Forvirring, usikkerhed, uenighed, oplysninger der stritter i mange forskellige retninger...
Det er uholdbart, at lade tingene flyde på den måde, så der må gøre noget på folketingsniveau, så vi kan få ændret forudsætningerne for det kaos, Folkeskolen er på vej dybere og dybere ind i.
Prøv denne gang at involvere dem, der i det daglige er underlagt den lovgivning, der er årsag til det hele. Jeg tænker ikke mindst på lærerne i Folkeskolen.

De 'helt særlige' tilfælde, som kan begrunde beslutningen om afkortning af skoledagen til fordel for tolærerordning, er de tilfælde, hvor det er tydeligt, at enkeltelever i klassen mistrives pga. de lange skoledage og mangel på støtte. Da lovgiverne lavede bestemmelsen, troede de, at det ville blive sjældne undtagelser, men realiteten er, at det er normaltilstanden. De politikere, der nu stritter imod afkortning/tolærerordning, klamrer sig til nogle forestillinger, som i dag er smuldret i mødet med virkeligheden. I stedet for at fremture med, at de så lyset for et par år siden, da de lavede verdens længste discountskoletid til danske elever, bør de vise formatet til at tage ved lære af udviklingen, blive klogere og forlade den synkende skude, de har søsat, inden den går ned med mand og mus.

Folkeskolereformen var et opgør mod regelvælde: Det regelsæt, lærerne og kommunerne/skolelederne havde forhandlet sig frem til gennem årtier, var med ét slag blevet til hæmmende 'kasser', som gjorde det umuligt at optimere folkeskolens output. Med Lov 409 blev kasserne skrottet med et pennestrøg. I den nye, regel-fri folkeskole fik kommunerne og skolelederne frie hænder til, på baggrund af reformen, at sætte folkeskolen sammen på en ny måde, der skulle sikre optimering. Nu efterlyser disse regel-stormere gudhjælpemig 'klarere regler' fra Undervisningsministeriet for at få styr på skidtet ... undskyld, kattelemmen med adgang til, i modstrid med reformens kardinalpunkt nummer 1, at (gen)indføre kortere skoledage. Endnu et brandslukkende kapitel i reformens hurlumhejhus.