Kære Morten
Jeg er helt enig i at det er yderst mærkværdigt hvordan sammenligningen med det tredje rige ikke har påkaldt sig kommentarer hos anmeldere og andre der har læst bogen - herunder redaktøren.

Det er en banalisering af en ondskabsfuld ideologi og et rædselsfuldt regime som jeg ikke synes hører nogen steder hjemme.

Er det muligt at få citatet fremlagt?

Nu har jeg ikke læst Keld Skovmands bog endnu, men jeg antager, at han taler om en ideologi, som er kommet for langt ud.

Jeg står med sådan en følelse, nemlig er et eller andet behov for kontrol og styring har fået skaberne af FFM og LMSU til at tabe hovedet og gå derhen, hvor de lærere, der skal udføre opgaven, ikke kunne følge med.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvad det er, I har lavet, som I synes, at jeg skal sætte mig ind i...

Hver gang jeg prøver, så ender jeg i en eller anden blindgyde, som hovedsageligt består af et af to onder:
1. målene hænger ikke sammen med undervisningens indhold.
2. undervisningens indhold fører ikke hen til målene.

Det betyder, at jeg enten skal arbejde med et voldsomt abstraktionsniveau, hvor eleverne ikke kan være med, fordi jeg konstant må ændre målene i forhold til, hvor undervisningen går hen.
Eller jeg må konstant ændre undervisningens indhold i forhold til at nå målene, hvilket kræver absolut overblik over stoffet i alle tilgængelige materialer.

Når så jeg er i den situation, at jeg lige er gået nogle undervisningslektioner pr. uge op, samtidig med at jeg skal få et voldsomt kompliceret system til at gå op, så ender jeg med, at jeg må forkaste et af to: Systemtilpasning eller forberedelse.
Enten dropper jeg at sætte mig ind i systemet for at nå at være forberedt.
Eller sætter jeg mig ind i systemet og dropper at være forberedt.

Men nu kan du jo svare mig: Hvad er det, som er forenklet i de nye mål? Og hvad var det de gamle manglede, siden de skulle forenkles?

Det er jeg ked af at høre. Jeg håber humoren holder :-)

Jeg er lidt i tvivl om hvilken sammenligning med nazismen det er du føler dig personligt ramt af.

På side 27-30, som du henviser til, viser Skovmand, med henvisning til Orwell, hvordan der i forbindelse med FFM etableres et nysprog der tømmer de oprindelige begreber for deres indhold og udskifter centrale begreber med nye. Han henviser også til, over hvad der vel svarer til en halv side, at Klemperer i sin tid har lavet analyser af nazisternes nysprog (Det Tredje Riges sprog), og Skovmand angiver at han er inspireret af Klemperers analysemetoder i sin egen analyse af det "lærings-nysprog", der etableres i forbindelse med tilblivelsen af FFM.

Det kan næsten ikke være det, der opfattes som en sammenligning med nazismen? Eller hvad?

Kære Niels Jakob
Jo lige netop. Jeg blev frygtelig sur og ked af det da jeg læste det. Du må sådan set gerne synes jeg er både nærtagende og dum, men referencer til Nazisme er nogen sataner i debatter.
Og jotak humoren hjælper faktisk indtil videre (prøv - det er sjovt! - man må også gerne selv blive til noget andet end man er - eller nogen andre, det behøver ikke være Keld).
Kære Marina
jeg har ikke lige bogen - men du har selvfølgelig ret, fakta må på bordet.
mvh Morten

Nazikortet er på alle måder grimt og særdeles ubehageligt at få stukket i næsen. Derfor er det tæt på diskvalificerende for den, der gør det, medmindre det kan dokumenteres at være på sin plads. En anklage om brug af nazikortet bør derfor ikke have lov til bare at hænge udokumenteret i luften. Misfeldt (og Bundsgaard, der vel sådan set breder Misfeldts anklage ud til at gælde alle 'anmelderne og andre') må påvise, at det faktisk er det, Skovmand har gjort. Har han rent faktisk udtrykkeligt sammenlignet FFM med nazisme, eller har han blot ladet sig inspirere af Klemperers metoder til analyse af politisk spin, in casu nazismens? Så lad os få svesken på disken!

Her er to sider.
https://sky.bundsgaard.net/index.php/s/c5SyLOPghR57Jz0

et par bemærkninger som jeg synes er vigtige

1. Til alle der gider læse med: Keld siger jo ikke at jeg er nazist – det må der ikke herske tvivl om. Han siger heller ikke at FFM er nazi-propaganda. Han drager nogle paralleller som han måske synes er lidt sjove og gå til kanten agtige. Og de paralleller har så fået mig helt fra koncepterne. Læs det Jeppe har lagt op – det er ret selvforklarende.
2. Og en ting til: jeg er selv blevet overrasket over hvor gal og trist jeg blev over at læse de par sider som Jeppe har lagt op. Når jeg beskriver ovestående som en form for selvhjælp for åben skærm er det 100% sandt. Man må som jeg skrev til Niels Jacob gerne synes at jeg er dum og sart. Men så ved i det! og husk der kan være andre dumsarte mennesker derude.
3. Mest til Sauer: Jeg har ikke haft til intention at diskvalificere Keld fra debatten – det synes jeg ikke vi skal. Men vi skal alle sammen stramme os an så vi har en samtale med hindanden om skolen – stop det blodrus og lad os snakke om tingene. Keld har et bidrag. Mit lidt tåbelige humorforsøg handler egentlig også om at slå en streg over det pjat så vi kan komme videre.
4. til Henning – åh du pirrer min dårlige samvittighed, jeg forstår din frustration. Klokken er mange og det er svært at svare på det du spørger om på en ordentlig måde. Lad nu være med at tage det for nysproglig ugennemtrængelighed – men jeg skal prøve på at sove. Jeg vil meget gerne tænke over en ordentlig måde at komme tilbage på den der, altså der er jo et hav af vejledninger osv. men alligevel.

Ja, det er ubehagelig læsning. Jeg kan forestille mig at det så meget desto mere må være ubehageligt, at opdage man ifølge Kelds bog har været med i noget, som på nogle områder har træk der minder om Nazitiden og Orwells nysprogsdystopi.

Men bemærk lige konteksten - hans referencer har med den overordnede ideolog og tilgang at gøre. Fra "Demokrati som livsform" til "Læring som livsform", på ændringen i sprogbruget og på den læringsmålstyrede undervisning. Han bruger analytiske greb inspireret af Kemperer.

Jeg ser ikke en direkte henvisning til at Fælles Forenklede Mål, og at dem som stod for dem har "nazistiske tilbøjeligheder" eller lignende.

Men Fælles Forenklede Mål er en del af helheden, og som sådan en del af den omvæltning vi ser på skoleområdet, ja hele uddannelsesområdet. At opdage, at man mere eller mindre indirekte anklages for at deltage i noget sådant, er naturligvis ubehageligt. For man har jo blot ydet sit bidrag indenfor sit område, ikke?

Må jeg lige spørge (for jeg kender ikke til selve processen):

Da Fælles Forenklede Mål skulle udarbejdes:

- Hvilke pædagogiske, dannelsesmæssige, didaktiske overvejelser lå til grund for måden, som Forenklede Fælles Mål blev udarbejdet på?
- Hvem eller hvad definerede hvilken ramme og retningslinjer der skulle arbejdes efter? (jeg formoder ikke, I havde frie hænder?)
- Kunne I fuldt ud tilslutte jer tankesættet bag anvendelsen af, opbygningen af, og læringsynet bag Fælles Forenklede Mål? (fokus på kompetencer, viden og færdigheder)?
- Havde I dengang, og har I nu gjort jer tanker om den kritik der har rejst sig i forhold til processen i forhold til demokrati, forankring i formålsparagraf, pædagogik, dannelse, forskning og videnskabelighed?

Keld Skovmands bog er en fremragende - og første samlede - fremstilling af processen med skolereformen og FFM, fra det første politiske enighedspapir til lovgivning og udarbejdelse af FFM, med fragmenter af historiske tilbageblik.
Henvisningen til Klempere og Orwell er for mig gode eksempler på, hvad det er, nysprog gør ved os og den substans, vi beskæftiger os med.
Jeg tror vi alle forundres over, hvorfor vi i den grad er havnet i muddergrøften med skolereformen og netop her, leverer Keld Skovmand analyse efter analyse. Keld Skovmand får samlet rigtig mange af de kritikpunkter, der løbende har været fremført i debatten og det virker overvældende, når disse mange delelementer samles i en bog. Men det forklarer, hvorfor reformen og FFM ikke altid giver mening derude på skolerne,
Jeg har ikke forudsætninger for at vurdere, hvor Keld Skovmand i detaljerne måske tager fejl, men jeg glæder mig til at læse jeres modspil og svar på den kritik, der naturligvis ligger i bogen.
Det er for vigtig en bog og sag til at feje af banen med påstand om nazikortet.

Jeg synes ikke du er sart. Jeg synes blot du læser noget ind i teksten som slet ikke er der. Så vidt jeg kan se på Jeppes kommentar og marginnote gør han det samme.

Keld Skovmand analyserer i bogen det læringssprog der knytter sig til reform og FFM. Han kalder det NLS (Nyt Lærings Sprog (insp. af Biesta)). Han viser at Orwell og Klemperer tidligere har arbejdet med begrebet nysprog, og fortæller at han er inspireret af dem i sin analyse. Man kan jo læse de to sider Jeppe har lagt op, og få syn for sagen.

Hvordan det kan blive til, at Skovmand sammenligner FFM med nazisme, og til en overskrift som den du har givet indlægget her, det forstår jeg simpelthen ikke. Jeg tror faktisk, med al respekt, at jeg synes Keld Skovmand har mere grund til at føle sig påduttet noget ubehageligt, end du selv.

Jeppe; vil du ikke forklare hvori banaliseringen af den ondskabsfulde ideologi ligger? Der er jo ikke rigtig nogen sammenligning med nazismen nogen steder - kun en henvisning til, at Klemperer analyserede nazisternes nysprog?

Og ja, når det er sagt, så er jeg helt enig med Jørgen Schirmer Nielsen herover: Lad os komme på sporet, og lad os få kvalificerede, saglige modsvar til analyserne og pointerne i Keld Skovmands fine bog.

Mvh
Niels Jakob

På side 30 skriver Keld: "Tilsyneladende kan undervisningen i folkeskolen kun have ét rationale." Det er for mig det helt centrale budskab i bogen, at vi i tiden har en tendens til at reducere vores sprog om skolen og undervisning med fare for at vi mister et bredt udblik i verden. Her ligger kobblingen til Klemperer og Orwell. Jeg er opvokset i Tyskland med en bedstefar som var nazist. Jeg har hele min barndom og ungdom måtte forholde mig til nazismen og dens barabari. Stadig idag kan jeg møde smånazistiske udtryk af danske kollegaer. Kelds analogi har intet med det at gøre. Han gør opmærksom på at et reduceret sprog "også" kan være vejen ind i totalitet og nazisme. Om målstyret undervisning nu fører ind i det spor, det må man diskutere med Keld. Jeg er ikke overbevist. Men jeg deler den bekymring, at uddannelsessproget omkring skolen er enorm fattig.

Er det her ikke bare en gentagelse af "god tone" debatten?
Det er lidt trist at man nu også kan udsættes for en Anti-Godwin Fatwa.
I sidste ende er det ret irrelevant, indholdet i kritikken er aldeles gyldigt og det er relativt belejligt at blive ramt af tonen hvis man ikke vil forholde sig til indholdet.

Fraværet af pædagogiske drøftelser blandt lærere, ledernes afkobling fra kerneopgaven og styring fra steder, hvor den pædagogiske kontrol er ikke-eksisterende.
Sådan ser jeg den seneste udvikling, og det er sgu fascisme!
Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har diskuteret pædagogik på et lærerværelse. Det er som om det er gudgivet hvordan tingene skal være, så det behøves vi ikke forholde os til lokalt. Pædagogisk råd er nedlagt.
Lederne har travlt med at udvikle forretningen, men har ikke skid skabt begreb om, hvad der reelt foregår i klasselokalerne. Her er ingen sparring at hente på det faglige niveau.
Og topstyringen er total, når jeg ikke engang kan sætte navn på dem, der træffer beslutninger, der har vidtrækkende konsekvenser for min tilgang til den enkelte elev. Jeg kan ikke engang spørge ind til indholdet eller baggrunden for beslutningerne.
Nogle bliver nødt til at fralægge sig kontrollen, så vi andre kan navigere, sådan som vi kan få det til at fungere lokalt.
Det er i mine øjne tilsnigende totalitært at gøre mig ansvarlig for læring og FFM via LMSU er at fortælle mig, at jeg ikke skal tænke selv, men bare udføre ordrer.
Indtil man kan komme ind i mit klasselokale og styre mig derinde, så kommer jeg ikke til at gøre det. Jeg vil ikke, jeg er uenig. Jeg har desværre ingen at diskutere det med. Jeg frygter at læringsportalerne vil fratage mig endnu mere af min autonomi, nu skal jeg nemlig for alvor styres af centrale læreplaner.
Havde det ikke været for den øgede undervisningsmængde, så havde vi nok ladet det her dø i stilhed, for I har tabt os, vi er ikke med.

Kære Niels Jacob
det der nazi halløj er jo helt ustyrligt. Undskyld Keld hvis jeg har trådt dig over tæerne – du har min fulde empati. Her er en ny version af min leg fordi vi må holde lidt afstand. Jeg håber du kan lide den. Den hedder: ”Hvis forenklede fælles mål er den eneste sandhed så er … ” og skulle du sidde og være irriteret på mig så start med Mahatma Ghandi, Umberto Eco og Captain America.

Kære Alexander og Christian. I har jo sikkert ret. Mit problem er bare at jeg ikke kan se indholdet og pointerne for de formmæssige paralleller. Jeg mener det er gift for samtalen for man bliver nemlig stum og dum. Så kan i pege fingre – morten er stum og dum – og så kan jeg komme rigtigt vredt tilbage når jeg har taget mig sammen i ugevis og delt urimelige skideballer ud til højre og venstre undervejs.

Kære Annette
her er kommissoriet for mastergruppens arbejde. jeg kunne ikke finde en pdf på nettet, denne version er fra min indbakke.


5. april 2013



Kommissorium for forenkling af Fælles Mål
Det fremgår af regeringens folkeskoleudspil »Gør en god skole bedre – et fagligt løft af folkeskolen«, at regeringen foreslår, at ”Fælles Mål” for dansk og matematik forenkles inden udgangen af 2013 med henblik på, at de bedre kan anvendes af lærerne i undervisningen, og at det bliver tydeligt for lærere, ledere, forældre og elever, hvad det forventes, at den enkelte elev kan på hvert klassetrin. Med udgangspunkt i erfaringerne fra ændring af Fælles Mål for dansk og matematik vil Fælles Mål for resten af fagrækken ligeledes blive forenklet og væsentligt reduceret inden skolestart 2014.

Formål
En række evalueringer og undersøgelser har de senere år peget på, at Fælles Mål ikke skaber en fælles forståelse af, hvilket udbytte eleverne skal have af undervisningen, og ikke understøtter lærerne i at sætte mål for undervisningen. Blandt andet peger EVA’s evaluering af lærernes brug af Fælles Mål (2012) på, at lærerne ikke anvender Fælles Mål til at sætte mål for deres undervisning, fordi:
• Fælles Mål er svære at bruge og er utydelige,
• lærerne ikke kender Fælles Mål,
• lærerne er i tvivl om deres status,
• lærerne ikke er tilstrækkeligt fagligt velfunderede i at arbejde med mål og fx forveksler mål med emner,
• lærerne opfatter bindende Fælles Mål for undervisningen som en uhensigtsmæssig indblanding i deres arbejde.

Der igangsættes på baggrund heraf et arbejde med det formål at forenkle og reducere Fælles Mål. Der skal sikres mål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum og understøtter lærerens arbejde med målstyret undervisning. Herudover skal forenklede Fælles Mål understøtte Ministeriet for Børn og Undervisning og kommunernes kvalitetsudvikling af folkeskolen med henblik på at styrke elevernes læring.

Forenklingen af Fælles Mål skal medføre, at:
• Målene understøtter lærernes daglige arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen.
• Ledere, forældre og elever forstår målene godt nok til at være aktive medspillere i forhold til elevernes læring.
• Omfanget og antallet af Fælles Mål reduceres og forenkles væsentligt.
• Der sikres sammenhæng til dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner og til ungdomsuddannelsernes faglige mål med henblik på at sikre den bedst mulige faglige sammenhæng og overgang til både de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne.
• Målene i højere grad understøtter arbejdsformer for fremtidens folkeskole, herunder varieret undervisning og anvendelse af alternative læringsmiljøer, praksis- og handlingsorienteret undervisning og øget brug af it-baseret undervisning.
• Målene digitaliseres og understøttes via vejledninger og værktøjer fx med konkrete eksempler på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges.

Forenklingsarbejdet skal inddrage ekspertviden om arbejde med mål og målstyring og skal endvidere inddrage internationale erfaringer med curriculum, indholds- og målstyring på grundskoleniveau med fokus på elevernes læring. I arbejdet med forenkling af Fælles Mål skal indgå, at faget hjemkundskab ændres til madkundskab, og at fagene håndarbejde og sløjd erstattes af et nyt fag, håndværk og design. Desuden skal forenklingen ses i sammenhæng med arbejdet med digitale læringsmål i regi af projektet It i folkeskolen.

For at sikre enkelthed og ensartethed på tværs af fagene udarbejdes indledningsvis en master for udformningen af de fremtidige Fælles Mål. Masteren skal fungere som en skabelon for, hvordan målbeskrivelsen skal udformes i de enkelte fag. Masteren skal indeholde måltypologi og struktur, antal og omfang af mål i de enkelte fag, hvilket læringsudbytte der knytter sig til de enkelte fag, og hvilke mål som skal integreres i alle fag, herunder fx it-kompetencer og elevernes alsidige udvikling. Der skal endvidere tages stilling til, om Fælles Mål skal justeres fra at være mål for undervisning til at være mål for læring, samt om der er mål for fag og obligatoriske emner, som kan forenkles eller integreres, ligesom den nuværende opbygning i trin- og slutmål, kanonlister, læseplan og undervisningsvejledning skal overvejes. Masteren skal ligeledes indeholde angivelse af sideomfanget for Fælles Mål for fag og emner. Sideomfanget skal blandt andet tage hensyn til opbygningen af de forenklede mål, hvor mange klassetrin faget omfatter samt fagets indhold og vejledende timetal. Der stiles efter en ramme på op til 15 sider for Fælles Mål for de større fag og op til 10 sider for de mindre fag og emner.
Tidsplan
Arbejdet med forenkling af Fælles Mål for dansk og matematik færdiggøres inden udgangen af 2013, mens arbejdet med forenkling af Fælles Mål for resten af fagrækken færdiggøres inden skolestart 2014. Folkeskoleforligskredsen orienteres om arbejdet på næste forligskredsmøde. Masteren forelægges ØU juni 2013 og forelægges herefter for folkeskoleforligskredsen.

Organisering
Der nedsættes en mastergruppe bestående af eksperter og praktikere, herunder fra professionshøjskolerne, samt medarbejdere fra Ministeriet for Børn og Undervisning (afdelingschefen for Afdelingen for Børn og Grundskole er formand), som får ansvaret for at udarbejde masteren og efterfølgende at tage stilling til principielle spørgsmål i forhold til udarbejdelsen af Fælles Mål for de enkelte fag. Udformningen af de konkrete Fælles Mål i de enkelte fag vil blive organiseret, så både faglige eksperter, praktikere og fagkonsulenter inddrages.

Endeligt nedsættes der en referencegruppe med deltagelse af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, KL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skole og Forældre, Danske Skoleelever og Ministeriet for Børn og Undervisning (formand). Referencegruppen høres over udarbejdelsen af masteren samt de endelige mål og orienteres i øvrigt undervejs i arbejdet, jf. bilag for uddybning af organiseringen.

Økonomi
Der er afsat 8 mio. kr. i 2013 samt 7 mio. kr. i 2014 til forenkling af Fælles Mål, som afholdes af de midler, der i regeringens udspil til en reform af folkeskolen er foreslået afsat til ressourcecenter for folkeskolen.

Så er der en problematik hvori FFM indgår.
Det er ikke nyt at der debatteres et skred i demokratiet i forbindelse med folkeskolereformen, FFM etc.

Et eksempel vi i foreningen selv har skrevet:

http://www.folkeskolen.dk/571622/demokratiet-i-folkeskolen-er-i-frit-fald

Nu har jeg læst Orwell, og en smule Klemperer - men ikke Keld Skovmands bog udover de to sider, der er lagt op som klip.
Fra første gang, jeg læste "1984", har jeg været fascineret af hans nysprog - jeg mener i den grad, at det siger noget væsentligt om magt og totalitære forsøg på at bevare den. Det samme gør Klemperer. Begge har givet os et væsentligt værktøj til at vurdere sproglige diskurser - og en alvorlig advarsel.
Må disse analyser så ikke bruges på noget, der endnu ikke er kommet så langt ud, at det kan kaldes totalitært?
Må man ikke bruge analogien til nysprog til at forklare, hvorfor man synes, vi er på vej mod noget farligt?
Jeg har i de sidste år, mens jeg endnu praktiserede som lærer, flere gange fået tanker til Orwell, når jeg sad og hørte på konsulenter - for det var jo netop vores pædagogiske sprog, der blev lavet om, så det blev umuligt at sige noget af det, man ellers så som væsentligt i undervisningen - faktisk måtte vi jo slet ikke bruge ordet undervisning ... eller lytte - eller gribes - eller ...
Hvis der ikke er andre og værre henvisninger end de, der fremgår af de fotograferede sider, mener jeg ikke, at det er OK at sige, at nazikortet er trukket. Er det aldeles forbudt at vise hen til en analyse af, hvad der dengang gik galt?
Hvis Klemperer ikke må bruges her - hvor så?
Jeg kan da i og for sig godt forstå, hvis man ikke bryder sig om, at ens pædagogiske arbejde betegnes som nysprog - men ´hvis man er med til en regulær omvæltning af hele måden at holde skole på for den opvoksende ungdom, har man så ret til at være så sart?¨
Det er nødvendigt at forholde sig til de ord, der bliver brugt og måden, de bliver brugt på - og her må man have lov til at henvise til relevante analyser.
jeg har siddet i den modtagende ende af den kampagne, der har kørt for at ændre lærerne - og ja, jeg synes, du er noget sart. Især i betragtning af, hvad jeg har måttet modtage, når jeg har forsøgt at tale imod det, jeg syntes (og stadig synes) er forringelser.

Ak ja, de kære professorer i dag. Man behøver åbenbart ikke vide, hvad man taler om for at føre sig frem... Sjovt nok var det også et kendetegn ved professorerne i nazitiden: De bøjede sig ind imod radikal kritik og optog mere eller mindre nazismens ideologi og/eller forsvarede nazismens ideologi af 'praktiske grunde'.

Men hvad var/er nazisme?

Jeg har skrevet en tekst om disse ting, der i et stykke tid har været klassificeret som mest anbefalede tekst på Kommunikationsforum. Her et par citater med nogle af de væsentlige pointer:

"Vores kollektive behov for hinandens fornuft og anstændighed
En helt fundamental lære fra Det Tredje Rige handler netop om, hvad der sker, når et samfund lader fornuften ryge og lader nogle relativt få ekstremistiske politikere styre tingene på uretfærdig og urimelig vis."

"Vi er ved at lade umoralske politikere og elendige medier med inkompetente og uansvarlige journalister ødelægge vores samfund. Ligesom tyskerne engang lod en gal og målrettet nazistisk minoritet med en stærk propagandamaskine køre landet i en afsindig retning. Den mest kritiske pointe er lige så himmelråbende oplagt som den er subtil, nemlig at den stadig mere socialt uretfærdige, diskrimerende og menneskefjendsk politik ender med at infiltrere hele samfundet og gå ud over alle. Det bliver stadig vanskeligere at ændre politikken tilbage i en fornuftig retning. Den pointe er mest berømt formuleret af den vise moralske præst Niemüller, som Gestapo arresterede i 1937 og sendte i koncentrationslejr i 1938:"

"Den norske filosof Harald Ofstadt når i et omfattende seriøst studie frem til, at kernen i den nazistiske filosofi er en udbredt 'foragt for svaghed'. Hans pointe er, at der er tale om en filosofi, der findes i et vist omfang i alle samfund, og som derfor altid vil kunne brede sig og ende med at dominere. I nazismens filosofi må enhver ide om menneskelig lighed undertrykkes. Ligesom fx både kristendommens lære og socialismens tankegang blev undertrykt i nazitiden. Det er logisk, da de står fast på, at alle mennesker er lige meget værd. I øvrigt det samme stoiske princip som var afgørende for the founding fathers af den amerikanske forfatning samt for Jesus og Sokrates.

Her kommer vi til en yderligere aktuel magtfuld pointe, som George Orwell blev berømt på at udbrede, nemlig at ord kan bruges til at manipulere hele befolkninger med. Nazisterne kunne simpelthen (efterhånden) vende ordene på hovedet, så de betød det stik modsatte og havde stik modsat effekt og slippe afsted med det. Det var som bekendt i den forbindelse, at filologen Klemperer udtalte, at ord er giftige. Hvis man vil bekæmpe nazismen, er man nødt til at tage ord dybt alvorlige og sørge for, at de er sande. Både ens egne og andres.

Der er i allerhøjested grad tale om en aktuel pointe med både ord, moral og kristendom."

Link her: http://www.kommunikationsforum.dk/lars-jorgensen/blog/neoliberalisme-nazisme-og-neodarwinisme

Måske er jeg bare dårligt opdraget? Afvisende? Halvdum? Eller noget endnu værre? I hvert fald må jeg oprigtigt rose mange af mine venlige – næsten giraffede – medbloggere i tråden her. Uden ironi konstaterer jeg, at jeg er misundelig. Og personligt må jeg have behov for en form for blogger-psykolog. Jeg rummer nemlig ikke antydning af imødekommenhed lige nu, men er rystet. Det professorale niveau i denne tråd er i mine øjne chokerende lavt, både med hensyn til det analytiske, det kommunikative, det oplyste (eller manglen på samme) og det etiske, ikke mindst. Faktisk mener jeg, at en offentlig undskyldning til Keld Skovmand ville være på sin plads. Med ’samme placering og typer’.

Når og hvis professor, og tidligere mastergruppe-medlem, Morten Misfeldt kommer til hægterne igen, så kunne tiden eventuelt være moden til koncentration om et af de helt afgørende spørgsmål: Hvor kommer læringsmålstyret undervisning fra, og hvor er den forventede dokumentation for, at det virker efter den intenst, annoncerede hensigt?

Jeg kan ikke huske om det var UVM eller EVA, der foretog evalueringen af de gamle "Fælles mål 2009"; men resultatet var, at lærerne* fandt de gamle fælles mål for abstrakte og svære at omsætte til konkret undervisning.
Hvorvidt at svaret på lærernes* indvendinger så er de Nye Forenklede Fælles Mål, melder historien ikke noget om – dog synes debatten herom at vise, at det er de næppe.
Min egen erfaring er, at de er centralistiske, bureaukratiske og svære at omsætte til noget brugbart i forhold til enkelte konkrete klassen og i den sammenhæng enkelte konkrete elever.

*Hvor mange lærere der er tale om, har jeg ikke kendskab til – jeg forstod det som at der var tale om det generelle indtryk qua undersøgelsen/ qua feedback fra lærerne.

Desuden skete der et skift fra de gamle mål til de nye forenklede mål fra der tidligere var fokus på UNDERVISNING (det læreren) til på læring (det eleven gør) – spøgsmålet er jo om disse "ting" kan adskilles på denne måde?

Der mangler en afklaring, af hvordan kommissoriet er gået fra deres oprindelige opdrag, til den metode og taksonomi, der ligger bag ved FFM, hvad er den teoretiske baggrund, hvem har 'opfundet' designet? Og ikke mindst, hvilken debat er der gået forud for, at man har valgt denne løsning. Jeg går ud fra, at dem som har været med til at skrive FFM, selvfølgelig forud har taget stilling til og vurderet selve designet. Som professor inden for et didaktisk fagområde, er man vel forpligtet på mere end blot at levere indhold? Jeg går stærkt ud fra, at man også har et videnskabsteoretisk udgangspunkt, som betyder, at man tager stilling til det man er med til at skabe. Så nogen må kunne besvare mit spørgsmål om, hvilke teoretiske overvejelser der ligger bag det valgte design.

Når man kigger på det oprindelige opdrag og det der er leveret, så må man sige, at opgaven ikke just er opfyldt...


"Målene understøtter lærernes daglige arbejde med planlægning,
gennemførelse og evaluering af undervisningen," egentlig tror jeg ikke lærerne føler FFM understøtter noget som helst.

"Ledere, forældre og elever forstår målene godt nok til at være
aktive medspillere i forhold til elevernes læring," - jeg ved ikke med lederne, men forældre og elever har svært ved at forstå indholdet i ganske mange af målene.

"Omfanget og antallet af Fælles Mål reduceres og forenkles
væsentligt", hvis vi tæller op, så er der absolut ikke sket en reduktion af antallet af mål.
"Der sikres sammenhæng til dagtilbuddagtilbuddenesenes pædagogiske
læreplaner og til ungdomsuddannelsernes faglige mål med henblik
på at sikre den bedst mulige faglige sammenhæng og overgang til
både de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne," - det er en igangværende proces, som muligvis lykkes (desværre).

"Målene i højere grad understøtter arbejdsformer for fremtidens
folkeskole, herunder varieret undervisning og anvendelse af
alternative læringslæringsmiljøermiljøer, praksis- og handlingshandlingsorienteretorienteret
undervisning og øget brug af it-baseret undervisning," muligvis findes der elementer af dette, nok især IT-baseret, men ikke i overvældende grad i de fag jeg har nærstuderet.

"Målene digitaliseres og understøttes via vejledninger og værktøjer
fx med konkrete eksempler på, hvordan undervisningen kan
tilrettelægges," EMU leverer dette, og det er her, man støder på den nye "læringsmåls-didaktik", som tilsyneladende er udviklet af UVMs hemmelige pædagogiske tænkere, der henvises i hvert fald ikke til nogle konkrete teoretikere eller andet godtfolk.

For mig at se, ser det ud som om man har bestilt en ting, men har fået leveret en anden. Man kan vælge, at beholde det man har fået leveret, men man kan også vælge at sende det fejlleverede tilbage, og kræve at man får det man har bestilt. Jeg er nok mest til det sidste...

Kære Niels Jakob, Anette, Jørgen, Niels Christian og Alexander: Jeg er glad for, at I både hver for sig og til sammen (af)læser både mig og de to professorer så præcist. Det er for mig et tegn på, at jeg formidlingsmæssigt favner bredt og i så henseende er lykkedes med min tekst. At min modtagerbevidsthed tilsyneladende ikke kan rumme to toneangivende professorer, må jeg til gengæld med beklagelse tage til efterretning.

Kære Jeppe: Synes du selv, at det er seriøst? Jeg synes, det ville klæde dig at forholde dig til de ganske mange spørgsmål, jeg stillede dig i en anden debattråd for små fire uger siden, i stedet for at støtte op om Mortens skingre og selvudstillende følelsesudbrud.

Kære Morten: Samtidig med at du undskylder dine udbryd, fastholder du din kritik og tilføjer både væmmelse og kvalme og finder mig nu tilmed tarvelig (jf. anden debattråd med din formelle undskyldning). Da jeg ikke kan forholde mig hverken til væmmelse eller kvalme, må jeg i stedet respondere på din kritik. Alt andet ville faktisk være tarveligt.

For det første skriver jeg ikke, at FFM er udtryk for nazistisk propaganda, og jeg sammenligner heller ikke FFM og LMSU med nazismen (tjek selv). Det er faktuelt forkert at hævde det. Faktisk nævner jeg slet ikke FFM på de sider, hvor jeg skriver om Klemperer. Jeg skelner i min bog ret konsekvent mellem FFM og LMSU, fordi jeg mener, at der er tale om to forskellige ting, der ikke nødvendigvis hænger sammen. Man kan således ikke udlede LMSU af FFM, og de personer, der skrev FFM, har naturligvis intet medansvar for formuleringen og lanceringen af LMSU. LMSU er et udtryk for ét (’vejledende’) syn på, hvorledes FFM bør omsættes til praksis. Det syn er i høj grad funderet i en læringsideologi, ligesom store dele af reformlitteraturen er det. Denne læringsideologi frembæres via et særligt sprog, et nyt læringssprog, som jeg forkorter NLS, ligesom Klemperer forkorter den latinske betegnelse for Det Tredje Riges Sprog LTI. Den læringsideologi kan man hverken udlede af det politiske aftaledokument eller af loven. Ideologien har således ikke nogen juridisk status og heller ikke nogen demokratisk legitimitet. Hvis der er politisk vilje til det, kan man trække LMSU og de vejledende tekster, begrebet forekommer i, tilbage med meget kort varsel, og man vil så stå tilbage med en bekendtgørelse, der er for kompleks, for omfattende og for uambitiøs, men disse problemer kan man måske vejlede sig ud af, skønt det bedste naturligvis vil være at lave en ny bekendtgørelse.

For det andet drager jeg ingen paralleller mellem LMSU og det nazistiske regime, den nazistiske ideologi eller nazismens forbrydelser mod menneskeheden. Det skyldes, at der ikke er nogen. Jeg ser derimod en sammenhæng mellem Klemperers analyse af LTI og mig egen analyse af NLS. Mit eksempel fra Klemperers bog er sammenkoblingen af heltemodighed og fanatisme, der indebærer, at man i den nazistiske tænkemåde og retorik til sidst ikke kunne være en helt uden at være fanatisk. Tilsvarende sker der i NLS en systematisk sammenkobling af ’læringsmålstyret’ og ’undervisning’, således at vi inden for rammen af denne meget magtfulde læringsmålsdiskurs næsten ikke kan sige ’undervisning’ uden også at sige ’læringsmålstyret’, hvilket både teoretisk og praktisk giver os et meget fattigt blik på, hvad undervisning er, hvad Alexander med rette har fremhævet som den måske mest centrale pointe i min bog. Den senest reviderede bekendtgørelse for læreruddannelsen er med sine 36 forekomster af LMSU et meget tydeligt eksempel på, hvor magtfuld og nærmest altomfattende læringsmålsdiskursen er. Det kunne være rart, om man kunne blive fri.

For det tredje er jeg meget forundret over, at du efter angiveligt at have læst hele min bog, kun har én reaktion, som handler om din væmmelse og kvalme over, at jeg et enkelt sted i en bog på 285 sider analytisk påpeger en sammenhæng mellem sproglige fænomener i Det Tredje Rige og den aktuelle læringsmålsdiskurs i Danmark. Klemperers analyse handler om manipulation med sprog, og jeg forstår ikke, at du ikke hæfter dig ved de mange eksempler på sprogmanipulation, jeg påpeger i reformlitteraturen. Udløser de ikke noget ubehag? Der er tale om en form for manipulation, som jeg finder uforenelig med god akademisk praksis, og som intet har at gøre i et demokratisk samfund. Et alvorligt eksempel er, at den styregruppe, du selv sad i, fuldstændigt har omdefineret de centrale begreber fra Dansk kvalifikationsramme for livslang læring uden at oplyse om det (s. 44ff i bogen). I hævder at hente jeres definitioner fra kvalifikationsrammen, men det er forkert, hvad enhver kan konstatere ved selv at se efter. Hvorfor har I ændret de gængse definitioner af begreberne ’viden’, ’kompetencer’ og ’færdigheder’? Er det noget, I har diskuteret I gruppen, eller er det noget, Andreas og/eller Jens har bragt ind i jeres arbejde? Er du enig i de nye definitioner? Hvem bærer ansvaret for denne begrebslige innovation? Og kan du oplyse, hvem der har bragt de falske definitioner ind i vejledningen i læringsmålstyret undervisning, hvor de optræder i en note bagerst i dokumentet uden henvisning til kilden, som er den master, du selv var med til at udarbejde? Se evt. selv efter i note 3 på side 47 i vejledningen, hvis det skulle have forbigået din opmærksomhed.

SU

Keld

Teksten kl 20:01
Jeg venter
lige så spændt på respons på denne meget interessante læsning. Tak. :)

Tak Jan. Jeg har analyseret en del undersøgelser fra EVA efterhånden og vil sige det sådan, at alle som møder referencer til sådanne undersøgelser bør underkaste dem en kritisk analyse i forhold til metode og kvalitet inden de tager konklusioner for gode varer.

Jeg kan samtidig huske, at der blev givet udtryk på en konference for nyligt af Jeanette Sjøberg, at indførslen af Fælles Mål 2009 ikke lykkedes, fordi lærerne dengang ikke fik den fornødne tid til at blive informeret om dem og tid til at anvende dem i undervisningen.

Mht. de andre ting du skriver, og de spørgsmål jeg stillede til professorerne, har jeg egne bud. Men de er ikke interessante her. Det mere interessante for mig vil være at høre professorernes egne refleksioner og stillingtagen til det arbejde de har leveret, hvilke grundantagelser det har hvilet på, og hvad konsekvenserne har været. Udgangspunktet er jo Mortens oplevelse af Kelds bog. Jeg kan forestille mig at Morten befinder sig i en proces, det bliver spændende at følge denne proces. Eller, forhåbentlig, med tanke på dette indlæg som "har åbnet ballet", får vi mulighed for at følge processen.

Det er virkeligt mærkeligt at diverse mennesker ikke kan læse Skovmands bog. Der står jo ikke det, de siger. Jo, nu har jeg læst bogen, Skovmand har ret. De forstår simpelthen ikke pointen i argumentationen. Det handler ikke om den selv, men om sproglige manipulationer, som er stærkt ubehagelige for en hel del mennesker for eksempel mig. Jeg venter også spændt på forklaringen af de nye definitioner af på viden, kvalifikationer og kompetencer. Tak for en uhyre vigtig debat.