Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)

Niels Chr. Sauer (Skribent, folkeskolelærer emeritus) 25-02-2016 16:07
Er alvoren ved at gå op for os?
Det bliver enden på enhedsskolen, det her. Hvad skal vi give den? Ti år til på denne måde holder den ikke til.

Er det mon endelig ved at gå op for folk, at de metoder, der bruges til at holde skolen i skak, ikke tåler dagens lys? Det gælder ikke mindst den såkaldte inklusionsfremmende økonomistyring, der straffer skoler for at sikre elever med særlige behov opfyldelsen af deres retskrav på specialundervisning eller særlig støtte. Og det gælder i særdeleshed den gidseltagning af skolelederne, der finder sted qua reglerne for klageadgang vedr. specialundervisning eller rettere mangel på samme. Hvor ser man ellers et system, hvorved den embedsmand, der er ansvarlig for en beslutning, er den selvsamme person, som den, der skal informere, vejlede og bistå borgerne med at klage over selvsamme beslutning OG - hvis borgeren får medhold i klagen - skal finde de penge, som borgerens sejr koster systemet, på sit eget budget?

Jeg fatter ikke, at det kan være i overenstemmelse med forvaltningsloven, det her. Man tvinger jo nærmest skolelederen til at snyde borgerne. Og det virker: Antallet af klager er faldende, selv om vi alle ved, at antallet af frustrerede borgere er voksende. Vi har mange kommuner med fem - to - sågar INGEN klager hvert år. Og andre kommuner med helt op til et halvt hundrede. Det stinker jo langt væk af, at der er masser af skoleledere, der ikke oplyser forældrene om deres rettigheder.
Tomas Hansen (tidligere debattør.) (Lærer) 25-02-2016 16:17
Ikke kun enhedsskolen.
Ud over jeg er helt enig i betragtningerne om ledere, økonomi ect.

Det ender også med at blive enden på folkeskolen som vi kender den.

Forældre vil ganske enkelt ikke acceptere at deres børn går sammen med de her udafreagerende elever og der er nogen som er virkelig slemme. Ikke mindst når skolerne virkelig slowballer problemerne.

Jeg har været steder, hvor det var åbenlyst, at de tiltag, der blev sat i værk, det drejede sig reelt om at trække tiden - for et år gået, er et år tjent på budgettet. Jo længere tid man kan holde den i skolen, jo mindre koster de set over et skoleliv.

Ja, borgerne bliver snydt, i det mindste efter min mening. Det bliver heller ikke bedre at man ændrede på støttetimer antal - nu er det 9+ så vidt jeg husker, sjovt nok vurderes de fleste til under 9 timer - det forstår man jo ikke, det må være nogen meget dygtige inklusionsrådgivere der er i FS.
Henning Nielsen (Friskoleleder) 25-02-2016 18:28
Nu tænker jeg lige højt: Måske er antallet af voldsepisoder ikke steget, men blot flytter over til folkeskolen. Er det undersøgt, om det er de inkluderede elever? Er det undersøgt, om det er ændret i antal voldsepisoder i forhold til, da de samme elever var i specialundervisningsregi?
Tomas Hansen (tidligere debattør.) (Lærer) 25-02-2016 21:00
Altså......
Nu er det jo bare min oplevelse, men de skoler jeg har været på, der har det helt klart været udfordrede elever, der stod for den slags - uanset om det var specialskole/klasse eller normalklasse.

Der er bare en lillebitte forskel, at i en specialklasse er du 3-7 til mindst 2 voksne - i de andre er du 20-28 til 1 voksen.

Der var egentlig ikke mange voldsepisoder på special, af den simple grund at der altid var en voksen, til at tage sig af det - eller man lod eleven rase ud et andet sted.

Det er SÅ meget sværere i FS, især hvis eleven ikke er så sød at skride i stedet for at flejne.