"Men vi oplever altså også lærere, som synes, det er fedt at få lov at fordybe sig så meget i deres fag og diskutere konkreter med fagkolleger - få et fælles sprog og fokusere sin undervisning."

Jeg skal ikke kunne udelukke, at der findes lærere, som har et reduceret undervisningstimetal samlet på relativt få klasser/fag/elever, der 'synes, det er fedt' med løbende, opdaterede, skriftlige individuelle læringsmål til alle deres elever. Jeg har så til gode at møde en af slagsen.

Men jeg gad godt se en lærer med 26 - 30 undervisningstimer om ugen, fordelt på tre-fem klasser og lige så mange fag, der praktiserer dette og 'synes det er fedt'. Jeg tror ikke, den lærer findes. Men det er en helt normal arbejdssituation i folkeskolen i dag.

Konsulenter, der kommer ud på skolerne og kører på med de krav, der beskrives af Lene Heckmann herover, kan lærerne - nu med tilladelse fra højeste sted - umuligt tage alvorligt.

§ 18 stk 4 er ikke blevet gjort gældende i praksis en eneste dag, siden den blev vedtaget i 1993. Og det er fortsat situationen.

Det kan være en gavnlig øvelse i didaktisk tænkning at gennemtænke individuelle læringsmål også for enkelte elever. Men som Niels Christian skriver, er det et helt umuligt krav at have med at gøre i den daglige forberedelse.

Nu har jeg 2 gange oplevet en konsulent fra Heckmann og jeg er mildt sagt ikke imponeret.

Jeg ved godt, at der er millioner i det her område, men jeg bliver ærlig talt meget lidt imponeret, når man ikke forholder sig til virkeligheden, kommer med en meget stor jahat på, når man ikke forholder sig til sine egne ord og så lige for at sætte kronen på værket taler ned til voksne, erfarne mennesker.

NÅ man så tjekker medarbejderne, så viser det sig jo, at det der med "Erfaring fra folkeskolen", det drejer sig mest om lederarbejde, diplomkurser, pæd.kurser og meget andet - umiddelbart virker det ikke som om der har været så meget rugbrødsarbejde indeover.

Og så siger jeg det igen - det er utroligt at man vil sende en konsulent ud, der taler ned til folk.

Nej - en gang mere - 18.4 kan IKKE tolkes som at man bare kan lave mpl for en gruppe, eller andet - for lad mig for gud ved hvilken gang påpege lovens bogstav:

"løbende med den enkelte elev om fastlæggelse af de mål,"

Bemærk ordet ENKELTE - det behøver man slet ikke at tolke på og så kommer Heckmann og co mildt sagt til at fremstå komiske eller værre.

Kan du huske din egen praksis? Hvordan dælen skal dette lade sig gøre med 300 forskellige elever fordelt på 6 forskellige klasser?
Det er altså ikke for at hjælpe lærerne at I rejser rundt med dette, det er ren og skær business. Man kan ikke klandre dig, du har fundet et andet erhverv, men det skal altså ikke gå ud over os i praksis.
Det ville klæde med navn, timetal og skole til de lærere du refererer til.

Jeg vil dog sige, efter den lettere ophedede debat, at jeg glæder mig faktisk til min kaffe-date med ARC og til at høre, hvordan han tolker det her.

"Det er en anden måde at planlægge og evaluere undervisningen på, og det tager tid. Og jeg er helt med på, at det er tid, de ikke har for meget af...." Og hvor er vi så?

"Vi er optaget af, hvad der skaber læring, og læringsmål skal ses som et middel til dette. I sidste ende er kvaliteten af læringsmålene afhængigt af om eleverne forstår og kan bruge dem. Så det er i bund og grund eleverne, der skal være med til at bedømme, om vi fortolker det rigtigt."

Her har vi fat i det essentielle, det handler faktisk ikke om at lære noget, men om eleverne kan deres læringsmål. Ingen praksis eller stof, ren teori, hvorfor skal mine børn lave dette ilusionsnummer?

Den læringsmålorienterede didaktik, der er født ud af en stærk inspiration fra behaviorismens adfærdsfokus i 1970ernes Tyskland, og som ligger til grund for hele tænkningen i Forenklede Fælles Mål og skolereformen, forudsætter individuelle læringsmål. Konsulenten har i mine øjne ret i at hele huset falder, når målene ikke er individuelle.

Problemet er, at UVM, Rasmussen, Rasch-Christensen etc. vil fastholde læringsmålstyringen, nu blot ud fra "generaliserede individuelle læringsmål". På den måde får vi ensartede og statsliggjorte mål for den adfærd vi ønsker fra den enkelte elev. Vi får et dobbelt opgør med pædagogikkens dialogiske natur.

Det er stadig UVM der har noget at sige Lene? Så hvis de siger 1 elevplan om året, så rejs du bare rundt og målstyre, det kommer ikke til at ske!
Det vilde vesten indenfor læring, tænk at nogen betaler for sådan en gang varm luft.
Mine børn læser rigtige bøger, de har levende kammerater, de har følelser, de regner rigtige regnestykker, de indgår i virkelige relationer, de lærer om mange ting.... Men de skal ikke målstyres, aldrig.

Det er meget værre end varm luft. Tro mig.

Næste skridt er vel at de går i kompagniskab med et af de digitale "læringsfirmaer" og så kan man rejse rundt og sælge både kursus og programmet.....

Enten afsætter kommunerne ressourcer til at overholde §18, stk 4, og UVM sætter det som et ufravigeligt krav af paragraffen overholdes, eller også skal hun fyres fra samtlige kommunale sammenhænge som konsulent, fordi hun ikke lever op til "intentionerne" bag reformens lovgivning.
Længer er den sådan set ikke.
Vælger man at ignorere §18, stk 4 i den tolkning, så har man også samtidig sagt til KL at de skal droppe brugerportalinitiativet, og læringsportalerne skal alle omskrives til anden funktionalitet.

Man smider hele bundet af H til.

Konsulenter, LMSU, Reform, DNT, FFM, brugerportaler og hele dynen OG så bruger vi pengene på at drive skole? Altså, sådan rigtig skole, med rigtige elever, rigtige mennesker og rigtige ting.....

Hvis folkeskolen skal leve fuldt og helt op ordlyden i § 18.4, vil tilførelse af 10.000 lærerårsværk til folkeskolen næppe række. Det ville kun reducere den enkelte lærers undervisningsmængde med 20%. Men den er lige blevet sat op med 15%. SKulle kreavene i 18.4 opfyldes, skulle lærerne vel ned på max 15 lektioner om ugen, og klassekvotienten skulle sænkes til max 18. Vi taler så nok om 20.000 lærerstillinger mere eller i omegnen af 8 mia, kr om året.

§ 18.4 har aldrig været og vil aldrig blive overholdt.

Det var sådan set min pointe.
Man skal ikke lave det der halv r*v, hvor UVM siger et sammen med diverse forskere, konsulenter siger noget andet og KL og kommunerne kører deres helt eget Synlig Læring helvede.
Styringen betyder at lærerne ikke kan opretholde deres metodefrihed, portalerne betyder at eleverne bliver skruet ind i en maskinel styring af samme grund og samtidig lever konsulenterne fedt af at fortælle at de sagtens kan lade sig gøre.
Det er utiltalende på alle niveauer.

Lige så utiltalende som ordene "kompetancehus" og "læringsdetektiver" ...
I øvrigt burde en person, som tager rundt og prædiker det nyttige i at gøre som skildret i artiklen ovenfor, under alle omstændigheder fyres.
Tænk at ville lære eleverne at skrive - og så formulere det i delmål såsom"jeg kan skrive på linje" - "Jeg kan holde rigtigt på blyanten" - hvad er det dog for noget at spilde børnenes tid på?
For det første afslører det, at hun ser det at skrive med blokbogstaver helt løsrevet fra den brugsmæssige sammenhæng - og ikke engang som en sammenhængende, motorisk aktivitet - nej, hun måler hver del for sig, linje, højde og greb om skriveredskabet - sådan fungerer børn ikke. Der er ikke nogen grund til at træne højde på bogstaverne i boghuset uden samtidig at prøve at holde linjen. Og det har, som skildret her, ikke meget med en taksonomi at gøre.
For resten - er der ikke ret god grund til også at problematisere hendes påstand om, at det går hurtigere at køre bil, når man har øvelsen?

Helt overordnet vurderer jeg det sådan, at der for eleverne er mål i elevplanerne. Følgelig har de deres egne mål, men de mål kan være de samme for grupper af elever eller hele klassen. Hvis der yderligere skal følges op og konkretiseres, så skal det være på baggrund af lærernes professionelle skøn. Det skal ikke dikteres ude fra af konsulentvirksomheder og/eller en indkøbt læringsplatform.

Jeg har af Karen Ravn fået slettet mit tidligere indlæg, idet hun synes, det går klart over stregen at skrive, hvad jeg mener om den ovenfor ansattes ansættelsesmuligheder i det offentlige.
Jeg fik samtidig at vide, at jeg kunne genindlægge min kommentar uden "det meget personrettede".
Så her er den:
Lige så utiltalende som ordene "kompetencehus" og "læringsdetektiver" ...

Tænk at ville lære eleverne at skrive - og så formulere det i delmål såsom"jeg kan skrive på linje" - "Jeg kan holde rigtigt på blyanten" - hvad er det dog for noget at spilde børnenes tid på?
For det første afslører det, at hun ser det at skrive med blokbogstaver helt løsrevet fra den brugsmæssige sammenhæng - og ikke engang som en sammenhængende, motorisk aktivitet - nej, hun måler hver del for sig, linje, højde og greb om skriveredskabet - sådan fungerer børn ikke. Der er ikke nogen grund til at træne højde på bogstaverne i boghuset uden samtidig at prøve at holde linjen. Og det har, som skildret her, ikke meget med en taksonomi at gøre.
For resten - er der ikke ret god grund til også at problematisere hendes påstand om, at det går hurtigere at køre bil, når man har øvelsen?

Da jeg også venligt blev gjort opmærksom på, at jeg havde stavet "kompetence" med a, har jeg naturligvis rettet det.

Hverken skrivning, læsning, matematik eller de fleste andre ting i skolen er noget der kan måles og Heckmann ville virkelig, virkelig, virkelig hade en hollistisk, kaos, undervisningsdiffentierende tosse som mig - virkelig-virkelig. Min undervisning er meget svær, at stoppe ind i et fint digitalt skema, til gengæld virker den, i modsætning til alle de knap så forkromede digitale løsninger.

Igen, jeg har brugt LMSU - har arbejdet med det i 5-6 år og ved at det virker, hvis man er over folkeskolealderen vel at mærke OG har tiden til det - vi havde 1-1 tid OG kun en elev af gangen. LMSU virker ikke i FS, af en helt masse grunde og det burde så kloge mennesker som div. konsulenter også kunne forstå og forholde sig til, ikke mindst når alle de her kloge konsulenter har travlt med at påpege hvor meget de har arbejdet i skolen.

Jeg synes at ARC's (nylige) fortolkning kl 13.56 rammer OK, set i forhold til praksis, hvor det er klassens eller elevplanens mål, der dækker 18.4 - jeg har stadig ikke lyst eller tid til elevplaner og lignende, men det er da et fint (men ulovligt) alternativ til LMSU.

Er så enig i begge dine kommentarer, og ja det burde bestemt ligge i nærheden af en tjenestlig samtale og her efter en afstandtagen til såden et projekt.
Og at påstå man har været ude på mange skoler og mødt mange begejstrede lærere er også løgn. Hver gang de såkaldte konsulenter, eller hvad man skal kalde det, kommer og prædiker dit og dat, er det første der bliver sagt, at der ikke er tid til spørgsmål, men man er velkommen til at kontakte vedkommende bagefter. Når så man tager kontakt, er der fuldstændig tavst i den anden ende.

Jeg tror faktisk at Heckmann og andres opfattelse ER at lærere er begejstrede. At det så er en alternativ virkelighedsopfattelse, det er noget andet noget.

De har jo verdens bedste projekt - på samme måde som hende spinningistruktøren i det lokale center, der også er stensikker på at hendes voldsvedende medlemmer er vildt begejstrede.

Jeg tror også at mange er, på en eller anden måde, "begejstrede" for projekt nummer 511 i Fs-regi.

Det er kun idioter som mig, Jeppe og andre, der ikke lige hopper på den første og bedste galej - Asterixlæsere ved hvad det kan medføre ;-)

Konsulenter kommer aldrig med svar, de henviser til nogen andre eller andet eller "Indsæt selv har jo valgt at fortolke det på den her måde" - helt uden at blive personlig, er der jo en sandhed i, at de som ikke kan, de ender med at undervise - her ender de bare som konsulenter.

De skal dog være glade for jeg er sød, rund, mild & blid og passer mig selv, når de er på besøg.

Der er to muligheder med §18, stk 4:

Enten tolkes den bredt som "i samarbejde", hvilket saboterer portaler og konsulenter, eller også tolkes den snævert som "individuelle mål for hver enkelt elev", hvilket vil betyde at kommunerne dør af ressourcemangel og lærerne af arbejdspres/dokumentationskrav.

Indtil videre er den kommunale tolkning "i samarbejde med portalerne, uden elevindflydelse", samtidig med at individuelle mål for hver enkelt elev reduceres til rød, gul , grøn på en Datawall inspireret af Visible Learning+.
Altså er elevernes indflydelse bortfjernet, samtidig med at de individuelle mål er reduceret til en nem styringslogik som lærerne bare kan plotte uden at tage stilling til målene, for de er defineret i FFM

Man kan faktisk godt blive en smule skræmt over den tilgangsvinkel til børn og skole.

Hvad er det lige der bliver fortalt til forældrene, tror de virkelig på dette illusionsnummer?
Engang havde man rød, gul og grøn stue,gad vide hvad der sker når stuen er erstattes af et fiktivt "læringsrum". Børnene behøver vel ikke gå i skole og lærerne bliver overflødige, og vupti der var besparelsen der ville noget.

"Nu skal vi bare lige have det her system op at køre, lærerne er glade for det og i løbet af 5-8 år, så vil det køre....."

Oversættelse:

"UVM har slagtet vores system, lærerne hader det som pesten og det kommer aldrig til at virke......"

Uklarheden om individuelle vs. ikke-indiviuelle mål skyldes måske også, at vi (lærer, leder, forskere) har været sløse med vores didaktisk og pædagogisk sprog. Ikke mindst i lyset af folkeskolen. Vi har bildt os mere og mere ind, at skolen handler om den "enkelte elevs læringsproces" og at det er den "enkelte elev der skal blive så dygtig som hun kan" etc. Fokus har været læring i alle mulige konstellationer; læringsledelse, læringsdesign, læringsdidaktik, læringsmål og læringstrivse. Alle mulige begreber som handler om den enkeltes læring. (Aldrig har vi haft så mange begreber om læring og så lidt om undervisning).
Men at skolen er en undervisningsinstitution og at undervisning ikke bare er læring er totalt underbelyst og risikerer at forsvinde mere og mere ud af vores didaktiske og pædagogiske sprog. Sikkert også fordi undervisning er dyrt (tid) men læring er billig og indviduel.
I den forskydning ligger også en del af misforståelsen og uklarheden. Der er nemlig forskel mellem undervisningsmål og læringsmål og også forskel mellem læringsmål og testmål.
En lærers opgave er ikke at "nedbryde" fælles mål til læringsmål men at formulerer undervisningsmål i lyset af læreplaner og fag-didaktiske kriterier og formulerer dem på en sådan måde, at de kan muliggør mål for elvernes læringsprocesser. Der går ikke en direkte vej fra "fra fælles mål" til læringsmål , som om børn "hopper fra delmål til delmål for til slut at nå fælles mål."
Undervisningsmål er ikke det samme som læringsmål og uanset om man er konsulent eller forsker fra professionshøjskolen, så skal man tage skolens begreber alvorligt og ikke reducere det didaktiske sprog.
vh
Alexander

Og når det for en konsulent ikke giver mening kun at sætte individuelle mål én gang om året for den enkelte elev, så betyder det, at konsulenten synes, at læreren skal sætte mål løbende for hver elev, om end flere elever dog kan være fælles om nogle af dem. Spørgsmålet er dog, om lærerne ikke altid har gjort sådan noget, selv dengang skolen var indrettet elevdelt og derfor undervisnings-og uddannelsesegnet. Det har blot ligget i luften, at det var en del af undervisningen, og eleverne har haft et temmelig uformelt kendskab til målene. Målene har været der. Men lærerne har aldrig udarbejdet dem og brugt tid på at påklistre dem til hver enkelt elev. Og skolens personale har i hvert fald aldrig før spildt en masse tid på at diskutere og planlægge læringsmål. Læreren ser, at eleven ikke skriver bogstaverne på linjen. Og så instruerer læreren eleven i at gøre sådan noget. Og læreren holder øje med, at eleven opnår evnen til at gøre det. Jo, sådan har læreren altid gjort. Har læreren ikke altid instrueret eleverne og om nødvendigt den enkelte elv i, hvordan de holder på en blyant. Og så er den ikke længere. Hver eneste undervisningstime, hvor læreren har viderebragt viden og færdigheder til eleverne har der været tale om, at læreren har sat en del læringsmål, som eleven har kunne øve sig på at nå gennem lektielæsning, dengang eleverne gjorde sådan noget, og som efterfølgende blev kontrolleret ved overhøring. Og ingen har kaldt det for læringsmål. Det har blot heddet undervisning. En lærer har undervist en klasse i Valdemar Atterdags bestræbelser for at samle Danmark. Og når eleverne så med hjælp af notater og lærebogen har repeteret lærerens forelæggelse derhjemme i enrum, så har eleven nået et læringsmål.

Og når det hedder, at folkeskoleloven siger, at lærere og pædagoger på hvert klassetrin og i hvert fag løbende med hver enkelt elev skal fastlægge de mål, der søges opfyldt, så er det selvfølgelig fordi ingen politisk instans mere er interesseret i at fastlægge det nødvendigste af alt, nemlig en udførlige undervisningsplan, eller som den også kaldes: en pensumliste. Derfor er det slet ikke sikkert, at eleverne mere vil høre om Valdemar Atterdag, når de jagter et tåget ukonkret og sprogligt amorft udformet mål.

Hele hurlumhejet med de kunstige læringsmål bunder altså i, at det åbenbart ikke mere er moderne at opstille en liste over, hvad eleverne skal lære i hvert fag på hvert klassetrin. For sådan noget har man sørget for at umuliggøre ved at blande alle klasser mere eller mindre ekstremt op med alt muligt, som man ikke kan sætte nogen undervisningsplan op for. Og så må man henfalde til Fælles Måls mere end tågede formuleringer.

For når skolen ikke længere kan udføre det vigtigste, som en skole er til for at få udført, nemlig at overbringe eleverne så megen faglig viden som gørligt, så er det selvfølgelig vigtigt, at der er noget andet, som skolen kan gå op i og få tiden til at gå med. Og som fyld i hverdagen opfylder læringsmålsvanviddet selvfølgelig en vigtig funktion.

Okay. Der skal "udarbejdes differentierede læringsmål for den enkelte elev"

Og så er der også lige 21st Century Learning Skills, Synlig Læring osv, som vi skal klædes på til, og alskens andre tiltag som (dygtige) konsulenter har overbevist kommunalt ansatte konsulenter eller skoleledere er en god idé at kaste sig over, for åh vé den skole - eller kommune - som ikke signalerer en eller anden form for udvikling inkluderende "det nyeste."

En masse penge skifter hænder. En masse lærere og pædagoger sendes på et hav af kurser, hører foredrag fra begejstrede konsulenter, og når der så er gået noget tid - typisk 3-5 år - så starter det hele forfra igen, bare med et helt nyt tiltag - "det nye sort."

Nogle der har billigt kursus i læringsstile til salg? Der må efterhånden være rabat!

Jeg har nysgerrigt fulgt med i debatten i denne tråd. Jeg er blevet spurgt, om jeg ville udtale mig om brugen af individuelle mål - og det har jeg gjort dels som lærer og dels som konsulent.
Er du enig eller uenig, og ønsker du at debattere eller give os feedback, så giver vi altid gerne en kop kaffe på kontoret i Valby.

Kære Lene H., det er godt at høre, at du 'følger nysgerrigt med i debatten i denne tråd'. Men hvordan kan du blive ude på sidelinjen? Hvordan kan man føle sig kaldet til at rejse land og rige rundt og promovere så indgribende tiltag overfor 55.000 ansatte i vores vigtigste kulturbærende samfundsinstitution og så helt og aldeles undlade at forholde sig til den kritik, der rejses her? Du inviterer til samtale og feedback - jamen værs'go, der er serveret!

Lærerstanden har i den grad brug for at få gennemlyst disse problemer, der fylder enormt meget i deres dagligdag, og det skal netop ske i et åbent forum som dette, hvis det skal have nogen som helst betydning - ikke i en hyggesnak under fire, seks, otte øjne over en kop kaffe på et kontor i Valby. De har brug for en seriøs debat, der flytter tingene. Kan du ikke mærke deres fortvivlelse?

Betaler du billet fra Århus? Og aftaler vi at du frem over foreligger hvad der diskuteres i Valby, hver gang du rejser rundt, så kommer jeg gerne.

Jeg har det på samme måde som Niels, det ville være fint at høre dine synspunkter også.

vh
Alexander

Og ellers så tilhører jeg faktisk den tapre skare af udvalgte mennesker der bor i Valby ;-)

Hej Lene
Jeg er også interesseret i at høre dine bud på praktisering af løbende individuel målsætning - samt opfølgning på samme. Jeg har ca 150 elever, fordelt på 8 fagenheder (forberedelsesbunker, kunne man kalde det) - en pæn del i udskolingen. Og er meget enig med andre her på tråden i, at det er vigtigt, at debatten foregår åbent.

Må for en kort bemærkning erklære mig enig i hvad Vagn siger. Hvis hvis man virkelig vil højne fagligheden, så giver de her ligegyldige læringsmål ikke mening. Som Vagn påpeger retter vi tingene når de forekommer, vi laver jo ikke først en handlingsplan for at rette op på lille Pers vanskeligheder med divisionsalgoritmer, vi hjælper ham (undskyld) sgu når han har problemet.
Der kan være helt gode grunde til at lave handlingsplaner andre steder i kommunen, men det er altså med til at "sygeliggøre" eleverne og forvrænge billedet af hvad lærerens opgave er, og der under eleven.

Men Lene, lad os få lidt kaffe en dag, returbillet Århus-Valby, kan fint tage rute 888 i bus, den kender jeg ud og ind. Og mon ikke firmaet kan afskrive billeten før skat. Så lad os få en åben debat omkring de problemstillinger der er ved de individuelle læringsmål.
Så kan vi sætte problematikken ind i forhold til hvad Andreas Rasch svarer senere på måneden.

Glæder mig til at få svar

jeppe.christiansen16@skolekom.dk

.....med resten her, at selvfølgelig burde du med lethed kunne tage diskussionen her, da det jo vil være let at påvise vores forbehold som misforståelser?

Jeg går ud fra, at der er gode grunde til, at Mette H ikke svarer os. Hun må jo være optaget andetsteds.

I mellemtiden kunne det være interessant at høre, hvad jens Rasmussen eller andre reformfolk mener om det her. Hans anklage for et par uger siden mod reformkritikerne for at have båret ved til bålet omkring 'misforståelserne' vedrørende den læringsmålsstyrede undervisning (https://www.folkeskolen.dk/581841/professor-kritikerne-har-baaret-ved-til-misforstaaelsen-om-individuelle-maal) fremstår mildt sagt i et mærkværdigt lys i betragtning af Mette H's udmelding. Hun er jo entydigt reformforkæmper, og i følge hende er det sådan set Jens R, der har misforstået sagen, ikke reformkritikerne. Hvis jeg altså ikke har misforstået det hele :-)

Så. kære reformfolk, hjælp os nu: Hvad mener I i grunden?

Idet jeg går ud fra, at Mette Heckmann HAR set alle disse opfordirnger til at gå ind i debatten, mpå jeg vist konstatere, at det ikke kommer til at ske.

Vi hører heller ikke et ord fra Jens Rasmussen, der for mindre end en måned siden anklagede reformkrikerne for at bringe reformen i vanry med overdrevne påstande om, at det forholder sig sådan, som Mette Heckmann med sine udtalelser har bekræftet, at det gør.

Ejheller en lyd fra ministeriet, der ret beset burde føle sig forpligtet til at kalde Mette H til orden, når hun signalerer, at hun vil blæse på, hvad ministeriet siger, så længe hun ikke har fået det på papir.

Og imens de ansvarlige sidder med hænderne i skødet, fortsætter vanvidsløbet - og bagtalelsen af reformkritikerne - som om intet er hændt.

Kære Lene,

Jeg har hørt dig flere gange, og vores skole er "under jeres vinge". Vi udvikler os i den grad på vores skole, og det er så fedt at sparre i fagteams, blandt kollegaer og arbejde med mål - på vores måde.
Jeg er helt enig i, at det er nødvendigt med taksonomier, og at det er via dem, at vi kan opstille individuelle mål for elever.
Jeg er begejstret.
Jeg er med på, at det er tidskrævende i starten. Jeg begyndte heller ikke med at ændre hele min tilgang i alle 25 ugentlige lektioner, men når jeg skulle planlægge nyt forløb, fx i tysk, så prøvede jeg gøre det anderledes. Og så videre.. og så videre. Altså et fag af gangen, en klassen af gangen.
Nu, her 3-4 år efter, så er det blevet en integreret del af min undervisning. Jeg har stadig udfordringer, og tiden er en frustrerende faktor - men det har ikke noget med læringsmål mv. at gøre.
Og ang. vores arbejdstid - tid til forberedelse mv., så synes jeg, det skal diskutteres i et andet forum. :)
God weekend til alle

Undskyld, LENE, ikke 'Mette' Heckmann.

Kristine, 25 lektioner om ugen - i klasser med 23-28 elever, herunder inklusionseleverne, fordelt på 2-4 klasser og ligeså mange fag - plus alt det andet, der følger med i en almindelig folkeskole i disse tider? Det er så i øvrigt to lektioner mindre end gennemsnittet her i Næstved.

Jeg ved godt, at det støder en del, når jeg spørger så direkte (hvorfor i grunden?), og jeg bryder mig ikke om det, men det skyldes, at jeg endnu ikke har oplevet en lærer på de barske vilkår, de fleste af lærerne i folkeskolen i dag har, udtrykke sig positivt om læringsmålsstyret undervisning. Men en gang skal vel være den første?

Kære Niels,
Du må gerne spørge :)
For mig er det vigtigt at skelne læringsmålsstyret undervisning og arbejdsvilkårene fra hinanden (forstå mig ret).

Ja, jeg er begejstret for læringsmålsstyret undervisning. Jeg synes Hattie er utrolig interessant, og jeg ser faktisk frem til at læse Kjeld Skovmands bog, for jeg vil gerne udvide Hattie noget mere.
Jeg arbejder meget med synlig læring, både i forhold til tjeklister, retteark, forsider til skriftlige afleveringer, målskemaer ved et nyt forløb, evaluering mv. Meen, jeg oplever ikke min undervisning som værende "kun ting, der kan måles".

Ang. arbejdstiden - så er vi HELT ENIGE om, at det ikke altid er muligt at nå hele vejen rundt. Min undervisning og forberedelse er på ingen måde "perfekt" og altid fuldstændig gennemarbejdet. Min personlige frustration er netop, at jeg ikke altid føler jeg får refleksionen over den pågældende lektion med - hvad skete der? Hvad gik godt? Hvad skal jeg ændre? osv. osv. osv. Jeg kan også være frustreret over ikke at føle, at jeg har overskuddet.
Men som jeg også nævnte i mit tidligere indlæg, så skyldes det ikke læringsmålene, for jeg føler ikke jeg bruger ekstra tid på min forberedelse ved at undervise efter dem end før jeg gjorde det. Jeg oplever bare min undervisning er mere "skarp" / tydelig for eleverne.

Jeg håber, det gav mere mening. :)

På min skole er det almindeligt med 840 timers undervisning, eller mere - og jeg har nogle kollegaer i overbygningen, der er glade for måden, det fungerer med opgaveaflevering i min uddannelse. Jeg tror at læringsmål i mange tilfælde er det samme som at fortælle om undervisningen - bare formuleret som mål.

Det er en undervisningsmetode, der fungerer for nogle men ikke for alle - ligesom læringsstile og portfoliemetoden.

Når kommuner er faldet for kurser i læringsmål, så tror jeg i høj grad at det skyldes, at læringsmål ikke er knyttet til et bestemt fag. Så det er en dejlig svensknøgle, som passer til mange forskelige ting, og kan bruges af alle.

Min holdning er, at læringsmål som undervisningsform forplumrer det overordnede udsyn og formål med undervisningen. Jeg synes, de skaber rod i elevplanen og fjerner fokus fra det væsentlige

https://www.facebook.com/Overgreb/?ref=aymt_homepage_panel

Jeg laver fælles undervisning i klassen i ordklasser, hvor alle er med, og der er det fælles mål, at man kan identificere ord i alle ordklasserne.
Men Peter kan ikke, han kan kun højst 2 ordklasser, så han får til opgave at øve sig ekstra derhjemme eller i lektietimerne.
Sådan - så er opgaven løst, der er mål for klassen og eleverne - hvad mangler jeg så at gøre?
Jo...
Jeg skal lige skrive en plan over forløbet, jeg skal opstille mål og tegn på læring og skrive det ind i elevplanen for den enkelte elev.
Tidsmæssigt tager det nok et par timer.
Synes jeg, at jeg skal gøre det? Nej!
Gør jeg det så? Nej!
Bliver det et problem på kort sigt? Nej!
Bliver det et problem, hvis ledelsen påtvinger mig det? Ja!
Kommer jeg så til at gøre det? Nej!
Hvorfor ikke? Jeg mangler tid!

Så mit spørgsmål er: Gør jeg noget galt, har jeg nogle mangler? Skal jeg gøre mere?

Består i ikke at svare på alt for svære opgaver, lukke af og fortsætte i samme gear som om virkeligheden ikke eksisterede.
Måske udenfor kontekst, men lidt om logik i forvaltningen og gennemsnit i Århus. Der skal bygges helt nyt kontoretablisement for alle socialrådgivere i Århus, så alt kan samles samme sted, hvorfor ved ingen. Nå, men det bliver jo dyrt, så regnedrengene har været i gang. I gennemsnit er kun 50% på arbejde hver dag, kurser, sygdom, ferie osv. konklusion det nye hus kan spare 50% kontorpladser, vupti genialt.
Så spurgte den dumme praktiker sin kone, "hvad gør de så når mere end 50% er på arbejde en dag", tja det oplyste de ikke lige om.
Jeg fornemmer desværre at dette er almen fornuft på økonomiafdelingen i mange kommuner og konsulentbureauet

Så Henning, hold fast i dit nej, alt andet ville være at svigte jobbet.

Kristine, tak fordi jeg gerne må spørge, som du skriver. Jeg fornemmer, at vi er meget på linje i vurderingen af lærernes frustrationer, som du i hvert fald til en vis grad også selv oplever. Men du svarer faktisk ikke på mit spørgsmål, som jeg derfor tillader mig at gentage:

Arbejder du på 'almindelige' folkeskolelærervilkår? Du fortæller, at du har 25 lektioner om ugen - er de placeret i klasser, hvor du står alene med 23-28 elever, herunder inklusionselever, fordelt på 2-4 klasser og ligeså mange fag - plus alt det andet, der følger med i en almindelig folkeskole i disse tider?

Kristine ignorerer mit spørgsmål om hendes arbejdsvilkår. Det er hendes gode ret, og hun har jo også udtrykkeligt skrevet, at hun mener ikke, at debatten om læringsmålsstyret undervisning bør blandes sammen med lærernes arbejdstid. Det er hun som bekendt ikke den eneste, der mener.

Men jeg har gjort mig det til en vane, hver gang jeg møder dette synspunkt, at undersøge, hvilke vilkår afsenderen selv arbejder under. Det har hidtil HVER ENESTE gang vist sig, at afsenderen på en eller flere måder har lempeligere vilkår end gennemsnitslæreren - som jeg beskriver som en lærer i folkeskolen med 27 lektioner om ugen eller derover, stående alene eller med et minimum af støtte ude i de fulde klasser på 23-28 elever og hele udtrækket af inklusions-, dokumentations- og samarbejdsforpligtelser.

Jeg har nu undersøgt Kristines situation, og jeg skal undlade at fremlægge detaljer, men må bare endnu en gang konstatere, at Kristine langt fra har almindelige folkeskolelæreres arbejdsvilkår. Det er der intet galt i, men det hører bare med til billedet. Det gør det vel også, at Kristine selv har engageret sig udbredelsen af LMSU gennem foredragsvirksomhed. Måske via samarbejde med Lene Heckmann?

Jeppe C., hvordan går det med Lene Heckmanns invitation til kaffe i Valby, hvor hun vil forklare sig? Du tog jo imod den. Har I aftalt nærmere?

Har jeg hørt, men jeg er ikke så offentlig at jeg har en overskridelsesdato, så er sat på stand-by. Ved blot ikke hvilket nummer i køen jeg har?

Tror jeg vil tage udfordringen op og invitere mig selv over mail, så må vi se hvordan det kan passe ind i en konsulent hverdag?

Jeg har ikke ignoreret din besvarelse - i hvert fald ikke bevidst, jeg har blot ikke fået tilmeldt mig, så jeg får kommentarer, når der kommer nye indlæg. Derfor har jeg først set din besked nu.

Dog vil jeg blot sige Niels, at du har misforstået nogle ting ang. mine arbejdsvilkår. Jeg ved ikke helt, hvordan du kan vurdere mine arbejdsvilkår ud fra at se på min arbejdsplads hjemmesiden(Det går jeg ud fra du har gjort?) Jeg vil desuden gerne frabede mig, at du fremover vurderer mine arbejdsvilkår.
Men som du ved, så vil jeg gerne skelne debatten. Selvom du vurderer, at jeg har bedre arbejdsvilkår end andre, og selv hvis det viste sig at passe, så vil jeg stadig mene at de to ting ikke hænger sammen. (Jo, naturligvis i forhold at læreren ikke har tiden til at forberede sig - der kan vi være enige), men derfor synes jeg ikke at læringsmål er en dårlig idé.

Ja, jeg har holdt foredrag for lærere i læringsmål - dog ikke i samarbejde med Lene Heckman - endnu en antagelse, som er forkert! Siden du ved jeg har "engageret sig udbredelsen af LMSU gennem foredragsvirksomhed", så ved du jo også, at det er i samarbejde med FALIHOS og HistorieLab.

Jeg ønsker gerne en diskussion omkring læringsmål og dennes fordele/ulemper. Men jeg ønsker ikke, at det bliver gjort personligt ift. ansættelsesforhold mv. Det håber jeg, du vil acceptere.

Som du skriver i din kommentar, så er vi enige i forhold til den frustration mange lærere oplever i disse tider: flere lektioner, inklusionsbørn, nye FFM, nye prøveformer i mange fag osv. osv. osv.
Det er klart, at for at lærerne kan arbejde optimalt med læringsmål, så kræver det god forberedelse og efterbehandling af lektionerne, som for de fleste kan virke utopisk.

Kære Kristine.
Når du bruger dig selv og dine egen forberedelse som eksempel, så gør du den dermed væsentligt, hvordan du er ansat, og hvad dine arbejdsopgaver er.
Du skriver, efter en gennemgang, hvordan du har taget ét fag ad gangen for at gøre det overkommeligt: "Nu, her 3-4 år efter, så er det blevet en integreret del af min undervisning. Jeg har stadig udfordringer, og tiden er en frustrerende faktor - men det har ikke noget med læringsmål mv. at gøre. "
Også før reformen var tiden en frustrerende faktor - jeg havde travlt, og nåede ikke altid, hvad jeg skulle. Jeg kan simpelt hen ikke se, hvordan jeg skulle få tid til at arbejde kvalificeret med individuelle mål - derfor er jeg selvfølgelig nysgerrig efter, hvordan du styrer tiden - når du nu synes, det er en god arbejdsform.
Hvis du vil undgå, at vi spørger ind til dine arbejdsvilkår - og at vi er flere, der søger dig på Google - så må du argumentere anderledes - noget i retning af: Efter at have kørt det ind ét fag ad gangen, så kan jeg nu lave individuelle planer i tysk for en klasse med 26 elever på så og så lang tid - og ændre dem løbende på så og så lang tid om ugen - eller noget i den retning. Så kan man nemlig forholde sig til det uden at kende dine arbejdsbetingelser.
Det er selvfølgelig også relevant at vide, om et indlæg kommer fra en med partsinteresse - det er der ikke noget forkert i at have; men det ER interessant for de andre deltagere i debatten at vide.
Man kan ikke diskutere reformen uden at diskutere de afsatte ressourcer - for det er afhængigt af ressourcerne, hvad der er en god arbejdsform.
For eksempel kunne individuel, mundtlig samtale i enrum være en god måde at bedømme elevens standpunkt på - hvis der er tid til, at den foregår jævnligt og hyppigt - hvis ikke, så må man finde en anden metode.

Kristine, jeg finder det også en smule grænseoverskridende at spørge ind til dine arbejdsvilkår og gøre mig betragtninger desangående, og jeg bryder mig ikke spor om det. Men som Thora siger, er det en uundgåelig konsekvens af, at du træder frem med din egen praksis som eksempel. For så er man jo nødt til at kende hele konteksten for at kunne vurdere dine udsagn.

Det ER altså bare en kendsgerning, at vi endnu ikke har set en lærer med et almindeligt 27-lektioners skema fordelt på et almindeligt antal fag og et almindeligt antal fulde klasser tale varmt en læringsplatform. Ikke en eneste.

Kære Thora og Niels

Jeg tror vi taler forbi hinanden. Eller vi ser sagen fra forskellige vinkler, for jeg ser os egentlig ikke være uenige ift. vores arbejdstid og frustrationen over denne. Som jeg også nævnte tidligere, så er jeg også presset på tid og føler ikke altid at min undervisning er velforberedt!
Men når jeg så har tiden, så nyder jeg at arbejde med denne arbejdsform. Jeg ved ikke om jeg prioriterer opgaver anderledes for at få plads til læringsmål. Og så vil jeg sige, at jeg laver heller ikke individuelle mål til mine 25 lektioner om ugen - langt fra. Men jeg arbejder aktivt med mål, lader eleverne kende til mål, udarbejde taksonomier i emnerne (til tider også sammen med eleverne) og på den måde opnår jeg, at de bliver diffenrentieret og at eleverne aktivt arbejder med dem.

Tak for at gøre mig opmærksom på, at jeg kunne have givet "mig til kende" i forhold til at jeg har holdt foredrag om FFM mv., det vil jeg have med fremover :-)

God aften :-)

Kristine så har både Tora og Niels ret, 25 lektioner idag er for lidt..... Underviser du i klasser i alle 25 lektioner, eller har du andre funktioner som feks. AKT, bibliotek eller andet, selvom du ikke ønsker din situation udpenslet, har situationen en stor/ afgørende betydning for hver vores stå sted.

Kristine, det er nok rigtigt som du siger, at vi taler forbi hinanden. Du bruger en arbejdsform, der giver god mening for dig og dine elever og i det omfang du har overskud til det . Det kan ingen vist have indvendinger imod. Problemet med læringsportalerne opstår alene fordi de bliver påtvunget lærerne uanset om de kan bruge dem til noget. Og du bliver så (til din egen forbløffelse, fornemmer jeg) gjort til en brik i et magtspil (om lærernes metodefrihed mv), som du på ingen måde har ønsket at melde dig ind i. Vi skal nok allesammen (altså mig selv inkl) passe på, at vi ikke uforvarende driver kiler ind i vores kollegiale fællesskaber.

Du har helt ret, Niels Christian. Tak for din kommentar :)
Og når vi diskuterer arbejdstid, så tror jeg, at vi er på fuldstændig samme side :) Og lad os endelig kæmpe den kamp sammen.
God aften.

Kristine du kunne have kastet en sætning i min retning, også selvom den hed, det vil jeg ikke svare på!