Jeg skriver mange ting på min facebook-side. En del har til tider en lidt skinger tone.
Facebook er et medie, hvor mange leger med sproget. Hvor der benyttes ironi og til tider kynisme. Nogle har åbne sider, andre har lukkede. Det at de er åbne, er ikke det samme, som at de er officielle, det betyder blot, at man giver folk man ikke kender mulighed for at læse med, og måske endda kommenterer på ens udsagn.

Måske er du ikke velbevandret i Facebook, men det er ikke just god tone, at tage udsagn fra Facebook og kritisere dem i et andet medie.

Jeg gætter på, at Thomas er så flink, at han nok bærer over med dig. Det ville jeg ikke have gjort. Du ville være blevet blokeret øjeblikkeligt.

"What happens i Vegas, stays in Vegas"

"Bland dig udenom" ... er dine egne ord
"Karaktermord og nedrakning" ... er dine egne ord

"Jeg går ind for, at man tager folk på ordet. På det de siger og skriver." ... den omtalte skoleleder har sendt klagemails til alle mulige, herunder Brian Degn Mårtenssons rektor, hvilket i mine øjne er uhørt, en handling som truer ytringsfriheden. Så ja, det har den omtalte skoleleders formand skrevet. Lad os vurdere ham ud fra hans faktiske handlinger. Måske du også bør tage udgangspunkt i hvad der rent faktisk ER skrevet og sagt?

Hvis man skal vurdere en persona, som sender klagemails til en lektors chef, overfor en velunderbygget videnskabelig kritik, blandt andet Konkurrencestatens pædagogik ved Brian Degn Mårtensson hhv. Pædagogikkens to verdener ved Thomas Aastrup Rømer - som selvfølgelig kan og skal udfordres og kritiseres, så kan jeg godt forstå man kan blive skuffet, hvis den videnskabelige kritik ender med klagemail til arbejdsgiver.

Man kunne måske forvente en åben og offentlig debat, fremfor mails i et lukket system der truer til tavshed.

Er du ikke selv faldet i den falde, du påberåber, at andre er faldet i?

PS: Det er efterhånden en "gammel sag" - over en måned gammel. Har du været på ferie?

Det er vel ret enkelt - når skidtet er ved at ramle, test, skoledagens længde, om man omgås Rambolle, om man har været med et yderligt venstreparti ect. - ja, så må man jo på den ene eller anden måde forsøge at flytte fokus og/eller beklikke andres motiver.

Kære Thorkild
Tak for dit indlæg. Det er godt, at skolederforeningens formands dybt kritisable adfærd ikke går i glemmebogen. Skriv gerne engang om måneden.

De citater, du omtaler, står ikke på facebook, men på følgende blogindlæg:
http://www.thomasaastruproemer.dk/klagesang-i-magisterbladet-kommentar-til-sagen-om-brian-degn-maartenssons-kronik-i-politiken.html

Derudover har jeg omtalt Hjortdals kritisable adfærd på dette facebook-opslag:
https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=10153610213469481&id=837549480&pnref=story

Jeg synes ikke, det jeg skriver er ”rablende” eller ”foruroligende”, som du kalder det, men blot en præcis og saglig beskrivelse af sagens kerne.

Efter min opfattelse er skolelederforeningen i dyb krise.

Hjortdal står hverken for noget ”kropsbårent” synspunkt eller for ”praksis” eller for ”holdninger”, som du kalder det. Tværtimod er det ”halvdannelse” fra ende til anden, for nu at bruge et udtryk som filosoffen Peter Kemp har brugt i sin nyeste bog ”Løgnen om dannelse”, der handler om de seneste års skolepolitik:

Hjortdal er formand for Ny Nordisk Skoles såkaldte ”akademiråd”, som er ALT andet end et ”akademi”, og som netop er nedlagt. Han delte formandsskabet med konkurrencestatstilhængeren, Lars Goldschmidt, der ifølge den seneste magtanalyse er blandt landets mest magtfulde personer, som er gammel ven med Antorini, og som siger de mest utrolige ting om åndsvidenskaben og om folk, der ikke kan lide konkurrencestaten.

Desuden skriver Hjortdal dataledelseskronikker med folk fra den pædagogiske magtelite og indflydelsesrige organisationer. Det er alt sammen et direkte opgør med netop det ”kropsbårne”. Når Hjortdal så får lidt kritik af en person, der har skrevet en ordentlig BOG om sagen, nemlig Degn Mårtensson, så sender han intimiderende og hemmelige e-mails til Mårtenssons arbejdsgiver og til udvalgte andre. Bagefter vil Hjortdal ikke offentliggøre sit ’hemmelige læserbrev’. Nu får han så lidt kritik, og så er det mig, der ødelægger debatten??? Det er omvendt. Det er mig, der redder debatten ved at tvinge "hemmelige læserbreve" frem i lyset, hvor de hører til.

Sagen er også omtalt i Magisterbladets seneste nummer, og jeg har selv analyseret den grundigt i netop det indlæg, som du citerer fra og i mit facebook-indlæg.

Hjortdal står for det stik modsatte af ”praksis” og ”kropsbårenhed” og ”holdninger”, som du kalder hans synspunkter. Han står derimod for dataledelse, systemtænkning og teknokrati. Stefan Hermann, som havde skrevet dataledelseskronikken sammen med Hjortdal, undsagde forresten Hjortdals ’hemmelige læserbrev’ direkte med henvisning til Voltaire, hvis jeg må tillade mig at være lidt ”rablende”.

Som sagt: Skolelederforeningen er i dyb krise og har brug for direkte og skarp kritik for at overleve. Foreningens formand anbefaler ved hele sin praksis sine medlemmer at lukke munden på danske skolelærere ved slet skjulte trusler. Det minder fuldstændig om Agedrup-sagen mm.

Jeg beklager, hvis jeg har været for mild i min kritik af skolelederforeningen og dens formand og dermed af de foreningsmedlemmer, der ikke kritiserer ham i denne sag.

Kære Charlotte
”Måske er du ikke velbevandret i Facebook, men det er ikke just god tone, at tage udsagn fra Facebook og kritisere dem i et andet medie”, skriver du.
Tak for belæringen. Nu var det ikke så på Facebook, jeg havde hentet citaterne, selv om jeg fejlagtigt skrev det. Det var på Thomas’ offentlig blog. Men jeg må skuffe dig. Hvis jeg på Facebook læser noget, som jeg synes, bør diskuteres offentligt, så vil jeg såmænd ødelægger den gode tone.
Og som du kan se af Thomas’ svar til mig, ligge han ikke grådkvalt og raser over, at jeg har syndet.

Kære Thomas
Selv om jeg skrev, at det ikke var sagen om Claus Hjortdals tåbelige brev, jeg kommenterede, bruger du mit indlæg som afsæt til at gentage din kritik at ham. Det er dit valg.
Men det betyder så desværre, at du glemmer – eller ”glemmer”? – at svare på mit helt generelle spørgsmål.
Så jeg gentager:
Du skrev på din blog blandt andet, at Hjortdal dig bekendt ”ikke er noget som helst i teoretisk og ideologisk forstand”. Og ”hans kronikker er i al fald helt uden vidensmæssig spændstighed, og han har mig bekendt ikke skrevet nogle bøger”. ”Han er ’uoplyst’”.
Jeg spørger igen: Betyder det, at lærere, pædagoger og skoleledere ikke kan blande sig i debatten, hvis de ikke har skrevet bøger?

Kære Thorkild

Måske skulle du lige tjekke et oplæg igennem inden du sender det af sted.
Usandheder er altid problematiske, fordi de skaber misforståelser.
Er det ikke det, du selv kritiserer?

Jeg finder det fortsat underligt, at du herinde henviser til en opdatering på en privat Facebook-side. Det bliver en kende useriøst.

Det Thomas har skrevet om Claus Hjortdal har du taget ud af en sammenhæng, der i høj grad handler om den særdeles kritisable mail, som Hjortdal sendte til en dabbattørs arbejdsgiver, fordi de var uenige i en offentlig debat.

Det synes jeg er et emne og en problematik, som i høj grad er en debat værd.
Er det en, som du er interesseret i at deltage i?

"Jeg skrev, fordi jeg insisterer på samtalens mulighed. Hvis vi skal tale sammen, skal vi også lytte, og ikke dæmonisere. "

Måske du skulle lytte til dit eget råd?

Personligt mener jeg Rømer ganske fint rammer det - Hjortdal blander sig i et felt, hvor han i bedste fald er uden nogen former for "bevis" på teoretisk eller akademisk viden og lad os lige have i tankerne, at Hjortdal er jo ikke en hvemsomhelst - han er ikke skolelærer Hansen eller leder Petersen fra Lilleskolen - han er formand for skolelederne og udtaler sig derfor på vegne af dem, uanset om du vil det eller ej.

Evidens, ekspertviden og så videre er jo så trendy i øjeblikket, så er det vel heller ikke for meget forlangt, at en så markant spiller i skolepolitikken har en teoretisk baggrund for hvad han udtaler sig om og i hvilken retning han deltager i at præge folkeskolen.

Prøv at tage din egen kritik til dig og så læs Rømers indlæg, denne gang uden at være forudindtaget.

Kære Charlotte
Nu var det, som Thomas gør opmærksom på, fra hans offentlige blog, jeg citerede. Men selv hvis det havde været på Facebook, jeg havde læst det, ville jeg have citeret med god samvittighed, fordi det drejer sig om et offentligt anliggende.
Hvad du eller andre skriver om mere private forhold på Facebook, kunne jeg ikke drømme om at citere. Men Thomas er en offentlig person med meninger om offentlige anliggender, derfor så og ser jeg ingen etiske problemer i at citere.
Om Hjortdals mail og hans valg af modtagere har jeg brugt ordene ”dumt” og ”tåbeligt” – selv om det udtrykkeligt ikke var det, jeg skrev om.
Mit indlæg handlede udelukkende om at få afklaret, om Thomas virkelig mener, at man skal have stor teoretisk viden og have skrevet bøger for at kunne mene noget skoledebatten. Jeg venter stadig på svar.

Jeg er nu ret ligeglad med om Hjortdal har skrevet bøger.
Han har skrevet klager.
Han kommer også med nogle utroligt arrogant og forfladigede udtalelser om danske forældre og skoleelever, og understøtter i ganske høj grad projekt Heldagsskole/målstyring/ledelsesret...
Det gør han fordi han kan. Men så må han også stå på mål for den kritik der følger og lade være med at skrive klager over folk.
Det er ganske simpelt usselt.
Skulle vi andre så skrive klager over hans embedsførelse hvis ikek han gør som det passer os?

Hvis du ikek mener at det burde være en rimelig antagelse at formanden for skolelederne har sat sig ind i stoffet, hvilke kvalifikationer og kompetence skal en skoleleder så have?
At udføre beslutninger tager af UVM og KL/forvaltninger uden i øvrigt at have forudsætninger for at tage stilling til dem?
Er en skoleleder en administrator af den givne politik, eller er en skoleleder den person der skal få den lokale skole til at blomstre i lokalområdet?

Kun hvis du mangler pli, opdragelse og iøvrigt ikke tåler kritik af dit projekt ;-)

Thorkild: Det mener jeg naturligvis ikke i almindelighed. Tværtimod kritiserer jeg gerne folk, der har skrevet tykke bøger og lytter meget til folk, der ikke har, og jeg opfordrer ved enhver lejlighed både lærere og undervisere ved professionshøjskolerne til at deltage i skoledebatten.

Ordene jeg skrev, som ikke kan adskilles fra Hjortdals "hemmelige læserbrev", faldt i en konkret og velbegrundet sammenhæng, hvor de var højst relevante.

"På din Facebookside kommer du med en voldsom bredside mod skoleledernes formand..."

Sådan starter du dit indlæg. Du henviser IKKE til et blogindlæg eller andet, men udelukkende til facebook. Altså laver du en fejl, som kan misforståes.
Hvorfor skal vi debattere det? Du begår en fejl, og det er helt ok, men det gør altså, at jeg indledningsvis forstår dit indlæg, som jeg gør, og kritiserer dig for det.

Kære Thomas
Tak for dit svar gode svar. Jeg mener dog stadig, at det ikke er relevant at tale om Hjortdal som ”uoplyst” og at kritisere ham for ”ikke at have skrevet bøger”. Det er alt rigeligt at kritisere det, han faktisk har skrevet og gjort.
Ja, skoleledernes formand dummede sig i den grad, da han skrev sin tåbelige klagemail, og det hører ingen steder hjemme fx at sende en kopi til Brian Degn Mårtenssons rektor. Hvis jeg havde været Hjortdal, ville jeg straks have givet en uforbeholden undskyldning - og måske forklaret, at der var røget en mental sikring, og at mailen blev sendt i vrede. Det har han ikke gjort. Og det er ærgerligt og dumt. Mon ikke der er en hel del venner, samarbejdsparter og lederkolleger, der har fortalt ham det?
Men det ER altså sagen uvedkommende, om han fx har skrevet bøger. Det var såmænd blot det, jeg skrev - og står ved.
Lad meninger brydes. Men lad være med at karakterisere dem som det ene eller det andet.
Storm P sagde engang, at han ikke kunne drømme om at slå på folk. ”Men”, tilføjede han så, ”jeg lader dem gerne hoppe højt op i luften, så de kan falde ned og slår sig selv”. Det, synes jeg, er et ret godt debatprincip.
PS til Charlotte: Ja, de var en fejl fra min side, at jeg kom til at henvise til Facebook, når det nu faktisk var en blog, jeg citerede. Det undskylder jeg.

1. I den konkrete situation er det i høj grad relevant, at Hjortdal, som er formand for Ny Nordisk Skoles akademi og som underminerer den frie debat, aldrig har skrevet en bog eller gennemført et sammenhængende og kritisk ræsonnement om noget som helst.

2. Det forhold at man ikke i almindelighed bør bruge det som argument, at folk ikke har arbejdet skriftligt med pædagogisk argumentation, betyder ikke, at man ikke kan bruge det i særlige tilfælde som det aktuelle.

3. Jeg har ikke indtryk af, at Hjortdal har fortrudt sine intimideringer. Derfor kommer hans handlinger til at stå som symbol for skolelederforeningen og de skoleledere, som er medlem af den - og faktisk også for DLF, som Hjortdal jo er medlem af og som ikke har taget offentlig stilling til sagen.

4. Jeg synes ikke om Storm P's debatprincip i den konkrete situation.

5. Jeg synes ligesom du at "meninger skal brydes", men også, i modsætning til dig, at man skal karakterisere dem som "det ene eller det andet"; ja, faktisk gerne som alle mulige ting... herunder gerne i "rablende og foruroligende" former.

”aldrig … gennemført et sammenhængende og kritisk ræsonnement om noget som helst”, skriver du.
Hvor ved du det fra?
Hvis MENINGER er ”rablende og foruroligende", skal de ”karakteriseres” ved at imødegå dem med kritiske argumenter. Det tjener ikke noget lødigt formål at karakterisere PERSONER.

Rømer kritiserer _fagpersonen_ Hjortdal, hans arbejde og hans holdninger, set i relation til hans position og opførsel i dansk skole.

Det er efter min mening helt legalt.

Selvfølgelig er det relevant om en så markant person som Hjortdal ikke har arbejdet med pædagogiske værker, men alligevel sidder og har meget stor indflydelse på dansk skole - det har intet med Claus Hjortdal som person, familiefar eller andet at gøre - det har noget at gøre med den fagperson han er.

På nøjagtigt samme måde, som lærere, smede, læger og andre kan blive kritiseret for den FAG-person de er.

Jeg kan ikke lige se om du ikke forstår det, eller om du vælger at ignorere det.

Thorkild:
1. Du skrev, i hvert fald som sætningen er opbygget, "karakterisere meninger" ovenfor. Det var det, jeg reagerede på.
2. Jeg har læst virkelig meget af de småting, Hjortdal har skrevet, men er selvfølgelig meget interesseret i at læse noget selvstændigt og sammenhængende fra hans hånd, hvis jeg skulle have overset noget. Har jeg det?
3. som sagt: i denne sags konkrete kontekst står jeg helt ved min karakteristik, analyse og konklusion på Hjortdals handlinger. Det betyder ikke at jeg vil gøre det til et alment princip for alle former for debat.

...er du af samme skole som Rasmussen? Altså den strukturalist fikserede VS fløj?

Kære Jeppe
Jeg forstår ikke denne trang til at ville sætte folk i forskellige båse, og jeg kender ikke Jens Rasmussen fra VS, men kun fra hans selvforvaltnings-adresseliste fra tiden efter, at han havde meldt sig ud af partiet.
(Se eventuelt en anden diskussion her på folkeskolen.dk: http://www.folkeskolen.dk/572930/skoledebatten-oedelaegges-af-mistaenkeliggoerelser
Men du spørger, om jeg er strukturalist. Der er sat mange forskellige etiketter på mig i løbet af de 25 år, jeg arbejdede på fagbladet Folkeskolen. Men "strukturalist" er der nu ingen, der har kaldt mig.

Jeg tror ikke på spøgelser. Jeg har aldrig set nogen. Jeg har også svært ved at få øje på det kommunistiske spøgelse, som ifølge Degn og Rømer, nærmest skulle være hovedentreprenør på betonbyggeriet af den brutale neoliberale kapitalismes konkurrencestatsskole. Jeg synes, lige som Thorkild Theisen, at det er sagen aldeles uvedkommende om nogen af fortalerne for den rædselsfulde læringsmålstyrede undervisning i et anfald af ungdommelige letsind har haft et kort medlemskab af noget så uskyldigt som VS. Uha da da, hvis nogen begynder at grave i min politiske fortid, som jeg endda kun har lagt delvist afstand til. Drop de politiske flyveforbud, ellers bliver det sgu en meget lille eksklusiv og renskuret engleskare, der kan være med i kampen for en bedre skole.

Claus Hjortdal bør have en tjenstlig advarsel for "negativ attitude og adfærd" af en eller anden skoleleder fra sin egen forening. Ligesom Schmidt fik i Agedrup af en af skolelederforeningens medlemmer, hvilket Hjortdal aldrig har kommeneret. Ingen kan jo vide sig sikker for Hjortdals stærkt kritisable e-mailadfærd.

Tre spørgsmål melder sig: 1. Hvorfor boykotter man ikke skolelederforeningens nyligt afholdte konference. 2. Hvordan kan DLF have et medlem af sin HB, som tyer til den slags metoder? 3. Hvorfor siger de menige skoleledere ikke noget? Der var så vidt jeg ved ikke et eneste pip på den nyligt afholdte skolelederkonference. Hele skolelederstanden er kompromitteret efter min mening.

Skolelederforeningen er i dyb krise.

@ Thomas A. Rømer
De 3 spørgsmål du stiller i din ovenstående kommentar, har du formodentlig også selv nogle svarmuligheder på. Lad os høre dem for at komme rundt i alle krogene (nye koste fejer bedst men de gamle kender krogene!)
Jeg sætter pris på debat, hvor hver en sten bliver vendt - uanset afsender!
Nedenstående link kan evt. medvirke til inspiration:

http://www.skolelederforeningen.org/information-nyheder/sidste-nyt

I min ovenstående kommentar glemte jeg at tilføje, at dit udsagn om at skolelederforeningen er i dyb krise, bør skolelederne vel selv afgøre!

Kirsten: 1. Jeg ved ikke, hvad svaret er. Jeg spørger blot, om det jeg gør, til dem jeg nævner. 2. Skolelederne afgør ikke selv om de er i krise. Der er der sjældent nogen, der synes de selv er. Men det er de (SL-foreningen), uanset om de selv vil det. Skolelederforeningen er i en kæmpemæssig krise af de grunde, jeg har angivet.

... og tak for link. Det glemte jeg at sige.

Thomas A.R.: Vi kender jo udmærket mange af de problematikker, der der bliver fremstillet. - Folkeskolereformen og lov 409 har dikteret en kurs, som ledere, lærere og pædagoger skal følge. - I stedet for at skyde på fagforeningerne, burde "de lærte" indgå i en dialog med de forskellige fagforeninger for at medvirke til en kurs, der kan resultere i en forbedring af det bestående. - Kritik giver bedre mening, hvis det omsættes til konstruktiv handling!

@Thomas
Nu skal jeg fortælle dig, hvad jeg mener med, at dine meninger nogle gange virker rablende. Det er blandt andet, fordi du som en anden durasell-kanin kører på og på og på.
Jeg er ret sikker på, at de læsere, der måtte være tilbage på denne tråd, har fattet både, at du er tosset på Claus Hjortdal, og hvorfor du er det. Gentagelse efter gentagelse efter gentagelse fremmer ikke forståelsen.

Men du stiller tre spørgsmål. Jeg har nogle bud på mulige svar.
”Hvorfor boykotter man ikke Skolelederforeningens nyligt afholdte konference”, spørger du.
Det gør de blandt andet ikke, fordi de årlige møder er en måde at få inspiration og en god anledning til at være sammen med kolleger – både i og udenfor salen.
”Hvordan kan DLF have et medlem af sin hovedstyrelse, som tyer til den slags metoder?”
Det kan man, fordi Skolelederforeningen vedtægtsmæssigt har en fast plads i DLF’s hovedstyrelse. Og fordi man ikke har meningskontrol i foreningen. Meningerne brydes frit, og jeg er sikker på, at der er hovedstyrelsesmedlemmer, der har fortalt ham, hvad de mener.
”Hvorfor siger de menige skoleledere ikke noget? Der var så vidt jeg ved ikke et eneste pip på den nyligt afholdte skolelederkonference. Hele skolelederstanden er kompromitteret efter min mening”.
Nej du aner ikke, hvad medlemmerne siger til hinanden og til deres formand. Og det gør jeg heller ikke.
Årsmødet er ikke et diskussions- og langt mindre et beslutningsforum. Beslutningerne tages på det lukkede repræsentantskabsmøde dagen før.
Men af reportagen fra en paneldebat på årsmødet fremgår det, at Hjortdal fik stort bifald, da han kritiserede politikerne for for meget kontrol og fejlfinding. Og at DLF’s formand Anders Bondo forlangte prioriteringer ”i bl.a. testning, rapportering og den læringsmålstyrede undervisning, der rulles ud”, og da spurgte, ”hvad de fagprofessionelle og ikke blot politisk-idelogisk begrundelser for, at vi gør, hvad vi gør” i skolen. Det fik han også stort bifald for.
”Skolelederforeningen er i dyb krise”, skriver du. Staklerne véd det bare ikke selv, forklarer du overlægeagtigt bedrevidende som om du har haft patienten på den psykoanalytiske briks.
Jeg er sikker på, at skolelederne og deres forening hverken får det bedre eller dårligere af at læse din diagnose. Ligesom jeg er sikker på, at det ikke er dig, de inviterer, når de kollegialt skal drøfte skoleledernes udfordringer.

Debatten her på siden kan være både heftig og direkte – det er med til at gøre den levende. Fra tid til anden går en debattør over stregen og bruger bandeord og/eller går (tilsyneladende) mere efter manden m/k end dennes holdninger. Konsekvensen kan være, at den ansvarlige redaktør for sitet griber ind. Det er dennes job, men, Thorkild – at du som tidligere chefredaktør bruger spalteplads på at gå efter i dette tilfælde Thomas Astrup Rømer, forstår jeg ikke.
Jeg finder det faktisk upassende. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at da du var på posten som chefredaktør for Folkeskolen, afsatte du netop Thomas Astrup Rømer som blogger. Hvorfor blive ved med at gå efter ham?
Hvis Thomas Astrup Rømer går for vidt, så skal vi – menige debattører og bloggere – nok lade ham det vide! Og i de fora han ytrer sig. Jeg er her helt på linje med Charlotte Birk Bruun i hendes første kommentar ovenfor. Overtræder han debat-etiketten her på siden griber redaktøren ind.

(1) Jeg har valgt at ”twiste” Thorkilds egen overskrift ved at vende den imod ham selv. Det står selvfølgelig alle frit for at deltage i debatten også selvom man tidligere har været chef for hjemmesiden, men er det klogt?

Den forrige, Anders Balle, var meget vred på lærerne, den nuværende er høj og nydeligt klædt, jeg har oplevet Claus Hjortdal i debat, helt tæt på, ved skolemøde i Nr. Nissum, ved Lemvig i september i år. Han var der, ikke fuld af tydelige holdninger og det er faktisk, i tidens trange skoletider, ret bizart. Lærerne på stolerækker, skiftevis lo og gispede, men debattanterne, heriblandt skoleledernes formand, gik ikke på noget tidspunkt ind og tog f.eks. lærernes parti i forbindelse med den nye skrabede forberedelsestid eller den nye, hertil svære udvidede inklusion. Han træder således den sære linedans, som er mange skoleleders lod, at ballancere mellem hverdagens rustne tandhjul og miraklernes tid, der forhåbentligt ikke er forbi. Det var en del tø-hø over det minefelt.

Hej Jan Thrane - Jeg er selv en af dem, der d.d. i denne debattråd har stillet Thomas A. Rømer nogle spørgsmål på baggrund af hans kommentar - og efterfølgende fået at vide, at det kan han ikke svare på. - Med den faglige baggrund TAR har, bør han medvirke til fremme debattens saglige fundament og ikke "udstille" parterne som hinandens modsætninger - men se dem som ansatte med hver deres funktion i en virkelighed, de er nødt til at samarbejde omkring! - Vi kommer ikke videre ved at udelukke hinanden.

Kære Jan,
Nej! Og det var heller ikke mig, der myrdede Cæsar.
Jeg har ikke afsat Thomas som blogger. Hvis vi skal dvæle lidt ved fortiden, var det derimod mig, der - på bladets forside og over flere sider inde i bladet - præsenterede Thomas' manifest om folkeskolen.
Jeg går ikke efter ham. Jeg fortæller, hvor jeg mener, at han tager fejl, og jeg prøver efter bedste evne at argumentere og at svare på spørgsmål.

Så længe vi på lærersiden lever så smukt op til præmissen for enhver "del og hersk" ledelse, nemlig at bruge alt krudtet til at skyde på hinanden frem for at rette skytset mod lederne, har lederformanden vist ikke noget at frygte :-p

Der sker vel det at skolelederne jo er i fuld gang med at blive udskiftet med gode, veltrænede konkurrencestatsofficerer.

Når jeg ser på hvad der rekrutteres af mellemledere og skoleledere på de skoler jeg kommer og der er en voldsom udskiftning i gang og har været det, så er det ikke længere "lærere", der hentes ind - det er DJØF'ere eller folk der godt nok i princippet har en læreruddannelse, men som har brugt mere tid på diplomkurser og på kontorarbejde, end de har brugt på lærerarbejde.

Som alle gode officerer på mellemniveau, der er de selvfølgelig loyale overfor officererne over de, de håber jo på selv at komme højere op og de har glemt alt om hvordan det var at være fodtudse, det var jo bare noget der skulle overstås.

Det er f.ex knap 25 år siden Hjortdal sidst var "almindelig" lærer og af en 30 årig karriere, der er kun 1/4-del gået med at være lærer.

Han er langt fra den eneste.

Som Line Lykke så rammende skriver: " ikke fuld af tydelige holdninger"

Nej for pokker - tydelige holdninger gavner jo virkelig ikke ens karriere. Det kan da virke fristende at være tydelig og bakke op om den herskende politik, men man risikerer jo at der sker et paradigmeskift og så er man pludselig på det tabende hold.

Så hellere fedtspille, det holder ens karriere i gang.

Thorkild:
1. En ”duracell-kanin”, som du kalder mig, trækkes op af andre, hvorefter den gør, som andre har bestemt. Det er Ny Nordisk Skoles ideal. Det kunne man læse om i Lars Goldschmidts blog på NNS’s hjemmeside i sin tid. Han, som jo var formand for NNS, mente, at lærere bør være duracell-kaniner. Hoppe-hoppe efter konkurrencestatens sølle pibe i et trist nysprog. Jeg påpegede allerede dengang det problematiske ved den metafor, men der var ingen reaktion fra DLF. DLF’s næstformand, Dorte Lange, var ellers medformand for NNS sammen med Goldschmidt. Men jeg er ikke en duracell-kanin. Der er ingen, der fortæller mig, hvad jeg skal gøre, og jeg hopper ikke efter nogens pibe. Jeg bliver ved og ved og gentager ting utrætteligt, fordi jeg bliver nødt til det af frie rationelle og følelsesmæssige grunde, som jeg gør rede for alle mulige steder. Jeg er mere som en irriterende bremse, dvs. et biologisk faktum, der ustandseligt tester forholdet mellem handling, tænkning og sprog, og det holder jeg aldrig op med.

2. ”Gentagelsens kritik” er det eneste, der passer til ”gentagelsens politik”. Hvor tit skal vi ikke høre om NNS’s paroler (…så dygtig du kan…) og meget andet. Vi må, så mange som muligt, tæske løs på disse tomme sætninger. Min utrættelighed i sagen om Hjortdals hemmelighedskræmmeri og uselvstændige skriblerier, som man i følge dig ikke må kalde for ”uoplyste”, selvom de er det, er derfor en ren dyd. Hjortdal handlinger er uoplyst magt.

3. Du skriver, at du er sikker på at jeg ikke bliver invitereret til kollegiale drøftelser i skolelederforeningen. Jeg er fuldstændig ligeglad med, om Skolelederforeningen inviterer mig til noget som helst. Det kan jeg love dig for. Mit arbejde er og bør være helt og aldeles uafhængigt af den slags hensyn. Skolelederforeningen er en forening i dyb intellektuel og moralsk krise. De ved det blot ikke selv, hvilket, i modsætning til hvad du tror, er fuldstændigt almindeligt. Det er filosoffen, der skal pege på krisen, og ikke en ”normaliseret læringsmellemledergruppe”. De ved slet ikke, hvad krise betyder, tror jeg.

4. Jeg ved ikke, hvad folk går og siger til Hjortdal om hans kritisable ”hemmelige adfærd”, eller hvad ”de siger til hinanden”, som du udtrykker det, men også det er jeg helt ligeglad med. Jeg er først tilfreds, når al hemmelighed er væk og omdannet til offentlige udtalelser, dvs. til begrundelser som man kan kritisere eller til en undskyldning til Degn Mårtensson og en beklagelse til landets uddannelsespolitiske offentlighed, herunder de skoleledere, som nu går og tror, at det er legitimt at skrive hemmelige læserbreve til folks arbejdsgivere. Det vil også tvinge skolelederne ud i en mere fri situation, end de er pt, hvor de fleste af dem, der udtaler sig, lyder som Duracell-kaniner, dvs. som læringsgnavere skabt i billedet fra Ny Nordisk Skoles dannelsesopgør.

5. Tak for dine svar på mine tre spørgsmål. Det var nu ikke den slags juridisk/strategiske forklaringer, jeg havde i tankerne.

6. Jan nævner sagen om min nedlæggelsen af min blog, som du ikke mener, du har været involveret i. Men du spillede en stor rolle i den forbindelse, eftersom du skrev en meget negativ og kritisk vurdering af mit kritiske arbejde til chefredaktøren, der som nyansat lyttede meget til dig. Din vurdering afstedkom en henvendelse til mig om at nedtone kritikken af Jens Rasmussen, som selv havde henvendt sig til redaktionen i et vildt sprogbrug (”løgnagtige og uvederhæftige udsagn”), fordi jeg havde skrevet kritisk om hans arbejde, fuldstændig på samme måde som Hjortdals klage over Degn Mårtenssons kronik. Det var disse to ting, din vurdering og Rasmussens klage, der var afgørende. Det er helt klart. Chefredaktøren hæftede din skriftlige vurdering til sin henvendelse til mig, så det havde stor betydning. At du så ved en tidligere lejlighed har publiceret nogle af mine ting er jo en helt anden sag. Så "lodret forkert", som du kalder Thranes indlæg, passer i al fald ikke.

Kirsten: Jeg udstiller bestemt sagens saglige fundament. Men sagen er splittet og derfor er en saglig fremstilling også fuld af modsætninger og kamp.

Claus Hjortdal udtaler sig og opfører sig som han gør, så bliver det svært at se hvordan man kan samarbejde med ham.
Hvis vores skoleleder opførte sig på samme måde havde vi som bestyrelse gjort alt for at sætte vedkommende fra bestillingen.

@Thomas
Du skriver, at du ”gentager ting utrætteligt”, fordi du er ”nødt til det af frie rationelle og følelsesmæssige grunde”. Du er ikke en duracell-kanin mene mere ”som en irriterende bremse, dvs. et biologisk faktum, der ustandseligt tester forholdet mellem handling, tænkning og sprog, og det holder jeg aldrig op med”.
Skolelederforeningen er ”i dyb intellektuel og moralsk krise. De ved det blot ikke selv”. Det er dig som filosoffen, der skal pege på krisen, og ikke en ”normaliseret læringsmellemledergruppe”, som du er ligeglad med, om du kommer i dialog med.
Kære Thomas. Den slags ytringer er nærmest grundopskriften på IKKE at komme i dialog – på ikke at blive lyttet til.
Prøv bare et kort øjeblik at overføre det til undervisning og pædagogik. Hvordan mon det går, hvis læreren gentager og gentager sig selv? Hvordan mon undervisningen vil gå, hvis eleverne får at vide, at læreren opfattede dem som en normaliseret gruppe, der ikke selv aner, at de er i krise?
Du havde ikke ”juridisk/strategiske forklaringer” i tankerne, skriver du. Hvad nu, hvis det er dem, der indeholder (nogle af) de rigtige svar? Skolelederne farer ikke op og erobrer mikrofonen og taler om noget andet end det, der er på årsmødeprogrammet. Men man taler selvfølgelig sammen i pauserne.
”Jan nævner sagen om min nedlæggelsen af min blog, som du ikke mener, du har været involveret i”, skriver du.
Jan skriver til mig: ”… da du var på posten som chefredaktør for Folkeskolen, afsatte du netop Thomas Astrup Rømer som blogger”. Og jeg svarer, at det er lodret forkert. Fordi det er lodret forkert. Men hvad jeg har sagt og skrevet om din form, hvor du igen og igen siger det samme, står jeg ved.
I de 23 år, jeg var redaktør, var der en viceskoleleder, Vagn Madsen, som uge efter uge skrev et læserbrev, som jeg bragte. Det var mange forundrede over. Jeg gav ham plads, ikke fordi jeg var enig med ham, men fordi det er vigtigt at alle stemmer bliver hørt. Det er den første forudsætning for, at der kan komme en demokratisk samtale i gang.
Af og til kom der så noget fra Madsen, som fik mig til at tænke en ekstra gang. Fik mig til at se en sag fra en anden side. Sådan har jeg det også med dine skriverier. Men dine gentagelser, din mistænkeliggørelse af personer og din bedrevidende facon gør mig ikke klogere. Og jeg véd, at den skræmmer en del andre fra at ytre sig i debatten. Jeg véd også, at det sidste er ikke din intention. Men det er en konsekvens af din form.

Nu bruger du stråmænd igen.......

Og intimidering.

Det er altså uklædeligt.

Thorkild:

1.Jeg synes det er nogle fine og præcise formuleringer på alle måder, jeg har fundet der. Når du taler om "opskrifter på at "blive lyttet til" er det helt uden for min verden. Det er den slags, jeg gør alt for at holde mig helt væk fra. Kun derved får man kontakt med virkelige ører.

2. Jeg skal ikke "overføre" offentlige diskussioner til klasseværelset. Jeg formoder heller ikke at du siger til dine elever, at de "rabler"? Man må ikke sammenblande pædagogik og politik på den måde. Så går det ud over politikken, og derfra også over pædagogikken.

3. Jeg synes, du skal skrive et åbent brev til Claus Hjortdal, ligesom du har gjort til mig; et brev som ikke er et "redskab".

4. Min form får mange til at tale, men den får også andre til at tie. I stedet skriver de tavse listige klager til den ene og den anden. Derfor er der brug for "bremser", der ingen "redskaber" har, og som siger alt, indtil alt er som det bør.

Thorkild:
Jeg har et forslag til en formulering, der relaterer til direkte til overskriften til dit indlæg:

”Bland dig endelig og gerne så meget du vil, men bland dig udenom, hvis du vil forhindre andre i at blande sig, så meget de vil. Og hvis de folk, du vil forhindre i at blande sig, endda ved mere om tingene end du, så kan du ikke mere hævde at bygge dit skolepolitiske virke på principperne for etablering af pædagogisk viden. Dermed får vi en evidensbaseret pædagogik uden evidens; dvs. tvang."

Det er derfor, Skolelederforeningen er i krise. Den bygger fra nu af på "evidensbaseret pædagogik uden evidens", også kaldet Agedrup-sagen.

http://www.folkeskolen.dk/555629/sydjysk-kommune-gav-laerere-mundkurv-paa

"Derfor vil jeg præcisere at:

• Hvis I vælger at deltage, er I der som repræsentanter for Vejen Kommune, altså som ansatte, også selvom I evt. bor i lokalsamfundet. I kan kun udtale jer som ansatte - ikke som privatpersoner.

Bemærk, som ansatte må I IKKE deltage i oprettelse af en friskole."

Og nej, det er jo ikke en enkelt sag - det er ikke særlig svært at finde andre sager eller sager der ikke er blevet en "sag", men hvor folk i al diskretion "advares" om at f.ex deres indlæg her på siden jo altså kan have betydning for det ene eller andet.

Selvfølgelig spiller ens baggrund ind på ens holdninger til alle mulige ting i dag. Jeg ser det som yderst positivt at du Lass benytter din venstreorienterede kritiske sans til at påpege målstyringens umådelige lidt kritiske tilgang. Men på samme måde er mange tidligere brevskribenter, nu placeret på ret indflydelsesrige poster, mildt formuleret. At Thorkild er stor tilhænger af Rasmussen og hans lille brevudveksling for flere år siden, har i og for sig ingen betydning. Men hvis det var så uskyldigt, kunne man vel godt fortælle hvad der stod i brevene?
Jeg har selv altid sat krydser langt til venstre og KAB godt relatere til en samfundsomvæltning, men sgu ikke den Qvortrup og Rasmussen er ved at praktisere.
Så jo, din fortid spiller da altid ind på den du er i dag, specielt en politisk fortid. Det er ko også derfor Brian benævner det neo-paradokse i det her, det er jo ren og skær ikke-ideologi. Og Thorkild, om du vil det eller ej spiller din tidligere rolle som redaktør også ind på dine holdninger i dag. Og måske er det fejlagtige konklusioner, men din fascination at Rasmussen skinner godt nok igennem.
Det er prisværdigt at du forsøger dig i et forsvar, og der med i en tilsværtning af de få frie stemmer, i den pædagogiske debat. Hvis nu Rasmussen og Qvortrup var rigtige pædagogiske forskere, ville det heller ikke være nogen sag, at tilbagevise de analyser der ligger her på siden. Men problemet er, hvis først de springer ud af skabet, vil de blive nødt til at indrømme alt det de ikke ønsker. De vil blive nødt til at stå ved deres målregime på bekostning af fri vurdering, læring på bekostning af undervisning, trivsel på bekostning af elever. Det ser jo ikke godt ud hos hr og fru Jensen at det er ren tal trylleri der foregår i kulissen vel.
Mig bekendt har de aldrig turdet vise sig for åben skærm, ærligt at fortælle hvad de står for. Nej, et lille pip om at de ikke har været kommunister kun VS'ere. Og nu var VS vel ikke specielt stuerene vil, altså bortset fra Rasmussens brevudvekslinger. Be dem nu om at deltage i debatten i stedet for krampagtigt at forsøge et forsvar.

Tomas, tak for link. Det er direkte komisk, når skolelederen i den sag, du refererer til, bakker ud af det, hun har gjort, med en pluralis majestatis-bemærkning om, at det hele var en 'misforståelse': "Vi var for upræcise i vores instruks, det kan vi godt se nu. Selvfølgelig må lærerne udtale sig."

Det står jo lysende klart at det aldeles ikke var en upræcis misforståelse, men et helt præcist og fuldt overlagt forsøg på at fratage lærerne deres grundlovssikrede rettigheder.

Ja, der bliver sandelig slået under bæltestedet, når de pæne magthavere folder sig ud. Og man får ikke mange venner i de højere luftlag ved at påpege det.

Så er Vejen en kommune, der "nyder godt" af Vandall og Nordicmetrics ydelser......

Men hey - jeg har ikke det store behov for venner i de der luftlag - jeg kan fint være den lille dreng i HCA's gyserfortælling. Det virker ret åbenlyst.

@Thomas og Jeppe

Kære Thomas
Jeg kan tilslutte mig de første to linjer af dit forslag: ”Bland dig endelig og gerne så meget du vil, men bland dig udenom, hvis du vil forhindre andre i at blande sig, så meget de vil”.
Kære Jeppe
1: Ja. Vi er enige om, at vi alle selvfølgelig er påvirket af det, vi har med fra fortiden. Jeg er fx opdraget til at være på vagt over for både præster og kommunister, og denne tilgang til verden har jeg nok stadig i min mentale rygsæk.
2: Jeg er ikke, som du mener, "stor tilhænger af Rasmussen og hans lille brevveksling for mange år siden". Jeg nævnte han selvforvaltnings-adresseliste, fordi det, troede jeg, kunne vise, at han ikke hørte til i gruppen af "gamle kommunister af den hårde slags".
3: Jeg er voldsomt imod de nyeste politiske angreb på lærernes metodefrihed, og jeg er imod Undervisningsministeriets ensrettende markedsføring af læringsmålstyret undervisning. Det kan ses i tidligere debatter på folkeskolen.dk.
4: At jeg dybt uenig med Jens Rasmussen i hans forsvar for kompetencemål og målstyring, vil man kunne se i et kommende nummer af tidsskriftet Unge Pædagoger, som har bedt tre gamle unge pædagoger, Egon Clausen, Lejf Moos og mig, anmelde Jens Rasmussen, Claus Holm og Andreas Rasch-Christensens bog "Folkeskolen - efter reformen". Jeg ved ikke, hvad Egon og Lejf mener, men jeg er meget lidt begejstret, for nu at sige det på jysk.
4: Men forhindrer mig på ingen måde i at være imod det, som jeg opfatter som mistænkeliggørelse af personer. Og jeg finder det tankevækkende og foruroligende, at Thomas Rømer ”ikke i almindelighed” forlanger, at folk skal have skrevet bøger for at deltage i skoledebatten. Men princippet gælder ikke for skoleledernes formand, hvor det er ”højst relevant” og ”konkret og velbegrundet” i sammenhæng med hans ”hemmelige læserbrev”.
I min grundbog gælder principper altid – også for folk, jeg er meget uenige med – uanset hvor forkastelige jeg måtte mene, at deres og handlinger måtte være.

Skrev du til din efterfølger om Rømer eller gjorde du ikke?

Det er sådan et af de nemme ja/nej spørgsmål......

Du har selvfølgelig intet imod at Rømer offentliggør det brev du ikke har sendt - vel?

@Tomas
”Skrev du til din efterfølger om Rømer”, spørger du.
Ja. Da jeg var fratrådte i 2010 bad Hanne Birgitte Jørgensen mig skrive en række notater om den hidtidige praksis og de hidtidige principper for redigering, planlægning, budgetlægning mm. Hun bad mig dengang bl.a. beskrive, hvordan jeg plejede at sikre løbende udskiftning blandt vores 'bagsmækkere', bladets panel af kommentatorer, som man vel kan kalde datidens blogger. I den sammenhæng blev jeg også bedt om min mening om det nye bloggerunivers på folkeskolen.dk og om den måde, debatten udviklede sig på. Fordi det var meget vigtigt at udvikle et miljø, hvor flest muligt følte dig velkomne og havde lyst til at ytre sig.
”Du har selvfølgelig intet imod, at Rømer offentliggør det brev du ikke har sendt – vel”, spørger du.
Jamen, Tomas. Hvorfor den mistroiske form? Rømer har jo skrevet her i tråden, at han fik en mail fra chefredaktøren, og at (en del af) mit notat var vedhæftet. Der var og er altså ikke noget hemmeligt over det. Jeg skriver ”en del af”, fordi notatet ikke handlede om Rømer, men var mere generelt, så jeg vil tro, at han ikke har fået kopi af det hele. Men selv om jeg ikke kan huske meget af, hvad jeg skrev dengang, har jeg ingen problemer med indholdet nu. Det principielle og det overordnede husker jeg.

Mistroisk, fordi det er for mig virker ret åbenlyst at der foregår en masse ting under overfladen.

Alene hele det her "jeg har hørt fra nogen" eller "nogen har henvendt sig, men........"

Thorkild:
Det kan du på sin vis have ret i, altså at "principper" (sådan groft sagt) altid gælder. I så fald er det ikke et "princip", vi taler om, men blot en form for regel, der gælder i almindelighed, men ikke i særtilfælde, som det vi drøfter her. Sådan er det, fordi min behandling af Hjortdal og skolelederforeningen i både mit blog-indlæg og i min FB-opdatering er både præcis, rimelig og korrekt, fordi den med tilstrækkelig "rablende" indsats vil tvinge Hjortdal til at tage eksplicit stilling til sin adfærd, som har revet tæppet helt væk under skolelederforeningens politiske, moralske og forskningsmæssige sammenhæng. Men den problematiske adfærd forstærker blot indtrykket af en forening, som slet ikke er i stand til at forholde sig til de sager om undertrykkelse af den pædagogiske frihed, som popper op og som peger på en mere grundlæggende fejl i foreningens - og landets - forhold til spørgsmålet om skolens formål. Det er fint for mig, at du finder det "tankevækkende", for det er jo godt. Og det med det "for-uroligende" går jeg også ind for, for det er kritikkens væsen. Vi trænger til noget uro.

2. Jeg skal ikke kunne sige, om du er fan af Jens Rasmussen, men kan konstatere, at du forsvarer ham i nogle efter min opfattelse pudsige detaljer, herunder i sagen om nedlæggelsen af min blog, vedr. Rasmussens klageskrivelser og vedr. Mårtenssons glimrende kronik. Om det har noget at gøre med jeres fælles fortid i Unge Pædagoger i de formative år ved jeg ikke, men jeg må da indrømme, at tanken indimellem har banket på frontallappen, for jeg er ikke stødt på andre, der er så ihærdig.

@Thomas
Min og Jens Rasmussens ”fælles fortid i Unge Pædagoger i de formative år” er uhyre tynd. Jeg tror faktisk slet ikke at vi mødtes i UP’s redaktion. Jeg kan se i bladet, at jeg gik ud af redaktionen engang i løbet af 1982, og at Jens Rasmussen kom ind året før, men jeg har ingen erindring om, at vi mødtes, og jeg tror det ikke. Redaktionsmøderne blev holdt i København på hverdagsaftener, og hvis jeg ikke husker helt forkert, arbejdede Jens Rasmussen i Aalborg, så han har ikke deltaget så ofte.
Jeg er ikke "fan" af Jens Rasmussen, jeg forsvarer ham ikke, og jeg er endog meget kritisk i forhold til en række af hans tilgange i "Folkeskolen - efter reformen".
Men i et andet debatindlæg her på sitet, "Skoledebatten ødelægges af mistænkeliggørelse", har jeg påvist, at Brian Degn Mårtensson i en kronik i Politiken ikke har sin research i orden, når han påstår, at Rasmussen (og Lars Qvortrup) er "gammel kommunist af den hårde slags". Brian Degn har bl.a. også skrevet, at "det var alment kendt" osv. Det er den slags, man kan klare dig med i en snak hen over sofabordet eller i venners lag på værtshus. Men i en påstået akademisk analyse går det altså ikke: http://www.folkeskolen.dk/572930/skoledebatten-oedelaegges-af-mistaenkeliggoerelser
I et nyt indlæg her på sitet tager Brian fat på Undervisningsministeriet markedsføring af målstyring, en analyse, som du også har bidraget til. Det er derimod fremragende, synes jeg. Her tager I embedsværket på deres egne ord, så deres argumentationskorthus falder sammen. Dét respekterer jeg. Det er fornemt: http://www.folkeskolen.dk/573267/du-skal-vaelge-denne-metode-af-egen-drift
Men, kære Thomas, hånden på hjertet, synes du ikke, at det er for primitivt at ty til gættelegs-antydninger om, at "du ikke skal kunne sige" om jeg er fan af noget, og at du "ikke ved" om noget skyldes et eller andet, "men…”?
Skal vi ikke overlade den slags underlødigheder til kamphane-politikerne?

Indlægget startede med at dreje sig om Hjortdals tåbeligheder.
Nu kører der en antik diskussion af hvem der var på venstrefløjen eller ej hvornår.
1. Hjortdal er en uinformeret speedsnakker der ikke tåler kritik og generelt kommer med nogle udtalelser der ikke er præget af en oplyst tilgang til hvordan man samarbejder og skaber alliancer. Hjortdal er repræsentant for de mennesker vi som forældre skal samarbejde med omkring skole.
Hjortdal har et smitsom problem med sin egen selvopfattelse som skoleLEDER.
Han udtaler sig nedladende om både forældre, lærere og elever i ganske generaliserede termer i ganske mange medier.
Han er en dårlige eksempel på en samarbejdspartner. Det er hans problem.

2. Hvad angår de meget lidt ærede forskere, så er jeg bedøvende ligeglad med om de var medlemmer af VS eller andet i start 80'erne.
Det var jeg også.
Faktisk har min familie været med til den endelige begravelse af VS her for nylig.
Men det er stadig stærkt kritisabelt at de meget lidt ærede, men dog tilsyneladende urørlige forskere, ubesværet har transformeret nøjagtig den samme teoridannelse som de benyttede tidligere på den venstrefløj de ikke tilhørte, til at være et stykke KL implementeringsarbejde, og derefter sætter sig fornærmede ned og råber McCarthy når man går dem på klingen.

3. Og strengt taget, så er der ganske rigtigt ingen grund til at nogen skal lave en apologi for hvad de var tidligere.
Jeg kan sagtens angribe dem for deres nuværende positioner.
Men deres nuværende positioner er ikke opstået i et historieløst tomrum.
Alene den forskrækkelse der udvises ved at bliver kaldt neo-kommunist er latterlig. Men forskrækkelsen hænger OGSÅ sammen med historien.

Det skal indskydes at jeg er en ganske ustuderet røver, der tilfældigvis har et inkluderet barn i en folkeskole.
Jeg har så vidt jeg husker heller ikke skrevet nogen bøger.
Til gengæld er jeg god til systemanalyse

@Christian
Ja, jeg under mig også. Og jeg skrev faktisk, at min kritik IKKE handlede om Hjortdal.
Undervejs er jeg blevet skudt de mærkeligste motiver i skoene, som jeg har prøvet at svare på – så konkret som muligt. Men guderne skal vide, at det er en noget slingrende tråd, der er lagt ud. Hvis det er en akademisk dyd at analysere én ting ad gangen, og at komme tilbage til hovedvejen, hvis man har fundet det nødvendigt at slå en krølle ind ad en sidevej for at se tingene fra en anden side, har det IKKE været en akademisk diskussion. Men kæphestene skal åbenbart også luftes!

Thorkild: 1. Du kan ikke i denne sag skille de ting ad, du gerne vil skille ad, nemlig et "princip" og en "adfærd". Det er det, der er hele min pointe. 2. Mårtensson gør ret i at pege på den nuværende skoletænknings kommunistiske oprindelse. Det har jeg dokumenteret i "Pædagogikkens to verdener". Vi er på en måde i en neo-kommunistisk horisont. 3. Du undervurderer efter min mening din egen generations ansvar ifm det pædagogiske forfald vi ser pt.

@Thomas - Jeg kan kun bakke 100% op over for dine skarpe observationer i dit seneste indlæg (ma. 26. okt. 2015 kl. 15:33)

Der hvor kæden hopper af er når "vi" begynder at skyde direkte på systemtænkerne - for de skyder jo, pr. automatik, tilbage med samme skarpe skud.

Let forenklet er der to typer af kritisk tænkning. Den system-kritiske -og den som kritiserer dem der 'ikke' tænker systemisk (den sidste kalder vi naturligvis pseudo-kritisk). Når her vi havner i sådanne meta-debatter, skydes det at fokus er flyttet til at afgøre hvem-der-gjorde-hvad.... og alt dette er systemtænkning i-sig-selv. ( Vi bruger alt for meget tid på en ørkesløs "debat", som handler om personer.... og flere og flere bliver inddraget).


Hvis vi skal gøre brug din hypotese om det pædagogiske forfald, så handler det om at omsætte dette til nogle kritisk-demarkeret observationer - hvornår er det at den systemiske tankegang medfører forfaldet? Det eneste dette kræver er kan faktisk at vi finder nogle eksperter i systemisk tænkning, vel og mærke "nogen" som overhovedet forstår den systemisk tænknings svaghed!

Per: hvorfor skal man ikke skyde "direkte"? Det vil jeg gerne. Og jeg synes ikke, der skydes "direkte" igen, med "samme skarpe skud", som du udtrykker det. I al fald ikke i Hjortdals tilfælde, for han skriver jo skjult, og jeg har selv mange eksempler på, at der kun skydes "indirekte" igen. Det er efter min mening godt, at det "direkte" tvinges frem, så man kan tage stilling til argumenternes kvalitet.

Det synes jeg ikke er "ørkesløst", tværtimod. Det er den slags strid, der tvinger virkeligheden frem.

Tak Thomas
Jo - Jeg mener at det er en fejl at ville tvinge virkeligheden frem - den form for Platonisk/retorisk "tvangs renselse", er der jo alternativer til? (Det du helt sikkert ønsker er at pege på de konsekvenser som systemtænkningen giver, fx det udfaldsrum vi mister.)
Det jeg mener vi skal er at udfolde det urene i sin mangfoldighed, og her kan vi sagtens bruge systemtænkningen som løftestang!

Realiteten er jo at vi godt ved at vi er "urene" - det gælder mig selv, og den anden - og hele pointen ved den urene pædagogik er jo netop at vi kan værne om det forhold. Så hvis vi tvinger vores "modstandere" videre ned af den Platoniske vej, bidrager vi jo selv til forfaldet. Hvis vi går med på dette spil, så 'spilder' vi vores ressourcer... så lad os dyrke alternativerne, bl.a. ved at øve os i at gøre det bedre! Det interessante er jo at diverse aktører netop reduceres til dét: aktører, i en græske tragedie! ( Systemets håndgangne mænd sætter jo det nyttige idiot-arbejde i system - ja de synlig gøre dette! )

Som du måske ved/husker, så henviser jeg netop til Poppers kritik af Platons dialektik/retorik - og i korthed så handler Poppers kritik om en forfaldshistorie som er ganske parallel til den du har udviklet! Symptomet er, ganske som din kritik beskriver det , at "systemet" forsvarer sig/angriber ved "indirekte"/skjulte handlinger. Så de konkrete ting du peger på er de ubehagelige (ja, nogen gange livstruende!) symptomer, og det konstruktive modtræk ville være at indføje/diagnosticere/demarkerer disse symptomer i vores teori - sådan kan vi 'styrke' vores teorier og hypoteser? (Vi kan jo kalde det for 'operativ kritik'?).

Symptomerne er altså fx den 'virkelighed' som fænomenologien fremtryller for os. A la Poppers kritik af Hegles ånds fænomenologi, hvor "ånden", mere eller mindre bevidst, gives magt/autoritet over subjektet. Dette ånds-fænomen re-inkarnere sig igen i konkurrencestaten, som beskrevet af Max Weber: som en "protestantisk ånd". ( Jeg mener at teorien om den urene pædagogik befinder sig på et parallelt, "højere", abstraktions niveau/plateau. Det er også fristende at reducerer "det urene" til en fænomenologi - men forskellen er at vi ikke kan fremmane/reproducere det urene, i en identisk/autentisk form! )

Min første pointe er at din (og Poppers) forfalds-teori, peger på at vi må udvikle nye instrumenter - bl.a. demarkeringsinstrumenter - det er jo netop det du/I gør så fint med den urene pædagogik! Min anden pointe er at fænomenologien, og systemteorien, 'selv' producerer, og reproducere, disse beviser... den virkelighed som systemteorien peger på, som sin succes, 'er' netop det lukkede/systemiske samfund!!!

Men i den positivistisk tankegangs perspektiv er dette netop: kun godt, og bekræftende!!

Altså, når vi 'tvinger' virkeligheden frem - så opfattes dette, af systemteoretikeren, som en positiv udvikling, en succes.... og 'ikke' som et forfalds symptom. Lidt banalt så ender vi der hvor at vores kritik bliver systemets markør for at det er på rette vej!
Jeg er sikker på at vi kommer frem til dette - hen af vejen - men jeg mener at vi kan springe nogle af de mest besværlige mellemregninger over.....

Per: Tak for spændende refleksion. Jeg må finde Poppers bog frem igen.

Angående kritik af Hjortdal: Hvis man fører sig frem som formand for et ”nordisk akademi” uden at have skrevet til noget "akademi" nogensinde, ja så må man regne med at blive skoset, når man skriver primitive og hemmelige e-mails til folk, som faktisk er i et professions-akademi, og endda har skrevet flot til selve akademia.

Så bliver man skoset, for så ER man uoplyst, som Mårtensson rummeligt angiver som en af tre muligheder i sin kronik om konkurrencstatens pædagogik.

Det er faktisk for meget at kalde Hjortdals ageren for "halvdannelse", som Peter Kemp gør i sin nye bog om "Løgnen om dannelsen", for den tilstand beskriver blot, at man forveksler dannelse med metoder. Det gør Hjortdal naturligvis også, men først og fremmest skriver han hemmelige e-mails til sine kritikeres arbejdsgivere. Derfor er han også "uoplyst". Han vil tæmme kritikken ,så han kan få hele verden for sig selv. Det er ikke i orden. Det er UOPLYST. Oplysning handler om at udvide verden, og mange tak for det.

Noget andet var, hvis det havde været omvendt. Det er det, når forskere "ved bedre". Så skal man finde det folkelige vid eller den begrebmæssige kritik frem. Det er blandt andet det, Kemp har gang i, når han kritiserer Lars Qvortrup og Jens Rasmussen fordi de, i samme henseende, først kritiserer dannelse for derefter at omfavne den. Nogle af forskerne klager også. Når de gør det, så vil de have verden for sig selv ligesom Hjortdal vil det. Så er de også uoplyste.

Hjortdals ageren kalder efter min opfattelse blot på ramsaltet satire i bedste "Erasmus Montanus gangnam- style", så hans dårlige vaner ikke breder sig ned til hans medlemmer, der allerede er alt for disponeret af "et liv i læringens tegn", som det hedder på DPU for tiden. Hjortdal kan også sige pænt undskyld og bukke dybt. Så er alt tilgivet, og vi kan overgå til almindelig stridbar kommunikation.

Jeg forstår godt dine/jeres frustrationer, men jeg mener at vi må løfte os op over dette niveau.

Jeg har da Kemps bog liggende, og må se om jeg kan nå at læse den i weekenden. Men problemet er måske at vi generelt prøver få gjort 'det hele' halvt? I en eller anden forstand kan vi også tale om den halve kritik, altså den som heller rammer mennesket end systemet.

Popper foreslår at vi danner et åbent samfund, men det vi har skabt er jo "det halve samfund" - et andet eksempel på dette kan ses i ligestillings snakken, problemet er at udvaskningen af det uren (læs vores mange forskelle) producere en grum form for relativisme. Det går i dag i retning af 'det fader løse samfund' - se blot hvad der skete med folkeskolen da vi fik de "kvindelige" minister. Det vi håber på er at tolerancen blomstre, men den trives jo næppe hvis samfund/stat har en skjult 'agenda' for sine borgere - allerede før denne borger er født!

Kemps tilgange er sympatiske, men desværre også påvirket at Platons dannelses idealer (fx den smukke verdensborger ide) . jeg er mere i retning af jeres urene paradigme.... hvor vi måler åbenheden på fx samfundets, statens og og pædagogikkens tolerance. Dannelsen i det åben samfund udspringer af at menneske lærer at det betaler sig at være tolerant - ikke som i dag hvor vi heller dyrker "vores" skueværdier.

Derfor læser jeg jeres uren pædagogik, som endnu et redskab i det åbne samfunds værktøjskasse. Jeg mener alvorligt at disse redskaber kan skabe de lysninger hvori vi alle kan agerer - uanset hvilke private/politiske agendaer vi har.