Hermed understreges det igen, at de udbredte forestillinger om at mere udstrakt brug af it, herunder elektroniske læringsplatforme, hvor lærerne 'kan bruge hinandens forberedelse', ikke holder en meter. Man tror, at it sparer tid, men det modsatte er tilfældet. Realiteten er at it i undervisningen kræver ekstremt grundig forberedelse, og det er umuligt under de nuværende vilkår.

Hvorfor skal læreren gå til undervisning og forvente at It- systemet ikke virker, Nu er de materialer, der er til rådighed på skolerne ikke fremstillet igår, og man burde derfor kunne forvente, at de værste børnesygdomme er væk. Skal lærerene også gå til sløjd, håndarbejde, idræt, fysik, biologi og billedkunst og forvente at faglokalerne er tomme, eller forvente at kunne læse Hosekræmmeren uden der er bøger til alle. Jeg bliver simpelthen så træt. Mon ikke hellere forskerne skulle finde ud af,
hvorfor It- systemerne ikke virker.

Ingen tvivl om at it i undervisningen kræver ligeså meget forberedelse som alt muligt andet forberedelse, allerhelst skulle det gerne være to uadskillige elementer i undervisningen. Min erfaring er, at it rent faktisk er et glimrende redskab til videndeling både på blandt lærerne, men ligeledes blandt eleverne.

Jeg tror, at man skal passe på med at sætte sig over i hjørnet med korslagte arme og sige, at IT ikke virker under de nuværende arbejdsforhold - så begynder man at blande tingene sammen.

Jeg oplever mange lærere, som gerne bruger it i undervisningen og som godt vil kaste sig ud i det "kaos", som Simon Skov Fougt beskriver. Problemstillingen er ofte fejlindkøb i de respektive kommuner, som har bevirket, at man på nuværende tidspunkt ikke har økonomien til de nødvendige investeringer eller måske nærmere nye nødvendige investeringer. Her er det vigtigt, at fagfolkene kommer med ind over beslutningsprocessen - med lidt omtanke kan man godt få en del for pengene. Lige nu er der i hvert fald mange skoler, som slås med gammelt udstyr, som er behæftet med en masse fejl.

Når it ikke virker, og undervisningen derfor ikke fungerer, så skyldes det altså lærernes manglende kompetencer? Jeg kan ikke helt følge logikken...

Præcis. Det er muligt, det er nej hatten, der klemmer eller blot den manglende kompetance, der spiller ind.

Selvfølgelig må vi da tage dette på vores kappe også. Det klæder ikke lærerstanden, at spille trodsige og mene årsagen, til mangelfuld it undervisning succes, kan skyldes andet end os og vores kompetencer eller rettere mangel på samme!

I indlægget står der (ikke citeret, men jeg går ud fra, det er godkendt):

"Han understreger, at lærerne ikke skal være it-eksperter, men de skal lære af udfordringerne og forberede sig på eventuelle problemer. Desuden pointerer forskeren, at selvom it er en uundgåe­lig del af en opdateret fagforståelse, skal det kun bruges, når det er relevant."

Konsekvensen må vel være, at lærerne netop skal blive IT eksperter, for der er ikke IT support som kan træde til med det samme på alle skoler? Og hvad med netværket? Skal lærerne så være sys-admins, netværkshajer og kunne jonglere med flere platforme på samme tid?

Hvis læreren skal "forberede sig på eventuelle problemer", må konsekvensen være, at læreren til hver lektion skal have planlagt undervisningen i to versioner og helst møde 10 minutter før, for at sikre sig at alt virker - hvilket jo ikke hænger sammen, med mindre der er tale om første lektion og/eller lektioner efter længere pauser (så må læreren holde sig eller tage ble på og tage frokosten med - det er totalt potentialisering af mellemrummet)?

Det kan godt være, at IT kun skal bruges når det er relevant, men ude på skolerne er indkørslen af digitale læringsportaler i fuld gang, hvor lærerne er tvunget til at bruge forløbene (fordi de jo kan deles og "sparer tid")?

Som IT-haj er det for mig meget sjældent, at tingene ikke virker, så jeg støder faktisk kun på to slags problemer:

1. Nettet er nede, så ingen kan være online.
2. IT-udstyret er ikke opdateret.

Fejltype 2 kan afhjælpes relativt hurtigt, fejltype 1 er jeg ikke herre over.

Når programmer eller platforme ikke spiller sammen, så er der som oftest en vej ud af det, men den er ikke altid lige til.

Jeg er meget nysgerrig for at få at vide, hvad det egentlig er, vi som lærere ikke kan, og hvorfor det nu pludselig skal være således, at vi skal have noget i baghånden, når IT ikke virker?

Det vil jo altid være en afvejning - skal vi forsøge at afhjælpe/afvente, eller gå i gang med noget andet, som så måske skal afbrydes, når vores IT igen virker?

Nu bruger vi i øjeblikket meget Gyldendals portal, som af og til ikke lige er kørende, men dog kun kort tid ad gangen. Hvis den ikke fungerer, så bruger vi tid på et eller andet IT-baseret, fx e-mat/grammatip eller sådan noget. Så dér går vi ikke i stå.

Skulle det være sådan, at vi ikke kan komme på nettet, så bliver sagen ofte en anden. Så må vi ty til simple løsningen som fx at læse i en bog eller lege hangman og sådan noget, men den slags kompetence har vi jo, spørgsmålet er, om vi synes, det er nok at lave de aktiviteter i forhold til den ellers planlagte undervisning.

Faktor 3 er alle de svinkeærinder, som eleverne foretager sig på de sociale medier under alle former for opgaver. Det kan vel også henregnes til "nede" tid.

Det holder hårdt med at få bragt noget realisme ind i debatten om it i grundskolen. Men nu er man altså endelig ved at nå frem til erkendelsen af, at når maskineriet er ustabilt, kan lærerne reelt ikke bruge det til ret meget. Slet ikke i dag, hvor tiden til forberedelse er skrumpet til ukendelighed.

Jeg husker reaktionen, da jeg på en stort anlagt konference for 8 år siden med omkring 200 deltagere, branchefolk, politikere, forskere, it-konsulenter osv., fremførte, at man som lærer ikke kan leve med situationer, hvor undervisningen går i stå, fordi grejet ikke funker. Det er jo ikke en høflig gruppe af tålmodige, forstående voksne, vi har med at gøre. Findes der noget mere latterligt end en lærer, der står og roder med filmapparatet, mens klassen vælter rundt bag ham? Vi kan derfor ikke bruge it, sålænge risikoen for, at det ikke virker er for stor - en ud af fem gange er alt for meget. Så fravælger vi det. Det vakte bestyrtelse i forsamlingen, hvor mange ikke-lærere tog det som udtryk for forandringsangst og maskinstormermentalitet.

Jeg forsøgte også at rejse problemet med elevers 'alternative' brug af it i undervisningen. Det blev mødt med vantro og hovedrysten.

Gad vide, hvor meget undervisningstid der er blevet spildt i folkeskolen de sidste tyve år pga. fejlramt it? Især undrer det mig, at vi ikke hører mere om problemer med BYOD og deraf følgende kaos. Men det fungerer måske meget godt derude eller hvad?

Og hvad med alle de smartboards, der blev kylet op - og kridttavler, der forsvandt? I mine øjne en skandale uden lige. Vi hører ikke om det. Kører det eller hvad? Forleden hørte jeg om en kommune, der er begyndt at sælge de brugte smartboards og genopsætte kridttavler...

Jeg synes, at det er en uheldig præmis for debatten, at forberedelsen hele tiden kædes sammen med It i undervisningen. Jeg tror, at stort set alle som arbejder i folkeskolen er enige om, at vi mangler mere tid til forberedelse. Vi må skille tingene ad.

Jeg mener heller ikke, at vi skal fravælge It i undervisningen, hvis der er en risiko for, at det ikke virker. Så lader vi frygten og angsten for manglende succes diktere os, det kommer der som regel ikke noget godt ud af på sigt. Ofte kan det faktisk værre lærerigt for både lærer og elever i fælleskab at forsøge at løse opståede problemer og finde andre løsningsmodeller – det er der helt sikkert overføringsværdi i.

Jeg er dog heller ikke naiv. Hvis man gentagne gange, møder en masse problemer med inddragelse af It i undervisningen, så forstår jeg godt, man fravælger dette. Jeg møder dog mange lærere, som ofte glemmer, at man er nødt til at være ligeså velforberedt som ellers, når man inddrager It i undervisningen – man er nødt til at havde afprøvet undervisningen først, man kan desværre ikke forvente, at tingene altid bare virker upåklageligt. Hvilket det heller ikke altid gør i det private erhvervsliv.

Min oplevelse er ligeledes, at eleverne faktisk er ganske gode til at overholde de spilleregler, som man opstiller i forhold til hvornår eleverne må bruge deres mobiltelefoner osv. Kunsten er mere, at inddrage deres forskellige enheder i undervisningen, så det giver pædagogisk mening og udbytte.

I forhold til bring you own device (BYOD) så er man heldigvis vågnet op en del steder. Mange forvaltninger og politikkere rundt om i landet øjnede pludselig muligheden for store besparelser på indkøb af hardware. Det har dog vist sig sværere end som så, da alle disse forskellige enheder i skolen også skal serviceres samt ind tænkes didaktisk i undervisningen – en sommetider umulig opgave. Så min fornemmelse er, at den tankegang er lidt på retræten i hvert fald i sin organiserede form, selv om en masse elever i udskolingen medbringer deres egne enheder. Endvidere er der også den sociale dimension – man kan vel ikke kræve, at eleverne skal medbringe deres egen enhed…………..

Med hensyn til de elektroniske tavler har vi desværre i hele landet set store fejlinvesteringer, hvor politikere i lokalavisen har brystet sig af, at netop deres kommunes skoler bevægede sig ind i den digitale tidsalder. De glemte bare, at tavlernes fulde potentiale ikke bliver udnyttet ved, at man bare sætter dem op i klassen og så går det hele af sig selv. Der manglede i den grad uddannelse af lærerne i udnyttelse af tavlens muligheder, de penge var bare ikke afsat i budgettet.

I dag bliver tavlerne ofte brugt som de gamle kridttavler, men at fjerne dem helt vil i min optik være en katastrofe, da tavlerne giver mulighed for at bruge de digitale læremidler i undervisningen samt inddrage billed/film mediet på en helt anden måde end tidligere.

I virkeligheden er det mest væsentlige, hvordan vi fremadrettet kan handle med omhu og omtanke og tage fornuftige skridt videre i relation til de erfaringer, som vi hidtil har fået inden for It området i skoleverdenen. Det er jo en ret kort historik, som vi kan bruge som sparingspartner. På min egen skole er vi i gang med et pilotprojekt omhandlende Chromebooks - som rent økonomisk - men ligeledes samarbejdsorienteret er meget spændende.

God påske Ronnie
Ang. spilleregler så er det min oplevelse (og det er så ikke underbygget med tal), at der er en ganske betydelig spildtid, hvor eleverne er helt andre steder i æteren end der, hvor de burde være.

Har aldrig været tilhænger af forbud mod hverken mobiltlf. eller egne PC'ere i undervisningen, de skulle blot lære at benytte det i en fornuftig didaktisk sammenhæng. Det kan til tider godt lade sig gøre, men når der lige skal afsluttes en vigtig samtale med mor i timen, et latterligt spil afsluttes, en Facobook like sendes afsted og jeg ved ikke hvad. Er faktisk tæt på at ville forlange forbud, det er simpelthen for svært for eleverne at administrere, specielt i de her ugeplans- og selvreguleringstider.
Og det kan godt fungere i undervisningen, men det værste er når man kommer forbi 5-6 drenge fra 4.klasse i frikvarteret, der sidder på række og spillet et eller andet meningsløst spil, i stedet for at spille fodbold, jagte pigerne, nyde vejret eller vigtigst af alt snakke med hinanden. Vi har et kæmpe ansvar som lærere for at fortælle hvad det egentlig er IT skal bruges til i skolen, for lige nu erstattet det intet og skaber intet nyt. Nuvel det ser godt ud i Prezi, det er nogle seje videoer eleverne producerer, det er nogle flotte hjemmesider de kreerer. Men det faglige indhold og det pædagogiske spild skal altså i talesættes som Sauer så rigtigt gør. Jeg hørte endda en rådmand i Århus udtale sig omkring arbejdssituationen i hele landet og de ikke eksisterende forberedelsespladser, i Århus var det ko intet problem, alle lærere havde fået/lånt en PC, øh.... Ja, det er altså sådan politikerne tænker, stik dem lidt it så kører det, læring og det hele.
Jeg må altså også grine højlydt dagligt når man tænker på hvad det har kostet min skole i whiteboards og smartboards, når ALLE lærer står og skriver med tusch på tavlerne, det er jo et kvantespring i forhold til kridtet, eller?

Kære alle
Tak for interessante kommentarer – her et par kommentarer retur.

Min grundpointe står i billedteksten: Læreruddannelsen har et stort ansvar for at klæde lærerne på til den digitale undervisning og gøre dem til problemløsere, der accepterer, at it-udfordringer er et grundvilkår, skriver Simon Skov Fougt blandt andet i sin ph.d.-afhandling.

@ Nina Mejnert Stephansen: Jeg forsker i fagdidaktik og lærerkompetenceudvikling, ikke i teknologi. Det er således ikke min opgave – ligesom jeg heller ikke har forudsætningerne for det – at finde ud af, hvorfor it driller. Jeg konstaterer, at det driller, og siger, at det er en del af virkeligheden med it. Det skal lærerne forholde sig til.

@ Ronnie Kamla: Jeg oplever også mange lærere, som gerne vil – langt de fleste. Og jeg er enig i, at der bliver brugt rigtig mange penge på at købe alskens udstyr – eller software – uden at forholde sig til, hvad det kan – eller gør ved undervisning.

@Niels Jakob Pasgaard: Læs artiklen – før du drager konklusioner. Du er velkommen til at læse afhandlingen – den ligger på min hjemmeside. For jo, når undervisningen ikke fungerer, så hænger det sammen med lærernes kompetencer.

@Anette Lind : Ja, det er korrekt, at jeg har ”godkendt” formuleringen – og sagt noget lignende. Min pointe er, at lærerne skal betragte problemløsning som en (frustrerende) del af arbejdet med it – for it driller. Ikke at de (nødvendigvis) skal have en plan B. SÅ nej, de skal ikke være it-eksperter (og hvem er i øvrigt det? Hvad vil det sige?) Det er muligt, at man må skifte aktivitet i visse situationer – men den grundlæggende pointe er, at man må forsøge at problemløse sammen med eleverne, når it driller. På den måde udvikler lærernes – og elevernes - it-forståelse (eller teknologiforståelse) sig. Og det er selvfølgelig noget (politisk) sludder, at it kan give bedre undervisning, sparer tid osv. Og det er helt hen i vejret at tro, at undervisningen bliver mere effektiv

@Henning Nielsen: Jeg mener, at du mangler en 3: Manglende viden eller forståelse for, hvordan en given software/app virker – dens potentialer og muligheder. Gyldendals portal har i min verden meget lidt at gøre med at bruge it fagdidaktisk reflekteret – det er et udmærket undervisningsmateriale, som i begrænset omfang inkluderer produktive potentialer med it

@ Niels Christian Sauer: Jeg er dybt, dybt uenig i dit udsagn: ”Vi kan derfor ikke bruge it, sålænge risikoen for, at det ikke virker er for stor” – for den dag kommer aldrig! Det er netop min pointe efter ph.d’en – og i øvrigt min erfaring fra 12 år som lærer, samt de digitale læremidler, jeg har været med til at udvikle. Det er klart frustrerende at skulle fumle med grej, der ikke virker. Men det gør grej ikke (altid) – og det er netop en central lærerkompetence at håndtere det. Men helst sammen med eleverne.

At der er spildtid forbundet med it er jeg helt enig i – pc’erne før Windows 10 er nærmest dødssyndere. Jeg tog tid på det i det første lektioner (ca. 30), jeg iagttog – gennemsnit fra ringetid til start var 19 min. Det er katastrofalt ressourcespild. Ud over lang opstartstid er logintitis (Pierre Dillenbourg) den store synder… Log på computer, log på intra, log på bla bla… BYOD er heller ikke svaret – enig.

Jeg mener, så afgjort at lærerene forholder sig til skolernes it. Dette ikke ens betydende med, at man ikke lader sig frustrerer, men at man planlægger andet arbejde.
Jeg bliver simpelthen bare træt af, at vi alligevel på den ene eller anden måde bliver klandret, når tingene ikke virker!

Citat Ronnie Kalma:" I forhold til bring you own device (BYOD) så er man heldigvis vågnet op en del steder. Mange forvaltninger og politikere rundt om i landet øjnede pludselig muligheden for store besparelser på indkøb af hardware. Det har dog vist sig sværere end som så, da alle disse forskellige enheder i skolen også skal serviceres samt ind tænkes didaktisk i undervisningen – en sommetider umulig opgave." Helt enig med Ronnie - Især fordi elevernes maskiner ofte har virusser, fordi børn har tendens til at downloade alt der ser sjovt ud uden at skele til risikoen ved det man downloader. Ofte mangler de også at installere opdateringer, og skal man forsøge at hjælpe støder man på det problem, at forældrene bliver sure, hvis man "roder" for meget med podernes computer - og jeg forstår dem egentlig godt, for vi er jo ikke alle IT-uddannede supportere. Endelig må man af og til opgive at løse problemet, da det kræver en større it-mæssig indsigt i styresystemer, firewalls, antivirus m.v. Hertil komme de allerede nævnte udfordringer med netadgang m.v. Desuden er mange skoler (min egen bl.a.) mere og mere gået over til online portaler - der kommunikerer direkte med MinUddannelse fremfor at bruge pengene på nye bøger. Dette er jeg egentlig enig i er den rette strategi, men man bliver ramt på undervisningen når portalerne så svigter. En af dagene i sidste uge oplevede jeg selv, at Clio-online var "nede" hele dage, og det medførte at eleverne ikke kunne arbejde med den engelskopgave der var tiltænkt, da de ikke kunne få adgang til Clio. Så må man "grave" de 12 år gamle engelskbøger frem og hurtigt opfinde en plan B.