"Nye mål kræver samtidig en aktiv og engageret faglig forening der tør tage dialogen med ministeriet om fortolkning og anvendeligheden af målene – det gør Falihos." Hvor tager I den henne?
Jeg oplaver ikke at den er nået ud til de "konsulenter" der rejser rundt og taler FFM. Her er argumenterne at vi nu kun skal undervise i det der kan måles, altså ikke vinden på heden.
Historiebrug - hvad mener ministeren er nytænkende ved det? Her befinder vi os igen i konpetenceverdenen, altså at ingen tanke på det praktiske og virkelige.
Privatøkonomi - i det hele taget fylder økonomien alt for meget i FFM. Men når den demokratiske dannelse siver ud, bliver lærerne nødt til at undervise i privatøkonomi, når nu eleverne kritiske sans ikke er til stede.
Omlidt skal Kristendom, Historie og Samfundsfag koges ned til et kulturfag, hvad mener Falihos om det?

Det sidste først. Vi har både overfor konsulenterne og her på Folkeskolen.dk (hvor ministeriet også læser med) udtrykt bekymring over, at lægge fagene sammen. Hvert fag har sit særkende eller DNA om man vil, som vi frygter vil blive udvandet i en sammenlægning.

Hvad angår kompetencetænkningen, så har vi flere gang gjort opmærksom på at flere af vores medlemmer er bekymrede mht det overdrevne fokus på kompetencer og læring, men den bestyrelse som vores medlemmer har valgt oplever ikke, at der nødvendigvis er noget mismatch mellem kompetencetænkningen, som vi har fået den fremlagt af de konsulenter vi har haft dialog med og så vores fagsyn som også er optaget af elevernes dannelse. En dannelse der kræver at kan har grundlæggende kompetencer i f.eks. kritisk kildelæsning. Har andre fået det fremlagt anderledes, så vil deres perspektiv givetvis være et andet. Som jeg læser den sidste storm om læringsmål, så er nogle af de forståelser der har floreret blevet forstærket af, at kommunerne ikke har magtet at nuancere begreberne tilstrækkeligt. Som da Lov 409 blev gennemtvunget har man til en start valgt den mest rigide forståelse af begreberne, herunder kompetencemålene - Derfor har Falihos bestyrelse forsøgt at spille konstruktivt ind med, hvad læringsmål kan være, hvis ikke fagene skal reduceres. Det mener vi er vores berettigelse på et felt hvor DLF løfter den overordnede kritik bredere og bedre end vi kan gøre.

Så ja, vi tager debatten med alle der gider høre på os. Men du har ret så langt som, at vi i bestyrelsen ikke har den samme grundlæggende skepsis overfor det at opstille mål for hvad eleverne skal lære, som mange andre har. Men den uenighed er der forhåbentlig plads til.

”De nye forenklede Fælles Mål beskriver nu, hvad eleverne skal lære, og ikke som tidligere, hvad undervisningen skal indeholde."

Jeg KAN altså ikke få øje på de fine klæder, man er så forhippet på at sælge til os, at vi skal tæppebombes med det her vrøvl morgen, middag og aften. Så jeg jer nok dum, duer ikke til mit embede og skal dunkes på maven efter aftensmad.

Som om undervisningen ikke skal indeholde det. eleverne skal lære? Som om eleverne ikke skal lære det, de undervises i? Som om nogen nogensinde kunne drømme om at mene andet?

WHERE IS THE BEEF?

Pointen er vel, at det netop er lærerne der har kompetencerne (i mangel på bedre ord) til at vælge det dannende indhold og dermed giver kejseren sit tøj på. Det er vel blandt andet det vi er uddannede til.

Dennis, jeg forstår ikke, hvordan din betragtning - som jeg er enig i - på nogen måde understøtter betydningen af, at målene ikke længere skal beskrive undervisningen, men læringen. Navnlig ikke i lyset af, at målene er centralt fastsat.

I bund og grund er det da helt absurd at fastslå, hvad elever 'skal lære'. Det er jo reelt overhovedet ikke noget, man sådan kan 'bestemme'. Hvad man derimod KAN bestemme, er, hvad man VIL lære eleverne, dvs. undervisningens indhold. Men det skal man så holde op med?

Jeg forstår ingenting.

Nej, men måske er det pointen. At vi ikke altid forstår hinandens udgangspunkt når vi debatterer. I dansk er vi vel ikke uenig om at eleverne skal lære at læse? Det er ikke det samme som at de skal kunne læse bestemte tekster! På samme måde i historie - du skal kunne læse kilder med et kritisk blik eller analysere politiske taler med henblik på at forholde dig til talens politiske indhold. Det er ikke argument for en bestemt periode eller et bestemt indhold.

. Hvad har det med spørgsmålet om læringsmål eller undervisningsmål at gøre? Jeg synes overhovedet ikke, du forholder dig til det problem, jeg rejser.

Nej, måske gør jeg ikke det. Jeg forsøger at forklare, hvorfor jeg ikke mener læringsmål er djævlens værk. Jeg tror ikke jeg kan tilføje noget nyt, så jeg vil lade den ligge her.

Dennis, risikerer du ikke at trække livet og de gribende fortællinger ud af både danskteksterne og de historiske begivenheder, når du retter blikket så stift mod de faglige delkompetancer/læringsmål.
Starter al god undervisning ikke med fascination og begejstring for stoffet og faget, der fortæller meningsfulde, vigtige og spændende historier om vores fantastiske liv med hinanden på en enestående planet. Det er den fascination og begejstring, som eleverne (hvis de har haft en nogenlunde naturlig barndom) har med sig den første skoledag. De kommer der ikke for ...

at få viden om teksters sværhedsgrad
at kunne finde tekster ved at navigere på alderstilpassede hjemmesider

eller ...

- at få viden om enkle kildekritiske begreber
at kunne bruge kanonpunkter til at skabe historisk overblik og sammenhængsforståelse.

Hverken læreren eller elevens fascination starter her. Så en undervisning, der flere gange om dagen starter med, at læreren siger, "I dag skal I lære ..." (en af mange hundrede delkompetancer), er dømt til at drive motivation og nysgerrighed ud af både lærere og elever. Og netop sådan er opskriften på den læringsmålstyrede undervisning at læse på undervisningsministeriets hjemmeside:

"1.
Start timen med: ”I dag skal vi lære at …” og ”Det skal vi lære, fordi…”

2.
Skriv centrale faglige begreber på tavlen.

3.
Hold øje med tegn på læring.

4.
Afslut timen med en opsamling på mål og et resumé.

5.
Start næste time med en opfriskning fra sidst.

6.
Evaluér ved emnets afslutning, og sæt nye mål for fagområdet."

Jeg tror, de fleste lærere vil kalde sådan en start på de fleste timer for en sikker opskrift på fiasko.

Jeg har altid undret mig over, at børn og unge mennesker skal lære, hvad de skal lære, inden de har lært det. Det er ikke min erfaring, at eleverne motiveres af en alenlang intro til alle skolebogskapitler og undervisningsforløb med opremsning af alle de videns- og færdighedsmål, de kan glæde sig til at nå. Tværtimod er der rigtig meget, som tyder på, at læringen hos børn trives, når den ikke hele tiden tydeliggøres eller skoleagtiggøres.

Og sådan forholder det sig vel også i masse andre sammenhænge:
- Det er vel skiløbsoplevelsen fra bjergtop til dal, der driver os til at lære en god svingteknik?
- Det er vel frihedsfølelsen mm ved at kunne køre en bil, som giver os lyst til at lære brugen af kobling og gearstang?
...

Det er præcis hvad der sker når vi bomber eleverne med delmål, målpar og feedback i en lind strøm. De bliver fyldt op, mister interessen og fagene bliver ligegyldige.
Men som det er med konsulenter og andre målstyringsinteressanter, så forsvinder de fra debatten så snart der kommer lidt kød på diskussionerne. Hvis man er så vild med de læringsmål må det da være en fornøjelse, ja vel lige frem en nødvendighed at tage debatten?
Hvordan kan man gang på gang bliver mødt af kommentarer som Dennis skriver "Jeg tror ikke jeg kan tilføje noget nyt, så jeg vil lade den ligge her."
Er det fordi der intet er at tilføje, altså ingen gode argumenter, eller hvorfor vil man ikke debattere?

Nej, det handler om at jeg ikke synes det her er et optimalt forum til at drøfte det i. Til trods for at alle i denne tråd er virkelig ordentlige, så bliver der hurtigt en tendens til at man i kraft af "det skrevne ord" bliver en position istedet for at man belyser sit standpunkt. Bidrager jeg selv til det, så beklager jeg straks det er ikke intentionen.

Hvis ikke ministeriets definition af læringsmål virker, så oplever jeg, at der er så meget rum for fortolkning, at vi sagtens kan tage ejerskab over, hvordan vi gør, hvor synlige og hvor hyppige målene f.eks. skal præsenteres for eleverne. Det er ikke det samme som, at fascination er nok i sig selv - fascinationen skal føre til noget og selv de elever der ikke har den følelsesmæssige mobilitet til at blive fascineret i historie (eller andre fag) skal stadig have noget ud af undervisningen.

For det første er dette præcis det bedste forum at debattere i, Karen holder øje med at vi taler pænt. Og her debatterer præcis de mennesker der har faglig og undervisningsmæssig samhørrighed med emnerne. Det er professionelle mennesker der er meget optaget af skolen og den problematik den står i. Og her under står læringsmål ret centralt placeret, fordi den netop lægger låg på lærernes professionalisme.

For det andet er det er præcis den samme opfattelse som Fibæk turnerer med, at nogle elever ikke er "kloge" nok til at blive fascineret af fagene.
- Men har man ikke overgivet faget til faktaviden, hvis man ikke mener faget kan inspirere alle?
Der mange forskellige måder at blive inspireret og oplyst på, og ja ikke alle bliver begejstrede for den franske revolution, eller inspireres af denne. - Men er læringsmålene så for dem der ikke bliver inspireret eller hvad?
- Mener Falihos så ikke at det burde være frit for lærerne at benytte læringsmålene, i stedet for at vi skal lede rundt i målene efter fortolkningsmuligheder?
- Er Falihos ikke enig i, at når de mener læringsmålene er positive for fagene, så har man overgivet fagene til UVM og KL og ikke til de dygtige fagfolk I her siddende.

Det handler for mig ikke om "klogskab" men om, at mennesker ikke motiveres (fascineres) af det samme. Muligheden for, at tilrettelægge efter det er ikke fjernet med de forenklede mål. At der er et tydeligt mål motiverer nogen, men naturligvis ikke alle. Jeg har selv elever for hvem målene og muligheden for at se når der er progression er en kickstart til at gå dybere ind i faget, hvor det måske er sværere at tydeliggøre de erkendelser de opnår.

Til spørgsmålet om, hvorvidt målene skal være frie for læreren at benytte, så har det vel aldrig været tilfældet med Fælles mål, at lærerne kunne vælge dem fra? Hvordan vi benytter dem er stadig frit. Det mener jeg egentlig også er svar på det sidste spørgsmål - De dygtige fagfolk vi har siddende har altid skulle agere indenfor den lovgivningsramme som Fælles mål tilbyder.

Når alt dette er sagt, så mener jeg at der kan være grund til at stille spørgsmålstegn ved konkrete udmøntninger af kompetencemålstænkningen. Nogle kommuner og skoleledere tolker dem pænt rigidt. Jeg læste f.eks. idag om Frederiksberg kommune, hvor det lyder som om man har pålagt lærerne en voldsomt tidskrævende måde at arbejde med målene. Jeg mener vi (primært kredsene og DLF) kunne bruge kræfterne bedre ved at angribe de konkrete udlægninger af målene, end ved at angribe den overordnede måltænkning, som for mig bliver et fatamorgana, når det ikke er tolket ind i en konkret praksis.

Hvordan måler du progression i historiefaget?
Og hvad er der for nogle tydelige mål du taler om?

Og hvilken virkelighed taler vi ud fra? + 25 lektioner om ugen eller hvor er du ansat?

Og det er ikke for at stille spørgsmålstegn ved din intension her, men hvis du arbejder på en skole hvor du har tid til at opstille "tydelige" mål for din undervisning, er det måske misundelsesværdigt.

Og til det andet, er det et argument at man skal arbejde efter målstyring fordi det er politisk bestemt? Burde Falihis især ikke være en forening der er med til at sikre, ar det er historiefagligheden der sætter rammerne for faget og ikke politikerne?

Får man egentlig en god hyre for at udfærdige de FFM?

Fokus på at deltage aktivt i debatten om fagene, såvel politisk, som pædagogisk og didaktisk.
Tror dette er fra jeres hjemmeside, så der er vel en forpligtelse til at tage debatten her?
Hvor skulle den ellers tages?

Med hensyn til dit sidste spørgsmål så ja, jeg bøjer mig for din og Lasses opfordring til at fortsætte drøftelsen. Den bliver nu også taget på møder med konsulenterne for vores fag og med andre aktører når de har tid til at lytte (forlag, læremiddelforfattere mm).

Får man en god hyre? Hvorfor er det vigtigt? Det kommer i din beskrivelse til at lyde som om det er politikere der har lavet målene og at resten har været DJØFere. Mig bekendt har arbejdsgruppen været sammensat af kompetente mennesker med tilknytning, indgående kendskab og med al sandsynlighed også kærlighed til fagene. Så hvorfor ikke lade os tage ministeren på ordet og sige, hvis historie skal læres i autentiske læringsmiljøer, hvad kræver det så? Lad os give bud på, hvilket indhold der er brug for.

Vi kan godt blive ved med at diskuttere rammerne, men imens vi diskutterer dem skal vi også navigere i dem. Hvis ikke vi også tager ejerskab over den debat, så bliver det f.eks. forlagene der får fortolkningsretten fordi de har tid til omsætte målene for os.

Jeg arbejder selv med synlige læringsmål - jeg har 25 lektioner om ugen. Jeg vil indrømme, at det til tider kan være presset, men jeg synes, at jo mere jeg arbejder med det - desto nemmere bliver min planlægning - og giver mig mere tid i den anden ende.

Jeg synes det er en skam, at læringsmål på den måde "splitter os lærere op" - enten gør man det eller også gør man det ikke.
Selvom mine elever får tydeliggjort, hvad de skal lære, er min undervisning ikke kun baseret på "hvad der kan måles". Vi kan stadig have aktiviteter i undervisningen, der nødvendigvis ikke kan måles, men derfor kan jeg som lærer godt se tegn på læring alligevel.

Jeg er ambassadør for historiefaget og har afholdt flere kurser i læringsmålsstyret undervisning. Jeg har derfor også læst en del litteratur omkring dette og nyere forskning inden for undervisningen (bl.a. Hattie og Meyer). Jeg synes selv, at denne forskning er utrolig spændende og jeg oplever i den grad, at min undervisning er blevet skarp.

Hvordan måles progression i historiefaget?
Når jeg opsætter læringsmål tænker jeg i taksonomier. På den måde kan jeg også langt nemmere diffenrentiere min undervisning. Jeg synes bogen Forenklede Fælles Mål i historie - en håndsrækning har gode eksempler på, hvordan der kan arbejdes med dette i historiefaget.

De nye kompetenceområder og mål er jo netop udarbejdet af dygtige fagfolk inden for historie, og det har da i den grad givet faget et løft. Det er netop disse historiefolk som har været med til at sætte rammerne for faget.

Antyder man her med at alt undervisning før har været utydelig og ufaglig?

Jeg kan ikke se andet end at det er en indsnævring af fagets formål, at eleverne møder eks. historie som et fag hvor nogle voksne, i dette tilfælde ret langt fra børnenes verden, har opstillet nogle mål for hvad de SKAL have ud af faget.

Jeg er enig i at disse fagfolk der har været med til at udarbejde FFM for historie selvfølgelig har gjort det godt. Jeg er heller ikke utilbøjelig til at give Dennis ret når han siger at vi lærere må tage agendaen og tage ejerskab over FFM, i stedet for at overlade det til konsulenterne.

Men nu skal man med udgangspunkt i FFM lave forløb og kun indpasse de ting der er relevante for målene. Eller skal jeg forstå jer ret, så er undervisningen stadig det centrale i faget historie?
Vi kan vel ikke som lærere pålægge eleverne en bestemt fortolkning af historiske begivenheder.

I 2012 udkom en undersøgelse fra EVA om lærerne brug af Fælles Mål (dansk og matematik).

I resumet står følgende:

Lærerne planlægger og tilrettelægger ikke deres undervisning ud fra en målstyret logik

Undersøgelsen viser samlet set, at lærerne ikke er målstyrede i den måde, de planlægger og tilrettelægger deres undervisning på. Lærernes planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen tager derimod afsæt i emner og aktiviteter. Det betyder, at lærernes fokus er på, hvilke emner der skal undervises i, og hvordan de konkret skal udmøntes i undervisningen, frem for hvilke læringsmål eleverne skal arbejde hen imod, og hvordan disse skal operationaliseres i undervisningen.
Undersøgelsen peger derved på, at lærerne i den måde, de tilrettelægger og gennemfører undervisning på, ikke synes at efterleve den målstyringspræmis for undervisningen, som 1993- lovgivningen lægger op til, og som Fælles Mål udspringer af.

Så, svaret på Jeppes spørgsmål må være et ja, det antyder man.

Undersøgelsen kan læses her
file:///C:/Users/Borger/Downloads/Faelles%20Mal%20rapport_web%20pub.pdf

Men det er netop min pointe. Der har været mål siden '93 og intentionen er, at de nye skal være tydeligere end de gamle, så det bliver muligt at arbejde med dem. Hvordan vi kan opfylde målene har lærerne altid været ansvarlige for, så for mig handler spørgsmålet mere om, hvad der skal til for at det kan lade sig gøre. Selvfølgelig kræver det velforberedt undervisning, selvfølgelig kræver det engagement hos elever og lærere, men kan vi f.eks. nå målene på en fyldestgørende måde med så lavt et ugentligt timetal?