Når den norske erfaring omkr. den frivillige lektiehjælp ikke blev benyttet af de mest udsatte børn, bør det få "alarmklokken" til at ringe og afstedkomme et særligt focus på denne gruppe.
Vil denne gruppe af elever få mere fordel af obligatorisk lektiehjælp i DK??
Jeg vil kalde det et eksperiment, vi her kaster de mest udsatte børn ud i - jeg vil så sandelig håbe, at det falder ud til fordel for denne gruppe af elever i folkeskolen!

i Høje-Tåstrup Kommune, for der har man sparet så meget på sfo og klub, at det bliver umuligt for dem at åbne tidligere igen.
Og der spares igen i næste budgetår.

Så må vi jo bare håbe at ministeren , for de små skolebørns skyld, har den rigtige tro, - for hun er jo nok stærk i den. Det plejer ministre jo at være ;-). (ofte endda selvom noget andet blir bevist )

Problemet med de norske lektiecafeer var, at de gjorde de svage elever endnu svagere. Det skyldtes IKKE, at lektiecafeerne ikke var obligatoriske, sådan som ministeren tror. Armvridningen på de svage er helt forfejlet.

Problemet i Norge var - hvilket også fremgår af rapporten fra Norge - at de stærke elever var bedre til at udnytte hjælpen. Eller sagt på en anden måde: At de svage elever blev trængt i baggrunden af de stærke.

Dette fænomen kender enhver lærer fra klassen, når eleverne sætte til at arbejde selvstændigt og individuelt. De stærke elever er ikke flove, de henvender sig gerne til læreren, og deres vanskeligheder er i reglen hurtigt afhjulpet, og det sker i en behagelig atmosfære. De svage derimod er flove og ængstelige. De kvier sig ved at bede om hjælp, deres vanskeligheder er pinlige, omfattende og tidskrævende og hjælpen udvikler sig let til en konflikt. Følgen er, at de svage typoisk vælger ikke at bede om hjælp, men sidder og putter sig, men de venter på at tiden skal gå.

Skal lektiehjælpen virkelig hjælpe de svage, skal den gives som en slags specialundervisning 1:1, hvor den svage elev i en tryg atmosfære kan få den tid og opmærksomhed, de har brug for.

De nuværende, obligatoriske lektiecafeer er komplet ubrugelige for de svage elever. Ja de er formentlig direkte skadelige, fordi de blot bidrager yderligere til se svage elevers frustrationer.

Ministeriets holdning er overfladisk, usaglig og uigennemtænkt. Så lyt dog til lærerne!

(7 fejl, hvor pinligt. Jeg lover :-) at rette op på hastværksuskikken med ikke at læse korrektur inden jeg trykker send. Her kommer ovenstående indlæg, som det skulle have set ud:)

Problemet med de norske lektiecafeer var, at de gjorde de svage elever endnu svagere. Det skyldtes IKKE, at lektiecafeerne ikke var obligatoriske, sådan som ministeren tror. Armvridningen på de svage er helt forfejlet.

Problemet i Norge var - hvilket også fremgår af rapporten fra Norge - at de stærke elever var bedre til at udnytte hjælpen. Eller sagt på en anden måde: At de svage elever blev trængt i baggrunden af de stærke.

Dette fænomen kender enhver lærer fra klassen, når eleverne sættes til at arbejde selvstændigt og individuelt. De stærke elever er ikke flove, de henvender sig gerne til læreren, deres vanskeligheder er i reglen hurtigt afhjulpet, og det sker i en behagelig atmosfære. De svage derimod er flove og ængstelige. De kvier sig ved at bede om hjælp, deres vanskeligheder er pinlige, omfattende og tidskrævende og hjælpen udvikler sig let til en konflikt. Følgen er, at de svage typisk vælger ikke at bede om hjælp, men sidder og putter sig, mens de venter på at tiden skal gå.

Skal lektiehjælpen virkelig hjælpe de svage, skal den gives som en slags specialundervisning 1:1, hvor de svage elever i en tryg atmosfære kan få den tid og opmærksomhed, de har brug for.

De nuværende, obligatoriske lektiecafeer er komplet ubrugelige for de svage elever. Ja de er formentlig direkte skadelige, fordi de blot bidrager yderligere til de svage elevers frustrationer.

Ministeriets holdning er overfladisk, usaglig og uigennemtænkt. Så lyt dog til lærerne!

Skal man grine eller græde, når Undervisningsministeren udtaler sig om den obligatoriske lektiecafe:
""I den norske ordning omkring lektiehjælp var denne obligatorisk for skolerne at udbyde, men ikke at deltage i, ligesom før valget (2015) i Danmark. Det betød, at især de mest udsatte børn ikke brugte det norske tilbud", skriver Ellen Trane Nørby i sit svar. Hun forventer derfor, at de danske børn får få mere ud af lektiehjælpen, fordi det modsat i Norge efter sommerferien er gjort obligatorisk, at eleverne deltager i lektiehjælpen".

Jeg håber sandelig ikke, at dette er Undervisningsministeriets niveau inden for evaluering. Så er der sandelig grund til at være bekymret!

"SÅ ka' de lære det, alle de der socialgruppe fem-rødder, der tror, de bare sådan kan slippe klokken tre. Men den går ikke mere!" Med dette læringssyn, dybt forankret i den sorte skole, skal vi så nå reformens tre mål: løfte fagligheden, styrke trivslen og reducere den negative sociale arv?? Og det er der bred tilslutning til, ikke blot i V, men også i S og R og SF hos Skolelederforeningen og blandt socialt indstillede journalister og den slags godtfolk! Ja man tager sig til hovedet...

For det første:
Lektiecafeer findes ikke, selv om en række skoler som forudset nu har indført et ekstra fag der hedder lektiehjælp/faglig fordybelse.
Alle ekstra timer er understøttende undervisning, og det eneste der ligger fast er kravet fra bemærkningerne til loven:

Der findes kun §15, stk 2, med medfølgende bemærkning:

"Bestemmelsen medfører, at skolen har pligt til at give faglig
støtte med henblik på at sikre, at eleven får et tilfredsstillende
udbytte af undervisningen. I det omfang der som led i
undervisningen gives eleverne hjemmearbejde eller lektier –
dvs. opgaver der skal gennemføres eller færdiggøres efter
skoledagen – medfører dette en pligt til at give eleverne mulighed
for at få hjælp hertil, fx ved en mulighed for at udføre
hjemmearbejdet på skolen med støtte fra en kvalificeret voksen.
Alternativt kan øvelser eller opgaver, der ellers ville
være blevet givet som hjemmearbejde eller lektier, udføres
som fællesaktiviteter."

Det betyder sammen med praksis mange steder at der dels foregår lovbrud mange steder, dels at en forfærdelig masse elever, og især de svageste, som mit eget barn tilhører, ikke er i stand til at lave "hjemmearbejde" på skolen eller hjemme.
I skolen fordi det ikke er muligt enten at få den fornødne hjælp fra en kvalificeret voksen, "hjemmeopgaver" gives i modstrid med de 10 punkter UVM selv anbefaler iflg. forskningEN i deres pjece om "Lektiehjælp og faglig fordybelse", det dermed ikke er sikret at der er forståelse for det gennemgåede stof, og der er ikke differentieret i "hjemmearbejdet", uanset om det skal foregå på skolen eller hjemme, samt at lige præcis de elever komemr bagest i køen fordi man skal være udadvendt på den "rigtige" måde for at få hjælp
Vi laver ikke lektier/hjemmearbejde/opgaver hjemme længere pga. skoledagens længde.
Det er så nu fuldt acceptabelt, eller rettere, gud nåde og trøste den lærer der påtaler det, for det er lærerens ansvar, ikke forældrenes længere.
Det betyder også at et evt. fagligt efterslæb hos eleven falder direkte tilbage på skolens ledelse, og derfra via forvaltningen til UVM.
Det er jo måltallene der rammes.
Det her drejer sig ikke kun om socialgrupper. Det drejer sig om alle de svageste elever, der nu er tvunget til at tilbringe endnu mere ingenting i skolens lukkede rum , udtrættes, slides op af tvang og reagerer på det, udad eller indad
Det er de socialt svage, de tilbageførte elever, de elever der ikke længere er støtteberettiget direkte fordi de har under 9 klokketimers støtte, det er de elever der midlertidigt er ude af balance på anden vis, det er de sensitive. Og de højest begavede
Jeg har også skrevet til UVM om faglig fordybelse/lektiehjælp. Svaret var:

"Da lektiehjælp og faglig fordybelse er en del af undervisningen i folkeskolen, skal underviseren sørge for at planlægge og tilrettelægge tiden hertil, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger og på en måde så alle elever udfordres, jf. folkeskolelovens § 18, stk. 1 og 2."

De glemte så at der også er §18, stk 4, men det er en biting.

Det korte af det lange er at der faktisk ikke findes lektiecafeer.
Der findes et krav om at skolen tager eleverne alvorligt i stedet for at tvinge dem til at tilbringe et vist antal timer sammen med tilfældige voksne der måske kan yde hjælp.

Lektiehjælp i Danmark er ikke anderledes end i Norge.
Og jeg vil undre mig meget hvis ikke effekten vil blive den samme som i Norge

Der er det ret enkelt.

Hvis man mener visse grupper. har behov for ekstra hjælp/støtte/studietid/faglig fordybelse, så tag tyren ved hornene og peg på dem.

Helt enkelt. Gør det klart for de her 15-20 % at de rent faktisk har behov for ekstra hjælp og gør det frivilligt for resten, men det vil selvfølgelig kræve at man gør op med hele den syrede tankegang bag ved reformen OG at man for en gangs skyld tør tage ansvar i det offentlige og stå på mål for det man beslutter.

Pt. er det jo en lang omgang stoleleg - som Christian også er inde på, hvor taberne er eleverne og lærerne.

Men berøringsangsten er enorm og så smører man leverpostejen så tyndt ud over alle som man overhovedet kan.

Det bliver så ofte hevet frem at "vi lærere, vi skulle fandme bare ud i det private, SÅ ville vi opdage hvordan det er......."

Ja tak, jeg så rent faktisk gerne en ledelsesmæssig ansvarstagen som i det private, hvor man løser de ting som ikke virker, i stedet for at trampe videre i et håbløst spor, hvor man tør rette op på de fejl der sker og hvor man tør tage ansvar, for det ser jeg virkelig ikke i det offentlige, der er en lang skubben aben nedad.

Den rigtige løsning er at integrere lektierne i undervisningen. "Lektierne" bliver således blot en del af undervisningen, og begrebet lektier ophører dermed at eksisterer. Læringen bliver at løse opgaver, og eleverne anvender forskelligt materiale til at løse opgaverne i undervisningen samtidigt og i fællesskab med klassekammeraterne og læreren. Det gavner både de såkaldt svare elever og de såkaldt stærke elever.

Er af den overbevisning at "lektier" i fremtiden ER en del af undervisningen, og at det forældrene skal lære er at spørge hvad der er lært i skolen.