Det er egentlig interessant, at man kan komme med en sådan udmelding fra ministeriets side - en hurtig vurdering herfra:

- 0,1 procentpoint af 300.000 elever svarer til 300 elever! (og - hvis der er tale om den samlede population, er der tale om 500 elever!)
- Vi får ikke at vide, hvor mange elever som IKKE har deltaget i undersøgelsen. Der vil logisk set være elever, som mistrives, som IKKE er medtaget i undersøgelsen
- Hvorfor får vi ikke resultaterne at vide for indskolingen?

Ovenstående er nogle umiddelbare punkter, som burde blive belyst nærmere.

Jeg kunne godt tænke mig, at Folkeskolen behandlede pressemeddelelser og undersøgelser fra ministeriet journalistisk. I dette tilfælde viderebringes en pressemeddelelse direkte fra ministeriet uden kritisk vurdering.

Det ville klæde folkeskolen altid at forholde sig kritisk til hvad der kommer fra ministeriet, alt andet har vel intet med journalistik at gøre. Ministeriet leder af al kraft efter tegn på at deres reform virker, at viderebringe information ukritisk er det samme at være enig.

Undervisningsministeriet ejer data fra trivselsmålingen, ind til data er offentliggjort enten på ministeriets initiativ eller via en aktindsigt hos ministeriet. Derfor kan ministeriet bestemme, at udvalgte resultater af trivselsmålingen offentliggøres onsdag kl. 6. Det gør folkeskolen.dk så for at give vores læsere samme mulighed for at kende til ministigningen på 0,1 procentpoint som læsere af andre medier. Først derefter kan redaktionen gå i dybden og på jagt efter, hvad vi vurderer kan være interessant i databasen. Og det vil vi naturligvis gøre.
mange hilsner
Karen Ravn
webredaktør

Nej, minister Nørby. Du skal sige "selvom vi ser en stigning på 0,1 skal vi vente på at reformen har fået den tid den skal have til at folde sig helt ud. Først da kan vi evaluere". Det er sådan det forklares, når der er noget der ikke går godt. Enten så kan vi evaluere nu, eller først når reformen har fået tid til at komme i gang. Der er ikke frit valg efter forgodtbefindende.

En stigning i trivslen på 0,1 på en skala fra 0 til 5 % ville normalt blive betegnet som stilstand. Men undersøgelser i skolen er ikke længere normale. De er blevet redskaber i kampen om skolen, og vi har masser af eksempler på, at navnlig den ene part - reformpolitikerne - ikke skyer nogen form for manipulation i så henseende. Nyheder om tingenes tilstand blæses op eller bagatelliseres/forties/hemmeligholdes efter behov. Denne undersøgelse vil utvivlsomt blive taget til indtægt for reformen. Men dels viser den intet som helst om udviklingen i forhold til tiden før reformen, dels er forskydningen i forhold til reformens år 1 så minimal, at den falder indenfor den statistiske usikkerhed.

Et enkelt resultat falder dog i øjnene: Skolens toiletforhold er fortsat slet og ret uanstændige. Navnlig ikke i betragtning af den forlængede skoledag.

Man kan kun håbe, at de tegn på forbedring i mobningsbekæmpelsen, der synes at være i tallene, holder i virkeligheden. Det skyldes i så fald lærernes indsats - ikke på grund, men på trods af reformen, der kun har vanskeliggjort denne opgave.

Undskyld det meningsløse %-tegn i første linje herover.

Citat: I en pressemeddelelse siger undervisningsminister Ellen Trane Nørby, at hun er glad for at trivslen går i den rigtige retning.
Politikerne "spinner" lystigt videre og gør alt for at mørklægge tingenes reelle tilstand. Man griber ethvert lille græsstrå og fordrejer det til noget positivt eller negativt, alt efter hvad der profilerer den førte politik bedst. En difference på 0,1 procentpoint falder netop indenfor den statistiske usikkerhed som Sauer påpeger.
Ville politikerne også sige, at arbejdsløsheden var faldende og på vej i en positiv retning hvis vi sidste år havde 16.001 arbejdsløse og i år kun har 16.000? Det ville de sikkert, for tal kan fordrejes og læses som politikerne lyster. At de er eksperter i netop dette hersker der ingen tvivl om, og samtlige partier/politikere benytter sig af dette oftere og oftere, så der efterhånden er langt mellem sandheden og det udtalte. Hvor jeg dog savner en politiker der tør være ÆRLIG!

De 0,1 er ikke procentpoint. De skal forstås på en skala fra 1 til 5. Her svarer 0,1 til 1/50 eller 2 %. Altså en vækst i andelen af elever fra fx 70 til 72 % svarende til ca.10.000 elever, og kun på tre ud af fem indikatorer fra 4.- 9. klasse. De to andre er uændrede. Tallene for 0. - 4. klasse er ikke omtalt.

Og så har man 'uheldigvis' lige 'glemt' at få alle de børn med i trivselsmålingen, som er hjemme pga alvorlig mistrivsel og stress grundet forfejlet inklusion. De børn har slet ikke deltaget i undersøgelsen (- min datter er en af dem). Og husk, hver tredje barn med autisme går ikke i skole pga skolevægring. Det er da en rimelig væsentlig fejlkilde!! :-o