Meget fin rangliste. Lad os håbe, at ranglisten vil blive brugt, så alle, der har plads til forbedringer, vil gøre alt det de formår til at blive så dygtige, som de kan. Nogle kan måske få brug for lidt Understøttende Undervisning, lidt Inklusion eller Lektiecafe, men det er der ikke økonomi til, så desværre...

Jeg har stiftet National Comittee On Evaluation of Danish Policy of Education, og det er komiteen, der står bag undersøgelsen. Jeg er fungerende formand - og eneste medlem. Jeg regner med at blive komiteens præsident ved næstkommende generalforsamling.

Kan man søge om medelemsskab her?

Spændende liste Brian - Men jeg noterer mig at det tilsyneladende er noget nemmere at score højt på komiteens liste, hvis man som lovgiver ikke gør noget? Partier der ikke bærer noget reelt medansvar for den skolepolitiske lovgivning i kongeriget og derfor frit kan kritiserer alle bestående forhold kommer således tilsyneladende automatisk i top på listen? På den baggrund bliver det spændende at se, om LA snart rutsjer ned af listen når de nu fremover tvinges til at deltage i det parlamentariske arbejde på uddannelsesområdet. :-) Varedeklaration: Ud over at være lektor ved læreruddannelsen i Aarhus, censorformand for historiefaget og aktiv i en række skolepolitiske sammenhænge er undertegnede også radikal folketingskandidat..... Der blivekildekritikken lige lidt lettere :-)

Jeg tilslutter mig også ini'tivet, men er lidt i vildrede med selve nummereringen. Mener nok, at Alternativet bør være i en kategori for sig selv helt i toppen. Alternativet udsprang trods alt direkte af lærerlockouten og havde aldrig fået luft under vingerne uden alle de politisk hjemløse lærere, der søgte nærmeste havn under orkanen i 2013. Men på et tidspunkt må de jo ud på havet igen, og så er spørgsmålet, om de kan finde kursen og om skuden kan holde, når det blæser op. LA og EL er begge fremragende i deres vedholdende kamp for hver deres - når det kommer til stykket - helt uforenelige skolesyn, men ingen af dem har skolens interesse som øverste punkt på dagsordenen, og det er til syvende og sidst ikke helt til at vide, hvor langt deres engagement i skolen kan bære – den dag deres overordnede dagsordener og værdier måtte sætte sig igennem. SF er udtryk for en enestående tragedie, som gør, at partiet må indtage en kategori for sig selv. Det var jo nærmest lærerstandens helt eget parti indtil 2013, hvor partiapparatet imidlertid var blevet så indtaget i sig selv, at det troede, det kunne komme afsted med at ofre sine kernevælgere på magtens alter. Med Jacob Mark i spidsen er partiet nu i gang med en damagekontrollerende charmeoffensiv overfor lærerne, men ude i organisationen sidder stadigvæk for mange bitre folk, der føler sig svigtet af lærerne, til at et egentlig selvopgør kan finde sted. SF sidder fortsat i kviksand til halsen, og det er tvivlsomt, om partiet nogensinde igen vil få armene fri til at gøre en forskel i dansk politik. R, DF og K har hver deres lyse øjeblikke på områder uendeligt fjernt fra hinanden, men har alle kompromitteret sig totalt ved at være gennemsyret af nedladenhed overfor skolefolket i en grad, så deres positive nedslag bliver som de enlige svaler, der ikke rigtig kan gøre nogen sommer. De er fortsat grundlæggende på reformens og lov 409’s side, men det rumler dybt i deres respektive indrer, og det kan ikke udelukkes, at de en dag vil vise sig fra andre og bedre sider end dem, de pt. stiller til skue. Venstre indtager også en særstilling som landets formentlig mest opportunistiske parti, der i den grad kendte deres besøgelsestid, dengang Corydon og Thorning iværksatte ophørsudsalget i S og gik rask til den med den kæmpemæssige røvfuld til lærerne, V sådan set altid selv havde drømt om at aflevere, men aldrig havde kunnet få lov til, dengang S stadigvæk var socialdemokratisk. Så pyt med de der lange skoledage, fritidslivet, hulahoptimerne og alt det andet socialdemokratiske hutlihut. At V skulle vende om og gøre op med det største svigt i dansk skolehistorie er lige så usandsynligt, som at et mand skulle få kvababbelser og fortryde, lige efter at han har fået håndslag på sit livs bedste hestehandel på Hjallerup marked. Det eneste, der kan få V til at vende, er udsigten til en endnu bedre handel. Det kunne jo tænkes, de kunne sælge krikken en gang til og få endnu mere for den? Socialdemokraterne indtager den absolutte bundplacering. Anderledes kan det ikke være, når man reducerer vores vigtigste samfundsbærende institution til ligegyldig trædesten i kampen om en regeringsmagt, man i øvrigt ikke rigtig ved, hvad man skal bruge til, når man har den. S overhalede hele højrefløjen højre om, da de lagde skolen åben for tidens allermest skoleødelæggende kræfter, cementerede den NPM-ledelse, der for længst har afsløret sig som en katastrofe for vores samfund i almindelighed, den offentlige sektor i særdelseshed, og – gudhjælpemig – nedbrød det, der er intet mindre end selve Sociademokratiets historiske eksistensberettigelse: Den danske model og det dertil hørende aftalesystem, der har gjort Danmark til en af verdens mest velfungerende nationer. Partiets åbenlyse mangel på såvel vilje som evne til at indse katastrofens omfang er en skærpende omstændighed. De, der, som jeg, havde en forhåbning om, at lederskiftet ville bane vejen for et opgør om skolepolitikken på de indre linjer, kan godt glemme det. Det varer formentlig meget længe, inden vi igen får et Socialdemokrati, man som fuldblods skolemenneske kunne drømme og at stemme på. Opsummering 1. Alternativet (så længe det holder) 2. LA og EL 3. R, K og FÅ 4. V 5. S

Tak for dit indlæg. Jeg vil garantere, at man sagtens kan score højt både som forligspartner og regeringsparti. Det handler alene om saglighed og villighed til at tage skolen alvorligt. Dit eget parti har siden stiftelsen i 1905 gjort netop dette med ganske få udsving. Faktisk skal vi helt hen til år 2011, før det gik rigtig galt. Efter et gevaldigt dyk, har især Jelved og Thorhauge nu taget ansvar for at rette skuden op, og nu er I da heldigvis også på vej op ad ranglisten igen. Bare klø på! Mvh Brian