Det antydes her, at de tosprogede lærere fravælges i ansættelsesprocessen. Det er en uhyrlig anklage. For det første er skolerne slet ikke i en situation, hvor de kan vælge og vrage mellem uddannede ansøgere, for det andet ønsker langt de fleste skoler sig flere tosprogede lærere. Endvidere går man helt galt i byen, hvis man tror, at det er læreruddannelsen, der er problemet. Når de tosprogede er så stærkt underrepræsenteret blandt lærerne, skyldes det utvivlsomt selve lærerarbejdets karakter. Især i den islamiske kultur er læreren en meget stærk autoritet. Muslimer vil typisk have meget svært ved at affinde sig med den i deres øjne nedtrådte og uværdige lærerolle, vi har skabt her til lands. De har selv set til første parket, mens lærerne var til grin, og det skal de simpelthen ikke nyde noget af.

En ny tendens synes at være under opsejling. Kræfter er i gang med at ændre det hidtidige mål med, at man med skolens hjælp skal integrere tosprogede i det danske samfund. Sådan noget har man hidtil villet opnå ved at hælde de tosprogede elever ind i de forhenværende normalklasser, der i forvejen er gjort undervisnings- og uddannelsesuegnede ved opblandingen af bogligt dygtige, bogligt ikke dygtige og ubehandlede psykiske patienter. Man har altså indtil nu været parat til at ofre uddannelsen for at opnå en indtil videre ret tvivlsom integrationseffekt. Integrationseffekten har været tvivlsom, medens uddannelsesforringelsen har været ulige mere velgennemført. Og så opstår en ny tendens. I forhold til antallet af to-sprogede elever har nogen fundet ud af, at der vist er alt for få såkaldt ikke-vestlige lærere til at undervise i de danske folkeskoleklasser. Og hvis man nu løser denne konflikt ved at samle de to-sprogede elever i klasser for sig og lader ikke-vestlige lærere, når disses antal med tiden er forøget tilstrækkeligt, undervise disse elever dér, så løser man selvfølgelig et uddannelsesproblem for de to-sprogede elever. Men det vil man ikke. De to-sprogede elever skal forblive i de opblandede klasser. Ligesom man ikke vil undervise bogligt svage og bogligt dygtige elever i hver deres klasserum til uddannelsesmæssig til gavn for begge parter, således ender det nok med, at man heller ikke vil lade et voksende antal ikke-vestlige lærere undervise de to-sprogede elever for sig, men i stedet for lade ikke-vestlige lærere fungere som ekstra lærere sammen med danske lærere. Når man ikke vil undervise de tosprogede elever for sig i særlige klasser, så kan de vel kun blive undervist af en ikke-vestlig lærer sammen med de danske elever, sandsynligvis til stor skade for de danske elever og især for de dygtige blandt disse, der mister megen undervisning, når det er de tosprogede, der bliver undervist. Resultatet kan vel kun blive en yderligere sænkning af uddannelsesniveauet for dansksprogede elever end det, som den reformerte skole hidtil har bevirket, samtidig med at forsøgene på integration af tosprogede vil fortone sig i det fjerne, medens det flerkulturelle vil få vind i sejlene. Danmark vil fra at være danskkulturelt blive flerkulturelt.

der hver dag træder ind af folkeskolernes døre som elever, er drenge. Er der ret mange folkeskoler, der kan prale med noget der bare minder om 50-50 kønsmæssigt i lærerkollegiet? Altså blandt dem, der er ude i fuldt skema og har undervisning sammen med eleverne! Kigger vi på skoler med kun elever fra 0. - 6. kl., så har jeg erfaret fra jobsøgninger, at det nogle steder næsten er nemmere at find en lærer/ pædagog med ikkevestlig baggrund end en med et ulige cpr. nr. Selvom mit nuværende barselsvikariat er på en folkeskole med 0. -9. kl. har jeg fået en 4. klasse, hvor jeg er deres første mandlige lærer i deres skoletid indtil nu. Så jeg tror nu ikke Niels Christians iagttagelse alene gælder for "islamister". Jeg tor mange danske kristne mænd mener det samme.