Min erfaring er også, at det er mere og mere Ualmindeligt, at opleve klasser, der kan finde ud af klasseundervisning. Det er noget, der skal læres ved strukturer og rutiner - både gennem klasserummets indretning og ved undervisningens tilrettelæggelse.

Jeg har gode erfaringer med alle former for aktiviteter, der lærer børnene "at gå i takt" fx korlæsning, eller fællessange/remsen/danse.

Jeg vil gerne have, at alle laver den samme opgave, som vi ser på smartboardet og så arbejder med i max 5-7 minutter, og hvor eleverne på skift kommer op og viser svarene til sidst.

Jeg synes også, at det er en god ting, når eleverne er placeret sådan, at alle kan sidde på deres plads og se tavlen og deres bog på samme tid. Og at eleverne får ny siddemakker hver uge.

Der er sikkert mange andre måder at lære eleverne at deltage i klasseundervisning, men uanset metode er det vigtigt, at ledelsen vil gribe ind, når der er elever, der trods gode tiltag fra lærerne slet ikke kan rummes i klasselokalet.

Ledelsen må anerkende at det udgør et voldsomt arbejdsmiljøproblem, når klasseundervisningen ikke fungerer, og gribe ind for at beskytte de ansatte.
At lade lærere står alene i klasser med elever, der er truende eller slet ikke kan deltage i nogen for for klasseundervisning, det svarer til, at en vognmand sparer sikkerhedsselerne væk i sine biler. Det er dybt uansvarligt og uetisk.

At undervise i klasseundervisning udelukker ikke, at eleverne arbejder med frie selvvalgte opgaver i noget af undervisningstiden. Når jeg nævner behovet for at undervise i klasseundervisning, så er det fordi, klasseundervisning er nødvendig i mange sammenhænge, og det er meget belastende for både lærere og elever, når klasseundervisning slet kan fungere i en klasse.

ja, enig m. Marina, og det er jo ikke bare noget hun og jeg og Balleruplærerene her ved. En (god) skole uden klasseundervisning er utænkelig, og det kræver en helt anderledes respekt for fællesskabet end den mig-mig-mig mentalitet, der har fået lov til at brede sig i ly af et totalt misforstået begreb om undervisningsdifferentiering som individualisering. Det er påpeget igen og igen, ikke mindst af de forskere, der har søgt en forklaring på den svenske skoles forfald. Og herhjemme er det netop her, Fibæk har taget fat på det sidste. Hvilket underligt nok ikke er blevet taget ham venligt op her i vores debatforum.

Er det reformpædagogik, når..?

Eleverne laver fagter og danse til Halfdans ABC

Fire elever står ved tavlen med bogstaverne LØBE, som de flytter rundt på og i fællesskab finder frem til dagens staveord, som alle skriver i deres hæfter.

Når klassen opfører Klodshans som syngespil med masser af hofdamer og soldater.

Når læreren omhyggeligt vælger/skriver tekster til den første læseundervisning, der er sjove og lette at læse for alle, og får et barn til at tegne vedkommende illustrationer til teksterne?

Det korte svar er. Ja, selvfølgelig er det reformpædagogik
Og nej, der er ingen som helst grund til at skrotte denne for for undervisning for at komme alle elever i møde.

Handler det ikke lidt om trin og hvor henne eleverne er?

Jeg har elever - mange endda - der dybt og inderligt ville hade den her slags aktiviteter.

Jeg er ikke enig med Sauer i det er den grænseløse individualisering, det er rent faktisk differentiering og respekt for det enkelte barn.

En enkelt anekdote - vi skulle i ca. 7. klasse optræde på den måde til skolens juleafslutning med Oh Tannenbaum - jeg valgte så at stikke af/ikke møde i skole, på trods af min far ikke ligefrem ville tage den slags positivt.

Det står stadig for mig mig, 30 år senere, som et enormt overgreb på mig som elev og barn.

Det er rigtig, rigtig fint, når og hvis alle er -frivilligt_ med på det, men man skal altså ikke glemme at masser af børn, de er ikke specielt lykkelige for alt det de udsættes for i FS - uanset hvor godt lærere mener det og kan begrunde det teoretisk.

Jo jo. Artiklen handler om 2b - og jeg skriver om aktiviteter til første klasse. De konkrete eksempler handler kun om den form for undervisning, der fungerer i mit lokalområde, når jeg er i klasselokalet. Det ser anderledes ud med andre lærere og andre elever.

Jeg sidder ikke inde med universalnøglen til god reformpædagogisk undervisning. Det er der ingen, der gør.

Nogle af eksemplerne i mit første indlæg i denne tråd tror jeg, vil kunne bruges i mange sammenhænge og på flere klassetrin, hvor der er behov for at få etableret mulighed for klasseundervisning.

Jeg kunne ikke forestille mig, at det ville være smart med danse og remser i en 8 klasse, men måske korlæsning af faglitteratur i et vist omfang, sammen med korte konkrete skriveopgaver, og måske korte lege, der skaber variation og samling på undervisningen

Men det er en stor fordel for klassen, hvis eleverne har lært at deltage i klasseundervisning, og kan magte at høre på elev- eller lærerfremlæggelser eller deltage i faglige samtaler på klassen.Det er jo dejligt, når man kan være optaget af noget i et fællesskab, og har lært at magte spillereglerne for god klasseundervisning

Det er også det jeg fokuserer meget på, måske bare på en lidt anden måde ;-)

Men spillerereglerne bliver mere og mere udvandede som skolen udvikler sig og derfor ender det med den uddelegering, som beskrives i artiklen, ikke kun i de værste klasser, men i rigtig mange klasser.

Reform & Lov 409 gør det så heller ikke nemmere.

Mine elever er også begyndt at spørge til, om vi ikke skal lave skuespil snart - og jeg ved ikke, om jeg kan finde tid til det. Jeg havde en vision om at lave noget ud fra Helle Coupés regndanse, men det var nemmere, da jeg kunne arbejde i weekender for at få det tilrettelagt.

Men min mission med lige at deltage i denne tråd var at sige. Hold fast i klasseundervisningen og lad ikke ugeskemaet overtage hele din undervisning i indskolingen. Selvom det er svært at lære, så er det en stor fordel for dig og dine elever, når alle har lært at deltage i klasseundervisningens fællesskab.

Og nu skriver jeg på telefonen, så der kommer ikke flere indlæg fra mig lige nu.

Tænk, at man finder sig i det.
De ønsker sig mest af alt at kunne få hjælp i akutte situationer - men det kan de ikke. Der er en kasse med høreværn til de elever, der ønsker det!
De kørte rundt med en vikar i kørestol - fordi det er muligt. Hvorfor er det muligt? Hvem ønsker det for sine børn?
Er vi et fattigt land, der ikke har råd til opdragelse af børn? Er vi et land, der mener, børn skal opføre sig sådan
Eller hvad er der galt?

Tilsyneladende er den hjælp, der er tilbudt, bl.a. organisering af klassemøder.
Hvad er i grunden formålet med at holde et møde efter de regler, der er beskrevet? Det ville jeg gerne vide ...
Hvordan skal et barn, der er konkret tænkende - der må formodes at være en del af dem på det klassetrin - komme frem med sin mening under det system?
Ingen navne, ikke noget, der er sket - hvordan skal det kunne blive vedkommende?
Det lyder som utroligt hårde betingelser for lærerne under alle omstændigheder - men klassefællesskabet dannes ved fælles aktiviteter, der er rare for eleverne (når klassen har lært at udføre dem. Man lærer ikke at føle fællesskab ved at holde møde med strikte regler - man kan måske først meningsfuldt holde klassemøder, når fællesskabet i det mindste er begyndt at indfinde sig?
Marina beskriver en række aktiviteter, man kunne bruge for at samle børnene - jeg kunne tilføje fortællingen. En spændende historie som indledning - det kunne øve børnene i at lytte aktivt, og vænne dem til at det kan betale sig at tie stille og lytte til andre.
Hvad med produktion af børnene egne tekster og uddeling til dem alle - hvorfor er det gået af mode, nu hvor det er så let at trykke tekster?
Er også det et resultat af, at bevilgende myndigheder tror, at man kan holde skole uden der bruges penge til det?

?!?! - suk, og ingen kommentarer

Nå, men det var jo engang i januar måned, at alt så så håbløst ud. Det er nok blevet meget bedre siden. Mon ikke?. Dengang kunne lærerne ikke klasseundervise klassen. Børnene løb ud og ind. Det kneb med koncentrationen og med i det hele taget at være til stede. Læreren var holdt op med at undervise klassen samlet. Der var meget, som børnene ikke fik lært. En lærer fik slag med en kæp af en elev og blev nikket en skalle. Osv. osv. Men sådan er det nok ikke mere i 2.b. Eller er det? Man må håbe, at alt det undervisningsopløsende og kaotiske har fortaget sig med tiden. Børnene er jo blevet lidt ældre. Jo, for af beskrivelsen fremgår det, at der sandt at sige ikke er megen hjælp at hente. I hvert fald ikke nogen hjælp, der batter noget. For selvfølgelig er der en skoleleder. Men der er opstået en tendens til, at skolelederen bare skal kunne klare de problemer, som læreren ude i klassen tilkalder ham for at klare. Og kan han ikke. Ikke altid i hvert fald. Jamen, hvad så? Hvis en klasse er som her beskrevet, så skal læreren selvfølgelig ud i klassen. Børnene har jo ret til at være der. Men så må det i hvert fald være sådan, at ingen lærer kan pålægges ansvaret for at børnene lærer noget under disse forhold. Børnene er der. Lærerne er der. Men der undervises ikke. Undervisningen må afvente mere ordnede forhold. Undervisningen må afvente, at klassen bliver undervisningsegnet. Det må en kommunalbestyrelse indse. Tiden skal gå med larm og ballade og ingenting. Læreren kan undervise en eller to elever i løbet af timen. Men hvad så med de elever, der løber ud af klasselokalet midt i timen? Det er ikke skole. Og det er ikke undervisning. Når nogen i tidernes morgen har fundet ud af, at børn er undervisningsparate ved 6-7 års-alderen, Så betyder det, at børnene kan undervises på dette alderstrin. Og kan de så ikke det, sådan som det ser ud her, så skal læreren alligevel prøve og prøve efter alle kunstens og pædagogikkens regler. Det får han sin løn for. Men udebliver resultatet, er dette ikke lærerens ansvar. Læreren kan ikke pålægges ansvaret for en effektiv undervisning, når eleverne ikke modtager. Eleverne skal kunne og ville modtage undervisning. Og det har man fundet ud af, at det kan og vil eleverne ved den undervisningspligtige alder. Og kan og vil de ikke det, så kan læreren ikke undervise dem, sådan som en undervisning af en forsamling på 22 elever skal kunne foregå.