Skovmand peger på det helt centrale ved læringsreformen, at "læringsudbytte" skal ses som produktet af undervisningen. Det er en forkvaklet opfattelse af forholdet mellem undervisning og læring, som helt og aldeles hviler på politikernes frygt for, at man ikke får et tilstrækkeligt udbytte ud af de penge man investerer i skolen.

At centralt placerede danske forskere er gået med på den galej er mig en gåde.

Igen ser vi, hvordan reformen ikke er et svar på spørgsmål, skolen selv har stillet eller i det hele taget forankret i skolen. Den er iværksat af skolefremmede folk udefra, drevet af helt andre motiver end dem, der driver den gode skole, og de vælter rundt i skolen som elefanter i en glasbutik med al deres pseudovidenskabelighed og politisering af pædagogikken. Resultatet er kaos, og i et håbløst forsøg på at skære igennem og skabe lidt orden finder man så på 'læringsmålsstyret' undervisning. Nu gider rigtige politikere ikke høre mere vrøvl. Og straks står der en hærskare af villige hjælpere klar til at assistere dem imod gode ord og betaling, der naturligvis hentes fra skolens egen kasse.

Men en krukke kan gå så længe til vands, at den kommer hankeløs hjem. Samfundets bærende kulturinstitution er på hælene, ja i chok nærmest, men efterhånden som den får sundet sig, står det mere og mere klart, at den har meget mere rygrad end de letvægtere, der forsøger at løbe den over ende. Deres store svaghed er, at de ganske enkelt ikke ved, hvad de taler om. Spørgsmålet er, hvor megen skade de når at forvolde, inden de bliver stoppet. For stoppet, det bliver de. Om ikke af andet, så af deres egen mangel på seriøstitet.

Det er en meget bastant udmelding at læringsmålstyret undervisning er en dansk opfindelse. Uden at kende de præcise inspirationskilder hos bagkvinder og -mænd, kan jeg da godt pege på noget jeg mener deler ret mange fællestræk (inklusiv navnet) med hvad man i Danmark kalder læringsmålstyret undervisning.
Fx: Carnigie Mellons Eberly Center "Teaching Excellence and Educational Innovation", som har en side om "Articulate Your Learning Objectives"
Hvor der fx står: "INSTRUCTIONAL STRATEGIES are chosen to foster student learning towards meeting the objectives"
http://www.cmu.edu/teaching/designteach/design/learningobjectives.html

Man kunne også kigge på Robert J. Marzanos bog "Designing & Teaching Learning Goals & Objectives" - som vel må siges at hedde noget med læringsmålstyret undervisning? Se her: http://www.marzanoresearch.com/designing-teaching-learning-goals-objectives

I Ontario har man gjort nogle ting meget grundigt og på meget højt fagligt niveau. Ikke hurtigt, og ikke lallet. Også når det angår støtte til lærere i deres utroligt komplekse praksis. På sitet Survive and Thrive har de resurser til lærere. Fx denne om Teaching Strategies: http://survivethrive.on.ca/en/topic/41/all
Her vil man se at det at sætte og rette undervisningen mod læringsmål er en afgørende del af den anbefalede praksis i Ontario: "6. Instructional strategies must match the instructional goals you wish to accomplish."

Jeg siger ikke at dette er gode eller rigtige bøger og sites. Jeg siger at begrebet i den grad findes uden for Danmark, og at det er evidensbaseret. Man kan vel sige: Heldigvis har det fået en dansk version, for man kan ikke bare overføre andre landes måder at gøre tingene på.

Jeg ser stadig frem til at læse Kelds bog. Men jeg er ærgerlig over at et centralt budskab er så let at pille ned.

Vi skal naturligvis diskutere om læringsmålorienteret undervisning er af det gode og hvad det ikke kan osv. Lad os komme i gang med det.

Hvis man udelukkende søger på selve begrebet læringsmålsstyret undervisning, så findes det næppe i andre lande som begreb, men mange landes læreplaner er formuleret som kompetencemål. Man kan så diskutere, om betegnelsen læringsmål er tilsvarende fx den tyske forståelse af bildungsstandards. Det vil jeg mene, og bildungsstandards er i hvert fald mål i en kompetenceorienteret undervisning (se fx Ziener 2008). Selve opbygningen af de nye fælles mål eksisterer mig bekendt ikke i et andet land i præcis samme udgave. Det har dog heller aldrig været hævdet.

Jeg ved ikke om Skovmand selv kommer på banen herinde, men i kapitel 6 i bogen er han inde på, at Rambøll i deres rapport peger på at Østrig, Tyskland, Ontario og Skotland har indført kompetenceområder og afsæt i læringsmål, og at erfaringerne i landene peger på at læringsmålstyringen er et brugbart styringsredskab. Han redegør også for, hvordan Rambølls konklusioner anvendes i argumentationen af centrale danske forskere.

I en analyse af The Ontario Curriculum viser han dog, hvordan "learning goal" og "learning objective" kun anvendes yderst sporadisk, og hvordan "learning outcome" slet ikke anvendes. Han viser også at ordet "content" står centralt, mens kompetence igen kun anvendes sporadisk. Altså er der ikke tale om, at man i Ontario er gået "fra undervisning til læring" eller fra "indhold til kompetencer".

Uanset hvad, så er bogen vigtig, og jeg glæder mig til at følge debatten.

Vi må ikke ende i en diskussion for eller imod mål for elevers læring. Man kan ikke undervise uden at have mål for, hvad det er, man vil lære eleverne. Filmen knækker først med den påtvungne brug af de elektroniske læringsplatforme.

Derfor er spørgsmålet: Findes der eksempler fra udlandet på læringsmålsstyret undervisning i den almene grundskole forstået som obligatorisk nedbrydning af centralt opstillede læringsmål til individuelt elevplan for hvert undervisningsforløb ved brug af påtvungne standardskabeloner (såsom minuddannelse.dk og tilsvarende) i alle fag på alle klassetrin?

Det er jo det, man lige nu er i gang med at påtvinge de danske lærere.

der har mål for elevernes læring i betydningen mål for den mestring de erobrer, den viden, forståelse, indsigt og kunnen de opnår? Vi skal ikke kalde det ”målstyret læring”, for enhver lærer ved, at vi ikke styrer andre menneskers læring. Vi skal heller ikke kalde det ”målrettet læring”, for læring er for dynamisk og kompleks til at være målrettet. Hvis undervisningen tilrettelægges med sigte på, at eleverne opnår læring, der opfylder målene i Fælles Mål, så mener jeg vi passende kan kalde den læringsmålstyret undervisning. Vær opmærksom på at ministeriet vælger begrebet fordi målstyringen ikke er en egenskab ved læringen, men ved undervisningen. Lige nu ser vi mange eksempler på teknokratiske og instrumentaliserede bud på konkrete metoder til læringsmålstyret undervisning. Lad os rette et kritisk blik på dem i stedet.

men deres indholdskategori er abstrakt, men det er jo netop fordi det specifikke indholdsvalg er et undervisningsvalg læreren skal foretage ud fra sin faglighed, skolens formål og med konkret hensyn til sine elever og hvad der sker i verden

Bundsgaard og Leon, vi har diskuteret dette længe, blot har målstyringsfanatikerne stået med kortene på hånden. Nu har nogen undersøgt de kort de står med og vist os de er blanke. Ikke blot er dette latterligt, det er at tage røven på os lærere, at påstå disse mål er til vores egen bedste, latterligt.
Men lad nu endelig diskussionen blomstre og lidt panik i målstyringsrækkerne er slet ikke så dårligt.;-)

Jeg skal ikke gøre mig klog på om der noget sted i dag findes en sådan beskrivelse som du efterlyser, men jeg ud fra egen erfaring fra mine unge dage at visse grundskoler i USA (og her tillader jeg mig at tage high schools med) er meget tæt på. Godt nok ikke brudt ned på enkelt elev niveau, men på klasseniveau og på skoleniveau. The school board (måske oversat til Skolekommissionen?) fastsætter hvert år nogle retningslinjer, og de skal følges!, for hvad lærerne skal lære eleverne og hvordan de skal lære eleverne det. Derfor er der i USA tests, tests og atter tests. Og f.eks. når eleverne skal lære aritmetik (eller brøkregning, tror jeg det hedder på dansk), så foregår det vist på samme måde som i i 1960erne herhjemme? Hvor læreren gennemgår et eksempel på tavlen, eleven skal læse i lærebogen og selv slutte sig til, hvordan man regner med brøker. Og så er den test i det. Og de elever der ikke kan det, ja det er bare ærgeligt. Også ift. litteratur er der en approved reading list for hver klasse; den skal følges!, og ofte vil man også bestemme, hvordan læreren skal undervise.

Og ikke at jeg selv har oplevet det, men jeg har både set, hørt og læst, at
man i Frankrig, og til dels Spanien?, har oplevet at alle elever den samme dag og på samme tidspunkt læser det samme. Og får den samme test om det de har læst ugen efter.

Og det tætteste jeg kan komme på det man vil indføre i folkeskolen nu - måske - er det man har indført i undervisningen af ordblinde. Her skal der laves individuelle undervisningsplaner for hver elev. Men her giver det mening at gøre det, mener jeg, netop fordi man har mellem 3-6 elever på et hold. Og de 3-6 elever kan have forskellige mål med undervisningen, eller behov for undervisning. F.eks. kan en elev have brug for at skrive meget, men ikke læse så meget. En anden elev kan have brug for at lære at stave sig igennem en tekst, en tredje elev kan have brug for at vide hvornår der er stumt d eller ikke i et ord. Ofte har man på skolen som undervise ordblinde en skabelon som man skriver den individuelle undervisningsplan i. Jeg kan så oplyse, at det tager sådan cirka 2½-3 timer (i gennemsnit) at lave en sådan plan for en kursist...

"Articulate Your Learning Objectives"
Artikuler dine læringsmål - hvilken præpubertær elev vil være i stand til det?
Jeg finder det svært at tro på, at ovenstående mål er henvendt til skolebørn i en alder, hvor de hjernemodningsmæssigt ikke er i stand til at reflektere på det niveau.
Er du sikker på, Jeppe, at den henvisning eller nogen af dem vedrører undervisning i 'elementary schools'?

For mig er læringsmålstyret undervisning dødfødt. Ikke at vi ikke skal have mål - men det har vi ikke.
Tjek målene for dansk i 10. klasse her: http://www.emu.dk/sites/default/files/Dansk%2010.%20klasse%20-%20januar%202016.pdf

Okay så. Kan I hjælpe mig med at fortælle, hvordan jeg måler på disse?

Tag f.eks.: "Eleven kan kritisk vurdere teksters udsagn på baggrund af kontekst og eget læseformål".

"Nåda Bent på 16 år, synes du, at du kan det?".

Som faglærer tror jeg godt, at jeg ved, hvad der menes. Min kollega tror det nok også, men vi er ikke helt enige. Eleverne mener nok, at det kan de, eller også kan de ikke, og forældrene er i tvivl om, hvad der står.

Hvis vi skal have målstyring, så skal vi have mål. Mål er målbare, ellers er det synspunkter eller tomme udsagn til debat.

Målstyret undervisning er død, fordi det er baseret på en omgang akademisk sludder, der er meget langt fa hverdagens udvikling og dannelse i skolen.

Hidtil har "bildung" været oversat til dannelse, og undervisning har været anset for at være noget andet end "instruction" der er hovedbestanddelen i de amerikanske kilder.

Jeg forstår imidlertid ikke hvorfor vi ikke vender blikket mod lande der gang på gang klarer sig bedre end os i nogle sammenhænge. Det må da være evidens for at de gør eller kan noget bedre end vi kan. Kom væk fra håndvasken og skyttegraven og kig mod Kina, Korea, Japan, Singapore og Finland. Ingen af dem har læringsmål i den danske forstand, men eleverne klarer sig godt i forhold til Danmark i visse perspektiver.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt at mindst et af dine lande studerer dansk skole for at finde ud af hvad det er vi gør, som de mener at de godt vil gøre bedre.

Og så burde politikerne investere i uddannelse i stedet for at spare.

Det kunne være, Steen, at jeg måske var helt dernede, hvor vi generelt var uenige i, at vi klarer os dårligere end andre lande.
Måske skulle vi kigge på, hvad vi vil, og hvorhen vi synes, vores elever skal, frem for at måle os med andre lande?

Hmm, og det kan vi faktisk godt komme via inspiration fra andre steder. Men fx så skal vi ikke føle os inspireret af akustikken i kinesiske eller koreanske skolerum.

Der er i min optik stor forskel på at måle sig med og at blive inspireret af. Målingerne er imidlertid noget som det næppe er muligt at undgå for tiden, men fokus efterfølgende er i forhold til målingerne underlige. Man vælge at kigge derhen hvor eleverne i bedste fald præsterer sådan nogenlunde som danske elever, men typisk præsterer dårligere. Man kan godt blive inspireret der, men sandsynligheden er mindre end ved at interessere sig for bedre præsterende lande.

Min pointe er, at hvis rangeringen hviler på målinger der er højst usikre, så kan det vist højst blive en inspiration.

Netop hjemvendt fra Ontario kan jeg tilføje, at der i hvert fald er både læringsmål og styring i Ontario. Om der også er læringsmålstyring, er jeg til gengæld ikke så sikker på. I samtlige klasseværelser, jeg besøgte, stod læringsmål skrevet på væggene sammen med succeskriterier og læringsstrategier. Samtidig var mange af lærerne inspirerede af ”inquiry based learning”, hvilket kom til udtryk ved, at de arbejdede åbent og undersøgende med eksistentielle, videnskabelige og samfundsmæssige problemstillinger i undervisningen.

For mig at se er et af styrkerne ved skolesystemet i Ontario, at de har målstyring på et overordnet niveau, der giver skoleledere, lærere og elever mulighed for at arbejde undersøgende på alle niveauer. Således er det inspirerende, at skoleledere og lærere omtaler det kollegiale samarbejde som kollektive undersøgelser. Mål er altså ikke noget, de lader sig styre af, men noget de styrer efter. Det hænger nøje sammen med, at deres reform er blevet formuleret som et kritisk alternativ til accountability-tænkningen i USA. Med Michael Fullans ord er ”accountability” en ”wrong driver”. Alternativet er en kombination af “pressure” og “support”, hvor den overordnede målstyring lægger et vist pres, samtidig med at der er solid støtte til at realisere målene på en måde, der er afstemt med den lokale kontekst.

Stemningsbegrebet er i øvrigt godt til at indfange et afgørende træk ved målarbejdet. Alle bør have en stemme, og arbejdet med mål bør stemme med de lærere og elever, der skal realisere målene. Derfor mener jeg, at vi bør erstatte læringsmålsstyring med læringsmålsstemning. Keld er en kritisk stemme, der peger på, at det nok ikke er alt der stemmer i forbindelse med indførelsen af forenklede Fælles Mål. Det mener jeg, er et vigtigt bidrag til det videre målarbejde, men med to væsentlige tilføjelser. For det første er Keld en stemme blandt flere i en fortsat dialog, hvilket ikke bør være det samme som en enstemmig afvisning af forenklede Fælles Mål. I forbindelse med undervisning er det i sidste instans lærere og elevers stemmer, der tæller, og jeg har arbejdet med flere lærere, der har forholdt sig kritisk-konstruktivt til de gældende læreplaner. For det andet er negativ stemning et dårligt udgangspunkt for god undervisning. Derfor bør den kritiske dialog være et afsæt for konstruktive tiltag. Dels læreplansudvikling, der meget rammende kan beskrives som en stemning af styringsdokumenterne. Dels skole- og undervisningsudvikling, der i mit perspektiv ikke er nedbrydning af mål, men derimod fortolkning og omsætning af mål, så de stemmer med den lokale kontekst.

Thomas, jeg må lige spørge. Nu kan det jo være sprogligt svært at skelne, men er der tale om lærings- eller undervisningsmål i Ontario? Teaching goals eller learning goals, eller hvordan er det formuleret?

Hej Henning, selvfølgelig. Det er "learning goals". Bemærk også, at de i deres læreplaner primært formulerer "expectations", og at læreplanerne er en del længere og i langt overvejende grad har vejledende karakter.