Ingen tvivl om at det er lykkede for lovgiverne med reglerne for skolebestyrelserne at kunne sætte skolelederen og dermed hele skolen skakmat. Overfor en skolebestyrelses mere eller mindre udviste aversion mod en skole og måske først og fremmest dennes leder kan bestyrelsen – for nu at sige det sådan – få afløb for indestængte skuffelser over ikke at være blevet valgt til Folketinget, byrådet, menighedsrådet o.l. Og så kan sådanne bestyrelsesmedlemmer glæde sig over i det mindste at få overladt en plads i en skolebestyrelse, hvor de kan spille med musklerne, når de nu ikke kan blive valgt til andre fora. Problemet her er, at det er umuligt at finde antydninger i bestemmelserne for skolebestyrelser om en skoleleders mulighed for at gribe til modydelse mod en bestyrelses selvrådighed på tværs af skolens skøn og mod de verbale overfald, som åbenbart ikke skal have konsekvenser for noget bestyrelsesmedlem. I forvejen har man i det rædsomme reformmakværk lagt så meget ansvar over på skolelederens skuldre, at det er helt urimeligt, at en leder skal stå på mål for det i artiklen beskrevne. Eller anderledes spurgt: Hvornår har en skoleleder mulighed for at handle imod en bestyrelsesbeslutning, når skolelederen af saglige grunde finder, at bestyrelsen træffer usaglige beslutninger? Eller, hvornår har en skoleleder mulighed for at se bort fra en skolebestyrelsesbeslutning, som han ikke er enig i, fordi den strider imod hans egne principper for at lede skolen og i stedet for handle i overensstemmelse med sin egen vurdering? Eller hvornår har en skoleleder mulighed for at afbryde sin tilstedeværelse i et bestyrelsesmøde, der åbenbart udsætter ham for sådanne ord og betegnelser, som han vægrer sig ved at gentage? Eller hvorfor har man indrettet reglerne for en skolebestyrelse således, at skolens personale, herunder især lederen risikerer at være jaget vildt uden muligheder for modtræk over for en bestyrelse, der åbenbart har fundet det morsomt at bruge en aftenstid på noget for ledelsen så destruktivt, som her beskrevet? Bevares. Bestemmelserne siger, at skolelederen skal have handlemuligheder inden for de principper, som bestyrelsen vedtager, og lederen skal kunne træffe beslutninger i konkrete enkeltsager. Men ud over smukke ord om, at principperne skal være så rummeligt udformede, at skolelederen har mulighed for handle frit i sin ledelse af skolen, så kan lederen bare ikke handle frit, hvis han ikke har mulighed for i nogen grad at komme til at handle i strid med de beslutninger, som en skolebestyrelse selvfølgelig altid vil betegne som korrekt udformede principper. Eller anderledes sagt: Det er overladt helt til bestyrelsen af definere, hvornår den har besluttet et princip, og hvornår et besluttet princip er rummeligt nok til, at skolelederen frit kan træffe reelle beslutninger inden for dette.

Endnu engang ser vi, hvordan de kommunale skolebudgetter kan sende mennesker i vanskeligheder. Denne gang ikke elever og lærere, men en skoleleder. Det er en stor opgave, at lede en skole under så store forandringer, som mange skoler står i for tiden. Et kæmpe puslespil, hvor både sammenlægninger, budgetter og reform skal gå op i en højere enhed. En opgave, der forsøges planlagt, så alle ender kan nå sammen uden røde tal på bundlinjen. En opgave, der kræver prioriteringer. Hans Peter Stokholm har givet udtryk for, at han har været rigtig glad for Holmegaardskolen og hans medarbejdere i det daglige, men at han forlader skolen for at passe på sig selv efter det hårde pres han har oplevet fra bestyrelsen. Vores skole trængte til ro efter en dårlig økonomi og flere lederskift og nu var vi lige kommet så godt i gang. Det vidste enhver. Og Hans Peter Stokholm var netop den, der kunne løfte den opgave. Han har både i lærernes og mange forældres øjne været en yderst kompetent leder. Hans er et godt menneske og har altid givet sig tid til at lytte. Han er et roligt og afbalanceret gemyt i problemløsninger og han har ofte givet sig tid til at deltage i vores afdelingsmøder. Han er altid diplomatisk over for både forældre og lærere og vi har ofte set Hans gå rundt på skolen mellem eleverne, hvor han snakkede med de børn, han mødte, ligesom han har deltaget i samlinger eller ved forestillinger, når han havde tid. Sidst, men ikke mindst, har Hans i forhold til vores arbejde været god til at udstikke vores rammer på en behagelig måde, der ikke har virket besnærende for vores virke ved bl.a. at lave en lokal arbejdstidsaftale mht. tilstedeværelse i forbindelse med møder og forberedelse. Dette har i den grad løftet vores engagement, glæde og kreativitet i en krævende periode. Det er ikke mange skoler forundt at have sådan en leder. Vi er derfor rigtig kede af at skulle miste Hans hos os. Specielt fordi han forlader os pga. en skolebestyrelse, der ikke har formået at værne om de værdier, Hans har opnået på vores skole ved at være den, han er. Men Hans har simpelthen været i klemme mellem den stramme økonomi og skolebestyrelsens ønsker i forbindelse med sammenlægninger og budget. Han har siddet som en lus mellem to negle. På den ene side med en skolebestyrelse, der ikke ville godkende budgettet og på den anden side Næstved kommunes skoleøkonomi. Det er vigtigt at bemærke, at skolebestyrelsens arbejde ikke er at lede skolen, men at arbejde med principper. Det er nu èn gang skolelederen, der træffer de konkrete afgørelser, idet det er skolelederen, der i de økonomiske spørgsmål skal stå til regnskab over for forvaltningen. Men det er ikke alene skolelederen, der må prioritere. En skolebestyrelse bør også prioritere! Og her det jeg spørger: Bør man ødelægge en god skoles ve og vel ved at nedstemme et budget og tale skolelederen ned med ukvemsord og mistillid i stedet for et rette sin harme mod de politikere, der bærer ansvaret for skolernes stramme økonomi?

Fint skrevet Susanne Fabricius.