Synlig læring er ikke alene en illusion - det er også noget sludder !

Synligt for ledelsen, Hattie, Kommunen, Folketinget, hvad mener de egentlig?
Er det fordi det skal være synligt hvad vi ikke når?
Det kan ihvertfald ikke være for elevernes skyld, det hele har aldrig været så utydeligt som det er lige nu?
Hvorfor arbejder kommune og folketing ikke målstyret og med synlig politik, det er jo det eneste der virker.
Så vidt jeg kan se på Hatties foredrag er der ikke meget tydeligt eller målstyret over det....
Så tja, hvem er det egentlig for?

"Synligt for hvem?"
"Er det fordi det skal være synligt hvad vi ikke når? "

Ja. Og så udgør forældre og deres børn jo heller ikke længere blot som skolens brugere, men opfattes vel snarere som skolens 'kunder'. Ligeså vel, som jeg ved, ved du, at retorikken og tænkningen fra virksomhedsteori og -ledelse er det nye 'sort', og derfor er MÅDEN, der tales og forstås skole på i dag. Her er data helt uundværdige i bestræbelserne på at måle og veje om målsætningen opnås optimalt. Et kriterium der i øvrigt mere må opfattes som et slags uopnåeligt ideal, da intet kan optimeres optimalt. Evig vækst er nemlig afhængig af evig optimering. Skolen, som altså i dag drives som en virksomhed, kan derfor heller ikke se sig fri fra vækstbegrebet, og må derfor også se sig underlagt kravet om konstant vækst. Ikke blot skolerne imellem nationalt ('uddannelseseffekt' og NT) men i særdeleshed internationalt gennem PISA. Det må og skal hele tiden gå frem. Vækstparametret har man dog været nødt til at få en global vækstorganisation til at fastsætte og definere, hvilket man så efterfølgende har kopieret ned på nationalt niveau. Resultatet blev 'synlig læring'. Det lyder for det første bedre en vækstparameter, og for det andet sender det et signal med stor marketingsværdi til kunderne om, at man bekymrer sig om og fokuserer på kvaliteten af produkterne i butikken. Derfor.

At gøre læringen tydelig over for eleverne giver god mening hvis det er med til at gøre læringen mere vedkommende og relevant for dem. At bruge læringsmål som et styringsredskab til at understøtte alverdens standardiserede tests med er måske en misfortolkning.

Hvordan kan læring nogensinde blive synlig. Undervisning kan iagttages og på den måde være synlig, ligeledes kan elevernes udbytte, til en vis grad, måles og derved gøres synlig. Men læring er ikke synlig.

Problemet er at begrebet læring er overtaget af Rasmussen, Qvortrup og UVM og har kun en betydning, bedre test. Det vil sige det læringsbegreb vi diskuterer er om eleverne skal blive bedre til test for at Danmark klarer sig godt på OECD's lister.
Måske skulle man benytte undervisning, faglighed, glæde, fantasi, kærlighed og fortsæt gerne, men læring hører ikke hjemme i folkeskolen.
Der er ikke noget der bliver lettere, for eleverne, af at blive gjort synligt. Jeg tror det var Rosseau der første gang beskrev det lille barn med sin egen bevidsthed, og opgaven for de voksne er at bygge videre på denne bevidsthed. At man nu vil styre alle børn i den samme retning v.h.a. læring, hører ikke hjemme i et demokratisk samfund. Læring trives i bedste velgående i Kina og andre diktaturer, hvor befolkningen ingen fri vilje har, der kan man maksimere uden at skænke konsekvenserne en tanke.
Hvorfor skal vi som lærere bestemme hvad eleverne skal have ud af et bestemt forløb. Hvorfor skal historie reduceres til at kunne gengive træk fra bestemte perioder? Lige nu arbejder vi med den franske rev. i 8.klasse, hvordan skal en så omfattende periode reduceres til 3 enkelte læringsmål, og hvorfor i alverden skal den det?
Når vi arbejder med multiplikation, handler det jo ikke kun om at kunne gange, men at kunne benytte alle de kundskaber man har erhvervet indtil dette tidspunkt i barnets liv.
Og så er jeg ret sikker på at alle lærere er synlige, og eleverne er sgu ikke dumme, de ved da godt at når man arbejder med brøker, så skal de blive bedre til øh...... ja, brøker.
Lad børnene i fred og brug læringsglemsel, eller som en sagde til sidste målstyrinsmøde(pædagosiks råd?), jeg er helt målløs (=midlertidig ude af stand til at sige noget pga. forbløffelse eller sindsbevægelse), dette har fået ny betydning, en lærer der ikke arbejder med målstyring = mål-løs.

I Norddjurs er synlig læring så ovenikøbet lagt oven på resultaterne fra de nationale test, som vi har 3 gange så mange af som i andre kommuner fordi vi har gjort de frivillige obligatoriske for alle vores folkeskoler.

Så den er helt gal i Norddjurs :(

http://norddjurs.lokalavisen.dk/debat-norddjurs-synlig-laering---den-hellige-gal-intet-mindre-/Lokale-nyheder/20150325/laeserbreve/150329526/1462

http://norddjurs.lokalavisen.dk/debat-norddjurs-boerne--og-ungdomsudvalget-vaelger-topstyring-og-ensretning-/Lokale-nyheder/20150529/laeserbreve/150529131/1462

Tak til Mette for din vedholdenhed i kampen for undervisningen (savner dig - og flere andre 'meningsdannere - på kandidatlisten til hovedstyrelsesvalget!). Hvis 'læring' er det, der sker mellem ørerne på eleverne, ligger det i sagens natur, at kun en lille bitte del af det vil være 'synligt' udefra. Megen læring ligger formentlig latent i eleven, indtil hjernens modningsproces når dertil, hvor læringen kommer i anvendelse. Det er en ufattelig forarmelse af skolens projekt, når kun den læring, der er umiddelbart synlig, tæller.

'Undervisning' er derimod umiddelbart synlig og dermed helt anderledes håndterlig i skolen.