Jeg har fire børn i alderen 1 til 7 år. Hvis jeg kan møde kl. 8, gå hjem kl. 14 og arbejde et par timer hjemme om aftenen og i weekenderne, er jeg fint tilfreds. Om det så lige bliver 39 eller 41 timer om ugen, det betyder stort set intet, når jeg kan hente i rimelig tid og være sammen med dem om eftermiddagen.
Jeg forestiller mig en masse uden små børn, som gerne vil have 8 timer på stedet og intet derhjemme. Så jeg tvivler på, at vi kan få en one size fits all-løsning. Men det kan vel også lade sig gøre, hvis arbejdsgiverne får deres ret til at lægge møder uden ekstrabetaling og lov til at holde mig til møder indtil kl. 17 med kort varsel.
Jeg er parat til at ofre mit job i forhold til mine børn, hvis vi får den forkerte aftale, hvor jeg er bundet til 16+ hver dag. Så skal jeg ikke være folkeskolelærer, så kan friskoler eller andet få mig.
Og jeg kan ikke være solidarisk, for mine børn har brug for mig nu, ikke om 10 år. Jeg har pt. en 35/5 ordning med 15 min. transporttid og to ugentlige dage til 16, så jeg kan leve med det, som det er nu.

Ad1) Den meget omtalte ledelsesret har lederene vist måtte erkende, ikke kom til at ligge hos den enkelte skoleleder, men hos forvaltningen. Mener stadig, at vi skal arbejde for en form for reetablering af lærerrådene. A2) At KL er lykkedes med (og nogle steder tiljublet af lærerne) at skabe meget uens arbejdforhold, er noget bras. Personligt mener jeg, at diverse lokalaftaler om udmøntningen af Lov 409 skader mere end det gavner. Det er som at tisse i bukserne for at holde sig varm. Hvis vi ikke var gået efter at kunne lave disse lokalaftaler (for at redde os selv OG folket skole) ville det hele formentlig være brast sammen nu. Ad3, 4 + 5) Professionsidealet er en død sild med reformen og forvaltningernes ledelsesret. Selvfølgelig skal der arbejdes for en arbejdstidopgørelse i der i lighed med andre erhvervsgrupper, opgøres som minimum på mådesbasis. Med en arbejdstidsopgørelse på en årsnorm, er vi jo tilbage til tider hvor skiftetid ved Mikkelsdag Ad6) Ingen løntilbageholdenhed tak. Mette Frederiksen viste os ganske tydeligt, at de arbejdstidsforbedringer som fx. aldersreduktionen udgjorde og som var betalt med løntilbageholdenhed, har en regering ingen problemer med at stjæle. Ad7) se ad 4. Ad8) 2013 viste, at der er behov for en ændring i Hovedaftalen. Ad9) Ret til efteruddannelse, og for min skyld gerne med en "personlig" opsparingskonto til efteruddannelse. Ad10) Den skal jeg tænke lidt mere over ;-)

Morten gør ret i at bringe disse overvejelser frem allerede nu. Modparten skal vide, at vi mente det alvorligt i 2015, da vi tog dem på ordet, dvs. bilaget om arbejdstid med alle de gode hensigter, de sagde, de ville fremme. Det betyder, at hvis det viser sig - når regnebrættet gøres op i efteråret 2017 - at arbejdsgiverne i stor stil har svigtet i forhold til det, de lovede os i 2015, så styrer DLF lige mod et opgør, der meget vel kan tage form af en konflikt. DLF vil ikke kunne bede medlemmerne om at vise tillid til en modpart, der i så fald til fulde har bevist, at hans ord ikke er det papir værd, de er skrevet på.

Jeg tillader mig at gengive noget af det, jeg selv skrev op til ok15, da jeg til skuffelse for en del anbefalede et ja:

"ENTEN vil lokale aftaler pø om pø sive gennem hele folkeskolen og gradvist rette situationen op til det tålelige for lærerne. Sådan gik det efter UFØ-amokløbet i 1993, hvor vi til at begynde med skulle aflevere ugesedler over præsteret arbejde, og sådan gik det efter den bindegale afskaffelse af koblingen mellem mængden af undervisning og tiden til forberedelse i 1999, der sendte de mest undervisende lærere op på de samme lektionstal på 30+, som vi ser nu. I begge tilfælde var den politik, man havde påtvunget skolen, simpelthen for dum til at overleve, og det kunne alle se. Det tog kun et par år at få slået skolen helt fri af ok99-vanviddet, men det tog 15 år at komme af med de sidste rester af UFØ. De værste tåbeligheder var dog fjernet efter få år.

ELLER også vil det om nogen tid stå lysende klart, at de har snydt os. Klart for ALLE, vel at mærke, også omverdenen, takket være den aftalte opfølgning, KL ikke kan undslå sig. Hvis de bare bruger den ambulance, de sender ud nu (i form af arbejdstidsbilaget), til at køre os over endnu en gang, vil det stå bøjet i neon.

I så fald står et fuldt intakt DLF klar i 2018 med en bugnende strejkekasse og en dybt frustreret, men forhåbentlig fattet og kampklar lærerstand, og næsten alle modpartens 'musketerer' fra 2013 vil være skiftet ud med personer, der ikke taber ansigt ved at komme os i møde. Mange af dem vil tværtimod kunne høste point på det. Lærerne vil have vist deres gode vilje, reformen og L409 vil have vist sine fejl og mangler, så de er synlige for enhver. Vores position vil være langt stærkere end nu. Men kun under forudsætning af, at vi har holdt krudtet tørt."

DLF's takling af ok18 bliver afgørende for foreningens fremtid. Vi gav i 2015 arbejdsgiverne en chance for at vise, at de ville skolen og dens lærere det godt, og vi lovede at fastholde dem på deres løfter. DLF vil blive målt på sin vilje til at føre den kamp igennem.

Derfor er det i høj grad nødvendigt at der findes en løsning der tilgodeser både den der arbejder bedst med en opdelt dag/uge/måned, og den der arbejder bedst med en samlet dag. Der skal under alle omstændigheder findes en løsning der kan levere ordentlig, vel forberedt og vel efterbearbejdet, folkeskole.
Det skal gøres muligt for lærere at levere et stykke arbejde de kan være både tilfredse med og stolte af.

Jeg er, overrasket over nogen har tiltro til, at DLF kan få gennemtrumfet nogle forandringer til den positive side. Den tidlige regering viste med lov 409 og deres opbakning til KL omkring lockouten, at DLF absolut ingen magt har. DLF viste selv, med sin manglende evne til at slå tilbage, at regeringen har/havde fuldstændig ret i sine antagelser.......... Hvad nytter det, at der er mange medlemmer, når vi intet vinder ved vores faglige organisering?

Jeg ville blot ønske, at lærerene ville undlade, at arbejde hjemme, for at kunne gå til timerne og undervise som de plejede. Denne katastrofe folkeskolen er i ,bliver slet ikke tydelig nok, når mange arbejder gratis. Hvis vi ikke tillader, at tingene falder fra hinanden, bliver skadens omfang aldrig rigtig tydelig eller farlig, hvilket gør os til tabere igen.

Den der bestemmer ordvalget har magten. I radio 24/7 var der d. 28/3 i programmet " Det røde felt" en ret god beskrivelse af fænomenet framing. Her er definitionen.

Frame-building[redigér | redigér wikikode]

Frame-building handler om at vinkle, dreje eller indramme debatten om et fænomen, med henblik på at styre hvorledes fænomenet skal diskuteres. Opbygningen af framingen er typisk relateret til politiske aktørers (bevidste) valg, den kulturelle kontekst samt journalistiske normer. Mange videnskabelige analyser af frame-building fokuserer således på, hvordan der opbygges framing af et fænomen, samt hvilke frames, der er dominerende. Et fænomen kan blandt andet frames ved at der fokuseres på enkelte elementer af en helhed, eller at der benyttes ord, som skaber bestemte associationer hos individet.

Et godt eksempel på forskning i Frame-building findes i Boykoff (2007), der viser hvordan amerikanske medier er medvirkende til at skabe en opfattelse af klimaforandringerne, som adskiller sig væsentligt fra den videnskabelige konsensus. Dette er blandt andet sket som følge af at kritikere og skeptikere er blevet fremstillet i medierne som værende 'lige', forstået som at de har fået den samme taletid og deres forskning den samme validitet, på trods af at denne fremstilling er repræsenterer billedet i forskningsverden. Andre eksempler inkluderer Edelmann (1989), som viser hvordan udsendte amerikanere under golfkrigen blev betegnet som heroiske, frivillige patrioter, på trods af at de fleste var fattige afro-amerikanere, der meldte sig i håbet om at flygte fra fattigdom. Jenkins (2011) viser ligeledes, hvordan der på en konference kæmpes om at frame fedme, hvor repræsentater fra forskellige positioner betegner fænomenet med begreber så som 'en epidemi' vs 'et problem' eller 'skabt af en usund fødevareindustri' vs 'manglende motion og mådehold'. I en dansk kontekst er begreber så som 'skattebyrde', 'cafe-penge' etc. klassiske eksempler på succesfuld framing.


Framing i radioprogrammet kan forståes som en kniv eller et bål. Det er stærke sager i en ond sags tjeneste, men egentligt ikke ondt i sig selv.
Det blev endvidere fremhævet i programmet, at borgerlige politikere var længere fremme i brugen af disse kommunikationsmetoder, som de har et nærmere kendskab til, grundet deres nærmere forbindelse til erhvervslivet.

Det er rigtigt Nina, at det så ud som om DLF blev overrumplet fuldstændigt af den kommunikationsmetode de blev mødt af i 2013. Jeg er glad for, at Morten Refskov her taler højt og klart.

Det, der overrumplede DLF i 2013, var, at de partier, S, SF og R, vi tidligere kunne regne med som fornuftige og lydhøre, pludselig vendte rundt på en tallerken og gik forrest i nedtromlingen af lærerne. DET havde vi ikke set komme. Vi var reelt fuldstændigt værgeløse.

Denne diskussion skal primært handle om hvilken kurs DLF lægger, og hvilken kurs de lokale kredse går. Vi skal have diskussionen ud at gå på skolerne. Vi skal tro på at der er noget mere konstruktivt at arbejde hen mod vedr løn- og arbejdstidsregler, og vi skal være meget mere kontante i kravopstillingen, som Morten pointerer.
Vi har noteret vaklen i geledderne i kommunernes uvilje til at betragte lærerne/medarbejderne som en kvalificerende og nødvendig spiller for udviklingen af folkeskolen. Denne vaklen skal have komplimenter, da den overordnet er udtryk for erkendelser af at situatiionen ikke holder. Denne situation skal bruges til kontruktivt at bringe sig i dialog med lokale forvaltninger og byråd af DLF-kredse og på skolerne. Vi skal desuden have mere opmærksomhed på at komme i dialog imellem DLF, KL, regering og folketing. "Sammen udvikler vi skolen", som man siger.
Og hovedvægten skal lægges i både de overordnede udfordringer, men også de dagligdagsudfordringer som arbejdstidsloven (L409), KLs tolkning af OK15 og inklusionsspøgelset udvikler på bekostning af skolens almene udvikling og på bekostning elevernes udbytte af deres skolegang.
Der er god plads til forbedringer og forandringer, da den danske folkeskole bløder til ugunst for løsningen af kerneopgaven - at udvikle den danske ungdom til gavn for dem selv og til gavn for fællesskabet.

Lejrskoler bliver ikke nævnt, så vidt min sporadiske genlæsning af den oprindelige skrivelse fanger det skrevne.
I aug 2014 var jeg på en 53-54 timers lejrskole. Jeg blev aflønnet for 14 timer pr døgn, dvs ingen løn for 2 x 10 timer. Jeg påpegede for min daværende chef, at når mine arbejdsforhold var "normaliseret", skulle jeg da også aflønnes for al min arbejdstid! Svaret var, at så kunne man ikke sende klasser på lejrskoler. Jeg ved, at der tidligere har været tale om, at det er ledelsens opgave, at planlægge disse farmøse lejrskoler....... den besked jeg fik var: "Du får løn for 14 timer pr døgn."

Mon ikke DLF kan forsøge at arbejde med dette.

Så kan jeg læse, at Guldborgsund bliver nævnt som særlig hårdt ramt mht. undervisning, bemærk venligst at lærerene i Lolland kommune, altid har skelet til de gode arbejdsforhold, de har i nabokommunen Guldborgsund og at mange af de lærer, der er rejst fra Lolland har søgt stillinger i Guldborgsund!

Tilbage til min svigtende tro på DLF`s evner i forhandlingens kunst! Jeg har været fagligt organiseret, siden jeg gik på seminariet og troede faktisk ikke, der var den ting, vi ikke kunne, hvis blot vi satte os for det! Der er trods alt mere end 50.000 lærer og vi er uerstattelige, hvis vi konflikter, eller det troede jeg i det mindste. Jeg var ikke vidende om, vores organisations manglende evne, til at læse det politiske spil de færdes i til hverdag. Så da konflikten indtrådte og KL skulle spille med musklerne, lykkedes det som en drøm, for DLF havde ikke engang sørget for, der var likvider nok til at dække medlemmerne under konflikten. NEJ. Vi måtte tage lån. Jeg har to søskende, der begge har været tillidsmænd, inde for hver deres fagområde, de nægtede simpelthen at tro på mig. Det værste var at vi stod model til denne lussing uden på nogen måde at rejse os. (som de gjorde i Norge med succes skal det lige siges) Hvis der skal komme noget ud af OK18, skal DLF først og fremmest overbevise medlemmerne om, at her er en organisation, der ikke i bund og grund har overlevet sig selv. Hvordan de skal gøre dette ved jeg ikke, men denne forvandling er nødvendig. Jeg er en faldende troende, det er nok sådan, at jo større troen var, jo hårdere er tabet når erkendelsen rammer, hvilket den gør en gang om måneden når jeg tilbagebetaler min gæld for lockouten, som jeg såmænd har fornøjelsen af 1½ år endnu.

På skolerne i Lolland udtrykker en ledelse, at de hellere vil samarbejde med SR end TR, for det ser bedre ud! Ikke at de nødvendigvis lytter til eller tager SR`en seriøs, men hun deltager dog i møder på ledelsesplan. Jeg fornemmer tydeligt, at DLF har fodfæste i min/ vores virkelighed. :(

Nina, må jeg lige komme med en opdatering?

DLF har kørt lejrskolesagen så langt som overhovedet muligt (bortset fra militærkup!). Det sidste, der skete, var, at Arbejdsretten underkendte vores krav om fuld løn og mente, at det er i orden med løn for 14 timer og ikke mere. Det eneste skridt, DLF nu kan tage, er vel at anbefale medlemmerne at undlade at tage på lejrskoler. Det vil de så alligevel heller ikke kunne, al den stund, at de kan pålægges det.

Hvis DLF ikke havde benyttet låneordningen i 2013, ville foreningen i dag ligge i ruiner. KL havde regnet ud, at vi ville gå fallit efter 18 dage, og det var præcis den aftale, de havde med regeringen om indgrebet, der kom - efter 18 dage. De penge, der var blevet udbetalt som lønkompensation, havde desuden været skattepligtige, så de 40% af vores surt sammensparede midler var gået direkte til skattefar. Privatskolelærerne gjorde, som du mener, vi også burde have gjort. De gik fallit efter ti dage og betaler stadigvæk af på gælden til DLF, der lånte dem 300 mill for at klare skærene. Jeg tror dine søskende-tr'er skal sætte sig bedre ind i sagerne :-)

Sammenligning med Norge dur ikke. For det første kan de norske offentlige arbejdsgivere ikke lockoute, for det andet havde de norske lærere en socialdemokratisk opposition bag sig.

DLF har et endog meget solidt fodfæste i virkeligheden, der imidlertid er en del anderledes end vi kunne ønske. Du ved, undskyld jeg siger det, tydeligvis ikke, hvad vi stod overfor i 2013.

DLF har altså endnu engang ikke opnået noget... (lejrskolesagen)

Hvornår har DLF sidst været i en konflikt der ville påvirke os økonomisk?
Hvis vi ville gå fallit på blot 18 dage, er økonomien da forvaltet dårligt, er den ikke?
Mine søskende har naturligvis ikke sat sig ind i DLF`s handlen og ageren men har udtalt sig som tillidsmænd, for egne faggrupper!

Norge valgte at 100 skoler skulle strejke fra årets start 2014/15. Så nej de var ikke lockoutet, men handlede mod en regering der havde kigget Danmark over skulderen og tænkt sikke en god ide. Selv kongehuset i Norge bakker op om lærerene og skolevæsnet, her bakker vi ikke engang op om os selv!

Hvis det så var nødtvunget at vi skulle låne pengene istedet for at modtage dem som alle andre antageligvis gør.... hvorfor skulle renten så være på 4.65% istedet for 0.01% så det var tydeligt for enhver at der ikke skulle tjenes penge på denne ydmygende affære.

Min mand er smed, han har strejket tidligere og er netop nu trådt ind af døren fordi de strejker i den virksomhed han er ansat, men de er også organiseret i 3F, hvilket nok er noget tættere på virkeligheden.

Berig mig endelig, hvad stod vi overfor i 2013 og hvordan tror du 3F ville have ageret i samme situation?

Nina, hvad forestiller du dig, at vi skulle stille op overfor arbejdsretten? Det er sidste station!

De norske arbejdsgivere KUNNE ikke lockoute lærerne. Her lockoutede de alle, der kunne lockoutes, og det kan ingen fagforening holde til ret længe.

Det var et helt ekstremt kampskridt, der blev taget imod os, aldrig nogensinde set før i Danmarkshistorien, den største lockout nogen faggruppe nogensinde har været udsat for.

Hvis 3F i den situation havde gjort, som du vil have, at DLF skulle have gjort, ville de gå fallit på et par dage - i hvert fald indenfor en uge. Jeg ved ikke, hvad 3F ville have gjort, det er et absurd spørgsmål, al den stund Socialdemokraterne aldrig ville have behandlet dem på den måde, men jeg er 100% sikker på, at de ikke havde klaret det bedre, end vi gjorde. Set i forhold til medlemstallet er DLF økonomisk stærkere end 3F, ja formentlig end nogen anden fagforening i DK.

Vores konfliktlånsordning, der kom helt bag på KL, gjorde det ganske enkelt umuligt for KL at smadre os økonomisk, sådan som de havde planlagt. Vi kunne have holdt i månedsvis. Derfor blev de nødt til at bruge plan B, der var ophøjelse af deres krav til lov efter aftale med regering og folketing, ren korporatisme (statsfascisme). Det var så beskidt en historie, at det endnu ikke er gået op for offentligheden, hvad det var, der skete. Helt op i toppen af fagbevægelsen sidder der folk, der ikke har fattet det. De tror det er løgn, når vi fortæller dem det. Planen var, at DLF skulle "knuses, som Thatcher knuste minearbejderne". Det var den retorik, der kørte i finansministeriet.

Det er et stort problem for DLF, at så mange medlemmer endnu ikke til fulde har begrebet, hvad vi blev udsat for i 2013 og stadigvæk er udsat for for den sags skyld. Første betingelse for at vinde en kamp er, at man kender sin modstander.

Ja, vigtigt, at der allerede nu kommer fokus på næste OK. Tak for en overskuelig oplistning af vigtige områder ....

OG på det helt private plan; Helt klart lønforbedringer, da jeg desværre ikke tror på væsentlige forbedringer af arbejdstid og opgaver...
Jeg er "årgang mellem 2 stole" og har betalt for en aldersreduktion, som jeg ikke får ... Så håber, at få råd til at købe mig nogle ekstra fridage.

At strejke er åbenbart slet ikke et våben i værktøjskassen!

Anden betingelse for at vinde en kamp, er vel at vi vælger at kæmpe. Min gæld på 18.000 kr gør kun ondt, fordi vi reelt ikke gjorde noget, jeg ville med glæde havde stået med en gælde på 54.000 kr, hvis vi havde valgt at strejke i 2 mdr som modreaktion. På denne måde ville regeringen være ansvarlige for alle 10 og 9 klasser, der ikke kom til eksamen, og alle 8 klassers prøveeksamen.

Dette siger jeg endda, selvom jeg ikke er i folkeskolen længere og ikke forventer nogen snarlig tilbagevenden.

DLF vandt at FN`s Arbejdsmarkedsorganisation ILO fremadrettet vil overvåge regeringen, (den tidligere regering) så de ikke igen begår lovbrud mod forhandlingsparter i overenskomstforhandlinger. Hvorfor nævnte du ikke dette Niels Christian Sauer?
Fordi det var en tom sejr, der allerede har mistet sin værdi, eller?

Hvis 3F hurtigere ville blive tømt for penge end DLF, er det vel fordi de oftere kører og vinder sager for deres medlemmer.

At DLF ikke kendte modstanderen viser med al frygtelig tydelighed, at der intet er kommet ud af, at have en fagforening der holder sig så naiv. Når Anders B var blevet udelukket fra alle vigtige møder op til den skæbnesvangre lockout, burde dette have fået alarmklokkerne til at ringe og en nødprocedure være trådt i kraft.

Hvad stiller lærerene på de 4 skoler i Lolland, op med at ledelsen ikke vil samarbejde med TR men kun SR? Dette svarede du ikke på tidligere!

Nina, jeg forstår din frustration til fulde, men jeg er nødt til at sige, at dem, der sidder med ansvaret, er nødt til at holde hovedet helt anderledes koldt. Fulgte de dine råd, ville tingene kun blive endnu værre og din mangel på forståelse for DLF's ageren tilsvarende større, det er jeg sikker på.

Jeg tager dine spørgsmål et af gangen.

1. DLF har ikke fravalgt strejken som våben. Men arbejdsgiverne har gjort det meget svært at bruge, fordi de har sat den danske model ud af kraft på det offentlige område. For det første ved at afbryde en konflikt, som vi måske kunne have vundet, og ophøje arbejdsgivernes krav til lov. Hvis den havde fået lov til at køre til den bitre ende, var opinionen formentlig svinget vores vej (hvilket den var godt i gang med) og de blevet nødt til at opgive deres lockout og komme os i møde (men var lærerne parate til det? Jeg er usikker her). For det andet ved slet og ret at indkassere de ikke-udbetalte lønninger. Vi kan jo ikke ramme dem økonomisk med strejkevåbnet overhovedet, tværtimod TJENER de på at konflikte med os ( i modsætning til på det private arbejdsmarked).

2. Siger du, at du ville have 2 måneders strejke efter lockouten og lovindgrebet? Jamen altså ... DLF ville da straks være blevet trukket i arbejdsretten for organisationsansvar for overenskomststridig arbejdsnedlæggelse og foreningen ville være totalt ruineret af de megabøder, det ville have medført. Så du ville have stået med en kæmpemæssig privat gæld, en totalt ruineret og sønderknust fagforening og en tabt konflikt med præcis samme Lov 409. Det kan du umuligt mene? Ren kamikaze!

3. ILO-dommen nævnte jeg ikke, fordi den bare understregede, at DLF nok havde ret, men ikke magt. Det betyder ikke, at den er ligegyldig, for det er nu engang vigtigt, hvem der har retten på sin side.

4. Om 3F vinder flere sager for sine medlemmer end DLF, set i forhold til medlemstallet, aner jeg ikke, men mange af deres medlemmer har private arbejdsgivere, der kan finde på at te sig helt utroligt groft. Men realiteten er, at 3F ganske enkelt ikke har lige så mange penge sparet sammen i strejkekassen pr. medlem som DLF har. Total lockout med fuld lønkompensation - og de ville være ruineret på mindre end en uge. To dage formentlig.

5. Jeg kan garantere dig, at alle alarmklokker ringede, da det i efteråret 2012 stod klart for DLF-ledelsen, hvor vi var på vej hen. Men overmagten - arbejdsgivere, regering og folketing tilsammen - var for stor, og det kunne ingen nødprocedure ændre noget ved (bortset fra militærkup under ledelse af Bondo!). Jo, hvis resten af fagbevægelsen inkl. LO havde sat sig i bevægelse, men den var dels taget i ed af Socialdemokraterne og SF, og dels fattede den ikke, hvad der foregik, fordi det var uden historisk fortilfælde, helt uden for alle regler. Dansk Metals næstformand sagde ligeud offentligt, at han da ikke kunne drømme om at sende sine medlemmer i konflikt for at sikre lærernes korte arbejdsdage og lange ferier...

5. Jeg vil ikke kloge mig på situationen på 4 skoler på Lolland, men det lyder som en uhørt provokation, et klart brud på reglerne, som kredsen må tage op på rådhuset, og hvis det ikke hjælper, må DLF centralt tage sagen op med KL/anlægge en sag. Melde skolelederne til politiet kan vi jo desværre ikke...

Jeg tror, ikke vi ville have nået at strejke i 2 mdr, førend KL og regeringen ville have valgt at besinde sig. En evt. retssag tager adskillige år, så på den korte bane ville dette have været uden betydning og hvis DLF ville være bankerot på 18 dage som påstået.... kunne KL sagsøge et "dødsbo."

Hvis regeringen skulle ansætte 50.000+, til at undervise istedet for os i et par mdr, ville de nok spare noget, men alligevel have udgifter og forhåbentlig få befolkningen imod sig.

Hellere en større gæld, end den fortabelse vi ser folkeskolen i nu. Vi er ikke engang gode kollegaer overfor hinanden længere. Alle dukker hovedet og ingen bakker hinanden op.
En nyuddannet lærer herinde, skrev at hun havde 27 undervisningstimer præcis som alle andre, hvorfor har hendes kollegaer ikke hjulpet hende til bedre vilkår???? Fordi alle er skræmte, og ingen ønsker at bære en større byrde selv.

På min tidligere arbejdsplads fik en nyuddannet lærer 2 klasser i dansk og fuldt skema på sit første år, det er som om vi ikke længere ser hinanden.

Skolen lukkede for budgettet 10 september.
Vi fik først lærerarbejdspladser i januar 2015. Arbejdstilsynet reagerede ikke på henvendelser, det har jo været så udfordrende for SKOLERNE, at de skulle have tid til omstillingen!
Vores SR lavede en trivselsundersøgelse kort efter efterårsferien, da det færdige resultat lå, fik hun besked på ikke at tale om det længere, ledelsen vidste hvad de vidste.

Vores inklusionsbørn har bestemt ikke, fået den hjælp de skulle have, samtidig besluttede kommunen, at vi ikke må have flere diagnoser end gennemsnittet i DK, så hvis vi allerede havde 3 elever i en børnehaveklasse og dette tal var gennemsnittet for DK, måtte de resterende ikke undersøges for noget overhovedet! De børn der blev undersøgt og testet.... her fik skolepsykologen besked på, at hun ikke måtte komme med anbefalinger for en anbefaling = udgifter.

Vi nåede at have 4 forskellige (overlappende) chefer som alle havde super gode ideer til hvad vi bare kunne!
Pludselig skulle vi have 150 min gårdvagter om ugen og hjemmebesøg ville være en meget bedre måde at afholde skolehjemsamtaler på, så kom vi jo familierne i møde. Min sidste chef, der var pædagog og leder for SFO`en havde travlt med at fortælle os at forskellen på lærer og pædagoger jo er at "I ser barnet som et problem med en blyant der skal spidses, hvorimod os pædagoger, vi ser hele barnet."

En ganske nyuddannet lærer blev af en elev og hendes mor anklaget for vold, heldigvis havde jeg set optrinnet/ været til stede, men det endte med at eleven skiftede til naboskolen, (uden at læreren blev renset) en mdr. senere overflyttede man denne lærer til naboskolen, hvor han skulle undervise samme barn. Da jeg påpegede, det selv klare idioti i dette, fik jeg besked på, at det var 2 forskellige sager!

Jeg troede at hvis vi som lærergruppe stod sammen, så kunne vi overvinde dette også..... vi stod så kun sammen, indtil vi var ganske få der stod, og vi blev nødvendigvis fyret, da muligheden bød sig efter 8 uger.

Oven i alt dette, har vi en øverste chef med politiker drømme (det er min antagelse) som hvert eneste år sparede adskillige millioner på de 4 skolers budget. Så han kunne vise kommunalbestyrelsen, at han havde hånd i hanke med skolerne......

JA, Nina, din vrede og frustration er bestemt forståelig, jeg deler til fulde din forargelse over udviklingen. Men hvad angår DLF's muligheder og det fagretslige system må jeg desværre sige, at du ikke har juraen og de historiske kendsgerninger på plads. Jeg vil ikke gå det hele igennem igen, blot dette:

Nej, vi havde aldrig fået lov til at strejke i to måneder, heller ikke selv om vi havde varslet lovligt osv. For det var blevet stoppet af lovindgrebet under alle omstændigheder, og det er det, der er så svært at forstå: Intet, DLF kunne have gjort, ville have ændret udfaldet. Og hvis vi havde lagt ud med at varsle strejke - inden de nåede at varsle lockout - ville vi med garanti have fået befolkningen imod os og dermed tabt på forhånd. Men det var jo kongressen, der tilbage i september 2012 ikke ønskede at pege på et konfliktudløsende ok-tema. Det var dengang vi troede, at vi stod overfor en S-SF-R regering, der ville forsvare den danske model og lønmodtagernes basale rettigheder fra 1899.

Niels og Nina.
Jeg har med interesse fulgt jeres tråd, og må erkende at jeg er enig med jer begge.
Først Sauer: Du har helt ret i, at vi ikke havde en kinamands chance i 2013. Det hele var orkestreret af "grådige magthungrende" politikere, hvis eneste formål var, at løse "den voksende" lærermangel ved at banke DLF i gulvet, og aftvinge flere uv. timer fra den enkelte uden at dette kostede dem - de tjente faktisk stygt på det. Det var uden sidestykke i historien, og samtidig et grimt "overgreb", og kunne have endt mere "blodigt" for DLF, hvis de ikke havde opfundet konfliktlånet. Heri er vi enige.
Men jeg er også enig med Nina: Jeg har også meget svært ved at se hvad gavn DLF gør mig for alle de kontingentpenge jeg har betalt siden 2000. Jeg mener vi bør have konfliktet i 2015 fremfor at - tro dem på ordet. I mine øjne var det blåøjet naivitet, at tro på det gode i nogen der lige havde "klasket os i brædderne", og sidenhen kan man jo erfare, at det såkaldte forståelsespapir har mere elastik i sig end Taiwan kan producere gummibånd på et år. At vi p.t. står med rekrutterings problemer i skolerne, at flere lærere forlader faget før tid, og at frafaldet på seminarierne vokser var vel forudsigeligt, når flere kommuner opererer med 900+ undervisningstimer plus det løse.
Jeg håber at DLF næste gang virkelig er klar med ufravigelige krav, så alle lærere får rimelige arbejdsforhold - ingen bør have 900+ uv. timer. Løntilbageholdenhed fremfor "noget andet" - glem det. De har snydt os med den en gang (klasselærerakkorden og aldersreduktionen), men den går ikke to gange.
- Kunne man forestille sig en model, hvor både arbejdsgivere og lønmodtagere indbetaler til en uddannelsesfond...Pænt nej tak, jeg tror ikke en disse på at man ikke ved et senere "lovindgreb" kan lave finurligheder, så lønmodtagerne får lov at betale hele gildet.
Fast arbejdstid - ja tak. Jeg nyder mine weekender med familien fremfor rette-opgaver. En af de positive ting ved reformen, og jeg fik desuden øjnene op for, hvor meget jeg tidligere havde leveret af ekstra timer uden løn. Jeg skal ikke tilbage til "gratis timer ad libitum" som tidligere.
Desuden har vi p.t. under 1% arbejdsløshed, og vi kommer ikke til at stå stærkere. Så vil KL/regering ikke lege med, så kan vi for min skyld godt tage en ny konflikt. Ender det med endnu "en sang fra de varme lande", forståelsespapir og andet "godt", så er jeg definitivt ude af DLF, for så kan jeg ikke se at de har nogen reel magt overhovedet.
P.s. Det skal lige siges, at jeg selv har rimeligt gode forhold med omkring 750 uv. timer/år - mener det ca. er 780 timer i år. Men jeg mener ikke at det er rimeligt at kolleger i andre kommuner skal levere 900+ uv. timer, og for det er jeg klar til at tage en evt. konflikt.

Tak Morten for din opstilling af de problemfelter, der skal debatteres i DLF frem til (og formentlig efter) OK- 18. Du er oprigtig bange for fremtiden for den fælles fagforening, der er blevet tvunget til at agerer i en virkelighed, hvor staten har decentraliseret magten over folkeskolens økonomi til kommunerne og selv beholdt magten til at beslutte indholdet i den samme skole, og så har besluttet massive besparelser. Ikke en let opgave. Har DLF en mindste fællesnævner for lokalt indgåede arbejdstidsaftaler? Ja! Der må ikke indgås en aftale, der er ringere end Lov 409! Det er ikke helt klart i hvert tilfælde, men en vurdering som kredsene i samråd med DLF´s hovedstyrelse -(formentlig dit udvalg?) skal tage. Det betyder noget for de muligheder for at indgå en central arbejdstidsaftale du, jeg og formentlig mange andre ønsker. En aftale, der sætter nogle faste rammer for bl.a. lærernes undervisningsforpligtelse, beskytter forberedelsestiden og giver mulighed for samarbejde med alle nødvendige parter i skolen. Derfor dette spørgsmål: Hvordan ser den arbejdstidsaftale ud, som du vil have kredsformændene på mødet d. 4. - og 5. april til at begynde at forholde sig til?

Hvis ikke DLF mener, at det er realistisk at komme igennem med nogle klare og ufravigelige krav, og indgå i evt. konflikt for at synliggøre urimelighederne, så mener jeg ærlig talt, at vi er bedre tjent med at foreningen nedlægger sig selv. Jeg efterlyser en tydelighed hos min tandløse forening, der fx kræver, at alle lærere fx ikke længere arbejder gratis, og medvirker i aften og overnatnings uden løn og er flinke. Det er ekstremt usolidarisk overfor de skoler /kolleger, hvor man håndhæver den vanskelige opgave med ikke længere at arbejde gratis. Vores største fjender er os selv, vi er alt for bange for at tage gidsler. Sådan er forhandlinger, når modparten spiller beskidt.

@ A Christensen

Spørgsmål:
Hvis DLF skulle nedlægge sig selv - hvem skulle så varetage lærernes arbejdsvilkår m.m.???

Nu er der allerede skrevet mangt og meget, så jeg får kun givet bemærkninger til enkelte forhold.

Jeg deler til fulde Sauers redegørelse for forløbet op til, under og afslutning på OK13. Og der er helt oplagt nogle tekniske og politiske forhold, som du – Nina Stephansen – har misforstået. Men det skal du ikke høre et ondt ord for, al den stund at man berettiget kan spørge, om DLF var og er dygtig nok til at kommunikere om disse meget komplekse forhold.

Jeg har svært ved at se, at foreningen samlet set kunne have håndteret konflikten bedre, da vi først stod i den; overmagten var for stor og sammensværgelsen mod foreningen afgrundsdyb og bitter. Hvad man derimod kan anfægte, er vores klarsyn og strategiske analysekraft i årene, der gik forud herfor. Allerede ved OK11 så vi de første tegn på et forestående opgør. Det er som bekendt ualmindeligt let at være bagklog – og det skal man nok generelt holde sig fra – men det er let at konstatere, at vi ikke havde mange venner i 2013, og opbakningen til, endsige sympatien for, Danmarks Lærerforening var ikke eksisterende – især ikke hos arbejds- og lovgiver. Jeg bekymrer mig over, at det billede måske ikke er så forandret, for vi er for små til at tage de helt store kampe alene. Vi har brug for faglige og politiske fæller.

2015 var for mig at se en falliterklæring. Jeg medgiver gerne, at oddsene ikke var alt for gode, men vi forberedte os for dårligt, undlod at mobilisere medlemmerne - faktisk gennemførte vi dårlig nok en medlemsdebat - og tog til takke med noget, som lige præcis har vist sig at være så lidt værd, som vi var en del, der frygtede. Det må ikke gentage sig.

Til Birgitte: I Ballerup har vi jo en lokalaftale, og selvom vi har måttet acceptere forhold, som vi godt kunne tænke os anderledes, er det vel et meget godt billede på, hvordan jeg ser, at aftalte vilkår kan tage sig ud, når man selvsagt i et eller andet omgang må anerkende de vanskelige økonomiske rammebetingelser. Men modellen er faktisk ikke vigtig. Det kan gøres på rigtig mange forskellige måder. Og der findes givet noget, der fungerer bedre end vores. Det afgørende er, at vi SKAL opstille ressourcebindende krav ved OK18: det kan fx være ved et uv-max eller forskellige udgaver af en forberedelsessikring. Og den slag er Finansministeriet og KL pr. definition imod, så med mindre meget har ændret sig inden 2018, vil det mest tænkelige scenarium som minimum være en tur i forligsinstitutionen. Det mest lykkelige ville imidlertid være, at vi inden da kunne nå til enighed med KL om nogle indrømmelser, men det tror de færreste vel på for nuværende.

Jeg ved ikke, hvor de får troen fra, dem, der tror, at vi kunne have rullet L409 tilbage med en strejke i 2015. Det havde været en ren foræring til de kræfter bag lovindgrebet i 2013, der ikke fik gjort arbejdet færdigt, i og med at DLF overlevede. Det var de selvsamme personer, vi stod overfor på samtlige poster, og befolkningens frustrationer omkring reformen havde slet ikke taget form endnu. Nejsigerne kan prise sig lykkelige for, at deres holdning ikke blev testet i den virkelige verden. Vi havde siddet med en rå L409 og en totalt splittet, ja smadret forening i dag. Men jeg er enig i, at 2018 ikke må blive en gentagelse af 2015. Vi står langt stærkere, dels fordi befolkningen kan se, at reformen på ingen måde har holdt, hvad den lovede, dels fordi de reformpolitikere, der havde hele deres prestige bundet op på reformen, er væk og endelig kan vi gøre gældende, at vi HAR vist al den gode vilje, man kunne forvente, hvorimod modparten (uvist i hvilken udstrækning i skrivende stund) ikke har levet op til de løfter, der gav os i 2015. Det er i hvert fald et af de sandsynlige scenarier, som DLF må forberede sig på.

Morten, jeg må sige, at der i perioden fra 2008 til primo 2012 ikke var alarmsignaler, der blev overset i DLF. Lidt slagsmål på lokalt plan om faktortiden, det var faktisk det hele. Men da politikerne på alle niveauer i løbet af 2012 begyndte at 'prime' opinionen med betragtninger om, at børnene skulle være mere sammen med deres lærere, kunne vi tydeligt fornemme, at det trak op, selvom end ikke de allermest pessimistiske havde fantasi til at forestille sig, hvad de havde kogt sammen ovre i finansministeriet. Det ærgrer mig stadigvæk, at det forslag om 'den omvendte Hækkerup' som nogle af os forsøgte os med, ikke vakte genklang. Det handlede lidt forenklet om at vi skulle tilbyde at forlænge de typiske 22 ugentlige 45 minutters lektioner med 5 minutter stykket uden tildeling af ekstra tid til forberedelse for på den måde at lukke munden på KL. Det havde givet dem de to timer mere undervisning pr lærer kvit og frit, og lærernes ugentlige lektionsantal ville være uændret. Det var altså en større indrømmelse til modparten end der på det tidspunkt kunne skabes opbakning til i DLF. Jeg tror stadigvæk det ville have været en gamechanger. Men det er jo bare bagklogskab.

Hej igen Morten. Jeg forstår ikke, hvad du mener. Du skriver: Vi skal opstille ressourcebindende krav ved OK-18. Et undervisningsmaksimum eller forberedelsessikring. JA - det lyder rigtigt! Men uden en fast model, er det lige så luftigt som kravopstillingen var i 2015. Så en idé om, hvordan en arbejdstidsaftale - en model ser ud, som vi kan stille som krav, er afgørende. Hvordan skal lærerne ellers vurdere om DLF er nået i mål? Så skriver du: Det krav får vi ikke opfyldt, fordi Finansministeriet og KL er imod, så vi ender som minimum i forligsen. Nu spørger jeg: Hvad er din vision for en tur i forligsen? Og hvad tror du, er medlemmernes krav til en god central arbejdstidsaftale?

Til lykke med Ballerup aftalen. Der er ingen tvivl om, at aftale er bedre end L409!

Du stiller et undrende spørgsmål til mig om hvem , der skulle varetage lærernes arbejdsvilkår, hvis DLF nedlægger sig selv i erkendelse af, at de reelt ikke magter opgaven. Jeg mener, at jeg sagtens kan finde en lang række andre organisationer, der er lige så dygtige til (IKKE) at 'varetage vore interesser'. Jeg skal blot finde en anden vilkårlig forening, der heller ikke lytter til mine behov og varetager mine og mine kollegers interesser. Vi skal holde op med at være så artige, være fornuftige, forhandle. Vi skal arbejde efter reglerne, og vise hvilke konsekvenser KLs beslutninger er årsag til. Vi er nødt til at forældrene bliver vrede på os, ellers er der ikke nogen , der bliver uenige med på KL. Vi må sørge for , at også borgmesterens barn desværre ikke kan komme på lejrskole, eller i teateret om aftenen . Vi må indkalde til forældremøder i vores kontortid, så forældre er nødt til at forlade deres arbejde, lige som de kan , når de går til tandlægen. Vi må nøjes med kun at rette 11 af klassens opgaver, da tiden ikke rakte. Ellers får vi aldrig aflivet myten om, at alt er deres ansvar og skyld, alle lærere er dovne og ugidelige, alle lærere arbejder 2 uger og holder sommerferie i 50. Vi skal takke nej til lige at hjælpe med at sætte den nyansatte 6-ugers-kursuslærer ind i jobbet, så han kan overtage dit job næste år, fordi det er for dyrt at ansætte folk med uddannelse. Vi skal lade være med at tage en ekstra klasselærer- og fagudvalgsformandstjans, fordi den rare vikar jo ikke kan. Vi skal alle uden undtagelse afvikle vores 6. ferieuge uden at lave vikarbesked. Vi holder ferie, og er ikke forpligtet til at lave vikarmaterialer i ferier. Vi skal vise, at vi med glæde og stolthed kan og vil udføre vores arbejde, men vi skal lade alle disse opgaver, som KL og andre har besluttet sejle. De må og skal tage ansvar, og det gør de ikke før det får mærkbare konsekvenser, der er synlige og mærkbare for andre end lærere. Der er nok mange, som vil mene, at det er radikalt, men det er det jo allerede. Vi skal som sædvanligt redde os selv, det er der ikke andre, der gør.

Tak. Jeg har tænkt, præcis det du skriver, men orkede ikke længere at skrive, det er alt i alt for deprimerende.

Niels: Jeg mener ikke, at du har helt ret. Ved OK11 ville KL - efter hvad jeg husker - af med aldersreduktionen, men kravet bortfaldt pga. en teknikalitet. Det var et varsel. I Ballerup havde vi vores anden arbejdstidskonflikt i skoleåret 2011/2012, og her var det meget tydeligt, at KL var langt bedre forberedt, understøttede kommunen tættere og var ved at udarbejde strategier. Det faldt også sammen med partnerskabsanalysen om anvendelsen af lærernes arbejdstid, der kom i det tidlige efterår 2011. Det var den meget fejlbehæftede analyse, KL brugte som priming og efterfølgende rambuk. Endnu et klart varsel. Altså mindst 1½ år før OK13. Historien er god at lære af, men svær at ændre på - det er jeg med på. Og spørgsmålet er naturligvis, om det allerede på dette tidspunkt var for sent.

Birgitte: Jeg mener, at det vil være helt utidigt at komme med bud på konkrete aftalemodeller på nuværende tidspunkt. Det er for tidligt, hvilket vi er helt enige om i Hovedstyrelsen. Men jeg synes da nok, at jeg bevæger mig ganske tæt på:-)

At jeg henviste til vores Ballerupaftale var ikke for at høste anerkendelse, men blot for at vise, hvordan vi har gjort det - altså et konkret bud. Men tak.

Morten, det er rigtigt, at KL havde krav til ok11, som vi ikke brød os om. Men sådan har det jo altid været. Der var ingen tegn på det jordskælv, der ventede os, før allertidligst medio 2012, hvor snakken om at 'børnene skal være mere sammen med deres lærere' antog en repeterende, messende karakter, som fik i hvert fald mine nakkehår til at rejse sig. Og det var først i oktober 12, at vi fik fat i det lækkede dokument, der talte om reformen, som skulle finansieres med ændringer af lærernes arbejdstid. Men selv da havde vi ingen grund til at tro, at den S-ledede regering ville bryde mere end 100 års hævdvunden overneskomstpraksis. Det skete faktisk først med selve lovindgrebet.

Tillad mig i øvrigt at pege på den kendsgerning, at uden det forkætrede arbejdstidsbilag havde I ikke haft nogen aftale om loft 26 lektioner om ugen i Ballerup.

A. Christensen, diskvalifikation vide, at uanset hvor enig jeg og alle organisationsvalgte DLF'ere måtte være med dig, vil det være umuligt for DLF at gå ud med anbefalinger til medlemmerne om nogen form for overenskomststridg aktion, herunder naturligvis enhver form for arbejdsvægring. Vi er underlagt en fredspligt og kan kun aktionere indenfor rammerne af overenskomsten. Jeg mindes, at Hardy Hansen engang kom for skade Ved en enkelt ophedet lejlighed at udtrykke en vis forståelse for en ok-stridig aktion fra nogle af hans medlemmer. Det kostede omgående SID en bod på 25 mill. For organisationsansvar. Det hindrer ikke medlemmerne i at strejke eller aktionere 'i utide', men de skal være helt klar over, at de kommer til at bære følgerne alene. Det må aldrig nogen måde kunne sættes i forbindelse med en foreningsorganiseret aktion. Sådan har vi altså indrettet os i det, der anses for et af verdens allerbedste samfund, Danmark kaldet.

jeg har fakta tjekket hjemmesider tilhørende fagforeningerne 3F og DLF.

3F har 290.000 medlemmer (jeg ringede til fagforeningen for at få tallet konfirmeret og fik en positiv respons)

Medlemmerne er fordelt således:
Industri 100.900
Bygge og anlæg 60.700
Transport 51.000
Den offentlige sektor 36.000
Privat service, hotel og restaurant 27.600
Den grønne gruppe 13.200

Dlf medlemmer pr sep 2015
kv mæ
Lærer 38.738 15.543
Bh.Kl.Ledere 2.943 141
Skoleledere 1.862 2.000
Pensionister 12.697 8.288
Lærerstuderende 2.752 1.413
Andre særlige medlemmer 448 248

Medlemmer i alt: 87.073 personer.

Hvordan kan du ud fra disse tal påstå at DLF står stærkere økonomisk set i forhold til medlemstallet!!!! (skrevet ti 29 mar kl 17.00)

Desuden fil jeg, at vide, at der allerede er lærer i 3F og at de gerne ville arbejde mere for vores faggruppe, hvis de fik flere medlemmer! Det er muligt, at denne påstand er varm luft, men hvad har vi at miste?

Niels, jeg skal lige forstå dig rigtigt:

"Tillad mig i øvrigt at pege på den kendsgerning, at uden det forkætrede arbejdstidsbilag havde I ikke haft nogen aftale om loft 26 lektioner om ugen i Ballerup."

Anfører du, at bilag 4 til OK15 er årsagen til, at vores lokalaftale indeholder et undervisningsmaksimum?

Jeg anfører, at Ballerup kommune næppe ville have indgået nogen lokalaftale med jer, hvis bilag 4 ikke eksisterede og vi stod med en nøgen Lov 409 og den deraf affødte fatwa mod lokalaftaler, som KL-toppen havde fået besked fra regeringen om ikke at røre. Og hvis afskaffelse kostede Sine Sunesen en fyreseddel midt i forhandlingsforløbet.

(fik trykket send for hurtigt)

... Men det er jo ikke til at vide, hvad der ville være sket, hvis og hvis og hvis. Ballerup er nok noget nær det eneste sted på danmarkskortet, hvor man faktisk kunne forestille sig en lokalaftale af den art, som I har, uden bilag 4, det medgiver jeg. 62 kommuner har fået lokalaftaler, 16 af dem indebærer et loft over undervisningstimerne, og flere kommer til hele, tiden. Det var med garanti ikke sket uden bilag 4.

Nina, der mangler den afgørende oplysning, nemlig midler til rådighed for konflikt pr. medlem. Da KL lockoutede alle de DLF'ere, de kunne, løb det op i 42.000 medlemmer, så vidt jeg husker. Tjenestemænd, skoleledere, pensionister osv kunne de jo ikke lockoute. Til at køre konflikt for disse 42.000 have DLF i alt godt 2,2 mia i konfliktkassen. Det svarer til godt 52.000 kr. pr lockoutet medlem.

Hvis vi laver det samme regnestykke for 3F 290.000 medlemmer, og lad os så trække 20.000 ud som ikke kan lockoutes (aner ikke hvor mange der er af dem), altså 270.000, så skal 3F have en konfliktkasse på 52 mia. kr. for at være lige så økonomisk stærke som DLF. Men de havde i 2010, som er det seneste tal jeg lige kan finde, kun 'godt 2 mia', svarende til godt 7.500 pr. medlem eller en niendedel af DLF's medlemmer.

Når DLF har så stor en konfliktkasse, skyldes det en kongresbeslutning helt tilbage i tresserne om oprettelse af en 'særlig fond', finansieret ved kontingentet. Vi holdt op med at betale ind til den for en årrække siden fordi vi mente, at den var rigelig stor.

Det var medvirkende til den totale krigserklæring mod lærerne. Arbejdsgiverne vidste, at hvis de kunne få DLF ned med nakken, ville de have knækket hele fagbevægelsen. Alle de andre ville ryste af skræk for at få samme tur, fordi ingen af dem har vores styrke. Og arbejdsgiverne vidste, at de kunne køre os i sænk med en total lockout på 18 dage. Hvis vi altså vel at mærke ikke havde fundet på konfliktlånet i stedet for den fulde lønkompensation, som du ville have.

Det lykkedes dem ikke at knække os. Vi er tæt på samme styrke igen i 2018. Du skal se på det her i et helt arbejdslivs perspektiv. Lærerne har rigtigt meget at miste. Men mange af dem vil først opdage det, når det er for sent. Lad det ikke ske!

Niels, nu er det sådan, at vi i øjeblikket I Ballerup arbejder under en lokalaftale med et undervisningsmaksimum på 800 timer (den nyligt indgåede aftale gælder først fra det kommende skoleår). Og den blev forhandlet i foråret 2014 - altså længe inden nogen havde gjort sig forestillinger om Bilag 4. Jeg forventer ikke, at du skal kunne huske den slags, men jeg kan måske forvente, at du ikke udlægger noget som en sandhed, når det faktuelt forholder sig helt anderledes.

Det er enormt glædeligt, at der er bevægelse ude i kommunerne - og visse steder kan det klart henføres til bilag 4. Men det er jo rene gisninger, hvor vi havde stået uden bilag 4. Og jeg konstaterer, at der er meget langt hjem mange steder. I den seneste opgørelse, som jeg har set, taler vi heller om, at 16 lokalaftaler definerer et undervisningsmax - tallet er snarere 7-8 stykker. Et undervisningsmax er i øvrigt blot én måde at ressourcesikre og begrænse arbejdsbelastningen.

Jeg mener, at det er en ærlig sag at have foretaget den vurdering, at en konflikt var udsigtsløs, og at konsekvenserne var for ødelæggende. Omtalen af bilag 4's fortræffeligheder virker imidlertid nærmest komisk på mig. Hvad der er i øjeblikket fordrer bevægelsen har efter min bedste vurdering forsvindende lidt med bilag 4 at gøre. Forklaringen er ene og alene rekrutteringsproblemer, som er størst de steder, hvor arbejdsvilkårene er ringest.

Jeg har, svært ved at tro, at man ville lockoute samtlige områder indefor 3F, men samtlige områders midler, ville kunne hjælpe den enkelte gruppe, eller!

Kære Niels , jeg taler ikke om at bryde indgåede aftaler, men jeg taler om at organisere en kollektiv 'arbejd efter reglerne aktion'. Det er ikke noget den enkelte skole eller lærer skal stå alene med. Vi skal holde fast i, at nu er vi 'normaliseret', og laver arbejdet helt , som vi er påtvunget. Det kommer til at være besværligt for begge parter, men sender et signal. Jeg taler om at få italesat alle de lærere, som nu er i gang med at forberede sig gratis hjemme i alle weekender, tage på ekstra overnatninger og aftenarrangementer, fordi, det er synd for børnene. Det er populært hos børn og forældre. Det er det, men det er også ekstremt usolidarisk og helt igennem ødelæggende over for sinde kolleger , som kommer til at fremstå som idioter, fordi de modsætter sig gratis arbejde. Det gør mig simpelthen så vred. Det skal gøres upopulært at være så egoistisk og usolidarisk. Det skal simpelthen ikke være en muilghed. Det er en kampagne, som jeg mener, at foreningen kn og bør påtage sig.

Hørt hørt.

Morten, du kan have dine og jeg mine forestillinger om, hvordan det var gået, hvis og hvis og hvis. Det er en ufrugtbar diskussion. Men du har selvfølgelig ret hvad angår Ballerupforholdene, som er ret enestående på landsplan. Også i, at rekrutteringsproblemerne spiller med, men det er nu mest på landsplan. Der er mig bekendt ikke meget, der tyder på, at rekrutteringsproblemer får enkeltkommuner til at bøje sig.

Jeg har lige præcis lysten til lige så meget konflikt som Nina, men jeg kender de faktiske forhold godt nok til at vide, at Niels Christian har ret.
Der burde indføres en regel om, at det offentlige ikke kan lockoute. Det er umuligt at vinde der.
Der hvor jeg ikke kan følge Nina er, at 3F ikke på ret mange områder har en modstander af den styrke, som vi har. Reelt kan vores arbejdsgiver jo fyre os alle og ansætte os til den halve løn, hvis de ville. Der er intet, vi kan gøre, og det fik de vist.
Vores håb ligger i det absurde. Vi skal gøre alt for at skabe en så god skole som muligt, men hvis den fejler, så styrker det vores arbejdsvilkår.
Min eneste trøst i disse tider er, at ingen magter at kontrollere mig i klasselokalet, så der kan jeg da bedrive undervisning på nogle præmisser, som jeg kan få til at fungere, også selv om jeg ikke føler, at jeg helt gør det så godt, som jeg kunne.
Men kan jeg læne mig tilbage og vente på, det går over? Hvad kan jeg aktivt gøre for at gøre processen hurtigere ud over at modarbejde mig selv? Min største frygt i det her er, at intet af det, der er sket siden 2013 har nogen som helst effekt på hverken lærere eller elever, og vi derfor bare har fået en 'new normal'.
Hvis vi ikke kan gøre andet, så kan vi gøre opmærksom på vores utilfredshed, og det må være målet for vores fagforening konstant at bearbejde modstanderne på det punkt, så de bliver møre i sådan en grad, at de igen vil samarbejde. Jeg kan i hvert fald ikke holde til at modarbejde mig selv for at ødelægge reformen og heller ikke holde til at være nedgjort i den grad, som vi blev i 2013. Det er jo ikke gået over endnu, når vi ikke har fået en aftale, der gør op med overgrebet.
Når vi konstant debatterer og påvirker forskere, eksperter og politikere via vores fagblad og andre medier, så gør vi det, som vi skal gøre. Det må være et indsatsområde. Og det er endda langt fra sikkert, at det er noget, som fagforeningen i sig selv skal stå for, for det er groet nedefra. Vi er mange, der har noget på hjerte fra vores hverdag. Både positivt og negativt. Det kunne dog være en hjælp fra foreningen, hvis de yderligere aktivt end nu søgte at gøre opmærksom på vores fagblad og dets debatører, eller skabe andre fora, så alle skolepolitikere, forskere, eksperter osv. var aktive læsere og evt. debatører her på siden eller på Facebook.

Nina, jeg forstår ikke hvad du mener, men selvfølgelig er en total lockout af alle 3F'ere nærmest utænkelig. Det mente vi imidlertid også om DLF-medlemmerne i 2013. Og når du dømmer DLFs politik i 2013, må du nødvendigvis tage afsæt i det, der rent faktisk skete. Enhver anden fagforening havde formentlig klaret den situation DÅRLIGERE end DLF, det er sandheden. Og 3f var altså gået fallit på en uge eller mindre.

A Christensen, DLF KAN ikke stille sig i spidsen for en organiseret arbejd-efter-reglerne-aktion uden at blive slæbt i arbejdsretten og derefter ruineret af bøder. Sådan er spillereglerne, uanset hvad vi mener.

Aftenarrangementer lejrskoler osv. er opgaver, som ledelsen kan pålægge lærerne, og hvis de nægter at udføre dem, er det arbejdsvægring/ potentielt fyringsgrund.

Personligt ville jeg ønske, at lærerne kunne blive enige om at køre efter reglerne, men de er simpelthen indbyrdes vildt uenige om det her, og hvis DLF nu blæste på det hele og bare kørte på med at organisere det, ville det med garanti i løbet af kort tid splitte foreningen og det enkelte lærerværelse lige ned gennem midten. Det værste er, at mange lærere laver alt det der ekstraarbejde uden at fortælle det til nogen overhovedet, så det bliver helt usynligt. Men de føler ikke, at de kan overleve uden at gøre arbejdet og de vil ikke pådrage sig kollegernes vrede. Det er bare rigtig svært, det her.

Vores problem er i virkeligheden, at vi har for meget. Hvor mange ville gå tilbage til arbejdet, hvis vi fik halveret vores løn Henning Nielsen?

De ting vi burde gøre, lægge vægt på, skulle ikke være for vores skyld, men for elevernes. Vores argumenter burde heletide bunde ud i, hvad der er godt, rimeligt og fornuftigt overfor vores elever.

Folk udenfor vores verden (selv pædagogerne) giver ikke en hujende fis for vores klynkerier, hvis det er os det handler om!

Som tidligere nævnt er min mand ikke lærer, han er ufaglært smed, (det er de færreste steder man kan være fultidsbrandmand) han er 41 år opereret i begge skuldre, (voldsom slidegigt i den ene) han får en løn, der er langt lavere end jeg og har også en frygtelig ringe pensionsordning til sammenligning. Folk som han og dem er der faktisk langt flere af end os, de er da bedøvende ligeglade med, om vi skal arbejde 2 timer mere eller ej for vores fyrstelige løn.

Det er dog de færreste, der er ligeglade med deres børn......

Netop, Nina, enig, men her løber DLF ustandselig ind i problemer med medlemmer, der ikke gider høre deres fagforening præke om den gode skole for børnenes skyld, men vil have en traditionel betonforening, der kæmper for løn- og arbejdsvilkår og nix weiter.

Henning, din analyse svarer ret nøje til DLF's. Det er i den offentlige opinion, kampen skal tages. Derfor arbejder DLF mere og mere med kommunikationsstrategier. Foreningen fodrer konstant medierne med 'historier' og rigtigt meget lykkes her, men uden at foreningen kan tage æren for det . Det ligger i sagens natur, at det er andre end os selv, der skal fortælle vores historier, ellers virker de jo ikke. Så er det jo bare lærernes fagforening igen osv... Det er en pædagogisk opgave for foreningen at få medlemmerne til at forstå, at sådan må det være. DLF er rent faktisk den fagforening, der når længst ud i offentligheden. Vores formand er den højst rangerende fagforeningsformand på den årlige liste over indflydelsesrige meningsdannere.

DLF er for to år siden gået i gang med at uddanne et korps af meningsdannere. Menige lærere, der bruger et par weekender på at blive oplært i skriftlig kommunikation i medierne.Man kan melde sig til via regelmæssige opslag. Det anses for en stor succes. For det er det, vi lærere kan bedre end vores modpart: Tale ind i offentligheden med den legitimitet, det giver at komme fra gulvet. Så skriv, skriv, skriv !

Niels Christian Sauer hvis det var en stikpille, må/ vil jeg blot erklære at jeg er totalt uimodtagelig overfor stikpiller. :) I debatten er det altid ordlyden der er vigtig..... et godt skoleliv for eleverne, burde helt automatisk give os bedre arbejdsforhold, dette dog uden vi behøver sige mig mig mig. En traditionel betonforening følger vel også udviklingen og de vinde medlemmerne rider på.

Nina, det var på ingen måde en stikpille, men DLF står i et dilemma, hvor foreningen bliver skældt af den ene gruppe, hvis den gør det ene, og af den anden gruppe hvis den gør det andet. Hvad gør vi ved det?