Jeg har tænkt på, at man sandsynligvis vil kunne udnytte de eksisterende opgavebanker på en anden måde, så man ender med tests, der er adaptive på en fundamental anden måde. Faktisk har jeg en konkret plan liggende for et helt andet adaptivt princip. Det er muligt at lave andre adaptive principper, hvor hovedparten af eleverne ikke bliver udsat for testenes mest belastende opgaver, og hvor lærere får adgang til resultater på en forståelig skala, der ikke er knyttet til percentiler. Man kan gøre sådan, at testene faktisk afspejler hastighed i opgaveløsning, og hvor få rigtige opgaver ved et lykketræf ikke kan udløse tårnhøje resultater. Men er der nogen mening i at ændre testene, når testene nu alligevel har mistet deres dyd og mening som pædagogisk redskab, ved at skulle spille så stor en rolle for måling af undervisningens kvalitet på den enkelte skole og hos den enkelte lærer?

"Det viser sig nemlig, at testene har en tendens til at styrke de elever, der i forvejen klare sig bedst..." Jeg har set dette citat mange steder, er der ikke bogen der kan uddybe, hvordan en test man tager med flere års mellemrum, kan styrke nogen som helst elever? Vil i det hele taget godt sætte meget stort spørgsmålstegn ved om test overhovedet, kan styrke nogle elever? Hvis dette skulle være tilfældet så er undervisning jo tidsspilde?

Sørger nogle for at Carolina får respons på disse indlæg? Hun har før skrevet indlæg her uden så meget som at deltage i en enkelt debat, det bliver meget meget hult med alle de politikere der gerne lige vil fortælle hvad deres parti tænker, men ikke har tænkt sig at debattere det. Som lærer er jeg egentlig ret ligeglad med hvad nogle partiet mener, jeg er interesseret i hvordan de svarer på kritik.

Og for det 3., hvad skal vi med al den evaluering? Er der ikke snart nogen der ser på om evaluering overhovedet er det tidsspilde værd?

Nu har jeg kigget mange testforløb igennem - og i de nationale test er det sådan, at der ofte kun er ganske få opgaver, der ligger højt i opgavebanken. De elever, der scorer 90 eller 98 i de nationale test oplever ofte, at de får nøjagtig samme opgaver ved den obligatoriske som ved den frivillige test, og at mange i klassen også får disse opgaver, Så der er rig mulighed for at huske eller finde svar på netop disse opgaver, inden for de nuværende rammer. Men jeg ved ikke, om det er denne effekt forskerne taler om. Der er nemlig også en anden effekt med tests helt generelt. Ofte kan et uventet godt resultat i en prøve være med til at vække interesse for faget. Og et dårlig resultat virke demotiverende. Jeg kan lige leder efter lidt forskning i tests generelt,

Til forskning i effekten af tests helt generelt. https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&cad=rja&uact=8&ved=0ahUKEwiEz_zZhZfPAhUEDCwKHYtdANMQFgggMAA&url=http%3A%2F%2Fedu.au.dk%2Ffileadmin%2Fwww.dpu.dk%2Faktuelt%2Fmagasinetasterisk%2Fudenforhierarki%2Fnr47juli2009%2Fudgivelser_asterisk_asterisk-nrx2e-47-juli-2009_20090611150509_asterisk_47-p6-8.pdf&usg=AFQjCNFv8UIXcvXj4QciG5NMXG17Rn1UJQ&sig2=ctFJOJzqsVfXt6o8JY6CSg

Det er nok nemmere selv at søge. Jeg brugte " clearinghouse for uddannelsesforskning effekten af tests"

Det handler om at man som elev godt ved man er dygtig, hvordan skulle det komme som en overraskelse? Kan lærerne ikke fortælle eleverne det, hvorfor stole mere på en test?

De nationale test har ikke noget med elevernes behov at gøre, og heller ikke noget med lærernes behov. Før de nationale test havde vi mange gode forlagsudgivne tests og det har vi stadigvæk. Jeg er sikker på, at lærere godt kan vurdere, hvornår det giver mening at bruge en test og i så fald, hvilken test, de vil gøre brug af.

Deet var forskerne Kristine Kousholt og Katrin Hjort, der især talte om, hvad testene gør ved børnene på høringen forleden http://www.folkeskolen.dk/593304/test-tour-de-force-de-dygtige-bliver-dygtigere-af-test--de-svage-er-saarbare Mht. påstanden om, at de styrker de dygtige, men skader de svageste, nævnede Katrin Hjort svenske Alli Klapps forskningsresultater, som viser, at de dygtigste bliver motiverede af at kende egne resultater, mens de svageste reagerer modsat. Så vidt jeg ved, er det dog mere karakterer end testresultater, Klapp har forsket i http://www.folkeskolen.dk/507988/ny-forskning-karakterer-giver-daarligere-elevresultater mange hilsner Karen Ravn folkeskolen.dk

Tak for hjælpen Karen. Som jeg havde lidt på fornemmelsen har disse undersøgelser ret lidt med test at gøre, så mon ikke vi godt kan aflive endnu en NySprogsLæringsfrase - at de dygtige elever bliver dygtigere af test? Vi har et kæmpe demokratisk problem når sådanne fraser kommer til at stå ureflekteret hen og gentages igen og igen. Den falder desværre i hak med de 20%, som ingen kan finde, læringsmål der motiverer de svage elever, Læringaplatforme er for at støtte lærerne, de motiverer eleverne.... Hver gang en politiker, konsulent eller læringsteoretiker er blevet stillet spørgsmålene og blevet bedt om at forklare påstandene er de pist forsvundet.

Kære Jeppe, jeg læser med! Og tager med kyshånd imod jeres kommentarer. Vi er helt enige i det helt overordnede spørgsmål om formålet med evaluering i det hele taget. Derfor foreslår vi 'værktøjskassen', som man KAN anvende hvis man vil. Men vi mener altså ikke at der bør være obligatoriske test i folkeskolen. Vi er dog ganske begejstrede for den formative, individrettede evaluering, som med udgangspunkt i den enkelte elev tilrettelægger undervisning, som kan motivere og udfordre eleven. Men det vil altid være den enkelte lærer, der står for vurderingen. Derfor er en af mine pointer også at de nationale test tager ansvaret for vurderingen væk fra lærerne - og derved mistror lærernes faglighed. Bh Carolina