»Regler om ophavsret skal overholdes, men stiller sig ifølge KL ikke i vejen for deling af forløb og materialer«, siger KL. Nej, det skulle overraske mig meget, om KL så noget problem her.
Men der ER et problem. Spørgsmålet er, om lærerne frivilligt giver afkald på denne efterhånden næsten sidste rettighed, de har, efter at KL og regeringen afskaffede alle deres øvrige rettigheder med lov 409, eller om de står fast på deres - også selv om det måske giver god mening at dele undervisningsforløb på en digital platform.
For god mening eller ej, hvis kommunerne ikke har ret til at kræve, at lærerne lægger undervisningseksempler ud på disse digitale platforme, hvorfor skulle lærerne så gøre det - uden kompensation?!
Kommunerne og KL synes at anse det for en selvfølgelighed, at lærerne selv opgiver de sidste rettigheder, som man ikke fik skovlen under i første omgang. Gør vi det?

Jeg har oplevet problemet i Min Uddannelse. En dygtig kollega har lavet en opsamling på vores LUS-punkter, med læringsmål og det hele. Jeg er læsevejleder på mellemtrinnet og har lagt hendes flotte arbejde ind i årsplanerne for dansk på hele mellemtrinnet - med hendes accept. Men nu står jeg som forfatter, og det er jeg ikke.

Nu er der heldigvis kun tale om helt almindelige LUS-beskrivelser, men der kunne være tale om personligt udarbejdet undervisningsforløb, hvor vi lærere både mister kontrollen med, hvem der bruger vores materialer, og samtidigt mister forfatteranerkendelsen, når andre kommer til at stå som forfattere.

Hvad skal det her bruges til?

Det er bøjet i neon: Det skal bruges til at retfærdiggøre fjernelsen af lærernes mulighed for at forberede sig ordentligt. Nu kan lærerne så selv få fornøjelsen af at levere den ammunition, deres egne arbejdsvilkår skal skydes i grus med med. Hurra.

Hvis det så endda var en hjælp - at kunne trække hæmningsløst på andres forløb. Men i lærernes virkelighed er det en tvivlsom fordel.

Det er med beskrivelser af undervisningsforløb som med madopskrifter:

Først kommer alt det alle har stående: Mel, sukker, kartofler, osv .

Så kommer ferskvarerne, man altid skal i byen efter, og det tager tid og koster penge: Kød, piskefløde, æg osv.

Og så kommer til sidst de ting, der gør retten til den specialitet, der bevirker, at man overhovedet gider lave den: En dusk frisk økologisk koriander, 5 hele muskatnødder, to aks citrongræs osv. Hvor f***** får jeg fat i dem i en fart? Kan jeg overhovedet finde dem?

Og så kommer først arbejdet med at lave retten - med et blik på opskriften hele tiden.

Lettelsen er li'som til at overse, ikke? Et stort fata morgana, faktisk, når det kommer til stykket.

Og ikke nok med, at fordelene er tvivlsomme for de lærere, der skal bruge andres forløb. Der er også tale om endnu en ny opgave for de lærere, der skal lægge deres forløb frem - i en form så andre kan forstå dem, vvel at mærke .

DLF har alle gode grunde til at sætte hælene helt i bund overfor denne udvikling.

Skolekom har fungeret som sådan i årevis. Ligesom der findes adskillige autonome hjemmesider i hele verdenen.

Alle der har prøvet at adoptere andres tanker forfattere gennem forlag eller kollegaer derude ved, at det
1) tager tid at finde dét, man leder efter
2) tager tid at rette det til det niveau ens elever er på
3) tager tid at skabe de spørgsmål, som mangler - aktiviteter, som inddrager stoffet på CL-manér eller en forklarende indledning, som man synes mangler eller forslag til aktiviteter, der inddrager det lærte i rollespil, bevægelses-timer eller inddrager IT, så eleverne rent faktisk også producerer noget "anderledes og spændende".

Det er en total misforståelse, at det er sådan vores forberedelsessituation ser ud i dag!

Jeg har lagt nogle af mine materialer ud på skolekom, så andre lærere kan bruge dem. Men jeg har også andre materialer, som jeg ikke vil dele med kollegaer, men kun bruge i min egen undervisning.

Lægger jeg opgaver ud til mine elever i Min Uddannelse, så står jeg med det problem, at alle lærere på skolen har adgang til mit materiale. Glemmer jeg at markere, at forløbet ikke må offentliggøres, så har alle lærere i kommunen adgang til mit materiale.

Jeg er jo kun ansat til at undervise et hold ad gangen - ikke til at udvikle materiale, der kan bruges i hele kommunen. Jeg synes ikke, at det er særlig smart eller gennemtænkt, at alt undervisningsmateriale, lærere fremstiller, skal gøre til hav-eje for hele kommunen. Det betyder jo, at alle lærere skal have et nyt tillæg som kompenserer for eventuel tab af ophavsrettigheder?

Skolekom er/var et fantastisk system, som man bare kunne have udbygget, men det havde den 'fejl', at det ikke er specialet velegnet som ledelsesinstrument - når man gerne vil have topledelse. Skolekom er anarkistisk i sin grund, der er blevet bandet meget på direktionsgangene og lederkontorerne over de vildtvoksende, lukkede diskussionsfora, som lærerne selv havde gang i ude på skolerne. Og på Skolekom, var det enkelte lærer selv, der afgjorde, hvad han ville forære sine kolleger på landsplan, hvorfor ophavsret ikke blev et problem i denne forbindelse. De påtvungne læringsportaler er noget helt andet, og her skal lærerne ikke bare lege med, fordi de får ordre til det.

Jeg bliver nødt til at komme ind her med et par kommentarer til spørgsmålet om ophavsret. Svaret er enkelt og det kommer et stykke nede, dog først efter et par kommentarer.
For det første så vil rigtig mange lærere gerne dele med hinanden. Jeg har aldrig mødt andet end hjælpsomme kolleger, hvilket ethvert lærerværelse og utallige Skolekom-konferencer jo også viser. At kommuner derfor nu skulle være i gang med at undersøge hvordan man kan tage i stedet for at få, lyder både ærgerligt, trist og dumt. Hjælpsomhed er en af de store drivkræfter mellem mennesker og internettet har ikke gjort disse kræfter mindre.
For det andet så handler det rent praktisk ikke om hvem der ejer rettighederne til et materiale, men hvordan ejeren forvalter disse rettigheder. Hvad glæde har vi af at retten til et værk går fra lærer A til myndighed B, hvis myndigheden ikke vil dele deres ret med lærer C eller kommune D?
Så det mest rimelige på de to forhold til sammen må være at vi giver læreren et robust værktøj til at dele sit materiale på en måde sådan at også andre har lov til at benytte og bearbejde materialet, men bestemt også sådan at læreren selv forvalter sin ret til at dele.
Jeg tror det er utroligt svært at overtage andres materialer og tanker om aktiviteter og forløb, men hvis man må bearbejde og tilpasse materialet er det måske muligt.
Mit råd til læreren vil derfor være at dele med andre, på en sådan måde at andre må bruge og bearbejde materialet, sådan at det kan opstå i en form som den nye lærer selv føler anvendelig.
Til det formål er det eneste robuste værktøj et licens-system, der bygger på ophavsretten og som giver ophavsmanden et super-enkelt værktøj til at vise andre hvad man må og ikke må med værket. Værktøjet skal samtidig være så stærkt at man kan bruge det i en retssag. Det værktøj findes og hedder Creative Commons.
Det er det værktøj som gør at vi kan markere hvad andre må med vores værk.
I dag er der over 1 milliard materialer på nettet med disse åbne vilkår, og hvis vi indfører det vil vi fx med den samme licens som Wikipedia benytter kunne sikre at hvad A laver, må B lave om på, men B er forpligtet til også at dele på samme vilkår, ligesom både A og B nu har ret til at få deres navn på materialet som ophavsmænd. Sådan kan materialer og faglig hjælpsomhed gå i arv eller fra bruger til bruger, og sådan sikrer vi at vi med tiden får oparbejdet en konkret samling materialer der må og kan deles, bruges og ikke mindst tilpasses til vores fag, temperament, elever og design af undervisning.
Creative Commons er gratis og nemt at bruge, og jeg kan anbefale at undersøger det både som lærer, som skole, som kommune og som samfund, fordi det netop sikrer at vi arbejder lovlig, enkelt og lærerigt.

PS. Jeg kan faktisk ikke finde noget på Retsinformation med det citat journalisten kommer med omkring i starten af artikeln »der er nødvendigt for dennes sædvanlige virksomhed« - så husk også at lav kildehenvisninger når I vil dele materialer med hinanden.

@Peter Leth, du har ret - den sætning står ikke i loven, men er uddraget af retspraksis - se fx http://jurawiki.dk/filer/f/f8/10_-_Overdragelse_af_ophavsrettigheder_i_ans%C3%A6ttelsesforhold.pdf side 2 øverst.
Det er rettet i artiklen.
mvh Karen Ravn
webredaktør
folkeskolen.dk