Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)

Thora Hvidtfeldt Rasmussen (Lærer emeritudse) 07-01-2016 10:55
Efter de kriterier kunne man vel lige så godt slå afgangsprøvernefra alle fag sammen - "De tre fag har fire fælles kompetenceområder: undersøgelse, modellering, perspektivering og kommunikation." - hvilke folkeskolefag har ikke de kompetenceområder fælles?
De sørgelige er den ensretning, der sker i dag - lur mig, om kort tid vil fysik/kemilokalerne blive afskaffet.
Så er der ikke grund til at have ekstra lærer eller censor med til afgangsprøven - for det særlige ved hvert af de tidligere fag vil være væk.
Ingen undervisning i det, der ikke afprøves i den fælles prøve, hvor hveert spørgsmål skal kunne tilgås fra alle fag - det er noget af en indskrænkning af pensum.
Men det er dog også billigere - bliver det næste en fælles afgangsprøve i engelsk, tysk og fransk? De tre fag har med garanti endnu flere fælles "kompetenceområder" - og så er man ude over problemet med at skaffe tysklærere ...
Vagn Madsen (pensioneret viceskoleinsp.) 09-01-2016 11:32
NY NEDGRADERING AF FOLKESKOLEN
Den uddannelsesødelæggende forligskreds har med en indforstået uudgrundelig visdom udtænkt, at folkeskolens prøver skal være tidssvarende og virkelighedsnære, så de i højere grad afspejler den virkelighed, som eleverne vil møde efter folkeskolen. Og dermed er samme ansamling af politikere gået fuldstændigt galt af, hvad prøver, her de afsluttende prøver, er for noget. Sådanne prøver skal i al enkelthed måle, hvor meget eleverne har lært i løbet af deres skoletid, og ikke noget som helst andet. Prøverne skal altså vise, hvor meget faglig viden eleverne har annammet. Prøverne skal derfor ikke afspejle nogen som helst form for virkelighed. For det at gå til folkeskolens afsluttende prøver har aldrig været og kan aldrig blive en større eller mindre del af virkeligheden, hvis man der hentyder til virkeligheden uden for skolen. Alle folkeskolens prøver har altid været og bør fortsat være konstruerede med det ene formål: at måle graden af indlært viden. Og derfor kan prøverne kun være tidssvarende i det omfang, at den viden der måles på, er en faglig vidensopsamling, der lader sig anvende i dagens samfund. Derfor skal eleverne ikke måles på deres evner til at læse kileskrift, Thi kileskrift anvendes ikke mere i vores virkelighed.

Og hvor vigtigt det end er at motivere eleverne til at søge videreuddannelse inden for det naturvidenskabelige område, så er det absolut ikke noget, der skal, endsige kan, opnås ved en afsluttende prøve.

For til afgangsprøverne i fysik skal eleverne, hvis skolens arbejde skal tages alvorligt, derfor eksempelvis vise, om de forstår induktion, Ohms Lov, transformation, kaloriebegrebet, syre-base-teori o.l. Her ved siden af kan det da godt være, at de alvidende på Tinge kunne tænke sig at give eleverne en karakter i deres evner til finde områder uden for fysikfagets beskrivelser af fysiske stofområder og så prøve, om noget af det, som de har lært i fysikkens fagområder lader sig anvende dér og prøve at relatere noget fagspecifikt til andre fagområder. Og så forgabt er man blevet på sådan noget, at man frem for at interessere sig for elevernes fysikfaglige kundskaber hellere vil måle på, om eleverne kan koble nogle løse faglige brudstykker til noget uden for faget.

Hvis en elev til prøven skal gøre rede for fænomenet induktion, kunne man i tilknytning hertil sagtens prøve elevernes færdigheder i at relatere området til noget uden for skolens mure. Men nu skal der altså afholdes en særlig prøve til sådan noget, der selvfølgelig ikke i sig selv er noget fag, for så vidt som det, man prøver eleverne i, ikke er afgrænset af faglige grænser.

Der er altså alt i alt tale om endnu et forsøg på at underminere skolens fagfaglige uddannelse af eleverne. Ved en introduktion blev det oplyst, at en eksminerende lærer slet ikke behøver at have noget særligt kendskab til det fag, som indgår i prøven, for som det sagdes: Eleverne skal jo kun prøves i de ”naturfaglige kompetencer”. Og så behøver eksaminator jo ikke at besidde specifik faglige viden. Vel! Og fra nu af skal man så til at vænne sig til, at det at besidde naturfaglige kompetencer ikke betyder, at man ved noget særligt om de fagområder, som eleverne skal eksamineres i. Eller anderledes sagt: man behøver ikke at have noget videre kendskab til faget fysik for at være kompetent på området.