Det er helt umuligt at få overblik over PISAs databehandling. Svend Kreiner fortalte i 2011. "»Det er uklart i rapporterne, hvordan PISA håndterer, at ikke alle elever bliver stillet over for den samme test, og at der derfor mangler en masse data på størstedelen af elenerne, og man er derfor overladt til gisninger,« siger Svend Kreiner og giver sig derfor til at gætte: Én mulighed er, at PISA-forskerne sætter computermodellen til at gætte, hvad eleverne ville have svaret på de enkelte spørgsmål. En anden mulighed er, at de beder computeren om at konstruere kunstige læsefærdigheder for de elever, der har svaret på læseopgaver, hvorefter de analyserer sammenhængen mellem de kunstige læsefærdigheder og andre variable (deriblandt kunstige færdigheder i matematik og naturfag). Til sidst konstruerer forskerne kunstige læsefærdigheder for de elever, der slet ikke har løst nogen læseopgaver ud fra oplysningerne om disse elevers kunstige matematik- og naturfagsfærdigheder plus oplysninger om skole, køn, og socioøkonomisk status. Argumentet for at bruge denne gættemetode er, at det tager for lang tid, hvis alle elever skal svare på alle spørgsmål. Gættemetoden går ud fra, at en dygtig elev i ét fag som regel også er dygtig i alle andre. Svend Kreiner ved ikke, hvilken af ovenstående fremgangsmåder, PISA-forskerne har valgt, fordi modellen på dette punkt kun er beskrevet i meget overfladiske vendinger i de tekniske rapporter »Men jeg vil skyde på, at de har brugt den første. Uanset hvilken af de to modeller, forskerne har valgt, så er det betænkeligt, at computeren gætter sig frem. Disse gæt er det fundament, som ranglisten siden hen står på,« siger Svend Kreiner." http://videnskab.dk/kultur-samfund/pisa-ranglisten-er-baseret-pa-computerskabte-data