Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)

Monica Lendal Jørgensen (Næstformand) 11-12-2015 11:21
Inklusion eller specialundervisning
Når Folkeskolen fører kampagne mod de frie skoler, bør man ikke blande pærer og æbler. De 66% af skolerne svarer at de har afvist en inklusionselev eller en specialundervisningselev - og der er stor forskel - Folkeskolen lader os tro at elever med behov for inklusion i stort tal afvises - og vil man påstå det, må man læse tallene i rapporten rigtigt.
Henning Nielsen (Friskoleleder) 11-12-2015 13:22
De 73 %
Nu kan jeg så huske lidt tilbage, hvor tilskudsprocenten blev nedsat fra 77 % til 71 %, så måske har de bare opdaget, at de måske pressede citronen lidt for hårdt?
Det er frygteligt pænt af alle jer at synes, at frie skoler får noget. Jeg ser det mere som, at de får noget tilbage...
Kirsten Hansen (Lærer) 12-12-2015 13:25
Det er Liberal Alliances aftryk på finansloven 2016, at der afsættes 120 mio. kr. årligt til at øge tilskuddet til frie grundskoler med 2 pct. - point til i alt 73 pct. - point pr. elev i folkeskolen.
Finansloven er også et fundament for køb/salg af politiske grundværdier!

https://www.liberalalliance.dk/la/frifolkeskole/
Kirsten Hansen (Lærer) 12-12-2015 16:26
Tilføjelse:
Har i øvrigt svært ved at "fordøje" Liberal Alliances skolepolitik . . .
Vagn Madsen (pensioneret viceskoleinsp.) 13-12-2015 16:13
DE FRIE SKOLERS ANSVAR
Så vidt jeg ved, forholder det sig sådan, at friskoler aldrig har haft lov til at oprette specialskoler eller specialklasser, selv når de måske kunne have ønsket det. Derfor har friskoler vel altid i al den tid, hvor politikerne endnu ikke havde truffet beslutning om at ødelægge folkeskolens undervisning ved at blande alle elevkategorier sammen i én pærevælling, ikke haft nogen mulighed for at modtage specialklasseelever. Folkeskolerne kunne sagtens modtage specialklasseelever. Man oprettede jo blot en specialklasse til dem, hvor disse elever kunne blive undervist af specialuddannede specialklasselærere. Men bestemmelserne for friskolerne var altså sådanne, at disse skoler ikke kunne modtage specialklasseelever på samme vilkår som folkeskolen kunne. Man kan udtrykke det sådan, at friskoler i al den tid, hvor folkeskolen virkelig fungerede som skole, har været tvunget til at afvise specialklasseelever.

Og når folkeskolen så nu ser sine muligheder for at uddanne eleverne på et fagligt højt niveau beskåret ved i stedet for at kunne danne specialklasser at skulle hælde disse elever ind i de opblandede elevforsamlinger kan man vel godt forstå, at friskolerne ikke ligefrem står i kø for at få deres klasser ødelagt på samme vis, blot fordi man i folkeskolen synes, at friskolerne bør have lige så ringe kår at arbejde under, som folkeskolen nu har.

De frie skoler har aldrig fået lov til at være forpligtede til at undervise specialklasseelever. Så hvorfor skulle disse skoler nu, hvor disse elever politisk nærmest er sat til at ødelægge undervisningen for folkeskoleklassens øvrige elever, pludselig være opsat på at modtage disse specialklasseelever, og dermed få undervisningen i de frie skoler ødelagt i samme omfang som folkeskolen nu får det.

De frie skoler har aldrig haft noget ansvar for at modtage specialklasselever. Det har faktisk været dem forbudt. Først nu, hvor disse elever er sat til at ødelægge undervisningen i folkeskoleklasserne, synes man, at friskolerne bør leve op til et ansvar for, at også deres undervisning bliver ødelagt på lige fod med folkeskolens klasser.