Nu skal du lige huske på at det åbenbart er alle forligspartier der har ansvaret for loven og ikke den minister, der tilfældigvis sidder som minister for området. Hvilket godt nok er ret ny læring for mit vedkommende.

Logikken er ikke til at tage fejl af:
Demokrati, det vi har, når vi har råd til det.
(læs "næse" til Christian Jensen)
Ansvar, det vil ingen have. (DF)
Magt og indflydelse det snyder og forhaler man sig til.(Mørkelygten)
Videnskab, det er den viden man vil betale for. (Fra forskning til faktura)
Public Service, det omfatter efterhånden udelukkende kageprogrammer, X- faktor og utallige vejrudsigter.(Se, det uendelige, tempofyldet og sorgløse program-tilbud)

Hvordan skal man dog, forberede sig selv eller andre på den mangel på mening der breder sig?

I øvrigt skulle/skal? man lede længe efter en mere tro partimand end den gode hr. Pape i forbindelse med lockouten i `13. Han var IKKE lærernes mand her i Viborg, han var helt klart KL og Zieglers. Ikke så meget som en dråbe forståelse var der til rådighed, i den bidende kolde vind, den voldsomme april dag, vi stod foran rådhuset, i Danmarks dengang absolut billigste skolekommune. Så, selv om Pape påberåber sig demokratiets dyder i denne sag om sandhed, så er det nok især deres (C.`s) håb, at det vil gavne deres omdømme. Men, selv om det er lånte fjer, javel, ER det velgørende, at se, den kyniske verden, møde et krav om demokrati i sin oprindelige form - Så, det ser jo ud til, at komme som et chok for
"systemet" Tak til dig Sauer, for at snappe efter knæhaserne, der er hårdt brug for, at nogen snapper te`.

Hov Hov, Eve Kjær Hansen har på et tidligt tidspunkt i et notat gjort rede for, at den fulde miljøeffekt først vil indtræde efter et par år, og det er usikkert hvad der vil ske indtil da. Notatet har faktisk kunnet ses på nettet, så heles sagen er og bliver et opgør om politiske holdninger til dette. Og oppositionen gjorde først sagen til en troværdighedssag, da tågehornet Jarlov fra de døende konservative havde rejst sagen således.

Bertel, selvfølgelig er det et spørgsmål om politiske holdninger, hvad der er vigtigst, økonomiske eller miljømæssige interesser. Men alle de syv forskere i samrådet forleden var jo enige om, at der er blevet snydt så det driver ved hjælp af regnemetoderne. Ved de slet ikke, hvad de taler om? At den form for snyd så ikke er andet end business as usual, kan man alt efter temperament have en mere eller mindre afslappet holdning til. Oppositionen havde da utvivlsomt gerne gjort det til en troværdighedssag fra første sekund, men det var jo komplet perspektivløst, så længe de udgjorde et mindretal. Mig bekendt har de vendt sig imod omtalte notats logik hele tiden. Om Jarlov er et tågehorn og hans parti er døende kommer i øvrigt ikke sagen ved.

Balladen om landbrugspakkens miljøbelastninger er ikke en ballade om landbrugspakkens miljøbelastninger. Hvis balladen handlede om pakkens politiske indhold (bekymring for vores drikkevand og kvælstofudledningens belastning af naturen), så havde de konservative ikke lagt de afgørende fem mandater til det snævre blå flertals vedtagelse. Hvad handler det så om? Det handler selvfølgelig om de sølle fem mandater, der gjorde de konservatives 100 årsdag, til en drivvåd fuser. De fem mandater fornærmer "folkepartiets" selvbillede. De konservative har konserveret en følelse af storhed, som forulempes, når storebror Venstre ikke gider lade som om, han lytter til dem. "Gider lade som om" havde været fuldt tilstrækkeligt, for, hvis det står til Jarlov og Pape, skal der ikke ændres noget væsentligt i landbrugspakken.
Balladen om landbrugspakken viser, hvor dybt det politiske establishment i Danmark, med mediernes kujonerede bifald, er sunket. Hele banden står i spin til halsen. Hvor var det ynkeligt at se Søren Pape springe ud som macho linselus. Ind og ud af døren, hvor vil jeg helst være, til et politisk møde, hvor jeg for en gangs skyld er en af hovedpersonerne eller ude på gangen hos den orgastisk spændte presses kameraer?
Hvis den slags giver stemmer, så er vi godt nok blevet for nemme at løbe om hjørner med.

Jeg er vist blevet nøjsom på mine gamle dage. Om de konservative pludselig er blevet ordentlige mennesker eller bare lader som om, interesserer mig mindre - måske fordi jeg ikke er tvivl om, hvad svaret er. Bare alle ville lade som om, de var ordentlige mennesker, så ville vi være kommet langt!

Du skal ikke lade som om du er et ordentligt menneske.

Længere er den ikke - man kan godt lave en masse ting, men i bund & grund skal du VÆRE et ordentligt menneske, ikke mindst over for dig selv, men den del har vi vist rundet de sidste par måneder.

Jamen Tomas, hvad foretrækker du? Ærlige banditter, der opfører sig som banditter, eller hykleriske banditter, der opfører sig ordentligt?

Kommer lige i tanker om et Luthercitat, der understreger din pointe:

"Gode gerninger gør ikke et godt menneske, men et godt menneske gør gode gerninger."

Det er sandt. Men hvem, der er god, og hvem, der er ond, er ikke rigtigt til at vide. Vi kan ikke se durk gennem hinanden, ja heller ikke os selv, for den sags skyld. Prøver bare på at styre fri af farisæismen og selvfedmen.

Personligt foretrækker jeg ærlige banditter ;-)

Sorte Slyngel har altid været min favorit karakter i Anders And.

Citatet er iøvrigt meget rammende, ikke mindst i disse tider, hvor det er utroligt nemt at "fremvise" ens godhed alle mulige steder.

Dit spørgsmål bringer mit yndlingscitat af Nietzsche i erindring: "Hellere handle ondt end tænke småt!" Og så parafrasen: De små tanker er som en kræft, der dukker og bukker sig, indtil hele legemet er sygt, og det er for sent at gøre noget ved den. Ondskaben, derimod, bryder ud og er ærlig: "Jeg er ond", hvorfor man kan tage et opgør med den fra dag 1. Dansk politik er i alt for høj frad kendetegnet ved små tanker...

Hver er vi tilsyneladende dybt uenige. På det personlige plan kan jeg nok foretrække at vide, præcist hvor jeg har folk. Men på det politiske plan, når det gælder om at holde ondskaben nede på samfundsplan, går jeg stærkt ind for betvingelsen, hvad enten den praktiseres af det enkelte lurvede menneske, der opfører sig mere ordentligt end det har lyst til, eller udøves af samfundet via retsstatens magtmidler.

Karsten: Den ægte, dybe ondskab er jo kræftsygen i fuldt udbrud! Historien har mange rædselsvækkende eksempler på stort tænkt, uhæmmet ondskab - skulle det være at foretrække fremfor små onde tanker, der kan holdes nede?

Problemet er, at de holder det jo netop IKKE nede, tværtimod, så gør mange f.x i politik alt hvad de kan for at fremstå renskurede - uanset fløj - samtidigt med de padler helt vildt under overfladen, laver studehandler, stikker knive i ryggen på hinanden og generelt lyver & svindler.

Sorte Slyngel ved vi alle hvor vi har, han vil erobre verden, penge & slå Mickey ihjel.

Bjørnebanden & Sorteper, de vil gøre & sige alt, for at hustle sig til de samme ting, men er meget mere uærlige.

Ondskabens holdes jo netop ikke nede - se bare Vestagers herostratiske citat: Sådan er det jo.

Netop et udtryk for den fordægtighed, der kun ind i mellem kommer til overfladen.

Vel holdes ondskaben da nede, Tomas, Danmark er vel ikke Syrien. At holde ondskaben nede er jo en evigt pågående kamp, og den er da tabt på forhånd, hvis ondskaben - i 'ærlighedens' navn - bare slippes
løs.

Så lad os kalde det relativ ondskab, ud fra det samfund som vi har her i 2000'erne.

Jeg siger ikke ondskaben skal slippes løs, men jeg har ærlig talt mere respekt for folk, der erkender deres sorte sider - det gør jeg selv, som følge af min diagnose, end jeg har for folk, der ud ad til undertrykker den, men som stadig udfører relativt onde handlinger - igen set i forhold til vores samfund.

Jeg har et meget anstrengt forhold til løgn.

Jeg tror nu ikke vi er så uenige, vi udtrykker os bare på 2 forskellige måder.

En politiker lyver ikke når der stemmes en landbrugspakke igennem som går på tværs af nogle eksperters anbefaling. Ekspertvurderingen er et resultat der underbyggede en tidligere miljøministers politiske ønsker, og ekspertvurderingen var og er grundet på nogle politisk fastsatte normer som den nuværende regering og dens parlamentariske flertal åbenbart er uenig i som afgørende værdigrundlag. Det er alt sammen helt legitimt og ordinær politik, og blev da også opfattet således af oppositionen, indtil tågehornet Jarlov gik i spind for at erobre pressens dagsorden. Det er ikke hverken 7 eller 9 tilfældige eksperter der styrer danske miljøpolitik, det er det parlamentariske og valgte flertral på Christiansborg. Og tak for det.

Eksperterne påpeger decideret grov manipulation med henblik på at lyve effekten af landbrugspakken bedre end den er. Det er, som du siger Bertel, 'ordinær politik', men legitimt er det ikke - hvis man altså har en ideal forestilling om, at politikere skal være ærlige. Og det er netop det totale forfald af denne forestilling, der får mig til at tale om demoralisering. Et er, at vi alle ved, at politikere lyver. Noget andet er, om vi synes, det er i orden. Det er vist her, vi er uenige.