Med risiko for at blive beskyldt for at være en gammel, reaktionær stodder må jeg tilstå, at jeg har svært ved at tage det her alvorligt. Jeg er ikke i tvivl om, at det har været en god oplevelse for både lærere og elever, og jeg går meget ind for brug af bevægelse, dans og drama i skolen. Jeg er helt sikker på, at man lærer noget meget værdifuldt ved brug af disse discipliner. Men forestillingen om, at en flittigere og ikke mindst voldsomt meget mere tidskrævende brug af dem skulle kunne løfte naturfagene generelt i folkeskolen, forekommer mig virkeligt langt ude. Det værste er dog, at en historie som denne med sikkerhed vil blive brugt i propagandaen for den mest vanvittige reform i dansk skolehistorie.

" men så satte teaterfolk og lærere alle kræfter ind,"

Hvad så med resten af pensum i fagene?

Det er jo ikke kun proteinsyntesen, som er en meget lille del af pensum, der er et problem eller svært at huske.

Altså 35 klokketimer på EET delelement af naturfag?

Jeg har ikke noget imod at bruge anderledes former for undervisning - jeg gør det meget selv, men der er hele tiden en kynisk cost-benefit afvejning - Kan det betale sig at bruge X tid på et emne, der fylder Y i pensum?

Det virker, som målstyret undervisning, Studietid, udefrakommende aktører og meget andet gør - men jeg vil ikke afsætte en hel uge til at danse et emne eller delemne i naturfag eller andre fag.

Ja - så kan endnu en sur gammel lærer melde sig under fanerne - tænk, hvis eleverne havde brugt en uge ekstra til laboratorieforsøg!
Tænk, hvis de havde skilt vand ad i ilt og brint ved elektrolyse - tænk, hvis de havde brændt brinten igen - tænk, hvis de havde brændt andre stoffer.
De kunne have iagttaget, at der blev frigivet energi - de kunne have iagttaget, at forbrænding går i stå, når der ikke er mere ilt.
De kunne også have eksperimenteret med syrer og baser - de kunne have lært at foretage analyser, så de kunne registrere, hvilke stoffer der er i forskellige, kemiske forbindelser.
De kunne endda have været på virksomhedsbesøg! De kunne måske være kommet ud til et af de steder, hvor man fx forsølver babysko - eller på et sted, man foretager galvanisering.
Måske kunne de også have nået at foretaget gæring og destillering - så kunne de have besøgt et bryggeri ... og de kunne have bagt og påvist alkohol i gæringsprocessen (men så skulle de huske at undersøge alkohols egenskaber og påvise, at det fordamper meget grundigt under processen i ovnen - ellers var der sikkert bagefter muslimer, der var forskrækkede over at spise brød ...)
Man kunne have beskæftiget sig med kemi på utallige måder, hvor det var morsomt - samtidig med, at det indlærte kunne bruges i videre udforskning af faget..
Men man lærer ikke brugbar kemi ved at danse som på videoen. Heller ikke, selvom man senere kan huske proteinsyntesen.

Men kan da nemt være sur over den her slags undervisning, især når det italesættes som det nye sort.

I er iøvrigt som næsten altid enig med den gode Thora ;-)

Med alle de timer eleverne går i skole i dag, skal de nok nå pensum, selvom de får lov at more sig lidt også.

Det kan godt være, at I ikke synes om lige netop dette udtryk, men at negligere effekten af at involvere dans eller lignende bevægelse, når eleverne skal huske - for dem - komplicerede formularer tenderer sort skole.

1. Jeg synes så heller ikke de skal gå så meget i skole - blandt andet fordi de ikke lærer noget af det, heller ikke selv om de er kreative i deres udtryk.

2. Jeg negligerer overhovedet ikke noget, det er fint om nogen danser proteinsyntesen - man kan så bare huske på at andre vil det hænge langt ud af halsen ;-)

Henrik, hvis det tenderer sort skole at drage naturfagsundervisning baseret på dans i tvivl, så vedgår jeg gerne, at jeg er sort skole. Til gengæld vil jeg nødig skrive her, hvad naturfagsundervisning baseret på dans tenderer. Det ville med garanti ikke blive mindre fornærmende end 'sort skole' :-)

Hold da op hvor er I tørre :D

Det her ville garanteret fange nogle nye: https://www.youtube.com/watch?v=wBCmt_pJTRA

Henrik - den længere skoletid har ikke bragt flere timer til et fag som fysik/kemi; det har slet ikke tilbageskaffet de ekstra timer - det var en gang sædvane med deletimer til forsøg; det er næsten overalt afskaffet.
Tager man timer ud fra faget og lægger dem til at lave dans og drama, så bliver der mindre tid til forsøg - mindre tid til elevforsøg, lærer-demonstrationsforsøg, forklaringer, læsning og længere projektforløb - ingen af disse undervisningsformer kan undværes, hvis eleverne skal lære fysik og kemi; det kan dans.
Ikke alle elever finder dans morsomt - og at de kan "huske" proteinsyntesen, har kun relevans, hvis de på andre måder har arbejdet med stoffet.
Dans har aldrig været og bliver aldrig en naturvidenskabelig arbejdsform. Derfor er en emneuge i dans, som så kaldes naturvidenskabelig, ikke befordrende for faget. Om den er befordrende for dans- og dramafaget, må bero på en vurdering af resultatet i henhold til disse parametre.
Men i forhold til naturvidenskaben er det en langtrukken anekdote i stil med min historie om den elektriske stol og bananerne - den giver kun mening, hvis eleverne på anden måde har arbejdet med Ohms lov.
Bare kan min anekdote fyres af på 2 minutter ...

P.S.: Jeg kan ikke huske, om jeg brugte lige netop din video: der er mange af dem. Men jeg havde i min sidste tid som fysik/kemilærer en samling links til den slags videoer; jeg spillede dem på den interaktive tavle, mens vi ryddede op efter laboratorieøvelserne.
Det trak af og til oprydningen lidt i langdrag, så vi måtte fortsætte ud i frikvarteret; men det mødte ikke protester.
Det kan være, der er noget indhold i dansetemaet, der ikke kan ses på videoen - men den naturvidenskabelige pointe med bindingerne træder unægtelig stærkere frem i linket fra Youtube end i videoen fra skolen - og så¨tager det ikke ret meget af fysik/kemitiden at vise den slags videoer af og til.

Thora, hele argumentet omkring tidsforbruget falder altså pladask til jorden, hvis du læser artiklen ordentligt. Det er ret tydeligt, at der er tale om et særligt arrangement, som naturfaget ikke betaler timer til, men derimod lægger indhold i og dermed får timerne foræret fra andre fag - bortset fra de to timer, der normalt er afsat til faget i løbet af ugen. Og det er altså lidt af en lettelse at se, at der nogen steder faktisk er interesse for at humanisere naturfagene.
At eleverne så ovenikøbet får lidt træning i at optræde kan måske støtte dem i at være mere fleksible i sin anvendelse af den videnskabelige metode. Det er jo ikke fordi, den kun kan præsenteres på én måde. Så stivsindet er det ikke klogt at være.
Jeg synes, du gør lidt et stort nummer ud af en stribe indlysende ting, som er ganske overflødige at nævne. Dels din remse af ting, man skal nå i fysik-kemi, når du argumenterer for, at et 2-timers fag ikke kan bære en uges undervisning i udenomsfaglige elementer. Naturligvis kan det ikke det. Det er så heller ikke tilfældet, så pointen går tabt. Dels at din reduktion af metodikken til "dans" ikke fanger alle. Naturligvis gør den ikke det. Det gør din standardundervisning heller ikke. Der er ikke én form, der altid fanger alle. Det er derfor, det er fint at eksperimentere med andre udtryksformer - også i naturfagene. Det handler ikke om fagenes indhold, det handler om didaktikken. Så kan vi være enige i, at den måske halter lidt, når vi ser udelukkende på ovenstående eksempel, men at du generaliserer en total udelukkelse af alt andet end din egen traditionelle opfattelse er noget snævert. Synes jeg.

Henrik, det er da meget sjovt, men det er jo ikke andet end lidt mnemotekniske tricks, ligesom da jeg i min gymnasietid rappede latinske remser for at lære dem udenad. Det er ikke for fem flade øre faglig forståelse i det. Jeg begriber ikke din betagelse.

Du lykkes ikke med at vende tingene på hovedet hos mig Niels Christian :)

Jeg har ikke på noget tidspunkt udtrykt mig stærkt i denne debat, tværtimod har jeg netop anlagt en pragmatisk vinkel. De eneste tidspunkter, jeg har udtrykt mig stærkt er i min undren over de stive holdninger til alternativet. Det er dig og Thora, der er omvendt betagede. Jeg har kun givet udtryk for, at det er en ok alternativ didaktisk vinkel at lægge på udenadslæren.

Derfor forstår jeg godt, at du ikke begriber min betagelse, den er nemlig slet ikke til stede :)

Henrik, jeg synes nu, det er ganske stærkt at hævde, at det 'tenderer sort skole' at forholde sig skeptisk til dans som naturfaglig metode. Men ok, så er vi vel ikke uenige, når det kommer til stykket.

Niels, når tingene nuanceres nærmer man sig altid hinanden, men når du nu ligefrem sætter overskriften: "Dans som naturfaglig metode" på artiklen, så må du gerne linke til den historie, du refererer til. Det er så langt fra ovenstående, at det er holdt helt op med at give mening.

Nu er det da dig der sætter tingene på spidsen, Sauer, Thora & jeg påpeger bare at der kan være visse problemer i den form for undervisning.

Der er nogen fordele ved den slags, men der er også nogen åbenlyse problemer og ulemper.

På samme måde som der er ved normal undervisning - jeg ville af ærligt hjerte have HADET sådan en uge - endnu en uge til "emneuge eller projektuge" - men for andre er det da sikkert fint.

Selvfølgelig har ingen meldt sig ud - det er jo ikke en mulighed i FS - der SKAL du være med, uanset hvor idiotisk du synes det har været - som småbørnsforældre siger: "Det er en fase - det går over....."

Jeg ser heller ikke at Sauer og Thora går ind for udenadslære, de sætter nærmere spørgsmålstegn, som mig, ved den den faglige effekt af sådan en uge, som ikke kunne læres på ret kort tid, ved simpel skole.

"Det er ret tydeligt, at der er tale om et særligt arrangement, som naturfaget ikke betaler timer til, men derimod lægger indhold i og dermed får timerne foræret fra andre fag - bortset fra de to timer, der normalt er afsat til faget i løbet af ugen."

Ja, et "særligt arrangement" - på samme måde som man så lægger timer til alt muligt andet, i andre fag - UUV, ture, bio, idrætsdage og så videre.

Jeg ville altså gerne have en hel uge til naturfag, en uge, hvor der ikke skulle danses (den del ligger i idrætsfaget) men hvor man kunne arbejde individuelt, kreativt og målrettet med naturfag - på samme måde som jeg gør hver uge - men hvor tiden ikke er der.

Nu er det jo ikke for din skyld at du underviser Tomas, så er det godt for børnene, så bør du sætte dine personlige præferencer til side frem for at skrotte noget, fordi du føler dig uvant med det - det forlanger du jo også af dine elever, skulle du så ikke kunne forlange det af dig selv?

Som jeg skrev til Niels, så er det ikke mig, der har lagt ud med en temmelig snæver didaktisk holdning, jeg kritiserer den dels for at basere sig på fejlagtig opfattelse af artiklens indhold, dels for at ignorere værdien af musiske redskaber i naturfagsundervisningen.

Din udlægning af Thoras og Niels budskab er ekstremt diplomatisk. De påpeger ikke, at der "kan være visse problemer", Niels lægger ud med at slå fast, at han ikke kan tage det alvorligt og fremturer sammen med Thora med en latterliggørelse ved at reducere projektet til et "danseprojekt".

Jeg søger sådan set kun at nuancere.

Henrik, jeg forstår godt, at du opponerer mod min omtale af dans som naturfaglig undervisningsmetode. Men det er da det, der postuleres. Og det er godt nok langt ude.

Skal vi ikke lige holde os på banen - for nuancer er da vist heller ikke lige din favoritdisciplin.

Jeg underviser for elevernes skyld - ikke for danseprojekter eller andet OG har da stadig (så længe det varer) metodefrihed og jeg ved det jeg gør virker.

Der ud over er jeg enig med Sauer i at dans ikke er en naturvidenskabelig metode og da slet ikke over en uge - den uge kunne som sagt være brugt meget bedre, så kunne de danseinteresserede gøre det, det er nemlig også en mulighed i mine timer ;-)

Der er nemlig meget åbne rammer for hvordan man må arbejde, bare man lærer noget.

Man skal ikke være trænet læser for at forstå, at "metoden" skal hjælpe eleverne til at huske bedre. Det fremgår med al ønskelig tydelighed af overskriften: "Eleverne danser proteinsyntesen - og husker den bedre".

At det lykkes at fordreje det til, at dansen skal erstatte den naturvidenskabelige arbejdsmetode er ganske enkelt bare dumt og det gider jeg ikke bruge tid på.

Frem for at have så travlt med at få ret, så overvej dette:
Man kan ikke tabe en debat, man ikke ønsker at vinde.

Jeg er selv en sur gammel mand/(kvinde) ligesom flere af dem, der har lavet debat-indlæg her ;-)

Vinklen i denne artikel er "det faglige". Vi er fuldstændig enige i, at 35 timer ville være utroligt meget tid, hvis det eneste mål var at lære proteinsyntesen. Projektet hedder "Den Levende Præsentation", hvor vinklen på ingen måde "kun" er det faglige. Er man yderligere interesseret i, hvordan dette projet bidrager til elevernes "alsidige udvikling", så uddyber jeg gerne dette.
Det er ikke de samme elever, jeg har efter dette projekt. Og jeg er glad for, at jeg som ikke-humanistisk lærer (de steder jeg har arbejdet ligger disse projekter normalt hos de humanistiske lærere) har haft mulighed for at opleve dette. Dette er som sådan ikke målbart, og det kan ikke sættes ind i et regneark, hvis det efterlyses?

Jeg blev i dette projekt som FAGLÆRER meget overrasket over, hvor godt rytme, musik, koreografi osv. kan gøre abstrakte emner kropslige og dermed på en måde "konkrete". Det var ikke kun proteinsyntesen, men også andre naturfaglige emner, der er blevet gennemført kropsligt og musikalsk, så eleverne har forstået/kan huske sammenhængene og de abstrakte processer. Jeg har på ingen måde selv disse redskaber, men jeg har arbejdet sammen med nogle meget dygtige mennesker, der kunne hjælpe med at sætte det op omkring faglige emner.
Bevægelse blev brugt som et mål for LÆRING og ikke som bevægelse for bevægelsens skyld og et "break". Der ligger efter min mening et uudforsket område her, hvor jeg tror, vi er mange "gamle, sure" lærere, der kan udvide vores værktøjskasser... Tro mig, jeg var MEGET skeptisk overfor dette projekt, men der ligger noget her, der bør og skal udforskes.

Det kræver selvfølgelig, at lærerne bringer sig selv i spil og "sælger det". Der findes sikkert også andre elevgrupper end den jeg har, hvor det ikke vil virke lige så godt, men jeg tror nu, man kan komme meget langt med de fleste, hvis man som lærer selv viser begejstring. Jeg kunne også finde "undskyldninger" for, at det ikke ville virke hos os. Nogle gange må vi også kigge indad.

Og til sidst. Niels Christian Sauer. Jeg forstår ikke, hvorfor eleverne ikke kan lære gennem bevægelse og musik, fordi vi har en reform, der ikke virker? Jeg vil gerne have, at vi forholder os til bolden og ikke til de dårlige regler vi "spiller folkeskole" under for tiden.
Jeg er ikke ude på at understøtte en reform, jeg ikke er enig i. MEN jeg er til gengæld meget interesseret i at finde ud af, hvordan jeg kan blive en bedre lærer, hvilket jeg også er overbevist om, du er interesseret i.

Når jeg reagerede på denne artikel, var det af to hovedgrunde - jeg deler derfor i to svarindlæg.
For det første er der netop nu igen store problemer med at finde kvalificerede fysiklærere - især ude på landet. Efter min mening burde alle lærere, der underviser i geografi og biologi, lige nu også opdateres, så de kan udføre fysik/kemiforsøg betryggende - eller i hvert fald bedømme den fysik/kemifaglige kvalitet hos eleverne; ellers bliver den nye prøveform en katastrofe for faget.
Jeg ser ikke noget til, at den slags kurser opslås.
Samtidig har jeg også set nye, i faget uddannede, kolleger komme ud med meget små laboratorieerfaringer.
Begge dele er til stor vare for den del af faget, som jeg regner for den vigtigste - og den mest originale i folkeskolen: Læring gennem forsøg, efterligning af den forsøgsbaserede, naturvidenskalbelige arbejdsmetode. Ikke alle kan lide den . det ved jeg da godt efter 38 års undervisning - men den er vigtig at bevare i skolen - for diversitetens skyld, og for at vi får opmuntret nogle unge mennesker til at arbejde med naturvidenskab, også praktisk.
Når jeg så samtidig med, at undervisningsministeren vil foreslå fjernundervisning i fysik/kemi - fordi hun åbenbart opgiver at ville videreuddanne lærere til det fag - ser det slået op som noget stort, at fysik/kemi kan danses - ja, så bliver jeg bekymret.
Det virker lidt som om man siger: Nåeh, ja - vi har svært ved at finde folk, der er kompetente indenfor fysik - og det er også så pokkers dyrt med laboratoriefaciliteter.
Men vi har en masse, der kan undervise i dans, så lad os i stedet sende fysiklærerne på kursus i det!

Den anden grund er selve metoden - tvivl om, hvorvidt det rent faktisk bringer noget godt til faget - om, hvorvidt de elever, der ellers ikke har været begejstrede for faget, får et reelt fagligt udbytte.
Her er jeg stærkt i tvivl. Det er jo ikke noget nyt - det er et meget gammelkendt fænomen, at rytmisk træning i form af remser, gerne med bevægelser til, styrker erindringen af facts.
Spørgsmålet er så, hvor meget man har brugfor det? Uden en form for sammenhæng med fagets struktur nytter det intet; er der så elever, der får åbnet op for denne mulighed på denne måde?
Jeg tænker på det meget stort opslåede - og meget dygtigt gennemførte - Sesame Street forsøg for mange år siden (der kan stadig findes meget søde videoer på YouTube fra det).
Det var intentionen bag at give understimulerede før-skolebørn et fagligt tilskud gennem små fjernsynssekvenser, der med sang og vers af dygtige kunstnerehandlede om tal og bogstaver. Man ville på denne måde undgå, at de var bagud ved skolestart.
Mens de velbjærgede børn fra hjem, hvor man beskæftigede sig med tal og bøger, glade tog de små afsnit til sig og faktisk blev dygtigere - så havde det overhovedet ingen matematik- eller læsefaglig effekt på den tiltænkte målgruppe.
De så de små indslag, de kunne lide dem, de sang dem også - men de forbandt dem aldeles ikke med tal og bogstaver, for der var ikke tal og bogstaver i deres begrebsverden ...
Hvis disse børn skulle hjælpes, skulle de konkret arbejde med tallene og bogstaverne, før de sang og dansede.

Henrik, hvem har dog påstået, at artiklens pointe var, at "dansen skal ERSTATTE den naturvidenskabelige arbejdsmetode"? Det, jeg har påstået, er, at dans som metode i naturfagsundervisningen ikke giver mening ud over den rene udenadslære. Og hvis det gør mig gammel og sur, så får det være.