Lad mig først slå helt fast, at jeg ikke har sat debatten i gang for personlig vinding. Jeg er blot talerør for en stor medlemsgruppe, der med rette føler sig forbigået af DLF og respektive lokal.kredse.
Men det er en forplumring af debatten og noget populistisk, når du insinuerer, at der skulle ligge noget politisk bag eller et ønske om fra min side at hæfte prædikater på fagforeningen. At undervisningsministeren og jeg trods vidt forskellig politisk observans er enige på visse punkter, ser jeg kun som udviklende, og jeg lader det være op til læseren, hvad man vil kalde fagforenings fremgangsmåde.
I al sin enkelhed handler sagen om, at fagforeningen og centralorganisationen i årevis ikke har varetaget en meget stor medlemsgruppes interesser og det til trods for utallige henvendelser, løfter og debat her i bladet. Så sent som i sommer indrømmede Glostrup Lærerkreds på et møde ikke en gang at have set på sagen. Det er da uacceptabelt.

Dernæst skal der heller ikke herske tvivl om, at de faglige kompetencer skal være til stede i form af relevant boglig uddannelse, når man underviser i folkeskolen, og her er læreruddannede og meritlæreruddannede selvfølgelig ligestillet. Desværre har der længe været mangel på lærere, og derfor har skoleledere landet over vurderet, at det var forsvarligt at langtidsansætte medarbejdere, som havde en passende boglig uddannelse fra universiteter eller andre, højere læreanstalter. I 1996 blev der på den baggrund, og en arbejdsløshed på 40 % blandt akademikere, taget initiativ til meritlæreruddannelsen for primært at kvalificere denne gruppe via et pædagogikum. Hensigten var med et slag hurtigt at afhjælpe lærermangelen og nedbringe arbejdsløsheden.

Så nej, Jens, dine konklusioner holder ikke. Det drejer sig udelukkende om det urimelige i, at man som langtids- eller fastansat lærer ikke er omfattet af den almindelige lønprogression, selvom man har de samme pligter og rettigheder, og i øvrigt er medlem af DLF. Og har man fået merit/dispensation/fritagelse/anerkendelse for liniefag og/eller praktik, er det en godkendelse af, at man er lærer i pågældende fag.
Når man så er færdig med studiet, skal man naturligvis indplaceres på et passende løntrin, hvorfor skulle man ellers investere så meget tid og penge i en uddannelse ved siden af jobbet?
Tro heller ikke, Jens, at jeg ærgrer mig, for jeg har verdens fedeste job. Jeg tillader mig blot at gøre opmærksom på, at faglige kvalifikationer kan opnås andre steder end på seminariet, og det latterlige i at sætte garvede undervisere på reduceret tid og til startløn.
Walther Kjøng, bl.a. meritlærer