Når man i Danmark nedlægger modtagelsesklasser for nyankomne elever og i stedet sluser dem ind i alminelige klasser med det samme, bliver jeg bekymret. Bekymret for at man ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser børnenes behov for at lære dansk systematisk og effektivt, hvis man ikke samtidig sikrer dem undervisning i dansk som andetsprog. I Unescos årsrapport fra 2016 er en af overskrifterne: "If you don´t understand, how can you learn?" Det er et godt spørgsmål.
I skolen skal man lære skolesproget for at kunne begå sig. Det rækker ikke, at man kan lærer hverdagssproget, så man (måske) kan begå sig i skolegården.

Man kunne muligvis forestille sig, at nyankomne elever begyndte direkte i almindelige klasser, hvis der fulgte mange lærertimer med. Tosprogede lærere der talte børnenes modersmål og dansk som andetsprogslærere, der sikrede den systematiske undervisning i dansk som andetsprog. Det kommer næppe til at ske. Derfor mener jeg, at modtagelsesklasser fortsat er den bedste ramme til at sikre børnenes sproglige progression. Så de opbygger et basis dansk, der gør dem i stand til at lære både i modtagelsesklassen og, når de efterfølgende bliver indsluset i en almindelig klasse.

Når flygtningebørn skal lære dansk, så sker det mange steder i såkaldte modtageklasser.
I Sønderborg Kommune opretter man modtageklasser i folkeskoler, der i forvejen har svært ved at matche karaktergennemsnittet i dansk på landsplan.
Det er ikke nødvendigvis optimalt. Effektiv integration sker nemlig bedst på skoler, der i forvejen har et overskud på ressourcer. Det vurderer Christian Horst, der er lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet.
- Det vigtigste er at se på, hvilke ressourcer, der er på de skoler, man henviser børnene til. Hvis man udelukkende kigger på antallet af børn, ledig plads osv., så begår man måske en fejl, siger han.
LÆS OGSÅ: Flere modtageklasser til flygtninge presser skolerne
Sønderborg Kommune har modtageklasser på tre folkeskoler, der alle er valgt ud fra overvejelser omkring logistik og plads.
Det er blandt andet tilfældet på Nord-Als Skolen, der ligger halvanden karakter under landsgennemsnittet.
Men det siger ikke nødvendigvis noget om en skoles ressourcer, mener Erling Andresen, der er dagtilbuds- og skolechef i Sønderborg Kommune.
- En ting er, at skolen er udfordret på resultater, en anden er modtageholdene, som vi igennem mange år har haft gode erfaringer med, at skolen løfter, siger han.
Modtageklasser
Kommunernes Landsforening forventer, at der på landsplan skal oprettes omkring 750 nye modtageklasser i 2016.
Det er en syvdobling i løbet af fem år. Kilde:http://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/skoler-med-lunkne-karakterer-i-dansk-underviser-flygtninge

Hver gang et uudgrundeligt politikerflertal foranstalter en ny forringelse af folkeskolen, og det er sandt for dyden sket nogle gange siden katastrofeåret 1993, hvor den første og afgørende forringelse af den danske undervisnings- og uddannelsesegnede skole blev foretaget med nedlæggelsen af realskolen for at tilfredsstille politikernes profileringstrang inden for et område, hvor der var og stadig er nogenlunde frit slag, tror man hele tiden, at nu må bunden da endelig være nået. Og så indtræffer der til stadighed nye anslag mod kvaliteten i børnenes grundskoleuddannelse. Det er, som om fantasien på skoleområdet kan få lov til at løbe løbsk uden risiko for nævneværdig modstand. Og det kan næsten kun skyldes, at alle ved, at alt, hvad man finder på kun kommer til at gå ud over børn, der ikke gennemskuer, hvad de udsættes for. Hvad børnenes skolegang angår, er der derfor frit spil i bestræbelsen på at få alle forringelser gennemført og få dem til at se ud som bragende store fremskridt for de børn, der netop, fordi de endnu er børn, ikke gennemskuer svindelen.

Og det nemmeste er, hvis man kan få øje på et eller andet langt fra Danmarks grænser, som man kan kopiere og iklæde fremskridtets gevandter og importere til vor prøvede folkeskole. Det skal bare ikke være for meget Singapore eller Finland. For så skurer det for meget mod vore egne fikse ideer. Men hvis vi kan finde noget fra det store udland, der passer ind vor egen skolekarikatur, så griber vi det med en begejstring, der næsten overflødiggør ekstra forskning på området. For alt, hvad der strømmer til os fra udlandet har det med at tage sig gunstigt og rosenrødt ud.

Og nu er det næste pust af ugræs tilsyneladende på vej ind over hegnet. Og resultatet tænkes at blive, at vi nu kan spare modtageklasserne væk og lige fra begyndelsen lade alle flygtningebørn og tosprogede børn springe modtageklasserne over og straks lade dem begynde i de almindelige klasser. Hvilken gave til vore skoleødelæggende politikere. Det eneste, der kræves er, at lærerne lærer at ”se på børnene på en anden måde”, hedder det. Lærerne skal i timerne se på disse børns styrker, som initiativet går ud fra, at disse børn besidder. Og hvis det ikke lige er de styrker, som befordrer undervisningen i resten af klassen, så ender det endnu engang med, at klassens normalt fungerende og dygtige elever bliver ofret. Men ofringen af disse elever har været permanent siden 1993. Så det bekymrer ingen. Eller sagt på en anden måde: Folkeskolens normalklasser står alle som én foran at blive ændret til modtageklasser, der altså ikke alene indeholder flygtningebørn og tosprogede elever, men også alle de normalt fungerende danske elever. Og hvad det kommer til at betyde af forringelser af undervisningen af de normalt fungerende elever, kan man sagtens forestille sig.

Det hedder smukt og lokkende, at ”det, flygtningebørn har allermest brug for, er normalitet”. Og så er man totalt ligeglad med, at det, som alle de normalt fungerende børn – herunder de virkeligt bogligt dygtige børn – ikke er normalitet for dem. For disse pariaer vil intet mere være normalt, sådan som det kunne være, hvis disse børn blev undervist for sig selv.