Alexander vil have, at skolen skal være "...retfærdig i form af et differentieret undervisningsmiljø, hvor dem, der har behov og talent, kan få støtte og hjælp". Han mener vel ikke, at der findes en gruppe af elever, der - i modsætning til de andre elever - 'har behov og talent'? Men hvad mener han så?

Du har ret det står en smule mærkeligt. Tanken var at retfærdighed - pædagogisk betragtet - både må rette sig mod dem som har det "svært" med skolen og dem der har det "let". Skulle jeg have formuleret bedre. vh Alexander

Prorektor dr. pæd. Alexander von Oettingen definerer den ideale skole ud fra de resultater, som bør komme ud af maskineriet. Derfor ligner definitionen ønsketænkning. Man kan jo altid i sit stille sind forvente en hel masse af skolen uden, at der derfor kommer det ønskede resultat ud af de opstillede forventninger. Husk bare på, at politikerne altid har ønske og forventet, at skolen har skullet gøre såvel bogligt svage som dygtige så dygtige, som de kan blive. Og samtlige politikere har altid krævet, at skolen skal være et rart sted for eleverne at være. Trivselen har altid skullet være på højeste niveau og mobningen på laveste. At opstille den slags mål for skolen er der sandt at sige ikke noget nyt i. Og jo mere umulig skolen er indrettet til sit formål, jo kraftigere har man hævdet de ønskede mål. Men det ændrer jo bare ingenting. I stedet for at definere det ideale i det, som skal komme ud af skolen, burde man definere den ideale skole ud fra den måde, som man har indrettet skolen på. Hvis man forlanger, at skolen skal producere det ideale, må man indrette skolen på en måde, så skolens indretning befordrer opnåelsen af det ideale. Og dette sidste har man aldrig gjort. Man har oven i købet gjort alt for at undgå at røre ved skolens indretning. Og når man ikke vil røre ved skolens indretning med de elevsammenrodede klasseforsamlinger, så kan von Oettingen opstille alle de ideale krav til skolen, som han vil. Han når ingen vegne. Men så kan man jo få tiden til at gå på efterfølgende kongresser med at genfremføre ønskerne om det ideale. De elevsammenrodede klasser fremmer tilsyneladende mistrivselen og mobningen og forringer uddannelsesresultaterne i en grad, så det åbenbart er nødvendigt at holde kongrestaler om opnåelse af større grad af trivsel, mindre mobning og bedre skoleresultater. Og en hel forsamling kan nikke indforstået vel vidende, at der ikke sker noget som helst, fordi man viger tilbage for at indrette skolen, så de ønskede mål kan nås.

Alexander von Oettingen skriver, at ”fag er dannelsesnøgler til en fælles verden”. Og denne udtalelse kan ses som modstykket til den almindelige snak om dannelse som skolens opgave i stedet for den fordybende faglige indlæring, som nogen lægger afstand til, fordi den er testbar og målbar. Og fordi den i hvert fald af nogen opfattes som forberedelsen til et liv i en forhadt, men dog eksisterende konkurrencestat. A. von Oettingens indlæg forekommer derfor at være om ikke det eneste, så dog et af de meget få indlæg, der, må man tro, vægter skolens fagfaglige indlæring som en hovedsag for skolen. Men så er det jo besynderligt, at A. von Oettingen ikke retter en nødvendig kritik imod den skoleform, der er årsagen til, at den fagfaglige indlæring har så ringe kår. A. von Oettingen retter ikke kritik imod den nuværende skoleform med de undervisningshæmmende og uddannelsesødelæggende elevsammenrodede klassedannelser. Hele dannelsesprocessen, som ofte bliver fremhævet som alternativ til den fagfaglige uddannelse, som sammenrodsskolen ikke magter, bygger jo på den fagfaglige uddannelse. Og denne uddannelse kan erfaringsmæssigt kun kvalitativt og dybtgående foregå i en elevdelt skole, hvorfor selve den feterede dannelsesproces også kun lader sig udvikle i en elevdelt skole. von Ottingen ser klart betydningen af den fagfaglige indlæring, men drager desværre ikke konsekvensen af indsigten. Intet sted retter han kritik imod den nuværende skoles undervisningsødelæggende indretning. Og intet sted vover han at rette opmærksomheden mod nødvendigheden af at indrette skolen elevdelt for at give de bedste forudsætninger for en solid fagfaglig indlæring og dermed for at muliggøre den dannelsesproces, som alle taler vidt og bredt om.