DEN SOCIALE ULIGHED HAR NATURGIVNE ARVELIGE ELEMENTER I SIG
Man kan vel starte med at påvise kludder i definitionerne på karakterskalaens forskellige led. Hvis 4-tallet er den jævne præstation med adskillige væsentlige mangler – og sådan er 4-tallet jo beskrevet her – så kan 02 umuligt være en tilstrækkelig præstation. En tilstrækkelig præstation kan ikke samtidig være en præstation præget af væsentlige mangler. En tilstrækkelig præstation kan selvfølgelig godt være behæftet med enkelte mangler, men ikke med væsentlige mangler. 02 er altså i relation til definitionen på 4-tallet være en utilstrækkelig præstation. Og derfor er det svært at forestille sig, at 02 i dansk og matematik kan være tilstrækkeligt til at bane vejen for en universitær uddannelse.
Nu er der i de sociale uligheder indbygget et vist omfang af naturgivne elementer, som man selvfølgelig ikke bare sådan uden videre kan ophæve eller kompensere for i en nok så sammenrodet og kaotisk folkeskoleklasse. Nogle elever er født mindre begavede og andre er født mere begavede end gennemsnittet, selv om der til tider udfoldes store anstrengelser for at bortforklare dette. Og de forskelle overvinder man ikke ved at røre det hele sammen i en dejet pærevælling. Man overvinder helle ikke sådanne forskelle ved at dele eleverne. Men man kan ved elevdelinger have et vist held til at hæve de svage, samtidig med, at man for første gang i nu nær et kvart århundrede også kan komme til at hæve de bogligt begavede elever. Og så opretholdes eller øges de forskelle, som man selvfølgelig kan fortsætte med at benævne socialt betingede forskelle. Og det kan vi ikke lide. Så derfor foretrækker vi (politikerne) at fortsætte med uddannelsesmæssigt at udsulte de bogligt dygtige i skolen samtidig med, at vi (nogen) vil give svage elever med 02 i matematik og dansk adgang til gymnasierne, hvor 4-tals-eleverne eller de, der er dygtigere, også vil blive fagligt udsultede, sådan som de er blevet det i folkeskolen.
Man kan lige så godt indrømme det – erfaringen viser det jo – at man ikke kan lave noget, der blot tilnærmelsesvis ligner en udligning (ophævelse) af sociale forskelle uden at det sker ved at tryne de bogligt begavede elever i folkeskolen og senere nok også på gymnasierne.
Nu hedder det så, at der i hele den fortvivlede skolekarikaturs eksistens aldrig har været en direkte målrettet indsats fra centralt hold for at få rummet flere og flere elevkategorier i det, der før var normalunderisningen. Men det er ikke rigtigt. Man har for nu snart et kvart århundrede siden udslettet en undervisende kvalitetsskole og erstattet denne med den undervisningsmæssigt mest uduelige skoleafart. Og mere direkte kan man da ikke forestille sig, at man har kunnet fremme det kaotiske sammenrod på det uddannelsesmæssiges bekostning.
Nu er der i de sociale uligheder indbygget et vist omfang af naturgivne elementer, som man selvfølgelig ikke bare sådan uden videre kan ophæve eller kompensere for i en nok så sammenrodet og kaotisk folkeskoleklasse. Nogle elever er født mindre begavede og andre er født mere begavede end gennemsnittet, selv om der til tider udfoldes store anstrengelser for at bortforklare dette. Og de forskelle overvinder man ikke ved at røre det hele sammen i en dejet pærevælling. Man overvinder helle ikke sådanne forskelle ved at dele eleverne. Men man kan ved elevdelinger have et vist held til at hæve de svage, samtidig med, at man for første gang i nu nær et kvart århundrede også kan komme til at hæve de bogligt begavede elever. Og så opretholdes eller øges de forskelle, som man selvfølgelig kan fortsætte med at benævne socialt betingede forskelle. Og det kan vi ikke lide. Så derfor foretrækker vi (politikerne) at fortsætte med uddannelsesmæssigt at udsulte de bogligt dygtige i skolen samtidig med, at vi (nogen) vil give svage elever med 02 i matematik og dansk adgang til gymnasierne, hvor 4-tals-eleverne eller de, der er dygtigere, også vil blive fagligt udsultede, sådan som de er blevet det i folkeskolen.
Man kan lige så godt indrømme det – erfaringen viser det jo – at man ikke kan lave noget, der blot tilnærmelsesvis ligner en udligning (ophævelse) af sociale forskelle uden at det sker ved at tryne de bogligt begavede elever i folkeskolen og senere nok også på gymnasierne.
Nu hedder det så, at der i hele den fortvivlede skolekarikaturs eksistens aldrig har været en direkte målrettet indsats fra centralt hold for at få rummet flere og flere elevkategorier i det, der før var normalunderisningen. Men det er ikke rigtigt. Man har for nu snart et kvart århundrede siden udslettet en undervisende kvalitetsskole og erstattet denne med den undervisningsmæssigt mest uduelige skoleafart. Og mere direkte kan man da ikke forestille sig, at man har kunnet fremme det kaotiske sammenrod på det uddannelsesmæssiges bekostning.