! Og så har du helt ret i at vi skal være meget opmærksomme på hvordan det hele udvikler sig. Jeg har tillid til, at både skoleledere og tillidsrepræsentanter er gode til at få aftaler på plads, så det er gennemskueligt hvad der kan laves andre steder og hvordan denne fleksibilitet understøtter værdierne i aftalen - både det om den gode undervisning og den attraktive arbejdsplads. Min opfattelse er også, at skolelederne ikke er interesserede i en intern konkurrence, så jeg vil mene forholdene på de enkelte skoler kommer til at ligne hinanden. Og så vil jeg nyde efterårsferien i fulde drag :)
Lad nu være med at sælge ud af sproget og fortegne virkeligheden ved at kalde 1 skridt frem i kølvandet på 5 skridt tilbage for en forbedring.
Rødovre eller ej, lærerens arbejdssituation I DAG er og bliver ødelæggende meget ringere end den VAR!