Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)
Jens Stilling
(Pensionist)
18-05-2016 12:17
Talblindhed
Findes der en test for talblindhed?
Karen Ravn
(webredaktør)
18-05-2016 12:29
Snart!
Efter planen i hvert fald: http://www.folkeskolen.dk/573588/talblindhed-kan-testes-til-foraaret
Niels Chr. Sauer
(Skribent, folkeskolelærer emeritus)
18-05-2016 14:46
7.000 lovovertrædelser i folkeskolen dokumenteret
Nogen - rigtigt mange, faktisk - bør have røde ører langt ned ad ryggen.
De elever, der er bon'et ud som ordblinde, har - går jeg ud fra - ikke været anerkendt som ordblinde før og dermed heller ingen støtte fået. En hurtig sammenregning viser, at vi hermed har fået dokumentation for, at folkeskolen har svigtet i alt 8.950 elever på det groveste. Allergrovest selvfølgelig de godt 7.000 fra femte klasse og opefter, hvis ordblindhed MÅ have stået lysende klart for skolen, uden at der er skredet ind. Over 4.000 fra syvende klasse opefter! Det er da helt utroligt! Disse elever har jo vandret omkring i skolen som store, selvlysende lyserøde elefanter i årevis!
Hvert eneste af disse tilfælde konstituerer et lovbrud jf. folkeskolelovens § 3 stk. 2:"Stk. 2. Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt".
Ingen taler om, at der er et ansvar, der skal placeres. I første omgang hos de skoleledere, der har haft kompetencen og embedspligten til at iværksætte den hjælp, disse børn havde et retskrav på, i anden omgang hos de forvaltninger, der har beordret skolelederne til at lukke ned for specialundervisningen af denne gruppe, og i tredje omgang hos de politikere, der har smækket pengekassen i. Nu kan de alle se hinanden dybt i øjnene og skamme sig sammen.
Men lur mig, om det får dem til at iværksætte specialundervisningen. Mon ikke de bare vil stange en masse computere ud og forlange af lærerne, at de fejer op - indenfor rammerne af almenundervisningen?