Hvad vi ser her, er afmonteringen af lærerprofessionen, slet og ret. Væk er læreren som den stærke, empatiske rollemodel og den personlige profil, erstattet af en kombineret arbejdsleder og tilsynsførende bogholder for den enkelte elev i hver sit forløb. Skolen er en læreanstalt med kursusforløb. Læringsfællesskabet, klassen, som social ramme og fortolkningsfællesskab er reelt væk. Relationsarbejdet, som ifølge al forskning er en hovedhjørnesten i lærerarbejdet, er reduceret til hurtige staldtips og et skulderklap i forbifarten. Undervisningsdifferentieringen er blevet til elevdifferentiering i form af den enkelte elev individuelle progression. Den eksistentielle samtale er væk og det levende ord definitivt sat på museum sammen med folkeskolens brede formål og dannelsesprojekt.

Jeg skal ikke kunne udelukke, at denne jobprofil kan tiltrække folk til jobbet som 'læringsleder'. Men jeg kan med sikkerhed sige, at det bliver en helt anden mennesketype end den, der hidtil har valgt lærerarbejdet. Samt, at jeg personligt aldrig kunne drømme om at vælge det, hvis jeg var ung. Det lyder simpelthen for kedeligt.

Vi lever i en digitaliseret verden - en verden vi dagligt færdes i med vores digitaliserede relationer - både privat, fagligt, politisk m.m. -
Hvis der i relation til arbejdet med at være lærer i folkeskolen viser sig nogle utilsigtede konsekvenser omkr. brugen af MinUddannelse, må det være et krav fra de faglige organisationer at få løst/ændret dette!

Jeg tror faktisk godt, jeg kan leve med en læringsplatform, som ikke bestemmer indholdet af undervisningen, men kun tilrettelægger relationen til FFM.
Jeg kan til gengæld på ingen måde acceptere, at jeg skal bruge platformens indhold. Jeg har afprøvet med Gyldendals system, som jeg kan anvende i enkelte forløb, men som jeg ikke kan lade stå alene, og hvor eleverne dør i konformiteten, hvis det kun er det system, som anvendes.
Jeg tror, det bliver særdeles vigtigt for den enkelte lærer, at man tør stå ved sin faglighed og forkaste og vælge selv, hvis det er det, der skal til.
Jeg arbejder meget med i øjeblikket at få sagt til eleverne, at hvis de synes, de er dygtige, og jeg synes, de er dygtige, så kan ingen test eller andet, som viser noget andet reelt bruges til noget. Det synspunkt vil jeg fastholde uanset, hvad NT eller læringsplatformen fortæller mig.

Er undervisningen i den danske folkeskole forfaldet til behaviorisme?

Jeg kan til nød acceptere en lille smiley i en logbog, og et par opmuntringer hist og pist, men stjerne/medalje-uddeling! Troede vi var gået væk fra den slags for mange år siden, specielt til 9. klasseselever:

»Hvis læreren mener, at vi godt kan målene, så markerer de med en stjerne, og så føles det som en sejr. Vi får også en medalje. Det er lidt ligesom likes på Facebook«, forklarer Ida Lindevang, mens fingrene danser let hen over tastaturet for at vise, hvordan den attraktive virtuelle medalje med bånd og guld ser ud.

Jeg tænker, at platformen kan kobles sammen med et par elektroder i hjernen på børnene, der kan give små stød, når de taster forkert, eller små skud endorfin, hvis de gætter rigtigt. Det bliver en dejlig skole, vi får, hvor læreren kan programmere eleverne til at krydse opgaver af foran en skærm hele dagen, før de går hjem og sidder foran en skærm resten af dagen og høster likes. Måske kan det en dag styres direkte fra Undervisningsministeriet?

Det er programmeret undervisning og behaviorisme på EPO, som jeg ser det - og i øvrigt didaktisk og pædagogisk dødssygt.

Mine største succeser i min undervisning de seneste år har været at koble eleverne fra PC'en og lade dem læse, samarbejde, samtale, bevæge sig og bruge deres hænder.

Brugerportalsinitiativet vedrører ikke kun læringsmål. Der er mange bolde i luften, som man ikke bare skal gribe uden at kaste tilbage til afsender!

http://www.kl.dk/En-ny-skole/Aftale-om-brugerportalsinitiativ-til-digital-understottelse-af-kommunikation-laring-og-trivsel-i-folkeskolen-id157784/

Naturligvis skal man være årvågen i forhold til arbejdet med nye digitale systemer i folkeskolen. Og naturligvis er det ikke en vej mod indførelse af behaviorisme i folkeskolen. Stjerner og medaljer skal ikke være motivationsfaktoren, og heldigvis ved jeg, at kommentarfunktionen er høj prioritet sammen med den løbende dialog i fællesskabet. Læringsportaler er blevet hovedet på dragen læringsmål, og desværre medfører det, at man glemmer at se alle de gode sider. Hvis man tror, at det kun handler om at arbejde med forlagsmaterialer eller kopiere andre læreres forløb, så mangler der lidt ;-) De kan være god inspiration, men det er den professionelle lærer, der skaber undervisningsforløb i fællesskab med kolleger og elever. Der er god mulighed for inddragelse af diverse medier og for at styrke både variationen i indtryk og udtryksformer for alle elever. Ligeledes tilgængelighed. Elever og læreres tryllerier bliver fastholdt og kan give en værdi i lang tid.
Niels Christian du skyder med skarpt på en kontekst, du ikke kender, og du skyder med skarpt på lærere, der arbejder seriøst hver dag med fællesskab og elevernes unikke sider. Nuvel er du nok af en helt anden skole, men jeg er sikker på, at før som nu, så er dialog en god ting. Det er okay at spørge. Gad vist hvordan lektionen startede, kunne der have foregået mere i løbet af timen end det artiklen beskriver, hvordan rundede de af? Kender du egentlig MinUddannelse? Kritik er godt. Især når den er konstruktiv og bygger på kendskab til det man kritiserer, og når det foregår i dialog med dem man kritiserer. Jeg forholder mig fortsat kritisk, og indtil da forsøger jeg også at styrke og fokusere på de ting, som faktisk er værdifulde i læringsportalen.

Jeg var på læringsfestival i Bella for nylig. Stort set alt handlede om IT i skolen, og meget lidt af det havde indhold, der rakte særligt langt - det var faktisk en kedelig og lidt livløs oplevelse. Vi kommer ikke uden om IT (jeg bruger det lige nu), men IT er IKKE skole - det er et værktøj, der ind imellem kan bruges i skolen, og som ret ofte ikke kan bruges.
På min skole drysser der jævnligt nye platforme ned over os, og ret ofte dropper vi dem igen kort tid efter, eller vi døjer med, at de ikke virker rigtigt - og det er svagheden ved IT. Det er ekstremt flyvsk og meget dyrt på tid og penge. Med tiden kommer der sikkert fine løsninger, med måde, men vi skal huske at holde hovedet koldt.

Nu skal det nemlig åbenbart tastes ind på læringsplatformene, ellers har man ikke givet feedback.
Jeg syntes faktisk Vagn, som jeg sjældent er enig med, beskrev det ret godt. Ja, nu arbejder vi med geometri, hvor Pythagoras narturligvis er en del af emnet. Eleven har svært ved at forstå det, der startes forløb, der ses videoer, der selvevalueres. Eller også kommer læren forbi, der samtales og eleven er nu med på hvordan det skal forstås. Der skal ikke skrives læringsmål og tegn på dit og dat, så KL kan kontrollere om vi har lavet noget. Der arbejdes fagligt, der tales hele dagen om matematik, man opnår større forståelse, forhåbentlig.
Og om en måned har nogle glemt det hele, så startet de min uddannelse op, ser videoer igen og så kører vi tegnene en gang til. Det bliver mere og mere spændende for hver gang. Karikeret, jeg ved det. Men det er som alt mulig anden undervisning, når eleverne har prøvet det 3 gange, syntes de også det er kedeligt.
Under alle omstændigheder er dette starten på den lærerløse skole, for de platte lærings forme kan alligevel bedre opstille de korrekte mål og tegn som UVM og KL gerne vil have.

Der skal ikke lyde en ondt ord omkring lærere der benytter Minuddannelse, bare de har valgt det selv, og forholdt sig kritisk til den.
Men det skal være frivilligt og ingen bør tvinges til at benytte disse læringsplatforme. Så må alle dem der ønsker det, for min skyld, meget gerne benytte dem så meget de har lyst.

"Vi ridder før vi sadler" er politikernes indgang til skolereformen. I samme spor kan man også sidestille brugerportalsinitiativet, som blev aftalt i juni 2013.
Lederen i "Folkeskolen" d.d. beskriver udmærket, at der er flere facetter, som burde afklares, før man indfører "værktøjer," der skal understøtte dagligdagen for lærere, elever, forældre m.fl.

http://www.folkeskolen.dk/585319/et-vaeg-til-vaeg-eksperiment

@ThomasDThygesen, som sådan har jeg intet problem med platforme, som giver lærere mulighed for at lægge links og forløb til deres elever. Ligeledes har jeg intet imod mulighed for deling af forløb, eller muligheder for kommunikation via platforme.

Der hvor kæden hopper af for mig, et det indhold, som der ligger implicit i de nye læringsplatforme, nemlig registreringsdelen. Lige meget, om læreren laver medalje-belønninger på MinUddannelse, klikker nåede mål af, eller hænger data-walls op, så har vi altså et pædagogisk problem.

Den form for undervisning er behavioristisk. Det er et ydrestyret belønningssystem, hvor overfladiske synlige læringstegn bliver anerkendt, mens den virkelige læring glemmes.

Et lille eksempel. Min lille niece (som går på en international skole et sted i udlandet) fik 'god-kammerat'-pokal i dag. Den fik hun, på baggrund af ydre handlinger. Dette fremmer i mine øjne en adfærd, hvor man er sød ved andre, for at få en pokal man kan vise frem. Formålet var måske at opnå empati og omsorg, men jeg tror altså man opnår noget helt andet, og knap så charmerende.

Feedback og evaluering er mange ting, og oftest er det vores underviseres hurtige smil og nik, som giver os følelsen af, at vi er på rette vej. Men også vores egne indre fornemmelser når vi oplever at vi forstår noget, eller pludselig kan noget nyt, er feedback og evaluering.

Lærerens stjerner i et omstændigt IT-system, bliver for eleverne ligmed likes på facebook. Den udtalelse får alle mine alarmklokker til at ringe. Elevrnes oplevelser med platformen er det, vi bør være mest opmærksomme på.

LMS indeholder et enormt potientiale, hvis lærerne går helhjertet ind i projektet, og ikke igen sidder tilbage og betragter udvikling som det farlige udefra, der udfordrer lærens unikke status.
Selvfølglig tager det tid, og det kræver rammer, der fordrer fælles forberedelse, hvilket har trænge kår en del steder.
Men LMS tvinger lærerne til at tænke på modtagerne af deres læringsforløb, og dermed åbne for en langt mere refleksiv lærerprofil, der udvikler sig i takt med undervisningen.
I takt med at faglige portaler vil spille sammen med LMS, vil der kunne bygges bro mellem forlagenes materialer - og lærerne kan derfra tænke i hvordan de lokalt tilpasser det til mulighederne på egen skole.
En ja-hat og en stor portion fokus på udvikling fra lærernes side, så kan LMS være et ualmindeligt godt værktøj.
Tag gode imod tanken derude, og vær med til at få kvalitet i måden at bruge værktøjet på.

Hej Tobias, jeg har nogle kommentarer til dig:

”En helt naturlig og relevant midte for moderne undervisning”
Naturlig og relevant midte? Er det naturligt og relevant i forhold til, at al undervisning, udvikling og dannelse skal ske med basis i læringsportalerne? Hvad er dit belæg for at skrive det?

”LMS indeholder et enormt potientiale, hvis lærerne går helhjertet ind i projektet, og ikke igen sidder tilbage og betragter udvikling som det farlige udefra, der udfordrer lærens unikke status.”

Har du belæg for at sige, at lærerne ”igen sidder tilbage og betragter udvikling som det farlige udefra”? Det må føles som en provokation overfor en profession som har oplevet mange reformer, koncepter, påfund – lad mig bare nævne nogle eksempler indenfor de sidste 10-15 år: AFEL, Læringsstile, PALS, De multiple intelligenser, Cooperative Learning, Trin for trin, Den gode stol, LP-modellen, forskellige inklusionstilgange, og tilmed forskellige koncepter som øjensynligt løfter elevernes læring på flere år i løbet af få uger!

Vil du uddybe, hvor det enorme potentiale ligger?

”Men LMS tvinger lærerne til at tænke på modtagerne af deres læringsforløb, og dermed åbne for en langt mere refleksiv lærerprofil, der udvikler sig i takt med undervisningen.”

Har lærere ikke tænkt på eleverne før? Og er eleverne ”modtagere af læringsforløb” Det er nok ikke din intention, men det minder meget om tankpasserpædagogik, når du skriver sådan.

”En ja-hat og en stor portion fokus på udvikling fra lærernes side, så kan LMS være et ualmindeligt godt værktøj.
Tag gode imod tanken derude, og vær med til at få kvalitet i måden at bruge værktøjet på.”

En lærer skal ikke bære ja-hat. En lærer har ansvaret for elevers faglighed, trivsel og dannelse. Lærerne står først og fremmest menneskeligt til ansvar overfor eleverne. Lærerne skal også arbejde jævnfør formålsparagraffen.

Fokus på udvikling? Så vidt jeg har forstået, har der ikke været andet. Problemet er tværtimod, at lærerne aldrig når at lande og forankre viden og erfaringer, før de kastes ud i endnu et hæsblæsende ridt gennem et koncept som bliver dem påtvunget ovenfra.

Tag godt imod tanken? Vær med til at få kvalitet i måden at bruge værktøjet på? Har du fulgt med i forskellige læreres fortællinger om hvordan deres ønske om at medvirke til kvalitet, udvikling bliver druknet i registrering, rigid styring og målformuleringer?

Men måske taler du om en anden slags lærere? Måske taler du om noget helt andet? Om læringsfacilitatorer? Om læringsledere? Om læringsklikkere?

Tobias Smith, jeg er nødt til at høre, om du til daglig arbejder med det her system som lærer?
Og er der ikke en, som lige kan smide et link til LMS, jeg kan ikke finde noget om det?

Jeppe KL har ikke været forbi endnu, og jeg tror heller ikke de kommer det. Jeg tror i det hele taget ikke på, at det handler om kontrol. Når det kommer til feedback, så kan man måske dreje den og sige, at vi fx undgår at elever sidder usynlige hen. Vi får en chance for at værdsætte eleven også hvis vi ikke lige nåede det i klassen. At der kan kommenteres er ikke en erstatnĩng. Det er en mulighed, der kan benyttes, når det har relevans. Der er ingen tvivl om, at der genereres en masse data, og jeg har et håb om at disse en dag giver noget godt med sig. Læreren er ikke død og dør heller ikke. Men elev- og lærerroller ændrer sig. Ikke som påstået i denne tråd men til noget langt mere spændende, hvor der netop gennem medier bliver plads til og mulighed for bedre dialog og bedre fællesskab, hvor alle har en stemme. En forstærkning af det fysiske rum. Det kommer ikke af sig selv, og der er mange drøftelser endnu ☺

Charlotte du har ret i dine eksempler men i forhold til målsætninger, så er der mere end det. Jeg ved heller ikke om det at stille et mål op nødvendigvis betyder det du påpeger. Lærere skal ikke belønne. Eleverne kan vurdere sig selv. Eller man kan lade være. Du kan lave forløb uden mål, hvis du synes det giver mening. Der er mange tilgange, men der dikteres kun en form i en unuanceret debat. Jeg er vild med portfolio, og gennem opgaver i diverse former så får man samlet alle de ting, eleverne arbejder med. Ikke for at bedømme eller belønne men for at nyde et engagement. Nå men det er en lang snak, og jeg håber, at vi mødes en dag.

@Henning Nielsen

LMS = Learning Management System (div. læringsportaler evt. med forbindelse til FFM, elevplaner, nationale test, trivsel m.m.)

@Thomas Dreisig Thygesen

Om KL er med? Dét kan du tro, de er. Styring vha. indikatorer går helt ned på elevplan, bl.a. indikatorer for trivsel, elevplaner (som hægtes op imod FFM) etc. Skoleleder skal afrapportere til forvaltning, som anvender forskellige indikatorer så det er OGSÅ, eller især, et værktøj til målstyring.

Selvfølgelig er de med men det er ikke den praksis jeg ser. Og den sammenkobling du skriver den eksisterer den er ikke så gennemgående endda.

@Thomas Dreisig Thygesen

Jeg ved ikke hvad du ser, men det ville måske være formålstjenligt, at du og andre ser beskrivelserne af Brugerportalsinitiativet og hvad det indeholder:

http://www.stil.dk/Projekter-og-initiativer/Brugerportal

Bemærk, ude til højre kan man hente forskellige dokumenter, bl.a. Aftaletekst, Løsningsresumé og fakta-ark til løsningsresumé.

Der er selvfølgelig bevidsthed om beskrivelser og aftaler. Dine forventninger er ikke høje ;) Jeg læser ikke indhold på samme vis som dig. Jeg er helt enig i, at vi skal være meget opmærksomme på anvendelsen, da der bestemt er faldgrupper.

@Tobias Smith 22:13

"Moderne", "udvikling" og "Ja-hat".

Det er ord, som "moderne" ledelse bruger til at slå medarbejdere med, og vi burde oprette et spamfilter mod dem.

Hvorfor ikke bare realisme, skepsis og sund fornuft.

Jeg er ligeglad med, om noget er nyt, moderne, udvikling eller ja-agtigt, eller om det er mere end 200 år gammelt - bogen f.eks. og den klassiske violin, der stadig ikke er overgået i kvalitet af "moderne" og "udvikling".
Jeg har brug for det, der virker, og de platforme, jeg har brugt indtil nu, de er alle sat af på brugervenlighed, læring og tidsforbrug(spild)... Det giver skepsis og dårligt arbejdsmiljø, og det skal med i regnskabet over "udviklingen".

Thomas Dreisig: Det er meget muligt, at læringsplatformene ’naturligvis’ ikke skal lede til en indførelse af behaviorisme i skolen, men det er ’naturligvis’ på ingen måde givet, at det ’naturligvis ’ ikke bliver resultatet. Murphys lov gælder naturligvis stadig, og den er desværre meget stærk, når det handler om skoleudvikling: Her gør man klogt i at regne med, at alt, hvad der kan gå galt, går galt, for ellers går det naturligvis galt.

Du skriver: ”Du skyder med skarpt på en kontekst, du ikke kender, og du skyder med skarpt på lærere, der arbejder seriøst hver dag med fællesskab og elevernes unikke sider”.

Javist skyder jeg med skarpt. Det er ikke for sjov, det her. Og konteksten, som du mener, at jeg ’ikke kender’, er lærernes arbejde. Det har jeg personligt bestredet i 40 år. Konteksten er desuden artiklens beskrivelse af to læreres arbejde. Hvis den er forkert, er det ikke mig, men journalisten du må gå i rette med.

Men jeg skyder aldeles ikke på de to lærere. De forsøger at lave den skole, ledelsens instruks tilsiger, og får givetvis det bedste ud af situationen, respekt for dem!

Javist, jeg er, som du siger, ”af en helt anden skole”. Jeg elsker det levende ord, den dybe samtale, nysgerrigheden, inspirationen og fællesskabet (hvor ser du i øvrigt lige det i artiklen?), og jeg har altid betragtet bogholderiet omkring undervisningen som et nødvendigt onde, der skal minimeres mest muligt. Jeg har allerede brugt mere end tid nok på MinUddannelse.dk og de andre læringsplatforme til at konkludere, at de ødelægger lærerarbejdet.

Lad dem, der vil, arbejde på den måde, og lad dem bevise, at det fører til en bedre skole. Det har ingen endnu gjort, og der er ingen støtte for synspunktet i forskningen. Tværtimod, jf. KORA’s netop udsendte rapport desang. Men at tvinge alle lærere til det, er vanvid. Og hvis det ikke er konstruktiv kritik i dine øjne, så kald det hellere end gerne destruktiv kritik. Nogle gange er det konstruktivt at være destruktiv og vice versa.

I kan finde bud på forskellige læringsplatforme på eksempelvis:
https://www.educa.dk/#/
www.meebook.dk
http://minuddannelse.net
https://da.systematic.com/library-learning/loesninger/by-name/momo/
https://www.canvaslms.com/try-canvas

Kært barn har mange navne og måske skal det danske udtryk Læringsplatform ikke betragtes som identisk med et LMS. Det kunne jo også være et VLE eller PLE. It er blot et redskab som vi kan didaktisere og A fool with a tool is stil a fool.

Min uddannelse er en kasse med rum til forløb, mål og evaluering og en send/modtag-funktion. Drømmen er, at alle lærere fremover bruger kassen til at udvikle forløb, der ligner dem, vi ser på Clio Online. Det er i alle fald stort set det, jeg får ud af artiklen. Det kan man også godt gøre i kassen.
Det kommer aldrig til at ske, og så har vi en kasse med en masse tom plads.

@Sauer 14:04

Jeg er meget enig med dig. Lad dem prøve, der vil prøve. Og lad dem få tid nok. Så kan vi måske blive klogere hen ad vejen. Hvis min kommune trækker en digital læringsplatform ned over hovedet på mig, som det primære værktøj, så stopper jeg i det job. Jeg har prøvet det en gang...

Som jeg ser det, så har kommunerne slet ikke midler eller viden til at udvikle og vedligeholde noget, der kan bruges professionelt, og det skader både arbejdsmiljøet og læringen at slæbe skolerne og lærerne igennem discounteksperimenter i årevis.
Og igen: en virkelig god digital platform kan måske dække 25% af undervisningen i skolen - kan vi tale om de resterende 75%?
Jeg frygter, at politikerne tror, at læringsplatforme er en snuptagsløsning, og så er al læring alle mål og al forberedelse løst - mirakel eller mareridt...!

"Med et redskab som Meebook bliver det tydeligt, at vi arbejder professionelt", kan man læse i en af artiklerne i dette temanummer.

Integration af en læringsportal handler måske meget mere om den lokale skolekultur, og meget lidt om et it-system. Har man opbygget relevante netværk inden for skolen, hvor man ser på, hvordan en læringsportal kan fungere som redskab til at fremhæve fælles forberedelse i lærerteams? Har man et velfungerende læringscenter og vejledere på skolen, som hjælper lærerne på vej med integration af denne på sigt tidsbesparende og kvalificerende måde at samarbejde på?

Hvis man kan svare nej til ovenstående, så trykker skoen sandsynligvis ikke kun omkring integration af en læringsplatform.
Respekt for de enormt mange frustrationer, som mange it-debatter på folkeskolen.dk bringer frem, og med et håb om, at nogle forsøger at gå helhjertet ind i udviklingen, og være med til at præge den lokale skolekultur, og dermed afsæt for læringsplatformens rolle på den enkelte skole.
Jeg oplever selv lærere, der går helhjertet ind i udviklingen af læringsplatformen, som får mulighed for at præge LMS rolle fremover.
Der bliver lyttet meget til lærernes ønsker, men giver selvfølgelig frustration hos lærerne, når man skal vente på integration af ens forslag.

Digitale portaler vil sandsynligvis komme til at få en stærk integration til læringsplatformen inden for de kommende år, og det giver rigtig god mening for, at lærerne fokuserer forberedelse i de digitale portaler, og bruger læringsportalen som bindeled mellem faglig input, og elevernes output.

En ting er sikkert, skolen er under kraftig forandring, tanken om en læringsportal og synlig læring er kommet for at blive, så lad os kvalificere den med de værktøjer der findes på skolerne, det kan vi komme rigtigt langt med.

Jeg er på ingen måde enig, Tobias. Hvis synlig læring og læringsportaler er så gode idéer, så havde de private/frie skoler allerede taget imod uden videre. Så var det jo ubetinget en god idé.
Jeg tror i meget høj grad, at de her tiltag skal forankres i praksis på en måde, som vi lærere kan se giver mening, og indtil da vil det være op ad bakke.
Desværre kan jeg ikke sige at jeg kan se læringen altid, så synlig vil jeg ikke kalde den ubetinget.
Og ingen er blevet klogere af at tingene var lavet på en computer, ikke alt bliver nemmere på sådan en...

@ Tobias Smith 23:12

"tidsbesparende og kvalificerende måde at samarbejde på?"

Ved vi, at det er kvalificerende og tidsbesparende? Eller er vi bare fascinerede af alt klikkeriet på de farvestrålende sider?

Og hvad med den virkelige verden, hvor IT-vejlederen ikke har tid, nettet er ustabilt, opdateringerne ikke virker, elevernes computere er løbet tør eller glemt osv.? Ikke for at male sort, men det er også virkelighed, at IT er dysfunktionelt dagligt. I en periode på nogle måneder talte jeg op, og jeg kom frem til, at ca. 15% af min tid sammen med eleverne gik med at løse IT-problemer!!! Og vores skole er "moderne".
Herefter gik jeg over til fotokopiering, bøger og laminerede ordkort, og vi kom i gang med læring igen.

Det, jeg oplever, er, at enkelte medarbejdere med kærlighed til og fascination for digitale løsninger, kommer til at sætte rammen for alles metodevalg. Og de, der ikke er med på "udviklingen" er dømt ude - og det er skævt.

Så gør det frivilligt, så ser alle jo lyset frivilligt. IT og platforme skal understøtte ikke styre forløb.

Har du også 27 lektioner?

Lad dog læringsplatformene vise deres nytte i praksis i stedet for at mase dem ned over hovedet på lærerne med vold og magt! Hvis de virkelig er så stor en lettelse og giver så meget bedre resultater, som fortalerne påstår, så kommer lærerne til at stå i kø for at få lov til at bruge dem ganske frivilligt.

Når man ikke vil tillade lærerne at træffe denne beslutning selv, kan det næsten kun skyldes, at man selv ikke tror på alle lovordene. Det er bare sukker på den bitre pille, lærerne skal sluge, guderne må vide til hvad nytte.

Målstyring afgår forhåbentligt med døden til følge! Hvis man er lærer, og ingen ideologiske tanker har til til rådighed, så fortsæt! Scenariet som er aktuelt nu, er at lærere som fortsætter den dødelige virus (Er uden for professionel rækkevidde) "Jeg følger bare ordren, og gør som de siger"! Hvem vil have en lærer, som bevidstløs vandrer rundt og jasiger alle overgreb? Bevæbnet med en ladt vandpistol? Det har mine og ingen andres børn brug for!

I aftalen, som KL og regeringen indgik i okt. 2014 omkr. Brugerportalsinitiativet, er de tekniske it-løsninger mere fremtrædende end de pædagogiske.

Dette er bare et lille uddrag:
"Hvordan kommer Brugerportalsinitiativet til at forandre hverdagen på skolerne? Brugerportalsinitiativet skal understøtte folkeskolereformen og medvirke til at give skolerne et digitalt løft.
På det brugernære konkrete plan vil Brugerportalsinitiativet betyde, at elever kan arbejde digitalt med deres læringsproces, ligesom de kan kommunikere med det pædagogiske personale og dele materiale med gruppekammerater. Endvidere får eleven digital adgang til læringsforløb, mål og opgaver. Forældrene kan få overblik over elevens skoledag, understøtte eleven i læringsprocesserne og følge elevens faglige og trivselsmæssige udvikling. Derudover kan det pædagogiske personale arbejde digitalt med at tilrettelægge, gennemføre og følge op på læringsforløb med udgangspunkt i Fælles Mål, ligesom de kan videndele med deres kollegaer og kommunikere med elever og forældre om faglig udvikling og trivsel."

Niels Christian. Artiklen er snæver i sit fokus, og med din erfaring kunne du måske ane med dit kritiske øje, at der er mere bag. Kritik er fair. Og du har din kæphest, som kun er en lille del af et større billede.
Jeg tror, vi alle er enige om, at læringsmål ikke er alt. Det er en vej, som kan være nyttig i nogle henseender. Der er meget andet i undervisning og læring. Kirstens uddrag viser tanker om teknik og indhold, og hvis man prøver dialog, kan det være DLF igen får indflydelse på skoleudvikling. Det kan fx undre mig, at de ikke er inde over dette http://www.kl.dk/Folkeskolen/It-i-undervisning-og-laring-version-20-id201806/?utm_source=kl.dk&utm_medium=rss&utm_content=KL.dk+-+Folkeskolen&utm_campaign=rss
De overskrifter du bruger om god skole, tror jeg såmænd alle er enige om, men det er værd at drøfte, hvordan de udleves i nutidens samfund. Jeg kender masser af lærere inkl. dem i artiklen, som ikke bare parerer ordre, men som med et kritisk øje finder brug af værktøjer. Respekt for det!
Der er lærere, der tilgår nye værktøjer uden frygt for kontrol, og som bruger det som et værktøj, der bakker op om deres professionelle tilgang til undervisning og elever. De forstår, at it aldrig er noget i sig selv, og at det udvikler sig i samspil med brugerne. Det er denne udvikling, det giver mening konstruktivt at indgå i.
Jeg tror, at det kan være fint med fælles værktøjer, selvom det ikke huer alle. De skal naturligvis rumme en høj grad af fleksibilitet. Det frie valg har indtil nu vist, at man som elev skal være den heldige vinder i lotteriet for at få en tidssvarende undervisning. For mange elever har tabt og gør det stadig i dagens skole. Tænk sig at man fx stadig kan møde elever i udskolingen, der ikke får hjælp af teknologi! Der er for meget fokus på den finger, der peger på andre, i forhold til de tre der peger på en selv. Det er ikke kun den enkelte lærers ansvar. Det er fællesskabets ansvar at sikre en vis grad af kvalitet.
Processen om det hele har mildest talt været uskøn, og jeg håber, at DLF viser sit værd ved at ønske et samarbejde, hvor man finder løsninger sammen, i stedet for at hver især kommer med LØSNINGEN. Det kunne være at blive klogere på efteruddannelse, forbedre indholdet på seminarierne, beskrive en vision for fremtidens skole og se på hvad der skal til for at komme derhen.
Lad os fortsætte den gode dialog om vores vigtige folkeskole med respekt for at alle gør deres bedste 😃

@Kirsten: Der er absolut intet i det du refererer fra aftalen, som jeg ikke til daglig gør via skoleintra og Google drev. Der er overhovedet ikke brug for andet i mine øjne.

@Thomas: Efter at have overværet, hvordan forvaltningen i Odense Kommune, evt. Næstved kommune?, har ageret i forhold til reformen, er der nok nogle af os, som både er ved at skide grønne grise over den mulige virkelighed, og med næb og klør forsvarer vores frihed, inden der eventuelt skulle blive nappet af UVM eller en kommunal forvaltning. Jeg har ingen tillid til forvaltningssystemet efter oplevelserne i Odense.

Selvom jeg har hakket meget på DLF, mener jeg at du i præcis denne sammenhæng tager ganske fejl, der findes ikke en fagforening som vores, der er villig til at SNAKKE og byde sig til i ønsket om indflydelse. DLF kommer ofte med mange forslag til samarbejde og har oftest en plan a, b og c.
Når vores fagforening bliver ignoreret og vi ansatte sjuftet, er det muligt, at "man" forholder sig mere kritisk end ellers.

Jeg kan ud fra din beskrivelse af dig selv, (kaldenavn!) se at it er din force, derfor vil du ganskegivet finde en inspiration i, at anvende it på alle måder til alt, uden at forholde dig kritisk til om dette nu også giver mening.

Som med alt andet materiale, der kommer gennem vores hænder, skal vi forholde os kritisk til det, give vores mening til kende og tage det til os i det omfang det giver mening, hvis ikke vi tør sætte foden ned, hvem skal så?

Overvej med dig selv, hvem du egentlig er talerør for og hvorfor du er det!

Thomas, det der med destruktiv og konstruktiv er sådan en krig på definitionsret, hvor man snakker udenom hele tiden. Det er jo ligesom med op og ned og højre og venstre og positiv og negativ. Det hele kommer an på, hvilken vej du selv vender. Det, der står inde i parantesen kan være nok så positivt, men så står der lige minus foran den, og så er det hele pludselig modsat.

Lidt det samme med begrebet 'tidssvarende'. Det sker jo masser af ting lige nu, som ikke burde ske, og så kan de være så tidssvarende de være vil, vi var helst fri. At noget er tidssvarende er på ingen måde en kvalitet i sig selv.

Men kritik er og bliver en af de absolut vigtigste drivkræfter i et åbent samfund, deraf kommer fornyelsen. Ønsket om at gøre det bedre begynder med oplevelsen af, at det ikke er godt nok, som det er. Eftersnakkeri og jahatteri og stillen sig tilfreds har derimod aldrig nogensinde skabt noget som helst.

Myten om det usamarbejdsvillige DLF er en af de mest urimelige, der findes i dansk politik. DLF har igen og igen rakt hånden frem, men når kravet fra den anden side er, at DLF skal komme krybende på sine grædende knæ, så er der jo ikke meget at snakke om.

Efteruddannelse er noget opreklameret l***, som stresser mere end det gavner. Navnlig når det skal finansieres ved at lærerne skal løbe endnu stærkere. OK, der FINDES god efteruddannelse, men der er alt for langt imellem, og der er alt for mange, der skal tjene penge på det.

Mon dele af brugerportalsinitiativet er en bevidst strategi fra politikernes side om et forventet mindre tidsforbrug omkr. lærernes forberedelse m.m., så man kan presse disse faktorer i kommende OK forhandlinger??
- Det må jo allerede have været i støbeskeen i 2013.

Forhåbentlig blot en tanke . . .

@Kirsten 22:05

Helt sikkert. I min kommune sidder der politikere, som helt seriøst mener, at når du har forberedt et forløb en gang, så har du klaret det, og hvis du deler det med en kollega, så behøver denne ikke at bruge tid på forberedelse = flere timer til undervisning = brug for færre lærere = penge sparet.

At virkeligheden er en anden kan de ikke forstå.

Platformene bidrager til at fratage lærerne rollen som didaktikere. Det har jeg bl.a. skrevet om her: http://www.dm.dk/FagligtForum/UddDidaForsk/Artikler/Didaktikkentilbage

Leon og Bo,

Kender I begrebet 'kill your darling", det, at man nogen gange er nødt til at droppe en ide, et projekt eller en opgave, som man har arbejdet længe med, simpelthen fordi den ikke fungerer efter hensigten? Det mener jeg, at der er behov for i dette tilfælde.

Lad os prøve at kigge lidt didaktisk på det.

Undervisningsministeriet vil gerne lære de danske folkeskolelærere, at give mere formativ feedback, det er vores "Hvad". Årsagen til dette er, at formativ feedback i følge en del forskning styrker undervisningen og øger elevernes læring, herudover giver det også pædagogisk mening, og følger den tradition vi har for undervisning i Danmark. Det var vores "Hvorfor". Så når vi til "Hvordan", her er der udfærdiget en ny didaktisk model, med fire fokuspunkter: læringsmål, undervisningsaktiviteter, tegn på læring og evaluering, som man foreslår, at lærerne benytter. Selve modellen bygger som sådan ikke på hverken forskning eller pædagogisk tradition, men er skabt af ud fra antagelser af nogen navnløse medarbejdere i ministeriet. Modellen har resulteret i, at nogen har misforstået intentionen, og er begyndt at udøve behavioristisk undervisning med stjerne- og medaljeuddeling. Modellen har ovenikøbet resulteret i, at både de nye læringsplatforme og forlagene, understøtter behavioristisk undervisning, med integrerede 'tegn på læring', som elever og lærere kan klikke af. Hvis vi ser didaktisk på det, så er der afgjort tegn på fejlindlæring. Modellen har ikke øget den formative feedback, i stedet har den øget tendensen til behavioristisk undervisning. Som undervisere er der kun en konklusion, undervisningen fungere ikke, modellen må ændres eller forkastes.

Det ser for mig ud til, at især elementet 'tegn på læring' er problematisk. Læring er jo på ingen måde noget man kan se og måle, og slet ikke det enkelte barns læring. I forhold til formativ feedback, så er det væsentligste at undervisningen ser ud til at fungere, og at eleverne lærer noget, og får noget ud af det. Det er altså læreren der har brug for den feedback, ikke eleven.

Derfor er det nok slet ikke hensigtsmæssigt anvende ordet læring, på den måde det bliver gjort i læringsmålsstyrings-didaktikken. Undervisning er det ord, som vi normalt bruger om det der sker i skolen. Og det ville faktisk være noget mere hensigtsmæssig at have en didaktisk model, der havde følgende fokuspunkter: Formålet med undervisning (Hvorfor), Undervisningens indhold (Hvad), Undervisningsaktiviteter (Hvordan), Tegn på at undervisningen virker efter hensigten (Løbende evaluering).

Der er lidt gået inflation i ordet læring, hvilket er ærgerligt, da det er et godt ord, der beskriver det der sker inde i vores hjerne, når vi lærer noget. Det er også et ord der hører til i neuropsykologien, og som ikke bør forveksles med undervisning, og noget som det er muligt at styre, for så forfalder det til behaviorisme. I skolen vil vi noget med nogen, vi vil vise dem på vej, vi vil ikke styre deres læring.

Og ja, styring har helt klart en uhensigtsmæssig klang i pædagogisk sammenhæng. Lad os tale om at målsætte og om vejledende mål i stedet.

@Charlotte 09:47

Tak for at præcisere dilemmaerne.

Spørgsmålet "hvad så? mangler vel også i formlen.

Brian har lært 2. gradsligninger, (for)målet er opfyldt, og vi kan dokumentere det (det var godt, dygtig lærer). Er det skole?
For "hvad så"? Hvis Brian fik en fin karakter i det og ikke skal bruge det til noget som helst fremover, så kan han mageligt glemme det indlærte igen.

Indlært - dokumenteret - aflært. Det er vores nye tryllformel.

Jeg savner begrebet "synlig mening" i vores skole. Det er rettet mod elevernes erkendelser og dannelse - ikke mod skolens dokumentation.

Jeg har med interesse læst din artikel "Didaktikken tilbage til underviseren," som du henviser til i din ovenstående kommentar d.d.

http://www.dm.dk/FagligtForum/UddDidaForsk/Artikler/Didaktikkentilbage

Didaktik skal gå hånd i hånd med faglige mål. Som underviser tilrettelægger man sin didaktik for hvert forløb/lektion, så den er tilpasset elevernes forudsætninger m.m. -
Den del af lærerens arbejde er tidskrævende, men nødvendigt. Man kan derfor heller ikke blot "genbruge" forløb fra andre uden at tilpasse didaktikken til den elevgruppe, man arbejder med. - Med reformens individuelle læringsmål er "genbrugsstationen" lukket!

..der er ikke engang tid nok til den altafgørende samtale med eleverne i dag, så projektet er altså dødfødt fra start. Jeg kan se fine perspektiver i portalerne, men altså...kernen er, at der IKKE ER TID nok. Og nej, de vil ikke spare læreren tid fordi elevplanerne kan udfyldes med et enkelt tryk. Hos os laver vi elevplaner to gange årligt og har et kvarters samtale med forældrene og eleven - det er IKKE tiden værd at søsætte en luksusliner for at spare tid her hvor tiden i forvejen er så minimeret.
Hvis jeg kunne bestemme, ville jeg konvertere al den energi, der bruges på tegninger, modeller og udvikling af sproget på evalueringsområdet til samtale. Den ved vi da modtages og flytter.

Kirsten, ja, som Per skriver, ideen om at it, især i form af læringsportaler og genbrug af forløb kan frigøre lærertid til andre opgaver er ikke blot til stede, den er selve grunden til at politikerne har så travlt med at indføre skidtet.

Man kan sammenligne læringsportalerne med kummefrysere, hvor lærerne kan hente færdigretter ad libitum. Hvorfor spilde tid med at beslutte en menu, købe råvarer og tilberede mad i eget køkken? Det er jo både dyrt og besværligt og det kræver kokke, der ved noget om mad. Enhver idiot kan vel hente en dybfrossen pizza i fryseren og smække den i ovnen. Og børn kan man byde hvad som helst, de tager det, som det kommer, og de ved jo ikke, at det kunne være anderledes. Æde skal de nok, når de bliver sultne nok.

Jeg mener ikke, at vores forening ikke er interesseret i at snakke eller komme med forslag til samarbejde. Jeg har nok mere savnet, at de har et bud på, hvad der skal til for at drive skole i dag. Hvad er undervisning og læring i dag? Lærer- og elevroller? De kunne have været først med et udspil til en reform ;-)
Man bliver selvfølgelig kritisk med den proces der fandt sted i forbindelse med skolereform og arbejdstid. Vi skal være kritiske! Derfor vil jeg også gerne se et bud på hvad god skole er fra de professionelle... helst i samarbejde men kan man ikke blive lukket ind, så må man ty til at lave noget selv, der ikke kan overses :-) Jeg ser massevis af gode eksempler på undervisning, der ikke er endt i ulykke trods en læringsportal eller centrale ønsker.
Jeg finder meget glæde i it. Især fordi det giver elever muligheden for at lykkes og træde ud af ensretningens vej. Jeg er dog ked af at skulle lægges i skoene, at jeg ikke forholder mig kritisk. Tværtimod håber jeg, at mine evner på det felt kan bidrage til nuancer og endvidere se på om it giver mening i forskellige sammenhænge. Derfor anvender jeg langt fra it til alt undervisning. Læringsportaler er ikke mit krav/ønske, men derfor kan jeg godt se muligheder i dem... muligheder der bevæger sig ud over læringsmålkritikken og styringsfrygten.
Meningsskabelse er godt og nogen gange kan der gå lidt tid før man ser meningen. Det kræver som nævnt mange steder tid!
I forhold til din sidste kommentar, så skal jeg beklage, hvis jeg på nogen vis har trådt dig eller andre over tæerne. Mit ønske er kun at se tingene fra flere sider... fjerne hvad der ikke giver mening og anvende hvad der gør. Min tanke er, at jeg er talerør for mig selv, men derfor kan jeg godt have drømme om noget større og for skolen. De er altid sjovest at søge i fællesskab :-)

Helt enig i at kommunikationen trænger til et ordentlig ryk i positiv retning, og at der skal arbejdes konstruktivt med nye områder, så det giver mening. Tid og kontrol skal ikke være drivkræfter!

Jeg er helt enig med dig i dine betragtninger omkring undervisning og læring, og jeg er enig i, at vi kan slå et slag for undervisning og vende tilbage til formål og mål for undervisning. Dine tanker synes jeg ikke udelukkes i den læringsportal, som jeg kender til. Et af de områder, hvor jeg ser, det skal blive bedre er i forhold til elevinddragelsen omkring forhold i undervisningen. En problematik der desværre også har været udtalt inden læringsportalerne kom. I forhold til behaviorisme så synes jeg ikke, at man kan gøre alt undervisning behavioristisk, fordi der er afsluttet med en medalje eller en stjerne. Det er væsentlig at gå bag om og se om der har været andre drivkræfter for eleven i forhold til at se sider af verden og i den henseende blive klogere på sig selv og andre. Det formative er faktisk i højsædet, og så længe det er det, er jeg ikke så bekymret for, at en elev glædes over at have opnået noget. Eleverne kan faktisk vurdere sig selv, og den refleksion tror jeg kan være gavnlig.

Vi skal helt sikkert fastholde læreren som didaktiker. Jeg tror faktisk på, at MinUddannelse kan være med til at styrke denne dimension. Jeg er helt enig i, at det ikke er hensigtsmæssigt med bevidstløs kopiering, ligesom det ikke har været før i forbindelse med brugen af læresystemer. Læringsportalen åbner faktisk for det professionelle snit, men forlagenes forløb spøger, det har du helt ret i. Jeg kender din beskrivelse af didaktik og dine tanker om undervisning og læring og jeg synes ikke at de udelukkes i læringsportalen. Jeg viser dig gerne systemet en dag, da du helt sikkert også vil kunne give gode forstyrrende inputs i forhold til min oplevelse af tingene.

@Thomas
I forhold til behavioristisk undervisning, så bidder jeg mærke i udtalelserne fra eleverne og lærerne i denne artikel. De fremhæver lige netop de elementer, det er da bekymrende.

Hvis platformene og vejledningen fra UVM leder frem mod en undervisning, hvor man som lærer opstiller nogle mål, som man kan klikke kan/kan ikke ved, så mener jeg, at vi er på vej over i en pædagogik, som næppe kan have været intentionen.

Mit indlæg fra kl. 9.47 hører egentlig en anden tråd til, så det fremstår nok lidt underligt i denne. Beklager!

Jeg oplever, at anvendelsen af IT-platforme stjæler tid fra en i forvejen udhulet lærertid og jeg er langt fra overbevist om, at tiden kommer igen i form af lettere elevplaner. For mig at se kæmper du for at få en bid af vores tid - og det er en kamp mod vindmøller i dagens skoleverden.

Jeg kæmper egentlig ikke for at få en bid af nogens tid. Tværtimod ser jeg gerne ekstra tid til at lære nyt. Jeg vil gerne, at man ser muligheden for at bruge værktøjet i sin helhed og ikke i forhold til delelementer. Det er svært at forklare, når jeg ikke kan vise det.

Kunne det ikke være en god ide, at forældreorganisationerne så mere i dybden hvad sådan et skalprogram rummer?

Måske det handler om at finde ud af at fjerne det minus foran parantes uanset vejen man vender 😃
Der er mange ting i spil. Jeg ser ikke MinUddannelse som en kummefryser. Mere som en mulighed for at løse mange af de ting, som du selv fremhæver som væsentlige. Der er opmærksomhedsfelter. Akkurat som i folks udførelse af uv i almindelighed.
Jeg tror, at vi snakker om noget forskelligt i forhold til tidssvarende. Alt for mange af de ting, der er sket og som sker er ikke tidssvarende. Se bare reformen som ikke er en reform og som på nogle områder trækker mod skolen af i går.
Kritik er en god ting. Og i den henseende er det jo kattens, at der er forskellige parter, der alle vil gøre det bedre ud fra en oplevelse af, at noget ikke er godt nok. Derfor er dialog vigtigt. Og DLF og KL skal arbejde sammen, så vi kan skabe den gode skole. Nej og ja hatte er yderst uinteressante, men det er løsninger, hvor der har været inddraget relevante parter ikke. Ingen skal komme krybende. Parterne skal række hånden frem og tro på at alle vil det bedste. Men det er ikke nok at række hånden frem. Der skal også være vilje til at skabe noget sammen. Jeg håber, at det lykkes.
Efteruddannelse kan være noget hø, og det er med at finde vejen til noget af det gode. Demonstrationsskoleprojektet har vist gode resultater med HVIKU-modellen. Det væsentlige her er, at man tager afsæt i lærernes hverdag og undervisning. Ud fra forudsætninger og elevgrupper. Der kunne være noget at arbejde for på dette felt.

Hvor mange lektioner arbejder du med om ugen, det kan vel ikke være uinteressant?

@ Thomas 17:46

"Jeg mener ikke, at vores forening ikke er interesseret i at snakke eller komme med forslag til samarbejde. Jeg har nok mere savnet, at de har et bud på, hvad der skal til for at drive skole i dag. Hvad er undervisning og læring i dag? Lærer- og elevroller?..."

Helt enig. Og netop det har jeg efterlyst på min lokale kreds for under en uge siden, men der tøves.
Hvis ikke vi, som organisation for fagfolkene, kunne komme med kvalificerede bud på, hvad god skole er, hvem kan så?

Ikke at vi nok ikke allerede prøver, men hvordan giver vi det virkelig gennemslagskraft? Og hvordan får vi politikerne til at lytte?

Thomas, man skal se sig godt for, inden man fjerner et minus foran parantesen. Der kunne jo stå minus inden i den :-)

Lad os arbejde for, at der både bliver plus inden og uden for parantesen ;-)

Rent teknisk er der altid en risiko, som man skal have med i de digitale løsninger - en slags forsikring. Min kommentar er på baggrund af nedenstående hændelse d.d.

http://www.dr.dk/nyheder/regionale/fyn/it-svigt-paa-nordfyn-3400-elever-og-400-laerere-har-mistet-alt

@Kirsten
Virkelig surt for kollegaerne på Nordfyn.
Jeg har alt mit materiale af betydning i Word med back up på to forskellige USB-stik og nogle andre steder.
Vi bruger officielt Google Docs, men ud over at det er elendigt, så er det heller ikke sikkert.
Det betyder også, at hvis jeg skifter job eller kommune, så har jeg mit materiale med.
Nettet går ned, nettet sletter, nettet lækker, nettet er usikkert - det skal vi huske, når vi også taler om fordelene ved netbaserede løsninger...

@ Per
Sikringen af de digitale løsninger er økonomisk betinget - det er et led, som ikke har en høj prioritering. Der skal rides, før der sadles!