Eleverne i folkeskolen burde selv vælge deres fremmedsprog, om de så vil have engelsk, tysk, spansk eller noget helt fjerde.

Hvorfor burde de selv vælge det? Det vil betyde mange små hold og endnu større timeforbrug på sprogundervisningen. Er det ikke bedre, at eleverne følges ad?

Tysklærerforeningen for Grundskolen går i allerhøjeste grad ind for sproglig mangfoldighed. Men det betyder ikke, at alle fremmedsprog er lige vigtige i en dansk kontekst. Der er nok ikke mange, der er uenige i, at engelsk er det vigtigste fremmedsprog i folkeskolen og at tysk er det næstvigtigste. Og sprogmodellen bør afspejle, at det forholder sig sådan, og derfor giver det god mening, at eleverne får obligatorisk engelsk fra 1. klasse og obligatorisk tysk fra 5. (og gerne også lidt tidligere - se tyskundervisningen i Sønderjylland!). Vedr. spansk og fransk: I min optik er disse sprog omtrent lige vigtige, og da alle elever skal have mulighed for at vælge et tredje fremmedsprog, skal spansk og/eller fransk etableres som 3. fremmedsprog som valgfag på samtlige skoler, som har elever i udskolingen (det skal altså være obligatorisk for skolen at oprette valgfag i fremmedsprog - her spansk/fransk - sådan er det ikke i dag!). Og spansk/fransk som 3. fremmedsprog skal kunne afsluttes med en prøve, som betyder, at de to sprog kan vælges som fortsættersprog i gymnasiet. Disse 3. fremmedsprog skal desuden udstyres med et timetal, som gør det muligt at opnå ordentlige resultater til prøven. Vi skal BÅDE prioritere den sproglige mangfoldighed OG lave en sprogmodel, som er til at betale - OG tage hensyn til, at engelsk og tysk i en dansk kontekst er de vigtigste fremmedsprog.

V.h.

Hjalmar Jess
Formand for sprogpolitisk udvalg
Tysklærerforeningen for Grundskolen
www.tysklaerer.dk

Kære Hjalmar.
Når du anvender begrebet 'sproglig mangfoldighed' bruger du det som udtryk for et sprogligt hierarki i fx uddannelsesinstitutioner, hvor en myndighed beslutter sig for - ud fra mere eller mindre tydelige præmisser -hvilke sprog, en befolkningsgruppe skal tilegne sig - og i hvilket omfang.

Når jeg anvender begrebet, gør jeg det med reference til Europa-Kommissionen som taler om adgang til en harmonisk sameksistens mellem mennesker og mange sprog i Europa. Dette er et markant symbol på EU's ønske om at være forenet i mangfoldighed, som er en af hjørnestenene i det europæiske projekt.
"Sprog definerer personlige identiteter, men er også en del af det fælles arvegods. De bygger bro mellem mennesker og åbner døre til andre lande og kulturer, idet de fremmer gensidig forståelse. En vellykket politik til fremme af flersprogethed kan betyde et rigere liv for den enkelte borger: Resultatet kan blive bedre chancer for at få et job, lettere adgang til tjenesteydelser og rettigheder og mere solidaritet, i kraft af at der sker en styrkelse af den interkulturelle dialog og sammenhængskraften i samfundet".
Der er tre alfabeter og 24 officielle sprog, hvoraf nogle er verdenssprog.
"Omkring 60 andre sprog er også en del af EU's kulturelle ballast og tales i bestemte regioner eller af bestemte grupper. Dertil kommer de mange sprog, som indvandrerne har bragt med sig. Det anslås, at der nu er mindst 175 nationaliteter repræsenteret inden for EU's grænser".
(Læs mere på Kommissionens hjemmeside).
Her er altså tale om en pluralistisk tilgang til sprog og deres betydning for mennesker i deres identitetsudvikling og adgang vil verden. Her er ingen sprog vigtigere end andre. Vi er enige om, at engelsk pt. er et fornuftigt valg som 1. obligatoriske fremmedsprog for danske elever, men hvad angår 2. fremmedsprog finder jeg, at vi må følge vores nabolande i både nord og syd og tilbyde vores elever et reelt valg mellem flere af de europæiske hovedsprog. Som valgfag bør udbydes mange forskellige sprog, som kan hjælpe den enkelte elev til at udbygge sin sproglige og kulturelle horisont.
Med venlig sommerhilsen
Annette Søndergaard Gregersen

Kære Annette

Selvfølgelig er det "en myndighed", som skal beslutte, hvilke sprog vi skal tilbyde i folkeskolen. Det skal Folketinget og de lokale skolemyndigheder i kommunerne. Hvem skulle ellers beslutte det?

Jeg taler ikke om et "sprogligt hiraki", men om vigtigheden af forskellige sprog "i en dansk kontekst". Og her er du - selvfølgelig - enig i, at det er fornuftigt, at engelsk er det første obligatoriske fremmedsprog, men du er altså ikke enig mht. det tyske sprogs særlige stilling i Danmark. Her er du så ikke i overensstemmelse med dansk skoletradition og heller ikke med den nuværende regering, som har erkendt vigtigheden af, at flere danskere bliver bedre til tysk. i foråret 2008 udkom Sprogudvalgets rapport "Sproget på spil". Vedr. tysk i grundskolen skrev udvalget bl.a.: "Det tyske sprog har en særlig betydning i Danmark. I kraft af "den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog (Sprog-pagten)" har tysk i Nordslesvig status som Danmarks eneste mindretalssprog, og det tyske sprog har igennem hundreder af år påvirket det danske sprog. Mange danskere opfatter tysk som et svært sprog, men dansk og tysk er nært beslægtede, og mange danskere forstår tysk, selvom de føler, at de ikke kan tale det. Det tyske sprog har fortsat en stor betydning i mange danske erhvervsvirksomheder, og Tyskland er Danmarks største handelspartner. Både indlæringsmæssigt og kulturelt giver det altså god mening, at alle danske skoleelever skal have det tyske sprog som det naturlige og obligatoriske 2. fremmedsprog efter engelsk. Tysk som obligatorisk fag vil desuden sende et stærkt signal om, at tyskundervisningen ikke er et levn fra fortiden men derimod en central brik i danske skoleelevers pensum. Tysk som obligatorisk 2.-sprog vil også fritage elever for meget tidligt at skulle tage ansvar for valg og fravalg af sprog, som senere er styrende for deres muligheder i ungdomsuddannelserne." - citat slut!

Så ja! Nogle sprog er "vigtigere end andre" i folkeskolen. Og præmisserne er ikke "mere eller mindre klare". Det er vist temmeligt indlysende for de allerfleste, at det tyske sprog har en speciel betydning for Danmark og danskerne.

Men det betyder jo netop IKKE, at danskerne kun skal have mulighed for at lære engelsk og tysk. Men vi kan ikke tilbyde 60 sprog i folkeskolen! Og vi skal jo begynde et sted. Og her giver det selvfølgelig mening, at vi begynder med de vigtigste fremmedsprog. Det betyder ikke, at "en myndighed beslutter sig for, hvilke sprog en befolkningsgruppe skal tilegne sig". "Valgfriheden" bør begynde, når eleverne vælger 3. fremmedsprog i folkeskolen. Og "valgfriheden" fortsætter i ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser, hvor der også bør tilbydes en langt bredere sprogpalet. Det giver masser af "reelle valg". I den forbindelse er det selvfølgelig fint, at kinesisk skal tilbydes i gymnasiet, men kinesisk og "alle mulige andre sprog" skal efter min mening ikke tilbydes i grundskolen. Om ikke andet, så handler det også folkeskolernes økonomi. Mange forskellige sprog i grundskolen giver mange flere dyre holddannelser. Også af den grund giver det god mening at prioritere indsatsen der, hvor den gør mest gavn og giver mest mening. Og der er jo slet ikke noget underligt i, at "en myndighed" beslutter, hvad eleverne skal lære. Det gælder for samtlige fag og fagområder i folkeskolen - og det skal selvfølgelig også gælde for sprogundervisningen!

V.h.
Hjalmar Jess

Formand for sprogpolitisk udvalg
Tysklærerforeningen for Grundskolen
www.tysklaerer.dk

Kære Hjalmar Jess.
Hvor kommer de 60 sprog fra? Jeg refererer til aftaleteksten, som definerer 2. fremmedsprog som tysk eller fransk. Det er altså Folketinget, der har vedtaget denne lovgivning. Og så må Folketinget stå ved sine beslutninger:

"En god sproglig ballast skal ruste de danske elever til livet i en globaliseret verden, der stiller nye og højere krav til, hvilke sproglige kompetencer der er nødvendige for at kunne klare sig på arbejdsmarkedet – både i Danmark og i udlandet. For at styrke undervisningen i 2. fremmedsprog fremrykkes 2. fremmedsprog i tysk eller fransk til 5. klasse og gøres obligatorisk. (…) Tilbudsfag i tysk/fransk omdøbes samtidig til ”2. fremmedsprog”.

Aftaleteksten gør i sig selv således ikke forskel mellem de to sprogfag og deres udbud i folkeskolen. Det er kommunerne og skolerne, der vedtager, om de udbyder tysk alene eller giver eleverne mulighed for en større mangfoldighed af sprog ved at udbyde både tysk og fransk og endnu flere sprog som valgfag.
Og så vil jeg anbefale dig at genlæse bogen "Fremmedsprog i den danske skole", som blev udgivet i 2002 af 'Dansk Skolemuseum'. Her gives et grundigt indblik i sprogfagenes historik i en danske skolekontekst. Her møder du en større mangfoldighed i historiske og nutidige begrundelser for udbud af både de klassiske og de 'moderne' sprog end den, du giver i dit indlæg.
Med venlig hilsen
Annette Søndergaard Gregersen

Kære Annette

Det er altså også Folketinget, som i lovgivningen har besluttet, at skolerne og kommunerne SKAL tilbyde tysk fra 5. klasse, og at de KAN tilbyde fransk. Denne bestemmelse skyldes hverken en "fejl" eller en tilfældighed (samme bestemmelse var også gældende i den tidligere skolelov), men er et klart udtryk for, at også Folketinget - og ikke kun den nuværende regering - er opmærksom på tyskfagets særlige betydning for Danmark og danskerne. Vedr. "mangfoldigheden": Som tidligere nævnt bør vi have et langt større fokus på, at alle skoler tilbyder mindst ét tredje fremmedsprog som valgfag. Den nuværende model fungerer nemlig som regel som en "fravalgsmodel" der, hvor skolerne både tilbyder tysk og fransk fra 5. klasse. Enten vælger eleverne tysk - eller også vælger de fransk. Og så har de de facto fravalgt det andet sprog, fordi skolerne med valgmuligheden fra 5. klasse meget sjældent også tilbyder tysk/fransk som valgfag. Denne fravalgsmodel er for den enkelte elev det modsatte af sproglig mangfoldighed! De får som regel kun to fremmedsprog i folkeskolen. Erfaringer fra min egen skole viser, at hvis man tilbyder fransk som valgfag EFTER engelsk og tysk, så vælger 30-40% af eleverne også fransk som 3. fremmedsprog - og får dermed tre fremmedsprog. DET er sproglig mangfoldighed for den enkelte elev!
Og så vil jeg til sidst gerne slå et stort slag for spansk i folkeskolen - som treårigt valgfag og med tilhørende afgangsprøve. Også det hører med til den sproglige mangfoldighed! Fransk og spansk er "lige vigtige" i en dansk kontekst. Du har dit primære fokus på, at fransk skal være "ligeberettiget" med tysk. Det er både dyrt med mange ekstra holddannelser fra 5.-9. klasse - og det giver i virkeligheden færre fremmedsprog for den enkelte elev end den model, som jeg skitserer - og så tager din model altså ikke hensyn til, at tysk ER et langt vigtigere sprog end fransk i en dansk kontekst. Det mener Folketinget og regeringen - og det mener i øvrigt også Dansk Industri.

V.h.
Hjalmar Jess
Formand for Sprogpolitisk Udvalg
Tysklærerforeningen for Grundskolen
www.tysklaerer.dk

Nein danke: Færre elever på de gymnasiale uddannelser foretrækker tysk, når de skal vælge sprog til skoleskemaet. Kendskabet til tysk er generelt gået tilbage i den unge generation. Der er færre, der vælger tysk i gymnasiet, end der var tidligere. Det gør, at de unge ikke kan bruge tysk, som de kunne før, når de kommer på en videregående uddannelse, siger forsker i uddannelses- og forskningspolitik med fokus på tysk Jens Erik Mogensen fra Københavns Universitet. Se mere på: http://www.dr.dk/nyheder/indland/nein-danke-faerre-elever-vaelger-tysk-i-gymnasiet

Kære Hjalmar.
Vi har jo ført denne form for 'reduceret' diskussion tidligere. Når jeg kalder den reduceret, skyldes det dit ensidige fokus på tysk som det eneste obligatoriske 2. fremmedsprog i en dansk kontekst. Nu uddanner grundskolen jo ikke direkte (endnu) til et tysksproget karriere-perspektiv i erhvervslivet. Når jeg taler om sproglig mangfoldighed, taler jeg om sprog som kultur,- dannelses- og identitetsudviklende fag, der med afsæt i den enkelte elevs motivation er meningsbærende for dennes læring. Og her finder jeg baggrund for denne holdning hos Europa-Kommissionen og referencerne fra Sprogåret 2001 og ECML.dk. At lære et sprog er en lang proces - og for at fastholde fokus på læringsglæden er det vigtigt, at sproglæringen giver mening for den enkelte elev - og jeg finder, at læringsglæden ved 2. og 3. fremmedsprog fremkommer ved, at eleverne i den danske folkeskole gives valgmuligheder. Principperne om 'livslang læring' giver jo den danske befolkning helt unikke muligheder for at tilegne sig flere sprog i forskellige livsfaser - og her er tilvalget ganske givet motivations-motoren. Der er således ikke tale om fravalg.
Dette er mit sidste indlæg i denne meningsudveksling.
MVH
Annette

Kære Annette

Det mest "populære" fremmedsprog i folkeskolen er engelsk - også når man spørger eleverne - og det til trods for, at det er et obligatorisk fag, som ikke får "læringsglæden" ved "valgmuligheden". Argumentet med valgmuligheden som en meget betydende motiverende faktor tror jeg simpelthen ikke på. Motivationen opstår, når eleverne får succesoplevelser i et fag. I sprogundervisningen betyder det først og fremmest, at de kan kommunikere på fremmedsproget. Her har både fransk og tysk store problemer i folkeskolen. (Og derfor mener regeringen også, at eleverne skal blive bedre til tysk, fordi det er et så vigtig fremmedsprog). Eleverne skal både have succesoplevelser i den daglige undervisning og til prøven. Her skal der sættes ind - og ikke mht. et urimeligt "fravalg"/"valg" som motiverende faktor i slutningen af 4. klasse. Dette valg vil jo nok som regel også primært blive truffet af forældrene og ikke af den enkelte elev. Og forældrene er da forhåbentlig ikke helt ligeglade med "karriereperspektiver i erhvervslivet". Det ville da være meget underligt! Og tyskfaget er selvfølgelig også både kultur-, dannelses- og identitetsudviklende! Mon ikke vi også kan blive enige om det?

V.h.
Hjalmar

Jeg er af mange gode grunde enig med de synspunkter Hjalmar Jess giver udtryk for.

At regeringen opprioriterer faget tysk fremgår også af den Tysklandsstrategi, der blev offentliggjort i februar 2016.
Kort og godt endnu et argument for fagets placering som andet fremmedsprog:

”En styrkelse af sprogundervisningen i tysk kan sættes ind på alle niveauer af uddannelsessystemet, fra folkeskolen over de videregående uddannelser samt i forhold til praktikpladser.
For at få et bedre kendskab til tyske uddannelsesinstitutioners interesse for samarbejde med danske institutioner gennemføres analyser af potentialet for øget uddannelsessamarbejde mellem danske og tyske uddannelsesinstituti¬oner. Analyserne foretages af den danske innovationsattaché i München.
Regeringen vil styrke sprogkompetencer i tysk til gavn for dansk-tysk handels samarbejde”. (citat slut)

Med venlig hilsen
Flemming Nygaard
Formand for Tysklærerforeningen for Grundskolen