mon ikke erik schmidt bør udfordre odensens ret til at udfordre

Hvor mange penge har DLF brugt på sagen ind til videre?

Det er en absurd sag, som har enorm betydning for alle lærere. Hvis Odense får lov til, at få ret i den her sag, vil det åbne (endnu) en ladeport for, at kunne komme af med besværlige ansatte. Det vil ikke være specielt svært, at finde 2-3 gange, hvor man opfører sig "forkert" eller kue folk til tavshed, gennem den blotte trussel om Tjenestelig samtale. Så sagen skal i retten og den skal vindes.

Jeg håber DLF bruger alle de penge, der skal til, for at forsvare Erik Schmidts og alle andre læreres ret til at være kritiske. Det er drejer sig om alle offentlige ansattes ret til at være kritiske. Præcis som Willig skriver i Afvæbnet Kritik, hvor han påviser, at denne ret er under voldsomt pres. Sagen er principiel.

Odense kommunes opførsel er uforståelig. Det må jo være gået op for dem, at Erik/DLF ikke har tænkt sig at opgive denne sag nogensinde. det må også stå dem klart, at chancen for at vinde den er forsvindende lille. Ja, faktisk har de allerede tabt den. Jeg hører i hvert fald ingen - ikke en eneste - der understøtter deres holdning. I bedste fald kan de altså fremstå som dem, der forhindrede retfærdigheden i at ske fyldest. I værste fald kommer den endelige afgørelse til at klæde dem af til skindet. Tillykke med det, Odense! Jeg kan kun få øje på en 'god' grund til at trække det her i langdrag: Det handler om at opretholde trusselsniveauet mod lærerne. Sådan tænker man altså i toppen af skolevæsenet i Danmarks tredje største by anno 2016. Det siger desværre rigtigt meget om hele den ånd, reformen har bragt ind i folkeskolen.

Det er vel ingen hemmelighed, hvor mange penge DLF bruger på sagen? Bliver der brugt flere penge i denne sag end i andre sager om medlemmers arbejdsforhold?

Marina, det er er et pudsigt spørgsmål, du stiller. Denne sag bliver som så mange andre kørt af DLF på et medlems vegne, og DLF har naturligvis udgifter til advokatsalær svingende fra sag til sag. Hovedstyrelsen vurderer løbende, om sagerne skal optages, køres, ankes og hvor langt man vil gå - ud fra vurderinger af sagens betydning, udsigten til at vinde og omkostningerne i øvrigt. Nogle sager bliver kørt igennem til den bitre ende, og det ser ud til, at denne sag bliver en af dem. Den betyder ikke blot en masse for Erik, men også for DLF og alle andre lærere, og DLF kommer næppe nogensinde til at opgive den pga økonomiske hensyn.

Det er da spændende at se, hvor mange penge der bliver brugt på denne principielle sag i forhold til mere almindelige sager om fx chikane på arbejdspladsen, arbejdsskadeerstatninger eller uberettigede fyringer. Odense kommune har brugt i omegnen af 300.000 af borgernes penge på sagen ind til videre. Hvor mange af medlemmernes penge har DLF brugt?

Det virker, som om Marina mener, at der skal være en grænse for, hvor meget denne sag må koste, ellers forstår jeg ikke spørgsmålet. Der sker en sammenligning mellem borgernes penge og medlemmernes penge. Jeg støtter Erik Schmidt i denne sag, uanset hvad det koster. Sagen er principiel, det drejer sig om alle læreres ret til at hæve en kritisk røst på deres arbejdsplads. Jeg anser Marinas indlæg som særdeles ubehageligt og småligt.

Hvor mange penge mener du, at en sag om fx chikane på arbejdspladsen, arbejdsskadeerstatning eller uberettigede fyring må koste? Er normal praksis, at alle disse sager bliver ført til ende af DLF uanset prisen? Jeg har oplevet en sag der ligner ovenstående, hvor jeg blev pålagt at holde mund af min kommune, og her mente DLF, at det klogeste var at gå så stille med dørene som muligt, og se, om der blev tale om en fyringssag. Det blev der ikke, og her sparede jeg foreningen for en millionbeløb, hvis alle sager bliver behandlet med samme ildhu som denne sag om Erik Schmidt. Jeg spørger efter, hvad den normale praksis er, når foreningen fører juridiske sager for medlemmerne? Det kan da ikke være et problem at få dette belyst?

Jeg melder mig ud af denne debat. Jeg var ikke opmærksom på, at du brugte Erik Schmidt som løftestang for din egen sag. Du har en vendetta kørende med DLF. Det ønsker jeg ikke at deltage i på denne måde. Det er for subtilt for mig. Beklager.

Der er ikke to ens sager. DLF vurderer så nøgternt som muligt hver enkelt sag og mulighederne for at føre den igennem til sejr. Det er umuligt at diskutere din sag i generelle vendinger. Så vidt jeg husker handlede den om, at du bevidst havde overtrådt loven om fortrolighed omkring de nationale test ved at fremsende nogle opgaveeksempler til Folketingets uddannelsesudvalg. Man kan vel sige, at du testede lovens grænser? Hvor sympatisk DLF end finder sådan en aktion fra din side, må en beslutning om at føre en sag desang. bero på en nøgtern juridisk vurdering, og der stod din sag dårligt. Eriks sag står meget stærkt og DLF vil føre den igennem ingen tvivl om det. Uanset hvad den koster. Der er ingen som helst problemer i det her. Prisen kan også regnes ud, jeg har bare ikke adgang til de oplysninger.

Afhænger prisen ikke også af om man vinder sagen.... betaler man ikke modstanderens omkostninger, hvis man taber? eller har jeg blot set for mange film!

Jeg har bestemt ikke nogen form for vendetta kørende med DLF, og føler mig på ingen måde svigtet af DLF eller min arbejdsgiver. DLF havde jo ret - det bedste er i mange tilfælde at vente indtil alle er faldet til ro, og kommunen har fået tid til at besinde sig. (Og min gamle sag handler ikke om de nationale test - og er helt uden betydning nu.) Jeg har heller ikke det mindste imod Erik Schmidt, og det tror jeg heller ikke, at hans arbejdgiver havde. De ville vel bare pointere, at lederen er i sin gode ret til at sætte dagsordenen ved møder på skolen. Men det undrer mig, at DLF er villig til at gå så langt for en sag, der ikke engang handler om uberettiget fyring, men alene om et par advarsler. Det er da mange resurser at bruge på nærmest ingenting, uanset om de kommer fra borgernes eller medlemmernes konto. Jeg er ikke sikker på, at kommune er pålagt at betale DLFs udgifter ind til videre, nu hvor kommunen har tabt i sagen om at få sagen ført for retten. Men måske kan Folkeskolen belyse dette? Og igen - er det almindelig praksis at DLF gerne ofrer flere hundrede tusind på retssager, hver gang en ansat kommet i klemme, så er sagen mellem Erik Schmidt og Odense Kommune vel bare normal praksis.

Kære Marina Norling Det er Danmarks Lærerforenings opgave at stå bag det enkelte medlem i alle tilfælde og give den bedst mulige rådgivning. Det betyder, at vi skal vurdere de konkrete sager ud fra en juridisk vinkel, som det er sket både i dit tilfælde og sagen om Erik Schmidt. Derudover er der i Erik Schmidt sagen et meget principielt element, og det er baggrunden for, at Danmarks Lærerforening har valgt at føre sagen for Erik Schmidt. Sagen handler ikke kun om Erik Schmidt men kan få stor betydning for rigtig mange læreres muligheder for - og ret til - at ytre sig i fremtiden. (Udgifterne til sagen er indtil nu vurderet til 160.000 kr. – hvis sagen bliver vundet vil sagsomkostninger blive dækket). vh Jenny Bøving Arendt, Afdelingschef i DLF

Marina, Agedrupsagen er helt speciel på den måde, at kommunen valgte at give Erik advarslen EFTER han havde afleveret sin opsigelse. Jeg vil gætte på, at de fleste lærere i den situation ikke ville have reageret med andet end et skuldertræk. Men pointen er, at kommunens ageren er enestående. Der er mig bekendt ikke andre eksempler på, at en kommune har udstedt en tjenstlig advarsel efter at have modtaget en opsigelse. Kommunes amokløb mod en landskendt kritiker kan KUN kan være motiveret af ønsket om at intimidere enhver anden kritisk, odenseansk lærer, der kunne føle sig fristet til at hæve stemmen det mindste. Vi står altså med en spektakulær magtdemonstration fra arbejdsgivernes side, og det er alt andet end 'nærmest ingenting'. Hvilket også fremgår tydeligt af Odense Kommunes iver for at hindre sagens gang.

Jeg tror ikke, at DLF står med en god sag. De nævnte advarsler handler om at skabe god stemning ved personalemøderne på skolen, og handler ikke om Erik Schmidts ret til at ytre sig om skolereformen i øvrigt At der er indgivet en anmodning om opsigelse er ikke ensbetydende med at arbejdsforholdet er ophørt, og det kan stadig være aktuelt at sørge for god ro under møderne, og hermed rimelige arbejdsforhold for den nyansatte skoleleder. Hvad siger DLFs lederforening om denne sag? Mener de, at det er at gå for vidt at ledelsen henstiller til, at kritiske debatter om arbejdstid foregår i et andet fora end under personalemøder? Er det en krænkelse af ytringsfriheden, når ledelsen kræver en god stemning under møderne?