Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)

Lene Junker (lærer) 12-11-2015 07:01
Den sag må vi ikke tabe - det er lærernes "ryanair"
Dette er en meget vigtig sag - en af de trædesten, som HST mente var vigtig i kampen for en ny central arbejdstidsaftale.
Håber der er faglige aktive lærere i København, som tager sig tid til at bakke Gordon Ørskov Madsen op foran Arbejdsretten idag.
Jeg var én af dem som i foråret stemte nej til OK 15, fordi jeg forventede at KL ville handle som de gør. De har jo ledelsestretten og ved godt hvad de vil bruge den til
Min skoleleder på Rosengårdskolen har ikke haft det nemt efter det er blevet kendt, at han har haft en samtale med os og at vi alle kender tiden på vores arbejdsopgaver.
Men nu har vi alt at vinde ved at køre denne sag. Jeg synes vi skal lade os inspirere lidt af Ryanair-sagen og den max gas. Kampen om OK 18 begynder her.
Flemming Ernst (Lærer) 12-11-2015 08:18
Med gode ledere ville denne retssag være overflødig
Enhver god leder burde af sig selv angive, hvor meget tid der er til at forberede undervisningen. Tillid og retfærdighed er vigtige elementer i den sociale kapital.
Selvfølgelig skal man vide, hvor meget tid der er til forberedelse. Alt andet giver ingen mening. Personligt mener jeg, det fremgår klart af OK-15 papiret. I Hvidovre blev vi enige med kommunen om, at selvfølgelig skal tiden til forberedelse fremgå af opgaveoversigten. Vores argument var bl. a., at gennemskuelighed og retfærdighed er vigtige parametre.
Enhver sund fornuft tilsiger, at der skal tidsangivelse på forberedelsesopgaven. Aftalen siger det også. En dommer bør i sidste ende kunne indse det samme. Hvis ikke, bør fornuftige ledere i alle kommuner kunne det.
Desværre kan jeg på grund af hovedstyrelsesmøde i Jylland ikke være foran Arbejdsretten i dag, men go for it Gordon
Jens M Lindtner (Overlærer) 12-11-2015 09:31
KL solgte L409 på at nu blev det mere fleksibelt for lederen, da lederen og læreren aftalte for den enkelte lærer.

Der er et stort flertal af skoler, hvor der ikke er samtaler mellem leder og lærer om noget som helst. Lederen giver læreren et udprint af det, som lederen har tastet ind og det var så den dialog. Hvad KL solgte L409 på var blålys og varm luft. Det vidste vi jo godt. Derfor skrev Bondo heller ikke under. At KL ikke skal stå til ansvar for deres løgnagtigheder er mig uforståeligt.
Kirsten Hansen (Lærer) 12-11-2015 13:54
"I drøftelserne af opgaveoversigten, Underbilag 2.1 § 5 stk 1 og 2,
indgår en drøftelse af det forventede tidsforbrug til forberedelsen og de øvrige opgaver"

Hvis dette IKKE er klar tale, bliver lærerne vel ofre for et "justitsmord," dersom sagen falder ud til KL´s fordel.
Henrik Breilev (Lærer) 12-11-2015 21:39
Og hvis vi taber, hvad så?
Er det så, én gang for alle, slut med at overveje, om der er tid til at løse opgaverne?
Robin Frederiksen (Lærer) 12-11-2015 21:55
Så må dommen vel kunne ankes...?
Pernille Kepler (Naturfagslærer på en friskole) 12-11-2015 23:03
Lejrskoledommen i arbejdsretten kunne ikke ankes!
Når dansk arbejdsret kan afgøre, at lærere kan tvinges til sammenlagt 104 timers uafbrudt arbejde med ca. 24 timer søvn, ingen pauser og kun 56 timers løn, så er man temmelig naiv, hvis man tror, at arbejdsretten i dette vil gå imod KL.
Desuden er ordet "drøftelse" ikke defineret. Hos os er det en orientering - uden tidsangivelse på de enkelte opgaver.
Lene Junker (lærer) 20-11-2015 06:35
Hvordan gik mødet i arbejdsretten, Gordon Ørskov Madsen?
Måske har det forbigået min opmærksomhed, men hvad skete der på mødet i arbejdsretten?
Tænker der er berammet et nyt møde. Den dato er vigtig, fordi så skal vi jo op på tæerne og vise der er opbakning til kravet om tid på opgaverne mv.
Prøv at tænke på hvordan de faglige organisationer omkring Ryanairkampen brugte enhver lejlighed til at samle støtte og sympati - bl.a. foran arbejdsretten. Det kan man gøre, når sagen er principiel - og det er vores.
Robin Frederiksen (Lærer) 20-11-2015 13:59
Lene Junker
Det kræver i princippet kun, at én person tager initiativet... det er ikke mit umiddelbare indtryk, at DLF (som organisation) på samme måde er villig til at gå på barrikaderne. Er du i den henseende frisk på tjansen?
Tomas Hansen (tidligere debattør.) (Lærer) 20-11-2015 14:33
Mon dog ikke.
Jeg kunne godt forestille mig at sammensætningen af den kommende HS kunne ændre en smule på det med barrikaderne ;-)
Robin Frederiksen (Lærer) 20-11-2015 14:51
Jeg krydser i hvert fald fingre...