Danskerne må se at komme sig over deres "tysker-forskrækkelse" - Tyskland er vores største handelspartner - Tysk sprog, kultur og litteratur burde være obligatorisk - og ville være med til at ruste eleverne til at kunne deltage i udfordringerne på arbejdsmarkedet - uanset hvilken som helst ungdomsuddannelse, de vælger.

Jeg køber ikke det argument for tysk i folkeskolen, at det er fordi Tyskland p.t er vores største handelspartner. For nogle år siden var det England.
På 2. pladsen (EU) kommer Sverige og derefter England (Storbritannien)
Men efter Tyskland kommer ”øvrige lande” f.eks. De arabiske og asiatiske. Tyskland 15,2 og øvrige 14,7.
Det er jo ikke den almindelige dansker, der har haft tysk 3 til 5 år i folkeskolen, der sælger varer til udlandet.
Men specialister i sprog, der hjælper erhvervslederne – og ellers får ”sælgerne” et sprogkursus.
Hvis man skal få virkelig ” specialister” bør man gøre tysk i folkeskolen frivilligt efter 7. klasse.
Så slipper Ditte Bager også for de umotiverede elever i tysk i gymnasiet. Selvom det selvfølgelig også skyldes det store optag af elever fra studiefremmede miljøer.
https://ioa2.systime.dk/index.php?id=210

"Sprog er nøglen til verden" hed den rapport, som udkom for et par år siden, som handlede om anbefalinger til sprogundervisningen. Det handler (selvfølgelig) ikke kun om økonomi, men i høj grad også om økonomi. Og selvom Tyskland er Danmarks største handelspartner, så ligger der et stort uudnyttet potentiale for dansk industri i det sydlige Tyskland. Derfor sagde statsministeren også under et besøg i Sydtyskland, at han synes danskerne skal blive bedre til tysk. Og det handler om brede sprogkompetencer - ikke kun om "specialister"! Og jo, det er faktisk, den "almindelige" dansker, som "sælger" varerne til udlandet. Det ved Dansk Industri, som ønsker sig ingeniører, som også er gode til tysk! Men selvfølgelig skal eleverne ikke blot lære tysk og andre fremmedsprog i folkeskolen. Sprogkompetencerne skal selvfølgelig videreudvikles i gymnasiet og i de andre ungdomsuddannelser. Derfor skal eleverne være dygtige til tysk i folkeskolen, så de er motiverede for at vælge tysk som fortsættersprog i gymnasiet. Og derfor skal man selvfølgelig også se på, om der er overgangsproblematikker fra folkeskolen til gymnasiet. Alt andet ville da være underligt.
Og ja: det handler ikke kun om økonomi, men også om kultur og om et bredere udsyn "til verden".

V.h.
Hjalmar Jess
Formand for Sprogpolitisk Udvalg
Tysklærerforeningen for Grundskolen

Eleverne er bare ikke gode til tysk i folkeskolen! Hvorfor trækkes med elever i tysk i 8. og 9. klasse, der bare ikke gider? Hvis det var frivilligt, kunne disse elever bruge tiden på f.eks. dansk og matematik. Der ville så blive frigjort tid til de interesserede - og måske kunne der blive plads til lidt grammatik?
Der er vel heller ikke noget værre for en sydtysk erhvervsleder end en dansker, der prøver at føre en samtale om en vigtig handelsaftale, endsige læse kontrakter på sit mangelfulde tysk? Han ved måske ikke om leveringen er af en maskine - eller mange?
Det er derfor, man har sprogspecialister, der er uddannet flere år på handelsskole eller universitetet.
Derfor bør den almindelige dansker nok holde sig til turist tysk- og mon ikke ingeniøren kan få hjælp af en tyskkyndig til at sælge sine produkter?
Danskerne gider bare ikke tysk. Nu kan de ikke engang få tysklærere til gymnasiet! Her tænker jeg selvfølgelig på Ditte Bager, som har skiftet folkeskolelærerjobbet ud med tysk på gymnasiet.
https://www.folkeskolen.dk/562686/danske-afgangselever-er-for-daarlige-til-tysk

Der er intet fremmedsprog i folkeskolen, som er nemmere at lære end tysk! Dansk og tysk er nært beslægtede, den tyske udtale er nem, og tysk skriftsprog og tysk talesprog ligger ikke "langt fra hinanden". Det er desuden ingen naturlov, at danske elever ikke "gider tysk". Tværtimod: eleverne, som får tysk i 5. klasse er begejstrede for faget! Allesammen! Den "tysker-forskækkelse", som Inge Merethe skriver om, stammer fra forældre- og bedsteforældregenerationen. Så hvis de begejstrede tyskelever i 5. klasse ikke længere gider tysk i 8. og 9., så er der noget galt med undervisningen eller med skolen - eller fx med foleskolens prøvesystem. Når "systemet" indirekte fortæller eleverne, at tysk er "mindre vigtigt" ved at lade mundtlig tysk være i udtræk til prøven i stedet for at gøre det obligatorisk som fx mundtlig engelsk, så mister tyskfaget selvfølgelig status. Sprogkompetencer er "hårde" kompetencer, som efterlyses af erhvervslivet. Det kan man forvisse sig om ved at læse Dansk Industris sprograpporter. Og det er bestemt ikke blot "specialister", der er brug for. Og i øvrigt handler det ikke blot om sprogkendskab men også om kulturkendskab. Det gælder for ingeniøren om at kunne "begå sig" i den tysksprogede kultur, fx i et konkret kontakt med tyske samarbejdspartnere. Jeg mener i øvrigt, at eksemplet med ingeniøren stammer fra Danfoss - og de ved, hvordan man begår sig i et tysk-dansk samarbejde. Når ingeniøren spurgte ledelsen, hvordan han skulle dygtiggøre sig, var svaret: tag et tyskkursus. Det er jo rigtigt, at resultaterne ved folkeskolens prøver kunne være bedre, men så må man gøre noget ved de problemer, der måtte eksistere, fx ved at uddanne flere dygtige tysklærerne - eller som nævnt ved at styrke fagets status ved prøverne. Men at fravælge et i dansk kontekst så vigtigt fag som tysk, giver ingen mening. Og ekstra dansk og matematik har eleverne fået rigelig af med den nye folkeskolelov.

V.h.
Hjalmar Jess
Formand for Sprogpolitisk Udvalg
Tysklærerforeningen for Grundskolen

Måske var det pærelet for dig Hjalmar Jess at lære tysk? Er du fra Sønderjylland?
Men det er netop denne holdning fra nogle tysklærere, som selvfølgelig er blevet tysklærere, fordi de
havde let ved tysk, og derfor mangler forståelse for forskelligheder . Ligesom gymnasielæreren der underviser i matematik i folkeskolen, og ikke kan forstå, at eleverne ikke kan forstå matematikken.
Pærelet, det er bare ikke den virkelighed, jeg ser i folkeskolen, hvor jeg er. Eleverne er ganske rigtig glade for tysk i 5. (en stor del) efter de 1,5 år med tysk, men vi ved jo ikke, hvordan det vil gå, når kravene øges i de andre fag i 7. 8. og 9. Der er en stor del tosprogede, som har rigeligt med at få engelsk på plads.
Nu ønsker jeg ikke at afskaffe tysk i folkeskolen, men bare gøre det frivilligt efter 7. klasse. Hvordan ser du på det?
PS: Du har vist glemt grammatikken – synes du virkelig, at tysk grammatik er nemt – også da du gik i 7.klasse – og kan du alle undtagelserne?

Nej, jeg har ikke glemt grammatikken, men den er ikke i fokus i dagens tyskundervisning i henhold til de nye Fælles Mål (det er så også det, der kan blive udfordringen i forhold til gymnasiernes tyskundervisning - og her gælder det så om at bygge bro. Måske skulle gymnasierne tage imod folkeskolens elever, der hvor de befinder sig?). I øvrigt har jeg undervist i tysk i over 40 år og mangler derfor ikke "forståelse for forskelligheder". At det for en dansker er relativt let at lære tysk, betyder jo ikke, at der ikke skal ydes en indsats. Men eleverne skal ikke "kende alle grammatiske undtagelserne" i 7. klasse. Det handler om en funktionel, alderssvarende grammatik og ikke om endeløs terpelse af regler og undtagelser i mange tysktimer. Og det handler selvfølgelig om at holde fast i elevernes begejstring fra 5. klasse. At elever skal fravælge tysk efter 7. klasse er spild af undervisningsmæssige ressourcer. Fravælges undervisningen, vil de tysktimer, som eleverne har haft i 5., 6. og 7. klasse være spildt. Og i øvrigt har vi ikke en folkeskole, hvor fag kan fravælges. Hvorfor skulle vi gøre det med et så vigtigt fag som tysk? Det ville i øvrigt betyde, at fagets status ville falde. Og det er ikke det, der er brug for. Status skal øges, resultaterne til prøven skal blive bedre, brobygningen til bl.a. gymnasierne skal forbedres. Flere elever skal vælge tysk og andre fremmedsprog som fortsættersprog i gymnasiet. Vi skal have gang i den positive spiral og danskerne skal blive bedre til tysk. Her er undervisningsministeren og statsministeren heldigvis enige med mig. Og hvis det så også skulle betyde, at det kunne blive en økonomisk fordel for Danmark - så er der vel ikke nogen, som kan have indvendinger mod det?

V.h.
Hjalmar Jess
Formand for Sprogpolitisk Udvalg
Tysklærerforeningen for Grundskolen