Tillykke til Brian Degn Mårtensson og til skolesagen! Stå fast!
Der er stort behov for at skue i dybden for at finde fast grund.
Det har du gjort, Brian Degn Mårtensson, med din bog ”Konkurrencestatens pædagogik”. https://www.folkeskolen.dk/563274/konkurrencestatens-politiske-paedagogik-
Det er sindssygt godt, at du bliver inviteret med til samtaler på Christiansborg og til sammenkomster med forskellige politikere, tillykke til dig og til skolesagen!
Der er stort behov for at se ”hele skoven” frem for blot de enkelte træer.
Der behov for, at alle i Danmark på demokratisk vis involveres i den grundlæggende værdidebat om hele vores syn på skole og uddannelse. Hvad skal formålet være? For Folkeskolen, VUC, Friskolen, Højskolen, HF, Gymnasiet, Handelsskolen, Universitetet.
Det er dette overordnede spørgsmål – ´Hvad er formålet med skole og uddannelse?´ – der er behov for at drøfte.
Kampen står om at genindføre lærerrådsmøder og demokratiske fora over alt i samfundet, hvor alle kan komme til orde, og hvor selve formålet med det hele ikke drukner i skænderier over enkeltdelene.
Modet til at kæmpe skal man finde i sig selv, hver enkel lærer, hver enkel samfundsborger – man må tænke sig grundigt om hver for sig.
Der er i følge konkurrencestats-analysens far, Ove Kaj Pedersen, mulighed for at fravælge konkurrencestaten og dermed reformskolens læringsmålstanke! Og der er mulighed for i stedet at vælge velfærdssamfund med moralsk dannelse!
Ove Kaj Pedersens, siger selv sin fremragende bog "Konkurrencestaten", at man HAR et valg (s. 276):
Man kan være normativ og sige, at konkurrencestaten udgør en trussel mod den menneskeforståelse og den lighedstanke, der ligger bag velfærdsstaten.
Eller man kan være pragmatisk og acceptere konkurrencestaten.
Ove Kaj Pedersen vælger det sidste, hvilket kan forekomme yderst mærkværdigt. Hvorfor? må man spørge sig selv, når nu hele hans værk viser, at det demokratiske og ansvarsfulde med konkurrencestaten ryger på den globale losseplads?
Hele Ove Kaj Pedersens værk viser, at konkurrencestatens værdier undergraver demokratiet og skaber ansvarsforflygtigelse, fordi der ikke mere er tale om moralsk dannelse til demokratisk fællesskab og frihed til at deltage i de politiske processer (se fx s. 12 og s. 277).
Konkurrencestatsværdierne (eller mangel på samme) er helt uforenelige med den rolle man har som pædagogisk udøvende underviser. Læringsmålstanken er snydt ud af næsen på konkurrencestatstanken.
Man har som underviser et pædagogisk ansvar.
Ansvaret er at forholde sig, tage stilling og handle. Fordi pædagogik drejer sig om at ville noget med nogen. Fordi pædagogik vil tvinge til frihed. Fordi pædagogik drejer sig om tillid. Fordi pædagogik er samfundets vugge.
Skolefag skal altid ses i en alment didaktisk prisme, hvor man fagligt hele tiden forholder sig til skolens formål om demokrati, åndsfrihed og ligeværd.
Det er derfor man må tage afstand fra læringsmåls-tanken, fordi den ikke er en formålspædagogik, men en akkrediteringsteknik.
Skolen er ikke adskilt fra samfundet, men har en særdeles vigtig rolle for samfundets overlevelse og udvikling af fælles værdier og normer, moral og etik.
Skolen er pædagogikkens arnested, og undervisere har én af de vigtigste samfundsmæssige roller.
Det er derfor man som underviser må tage politisk-pædagogisk stilling. For hvis man ikke gør det, så er der andre, der gør det for mig. Og det ville være uansvarligt.
Det har du gjort, Brian Degn Mårtensson, med din bog ”Konkurrencestatens pædagogik”.
https://www.folkeskolen.dk/563274/konkurrencestatens-politiske-paedagogik-
Det er sindssygt godt, at du bliver inviteret med til samtaler på Christiansborg og til sammenkomster med forskellige politikere, tillykke til dig og til skolesagen!
Der er stort behov for at se ”hele skoven” frem for blot de enkelte træer.
Der behov for, at alle i Danmark på demokratisk vis involveres i den grundlæggende værdidebat om hele vores syn på skole og uddannelse.
Hvad skal formålet være? For Folkeskolen, VUC, Friskolen, Højskolen, HF, Gymnasiet, Handelsskolen, Universitetet.
Det er dette overordnede spørgsmål – ´Hvad er formålet med skole og uddannelse?´ – der er behov for at drøfte.
Kampen står om at genindføre lærerrådsmøder og demokratiske fora over alt i samfundet, hvor alle kan komme til orde, og hvor selve formålet med det hele ikke drukner i skænderier over enkeltdelene.
Modet til at kæmpe skal man finde i sig selv, hver enkel lærer, hver enkel samfundsborger – man må tænke sig grundigt om hver for sig.
Der er i følge konkurrencestats-analysens far, Ove Kaj Pedersen, mulighed for at fravælge konkurrencestaten og dermed reformskolens læringsmålstanke! Og der er mulighed for i stedet at vælge velfærdssamfund med moralsk dannelse!
Ove Kaj Pedersens, siger selv sin fremragende bog "Konkurrencestaten", at man HAR et valg (s. 276):
Man kan være normativ og sige, at konkurrencestaten udgør en trussel mod den menneskeforståelse og den lighedstanke, der ligger bag velfærdsstaten.
Eller man kan være pragmatisk og acceptere konkurrencestaten.
Ove Kaj Pedersen vælger det sidste, hvilket kan forekomme yderst mærkværdigt. Hvorfor? må man spørge sig selv, når nu hele hans værk viser, at det demokratiske og ansvarsfulde med konkurrencestaten ryger på den globale losseplads?
Hele Ove Kaj Pedersens værk viser, at konkurrencestatens værdier undergraver demokratiet og skaber ansvarsforflygtigelse, fordi der ikke mere er tale om moralsk dannelse til demokratisk fællesskab og frihed til at deltage i de politiske processer (se fx s. 12 og s. 277).
Konkurrencestatsværdierne (eller mangel på samme) er helt uforenelige med den rolle man har som pædagogisk udøvende underviser. Læringsmålstanken er snydt ud af næsen på konkurrencestatstanken.
Man har som underviser et pædagogisk ansvar.
Ansvaret er at forholde sig, tage stilling og handle. Fordi pædagogik drejer sig om at ville noget med nogen. Fordi pædagogik vil tvinge til frihed. Fordi pædagogik drejer sig om tillid. Fordi pædagogik er samfundets vugge.
Skolefag skal altid ses i en alment didaktisk prisme, hvor man fagligt hele tiden forholder sig til skolens formål om demokrati, åndsfrihed og ligeværd.
Det er derfor man må tage afstand fra læringsmåls-tanken, fordi den ikke er en formålspædagogik, men en akkrediteringsteknik.
Skolen er ikke adskilt fra samfundet, men har en særdeles vigtig rolle for samfundets overlevelse og udvikling af fælles værdier og normer, moral og etik.
Skolen er pædagogikkens arnested, og undervisere har én af de vigtigste samfundsmæssige roller.
Det er derfor man som underviser må tage politisk-pædagogisk stilling. For hvis man ikke gør det, så er der andre, der gør det for mig. Og det ville være uansvarligt.
Stå fast Brian Degn Mårtensson! Tillykke!