Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)

Thora Hvidtfeldt Rasmussen (Lærer emeritudse) 23-10-2015 11:04
Hvordan har de nye testopgaver fået testet deres sværhedsgrad?
I de danske adaptive test er det meget vigtigt for testens pålidelighed, at de enkelte items har en korrekt sværhedsgrad - ellers fungerer det ikke. Forud for testenes igangsættelse blev alle spørgsmålene derfor testet på store elevmængder - vi var en af de testskoler, der måtte sende elever til gennemtest af den ene opgave efter den anden, i timevis - flere dage efter hunanden. Det var test med alle spørgsmålene - uden adaptivt princip - for spørgsmålene skulle afprøves og indplaceres, inden man kunne gå i gang.
Når man havde så stor modstand mod at tage opgaver ud, som alle lærere var enige om var absurde - fx det om bødkeren - var argumentet, at man ikke kunne udskifte selv enkelte opgaver uden at vælte balancen i opgavebanken - det ville kræve fornyet afprøvning og vurdering af sværhedsgrad. Derfor ville det være dyrt at udskifte opgaver - af samme grund ar tavshedskravene omkring opgaverne så høje.
Nu er 20% skiftet ud - hvor har opgavebankerne været til afprøvning? Sidst var der stor ståhej og udveksling af erfaringer om bøvlet i de fora - på Facebook og i Skolekom - hvor lærere og it-vejledere udveksler erfaringer.
Denne gang har der intet været - ingen melder sig og fortæller om at være udnævnt til afprøvningsskole; der skrives kun om almindelige seancer med test og frivillige test.
Er der nogen her, der kan melde ud om at have været afprøvningsskole?
Eller - er der noget til hinder for at oplyse, på hvilke elevantal og i hvilke områder, opgaverne har været prøvet af?
Tomas Hansen (tidligere debattør.) (Lærer) 23-10-2015 11:19
Suk....
Hele interviewet er jo en lang bortforklaring, men især de her 2 stikker ud:

"Hvad har hele kvalitetssikringen kostet?

»Langt det meste af arbejdet har været lagt ind i Opgavekommissionens og statistikfolkenes almindelige arbejde«."

Det er et ikke svar, men vil han ikke være venlig at forklare hvorfor det åbenbart er gratis, at skifte 20 % af opgaverne ud?

Skulle Opgavekommissionen og statistikerne have lavet ingenting? Skulle de i forvejen skifte 20 % ud eller hvad?


"Deri ligger selvfølgelig, at udskiftningen har ført til en højere kvalitet i opgavebanken«, siger han og understreger, at en statistisk usikkerhed på 0,55 godt nok er væsentlig højere end oprindeligt lovet, men stadig helt fin. Oprindeligt var den statistiske usikkerhed sat til 0,3."

Altså, når vi nu ikke kan få den sikkerhed vi har lovet, ja, så tager vi da bare den sikkerhed vi kan få og så er det bare rigtig fint......

Det er som når Antorini siger at man ikke behøver indføre hele loven på en gang - hvad blev der er af god, gammeldags moral & etik?

Hvordan kan han iøvrigt garanteret en bedre kvalitet, når nu kvaliteten stadig er mindre end den var før og opgaverne iøvrigt er lavet af de samme folk, som ikke har været opgaven voksen en gang tidligere?
Karen Ravn (webredaktør) 23-10-2015 11:25
Om test af nye testopgaver
Det har vi skrevet lidt om her: http://www.folkeskolen.dk/545682/folkeskolen-tester-opgaveudvikling-lang-http://www.folkeskolen.dk/556639/langt-faerre-nationale-test-opgaver-ender-i-skraldespanden
mvh Karen Ravn
Folkeskolen
Karen Ravn (webredaktør) 23-10-2015 11:26
Om test af nye testopgaver
Det har jeg skrevet lidt om her: http://www.folkeskolen.dk/545682/folkeskolen-tester-opgaveudvikling-lang-vej-fra-tanke-til-test og her http://www.folkeskolen.dk/556639/langt-faerre-nationale-test-opgaver-ender-i-skraldespanden
mvh Karen Ravn
Folkeskolen
Niels Chr. Sauer (Skribent, folkeskolelærer emeritus) 26-10-2015 13:12
Undervisning til testen er noget af det mest åndsforladte, man kan foretage sig i en skole. Ministeriet mener, at de har forhindret det ved at hemmeligholde opgaverne. Men lærerne lurer jo lynhurtigt opgavetyperne og forlagene ved, at der er penge i at udgive skidtet...

Så det breder sig som en pest, og gud nåde og trøste den lærer, der vælger at være ligeglad med det underlødige pjat og insisterer at fastholde skolens formål med kvalitet i sin undervisning.
Kirsten Hansen (Lærer) 26-10-2015 14:50
En af reformens konkrete forandringer er bl.a., at de mål skolen skal styres efter er, at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.
Jeg vil kalde dette for "Reformens fatamorgana" - og kan frygte en styring som ensidigt fremelsker dét, arkitekterne bag reformen vil have frem!
Der ligger en "indbygget magt" i at udforme opgaver til nationale test - det kan ingen komme uden om!!