Vigtig forskning, det ikke bør være muligt at sidde overhørigt.

Jeg er meget enig og nu når der bliver slået fast at"massive investeringer i læringsteknologier rent faktisk ikke virker i forhold til de politiske intentioner", så er det jo vigtigt at denne tybe forskning som netop ser på virkningerne og udbyttet af It i undervisningen igennem ca.37 år, får lejlighed til at vise sin kunnen i forhold til alle de aktører der har interesse i at smørre skolen ind i de teknologier. Denne forskning skal ikke være overhørig, men den skal bl.a ind på Christiansborg og konklutionen skal ligge på div.borde og kun konklutionen. Der er nemlig ingen der gider at læse hele opgaven, men mon ikke konklutionen kan få dem til at ændre sit perspektiv i forhold de massive investeringer der p.t bliver gjort på dette felt.

Når man stadig væk undersøger ud fra nogle traditionelle lærings idealer, f eks. I matematik test man stadig om eleverne kan deres algoritmer, så vil indførelsens af nye teknologier til at lære dem med ikke flytte eleverne meget. Målene - undervisningen - prøverne / testene - skal udvikles og gøres tidssvarende. Politikerne bliver nødt til at at ændre på og gøre elevernes læringsmål tidssvarende - ellers vil forskningen fremover give resultatet, at anvendelsen af teknologi i elevernes læring ikke hjælper.

Det kommer sådan set ikke bag på mig, at it ikke er effektfuld i sig selv. At tro at implementeringen af it i undervisningen er befordrende for noget som helst i sig selv, er i mine øjne det samme som at give fodgængere en bil, og så formode at de kan køre den, uden at give dem et kørekort. Så i stedet for blot at konstatere at it ikke er effektfuld i sig selv, er det da ikke mere interessant at spørge hvorfor vi endnu ikke har investeret i at "knække koden" ved eksempelvis at undervise i den pædagogiske brug af it på landets professionshøjskoler?

Heidi, det er præcis den slags potentialefantasier, vi har fået nok af.

Lars BN, mener du så, at undervisningen skal rette ind efter det, teknologien kan bidrage med? Skal it være en tjener eller en herre?

Kære Andreas, Jeg tror det er vigtigt at være mere specific i din forskning. Siger du, at CD-ORD ikke har hjulpet ordblinde til at få en bedre uddannelse? Siger du, at projekter hvor eleverne bygger broer til venskabsklasser på den anden side af kloden gennem Skype-samtaler ikke hjælper dem i deres forståelse af verdenen? Siger du at fem elever, som samarbejder om at bygge en måneraket i Mindcraft ikke bliver bedre til at samarbejde online? Der er masser af dårlige IT løsninger både udenfor og i klasselokalet, ligesom der er mange rigtigt dårlige veje i verdenen. Eksemplet fra Nordjylland er måske et eksempel - hvem siger, at det var en god investering?

Til Folkeskolens redaktion: Jeres overskrift ”Ph.d.-studerende: Ingen evidens for, at it i undervisningen virker” er misvisende. Som det efterfølgende kommentarspor vidner om, fører det let til en uhensigtsmæssig generalisering, der ikke bidrager til en nuanceret debat. Ifølge artiklen gennemfører Jesper Balslev et kritisk dokumentstudie, der ikke giver belæg for et sådan generaliserende udsagn, men vel snarere bidrager med en kritisk belysning af policy making, hvilket er en helt anden og i øvrigt meget vigtig sag. Spørgsmålet om, hvorvidt ”it virker”, er så alment og upræcist, at det ikke give mening. Det samme gælder selvfølgelig omvendt en påstand om, at ”it ikke virker”. Vil man mere seriøst stille forskningsspørgsmål til it i undervisningen, må man spørge mere præcist til, hvilke typer af digitale teknologier, der virker, hvordan, for hvem og under hvilke omstændigheder. Til Jesper Balslev: Jeg vil lige gøre opmærksom på, at i OECD-rappor¬ten Nature of learning sammenfatter Mayer en kritik af et teknologibegejstreret fokus på potentiale med henvisning til en bredere kreds af kritikere (Mayer 2010, p.180): “Many strong claims are made for the potential of new technologies to transform education and training around the world, but few of the claims have been substantiated by research evidence or even tested in rigorous scientific research (Lowe and Schnotz, 2008; Mayer, 2009; O’Neil and Perez, 2003, 2006; PyllikZillig, Bodvarsson and Bruning, 2005; Reiser and Dempsy, 2007; Rouet, Levonen and Biardeau, 2001; Spector et al., 2008)”.

Kære Thomas, Jeg er selv ked af overskriften - det er rubrikredaktørens, synes i det hele taget den type overskrift bliver misbrugt ("Ingen evidens for..."), og som du korrekt påpeger det, er det så generaliserende en overskrift at det lægger op til en upræcis debat. Som vi jo ved er det ikke et spørgsmål om IT kan virke i undervisningen (meget kan virke), men mere om et spørgsmål om kvaliteten og egenskaberne ved de politiske belæg for hvad der kan betragtes som større infrastruktur-investeringer: hvordan det politiske system evaluerer, italesætter, konceptualiserer det digitale. Her er det interessante - trods substantiel forskning der modsiger forestillingen om positive, generiske effekter ved IT i skole og uddannelse, og OECDs stille desperation over i hvert fald 17 års udeblevne resultater - at det ikke fører til en større faglig åbning af den politiske tænkning, at det risikoanalytiske register ikke forsøges udviklet. Det er den eneste grund til at jeg, før udgivelse af afhandlingen, har valgt at tale offentligt om min forskning: det politiske system har ofte kun to håndtag på det digitale - speederen, eller at "identificere barrierer", og det var umuligt at sidde overhørigt, da nyheden om disruptionrådet blev offentliggjort (jeg blev kontaktet af folkeskolen, efter et indlæg på Altinget). Tak for reference. Til Morten Grauballe: IT kan rigtig meget, men er det en egenskab ved mennesket eller teknologien at "noget" virker? Burde bevisbyrden ikke flyttes over på dem der foretager eller foreslår investeringerne? Kan man, på baggrund af empiriske undersøgelser, påstå at der er en stigning i mellemfolkelig forståelse via venskabsklasser, takket været Skype? Er det tegn på at elever er bedre til at samarbejde generelt når de samarbejder i Minecraft, i forhold til en pre-minecraft tid? CD-ORD (som jeg ikke kender) er sikkert et godt redskab for ordblinde, men er det rimeligt at bruge det som belæg for digitalisering hvor det ikke er nødvendigt? Er antallet af ordblinde faldet, efter CD-ORD? Rent bogføringsmæssigt, når effekter ved IT skal evalueres, bør man som minimum trække det fra der i forvejen foregik, i form af almindelige menneskelige kompetencer (samarbejde, differentieret undervisning, internationalt udsyn osv). Der er en tendens til at teknologi er begyndt at appropriere menneskelige egenskaber (vi skal have eleverne til at lære at samarbejde, hvilken digital samarbejdsplatform skal vi bruge?). Måske er der convenience-fordele at hente, men udligner de udgifterne? Skaber det problematiske institutionelle afhængigheder? Osv, osv. Heidi: I mange år har man ført argumentet at "vi skal gøre os erfaringerne". På makro-niveau er erfaringer gjort længe, og resultaterne er rimelige entydige. Hvis det er et mindset-problem: hvordan skal det konkret føres ud i livet at ændre dette mindset? Hvad er deadline for mindset-skiftet? Hvem skal vurdere, efter hvilke metoder, at mindsetskiftet er indtruffet? Hvad er strategien hvis mindsetskiftet udebliver? Kunne man måske opfordre teknologileverandører til at udvikle teknologier der er mindsetresistente?

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-01-29-julie-er-ordblind-og-laeser-til-dyrlaege-hvorfor-skal-mit-handicap-staa-i-vejen

@Bo Kristensen, mens vi kan glæde os på Julies vegne, kan vi samtidig ærgre os over de tusinder af børn som er ordblinde der svigtes. Prøv eksempelvis at Google "ordblinde børn svigtes". I nogle kommuner anerkendes ordblindhed ikke, i andre får barnet en it-rygsæk og skal klare sig selv, i andre kommuner er der kommet en særlig indsats - og endelig er der også alle de børn, som oplever sig hægtet af, fordi de måske har hjælpemidler, men er overladt til sig selv. IT i sig selv hjælper ikke, der skal være en sammenhæng med det didaktiske og den daglige undervisning. At tro, at IT hjælpemidler alene hjælper, er en illusion.

"IT i sig selv hjælper ikke, der skal være en sammenhæng med det didaktiske og den daglige undervisning. At tro, at IT hjælpemidler alene hjælper, er en illusion." Nu mener jeg ikke, jeg hverken her eller andre steder har argumenteret for, at it alene gør en negativ eller positiv forskel. Men den argumentation gælder vel så også den anden vej, når NCS snakker om fantasipotentiale og Jesper spørger, hvor længe vi skal vente på at få forløst potentialet. Læremiddel/værktøj, didaktik og mange andre faktorer kan ikke adskilles. Det er jo et grundvilkår ved al undervisning. For øvrigt mangler vi at få defineret, hvad det vil sige at virke. Jeg er fx ikke sikker på, at jeg vil bruge PISA som garant for, at noget "virker". Jeg henviser til et aktuelt eksempel på, at der er udvikling i antallet af ordblinde (diagram midt i artiklen), der søger støtte, så de kan læse videre. De ordblindes organisation og de interviewede personer udtaler selv, at det bl.a. skyldes moderne teknologi. Tal der antyder, at noget "digitalisering" har virket. Men lad mig da vende den om og spørge, hvad ville der ske, hvis vi trak it og digitale hjælpemidler ud af ligningen for de ordblinde? Er alle de, der problematiserer it, klar til at gå all in og tilslutte sig det synspunkt? Alternativt må de jo have en eller anden erkendelse af, at it gør en forskel (med den helt selvfølgelige tilføjelse, at det naturligvis skal sættes i spil på en hensigtsmæssig måde, og hvad der ellers måtte være nødvendigt at lave af disclaimers for ikke at blive skudt både det ene og det andet i skoene). Jeg er for øvrigt helt klar over, at ordblinde svigtes i mange kommuner, men det er i mine øjne en helt anden diskussion.

Det har i en halv snes år undret mig, i hvilken grad alle de undersøgelser, jeg har set, at it-effekter i undervisningen, har været ukritiske indtil det lallende. For det første har jeg aldrig set en cost-benefit analyse, der forsøgte at afdække, om udbyttet stod mål med indsatsen. Hvad kunne man have fået ud af det, hvis man havde brugt den samme mængde tid, penge og kræfter på andre metoder? Fx satsning på praktisk-musiske, sociale eller kreative kompetencer? Min oplevelse er, at aldrig har så mange fået så lidt ud af så meget rent skoleudviklingsmæssigt. For det andet har det altid slået mig, i hvilken grad 'undersøgelserne' har været spækket med besværgelser og visionære forestillinger om, hvad der vil komme ud af det, hvis bare man gør sådan og sådan. I mine begreber må undersøgelser først og fremmest have fokus på, hvad der rent faktisk er kommet ud af det, der er sket, og i anden række forsøge at forklare, hvorfor. Det er, som om man er så overbevist om de velsignelser, der vil brede sig ud fra it-satsningen, at man overhovedet ikke forholder sig til, om de rent faktisk indfinder sig, men udelukkende er optaget af at sikre, at satsningen finder sted og bestyrkes mest muligt. Gøgeungeeffekten kalder jeg det, når sådan et udviklingstiltag æder alle resurserne og dermed dræber al anden nyskabelse og vækst - skubber redens oprindelige beboere, de små sangfugle, ud over redekanten

Når det kommer til elever i normalundervisningen uden specielle vanskeligheder, så kan jeg ikke se, at de er blevet dygtigere til basisfærdigheder som at læse, skrive og regne, fordi IT er blevet anvendt. Det vil overraske mig meget, hvis elever under 10 år har haft en fordel ud af digitale materialer frem for fysiske materialer. Der er ingen tvivl om, at mulighederné for uddannelse for ordblinde er blevet forbedrede, og at der stadig på dette område venter en stor omkalfatring før hovedparten kommer ud over deres handicap. Når det kommer til at forløse potentialer, så skal nogen jo netop forløse det potentiale, og der er lærerne jo lige for at pege på. Der vil jeg desværre sige, at jeg til trods for at have kørt undervisning 100 % baseret på digitale læremiddel ikke kan se, at det i ret mange tilfælde i udskolingen er en utvetydig succes. Det kan godt være det virker, og det er hurtigere til noget, men alternativet virker også og går også nogle gange hurtigere. Det bliver aldrig et sort/hvidt område, før menneskets verden bliver helt digitalt eller digitalfrit, hvis det alstå skal være et mål.

Damn Autocorrect! Der kan man bare se, det digitale gør ikke mig til en bedre staver....

@Jesper Jeg taler da netop ikke om en mindset-ændring, men en ændring af den baggrund underviserne har for at implementere teknologien i undervisningen. De læreruddannede kan VÆLGE it som valgfag - hvad ligner det? Når jeg vælger jeg at se bort fra dine mindset-spørgsmål, er det altså fordi, jeg ikke mener det handler om et mindset, men om mange års udvikling af undervisningsmetoder. Forestil dig at skift "it" ud med "dansk". Du kan vel ikke forestille dig at stille spørgsmål som: "Hvornår er vi færdige med at udvikle på danskundervisningen?" At danske børn ikke læser så godt, som vi kunne ønske (med andre ord: at vores læseundervisning ikke har den ønskede effekt), betyder jo ikke at vi dropper læseundervisningen, vel? Vi må bare udvikle på den, så den kommer til at leve op til vores forventninger. Sådan ser jeg også på den digitale dannelse - vi kan ikke bare ignorere den, og ikke undervise i den, bare fordi vi endnu ikke har udviklet metoder og strategier, der lever op til vores forventninger. Og når kulturer skal ændres så TAGER det tid - det skal ændres med vidensdeling, struktureret samarbejde i praksisfællesskaber og styrkelse af lærernes professionalitet - blandt andet gennem (efter)uddannelse.

@Jesper Balslev Tak for dit svar. Alle mine eksempler ovenfor tager med vilje udgangspunkt i den enkelte elev. IT virker bedst, når det vælges og bruges af den enkelte lærer til at løse en specifik didaktisk opgave. Det er fint, hvis den givne tekniske løsning er videnskabeligt dokumenteret, men hvis CD-ORD sikrer, at en ordblind elev kan løse en opgave på lige fod med sine kammerater, så er det vel mere end helt iorden at den enkelte lærer anvender det i undervisningen. Ligeledes er det vel helt iorden, at nogle skoler i Gentofte samarbejder med Danida om "The MEL Project" (www.melproject.com), hvor Skype bruges til at etablere kontakt til en venskabsskole i Kenya. Lærerne skal have lov til at eksperimentere med nye spændende undervisningsformer og IT giver nogle rigtigt spændende muligheder. For at udnytte mulighederne (og undgå nogle af slagsiderne) ved teknologi, så kan jeg kun være enig med @heidi brønsbjerg, at lærerne skal introduceres til IT tidligt og opdateres jævnligt med nye undervisningsformer, som virker (og ikke virker). Når det kommer til store IT infrastruktur projekter, som brugerportalsinitiativet, så er jeg helt enig, at der er brug for grundig undersøgelse og dokumentation. Det er en helt anden snak.

Er der evidens for at undervisning virker?

@Heidi: Det kan godt være jeg fór ud i fri mindset-association dér, og ikke adresserede din kommentar ordentligt, beklager. Min pointe er måske den at "digital dannelse" lyder som nysprog for at være analytisk, sproglig stærk, omverdensbevidst og i det hele taget at være et engageret og inspireret menneske - som jeg ikke kan se læringsteknologier støtter udviklingen af. På det tekniske niveau, giver det selvfølgelig god mening at undervise i særskilte fag som datalogi, programmering, teknologiforståelse og at opruste på de videregående tekniske uddannelser. Men det er stadig noget andet end at smøre IT ud over det hele :)

@Jesper Balslev Jeg er sådan set enig i at vi ikke skal smøre it ud over det hele, så vi nærmer os snart hinanden :). It skal bruges, hvor det giver mening at bruge. Digital dannelser ER måske rigtigt nok newspeak for gamle begreber, men jeg tænker at de begreber på det seneste findes i flere og nye kontekster. Det betyder at vi er nødt til at "træne" (eller danne) elever i disse nye kontekster, så de er rustet til en hverdag, der uanset om vi mener, det er begunstigende eller ej, er fyldt med læringsteknologier m.m., som stiller krav til deres evner til at håndtere dem. Selve aktiviteten "kommuniaktion" er eksempelvis ikke ny, men den foregår i nye kontekster for os alle sammen, og her er it ofte mediet - så er vi i mine øjne nødt til at inddrage det. Ligesom de ikke lærer mere af at læse en bog på iPad end af at læse den samme bog i papirform, (et eksempel på et sted, vi bruger it på knap så effektiv facon), så kan vi altså ikke nøjes med at læse om digital dannelse i bøger - vi er nødt til at bruge apparaterne i en autentisk sammenhæng, som giver mening.

'Digital læring skal erstatte ABC', skriver Berlingske fx d.d. Men hvad er 'digital læring' overhovedet for noget? Siden hvornår er børn blevet små computere, der lærer via behandling af lagre af nuller og ettaller? Come on! Al læring foregår via analoge processer i hjernen. 'Digital læring' eksisterer ikke. Læsefærdigheder skal stadig tilegnes i en viljesakt ved brug af analoge øjne, der ser, analoge ører, der hører, og analoge hjerner, der tænker. Stop nu denne absurde sprogbrug.

En e-bog og trykt bog giver ikke samme læring. Et A er også en fysisk størrelse som kræver bevægelse at skabe der er anderledes end et B.

Jeg sidder såmænd ikke med overraskende nye perspektiver, end dem der her er nævnt. De er altså bare rigtig gode - og ret sjovt med Flemming Nygaards "Er der evidens for at undervisning virker?" - den lader vi lige da stå et øjeblik med tanke på den tankpasser-pædagogik, der eksisterede i 70'erne og før. Jeg tænker i hvert fald, at det er "motiverende" for eleverne at anvende it. Men det var jo lige så motiverede i 40- 50'erne da der kom farvetryk på materialerne? Jeg tænker også på, at alt det gear som hænger ude i lokalerne, som skal vedligeholdes eller skrottes. Som en kollega nævnte forleden: "Det svarer til, jeg har en gammel Fiat 727 hængende på væggen!" - Der kunne indkøbes mange undervisningsmaterialer, spændende bøger og faglitteratur for - for ikke at nævne de mange gode digitale materialer vi må sukke efter i disse sparetider (læs: hvert år er sparetider) Nå, jeg kom lige ud af en tangent - tak for debatten. Den er vigtig!

Kære Niels Christian Sauer, Sammen med Jeppe Bundsgaard har jeg haft ansvar for forskningsledelse og effektmåling af en række demonstrationsskoleforsøg med it i 2014-2016. Vi har ganske rigtigt ikke målt gøgeungeeffekt, men det er klart en relevant overvejelse, hvad forholdet er mellem indsats, udkomme og andre mulige indsatser. I vores optik var det afgørende at arbejde med såkaldt flerstrengede indsatser (teknologiske, didaktiske og organisatoriske), og at vægten var på den didaktiske indsats i samarbejde med lærere. Af samme grund opfatter jeg ikke det praktisk-musiske som et alternativ til it, men som en dimension, der bør tænkes ind i størstedelen af den undervisning, der finder sted. Det betyder også, at de effekter, vi målte, ikke var effekter af it, men derimod effekter af forskellige didaktiske tiltag understøttet af it. Udgangspunktet var blandt andet en iagttagelse af, at der var behov for mere kritisk stillingtagen til indkøb og anvendelse af it på alle niveauer i uddannelsessystemet. I øvrigt lægger vi os her i forlængelse af en kritisk tradition, som ikke er helt ny. Allerede Seymour Papert advarede mod ”teknocentrisk tænkning” i 1987. Sidenhen fik Paul Newhouse i 2002 stor indflydelse på udviklingen i Vestaustralien, hvor han i forbindelse med en større undersøgelse gjorde sig denne iagttagelse: “Most educators would claim not to be technocentric; however, when discussing the use of computers in schools there is always the danger that the focus will be on the technology, particularly the hardware. When making decisions about the use of computers in schools, particularly budgetary decisions, there is a tendency to start with a consideration of the hardware, then the software and perhaps consider the users and learning last and least.” Endelig vil jeg nævne Larry Cuban, hvis titel fra 2003 er sigende: Oversold and Underused. Styrken ved Cuban er, at han har et kritisk blik for de dynamikker i undervisningen, der gør, at it enten ikke bliver brugt, eller desværre ofte kommer til forstærke en formidlingsorienteret og træningspræget undervisning. Når det er sagt, så er han ikke modstander af it i skolen. Han vil bare gøre de amerikanske beslutningstagere opmærksomme på, at den teknologiske vej ind i skolen ikke er og heller ikke bør være en lineær implementeringslogik, men snarere har form som sommerfuglens flugt. Man fornemmer her, at Cuban blev kendt i 1980’erne for at analysere 100 års fejlslagne skolereformer i USA og tørt bemærke, at der burde være en plads i Guinness Rekordbog for fejlslagne skolereformer. Jeg kan anbefale at læse Cuban, hvis man ønsker en kritisk stemme i en tid, hvor den teknologiske udvikling let fører til ny teknocentrisk begejstring. Derfor har vi også fået oversat en artikel af ham til en netop udkommet antologi: It-didaktik i teori og praksis – elevpositioner og digitale kompetencer i et dannelsesperspektiv. Jeg forventer ikke, at du drager de samme konklusioner som os, men det er for mig at se et godt kritisk afsæt for videre diskussion.

Kære Thomas I.H: Det er godt at høre, hvordan fornuften endelig er ved at indfinde sig i dette felt. Der er ved Gud ikke meget sommerfugleflugt over det. Lærerne er blevet pisket - bliver det stadig dagligt - rundt i manegen med komplet tåbelige ledelsesbeslutninger om lineær implementering, sidst i form af brugerportalsinitiativet og de elektroniske læringsplatforme. Overfor denne hovedløse magtdemonstration nytter det desværre ikke meget med afmålte akademikerbetragtninger i det lukkede DPU-miljø. I er nødt til at råbe meget højere, hvis de tykpander, vi her står overfor, skal stoppes, inden de har ødelagt lærerprofessionen totalt. Derfor er Jesper Balslevs indsats lige nu afsindigt vigtig og et eksempel til efterfølgelse for alle dem, der gør sig tilsvarende tanker

Kære Jesper Balslev Jeg er ved at skrive mit afgangsprojekt (pædagogisk diplomuddannelse - retning "Medier og kommunikation"9, og jeg finder din artikel yderst interessant. Jeg er interesseret i de data, der ligger bag dine foreløbige konklusioner. Har du samlet disse i en rapport eller lign.? Hvis ja, har du så også lyst til at dele ud af dem? Mvh Susanne H. Sørensen

Kære Susanne, Har først set din kommentar nu - har du mulighed for at sende en mail til jesperba@ruc.dk, så jeg kan sende dig det du skal bruge?

Kan ikke nære mig for at komme med en groft generaliserende bemærkning, som givetvis vil blive opfattet som utidig her og der, men nogen skal altså sige det: En af grundene til, at it i skolen ikke har været den succes, mange har troet, det ville blive, er, at de mennesker, der satte sig/blev sat i spidsen for udviklingen, ikke var særligt dygtige lærere. De kom sjældent fra skolens kreds af ildsjæle, der kastede sig ud på det dybe med originale, fornyende pædagogiske projekter og engagerede sig dybt i børnene. It-folkene var ofte lidt nørdede typer, eller bare tilbagetrukne i forhold til klasserne på mellemlederposter eller som bibliotekarer. Solidt arbejdende folk, bestemt, men mange af dem havde - undskyld jeg siger det - rent ud sagt ikke professionelt format til at være pædagogisk spydspids på skolen, sådan som posten krævede. Lad mig understrege, at hvis dette lyder som en anklage mod nogen, er den IKKE vendt mod it-folkene, men imod dem, der leder og fordeler arbejdet på en tåbelig måde og de politikere, der har halset efter it-branchen som en flok lemminger på vej ud i havstokken.

Er formålet med udbredelsen af IT overhovedet, at det "virker," forstået som gør eleverne dygtigere, eller er hele pointen besparelser, når undervisningen ikke længere afhænger af lærere? Der er som bekendt noget snævrere grænser for, hvor hurtigt mennesker kan løbe, end for hvad man kan få en maskine til. Pointen kunne også være kontrol, når indholdet ikke længere afgøres af ustyrlige individer, men kan fastsættes centralt af bureaukrater. Jeg vil påstå, at IT i undervisningen virker derved, at læreren kan trækkes ud af ligningen.

Ny teknologi giver ofte komplikationer, indtil vi forstår dens styrker og svagheder. Vi er røget på halen af bare beundring for it-teknologiens formåen. Gennem de seneste 20 - 30 år er it hovedløst dyrket som et mål, og ikke et middel. Det gælder især i skolesammenhæng, hvor engagerede og erfarne undervisere længe har peget på tabet af faglig indsigt og forståelse, på grund af det it-tyranni der stadig hersker i alle fag. Skærmen med blinkende grafik, farver, musik og de sjove biblyde skinner som guld, og lader mange tro, at der er tale om en appetitlig vitaminrig føde, der let og ubesværet fylder vores hoved med nyttig og brugbar viden. Helt uden at give sved på panden, kan man lege - og spille sig til det hele, lød/lyder den moderne it-doktrin, der altså endelig manes til jorden af phd-forskeren. Anden ny forskning fra gymnasiet, peger faktisk på en direkte negativ effekt ved brug af it i matematik. Sandheden er gammel og evigtgyldig: Hvad der kommer let, går let! Informationerne der præsenteres på skærmen rodfæstes sjældent. De ryger så at sige ind ad det ene øre og ud ad det andet. Der skal nemlig arbejdes med tingene, hvis der skal skabes forståelse og brugbar viden. Informationer skal bearbejdes i dialoger og i praktiske sammenhænge, hvis de skal ende som brugbare værktøjer. Dette sker bedst i et fagligt fællesskab med rigtige mennesker og en engageret underviser med pædagogisk - og faglig indsigt. Computeren kan naturligvis indgå på lige fod med de andre hjælpemidler vi har, og når vi får den reduceret til et værktøj, kan den blive en nyttig hjælp.

Jeg er i gang med at skrive et specialiseringsprojekt (i faget "It, læring og organisatorisk omstilling" på Aalborlg universitet) om It i læreruddannelsen. Kunne jeg evt. - ligesom Susanne Højgaard Sørensen, få mulighed for at se på de data du bygger dine foreløbige konklusioner på? På forhånd tak.

Jeg er "blot" lærersturderende og er færdig til sommer, men prøver at følge debatten omkring inddragelse af it i undervisningen nøje. Med det sagt, så er mine undervisningserfaringer selvfølgelig små, men holdninger alligevel i min optik vigtige. Jeg skriver netop nu min bachelor om, hvordan digital dannelse kommer til udtryk i gennemførslen af undervisningen i folkeskolens udskoling. Mit umiddelbare indtryk (som altså slet ikke afsluttet endnu) er at netop et fokus på brugen af it i undervisningen er som gammeldags aktivitetspædagogik og reduceret til værktøj eller erstatninger for bøger. Mine bekymringer er, at hvis teknologien reduceres til blot at være værktøj eller en erstatning for bøger så glemmer vi at undervise i hvad it er - og derved også dannelsen. Den manglende dannelse ser jeg så derfor som symptom på hvorfor netop inddragelsen ikke har effekt - vi forstår simpelthen ikke at anvende den. Umberto Eco skrev om brugen af tv i undervisning "If you want to use television to teach somebody, you must first teach them how to use television". Jeg tror det er vigtig pointe at vi i lige så høj grad underviser i it og hvad det er (og ikke er), som vi underviser i og med den. Jeg ser dog, desværre fra mit synspunkt, et tendens i debatten der flytter diskursen eller fokusset fra beundring til frygt. Frygt i den forstand at man accepterer at it er kompliceret og "umulig" at forstå og derfor er det nok bedst ikke at prøve. Vi frygter fordi vi ikke forstår og derfor bliver kvaliteten også derefter. Erik Jensen: Du skriver fx at det som kommer let (teksten fra skærmen) går let. Men hvordan er det anderledes fra den bog vi præsenterede eleverne for før? Undervisningen må vel hvile på didaktiske overvejelser uanset mediet? Vi må tilføje didaktikken materialet uanset om materialet er printet eller ej. Jens Illum: Hvordan ser du at læreren kan trækkes ud af ligningen? Jeg falder (desværre) tilbage til argumentet om at de må være underviserens opgave at tilføje det didaktiske perspektiv - hvordan kan dette gøres uden underviseren? Specielt i den danske skolemodel? Mht. om it rent faktisk har en positiv eller negativ effekt på elevernes læring kan jeg ikke udtale mig om. Men faktum må vel være at vi, som undervisere, til hver en tid må undervise mod det samfund eleverne skal deltage i, og det må i dag betyde at teknologien har en væsentlig rolle - sådan hvordan kan vi undlade at undervise i, med og om den? Jeg synes i hvert fald det vil være synd at afskrive eventuelle potentialer af it i undervisningen på en baggrund om at den er for ny eller kompliceret, eller fordi ledelsen/politikkerne har tvunget én til det - lad os forholde os kritisk til teknologien, men stadig nysgerrige! Igen er mine tanker stærkt præget af manglende erfaring og begrænset videnskabelig baggrund, så jeg håber det vil blive modtaget med det in mente. En lille note til Thomas I.H.: Jeg er meget begejstret for dine bidrag til forskningen og debatten, og jeg håber du fortsætter dit vigtige arbejde for at fremtidens skoleudvikling hviler på saglige argumenter. Tak.

IT er et rebskab, det er ikke mere end det. IT kan ikke lære børn om den verden de "skal rettes mod", det kan være et reskab til at forstå noget, det er ikke genvejen. Livet skal mærkes og leves og der har IT nok desværre en distance man skal huske at forholde sig til. Min pointe er at man kommer ikke livet tættere ved brug af IT. Selvfølgelig kan det være en hjælp nogle gange, men det er altså heller ikke mere end det.

Begrebet dannelse har eksisteret i mange år, det rummer også teknologi. Digital dannelse er et udvasket begreb af dannelse rettet mod rent behaviouristisk brug, jeg vil advare mod for stor fokus på en så snæver forståelse af dannelse.

Men det er vel ikke et mindre redskab end alt andet vi bruger i undervisningen - tværtimod? Vi kan jo ikke pludselig afskrive redskaber fordi vi ikke forstår dem eller ved hvordan de skal bruges. Og nej, dannelse er netop så bredt et begreb at en kategorisering måske kunne være fordelagtig, for at præcisere hvad vi danner os i? Digital dannelse ser jeg som værende evnen til at kunne agere forsvarligt i digitale medier - hvilket også indebære at vide hvornår man ikke skal bruge det. Og fordi man anvender og understøtter læring med it er det jo ikke lig at livet ikke opleves, leves og mærkes. Det grænser, i min optik, op mod en dualistme; at det ene udelukker det andet. Hvis jeg kan få én elev til at skabe forståelse for indfaldsvinkel er lig udfaldsvinkel ved at spille pool online er den læring vel lige så gældende som den elev der forstår det ved at læse fagteksten? Eller eleven der oplever den kinesiske mur gennem virtual reality i stedet for via geografi- eller historiebogen er da netop der vi skal udnytte det. Jeg er dog fuldstændig enig i at vi ikke alene kan støtte os til it'en, men som nævnt må anvende den på en baggrund af saglige pædagogiske og didaktiske valg - jeg synes bare, det er synd, hvis det er manglende forståelse eller kompetencer der reducerer it'ens værdi eller potentiale i undervisningen.

Konklusionen kunne også være, at vi faktisk fint forstår hvad IT står for og kan, vi har bare set det ikke er løsningen i mange sammenhænge. Man læser eksempelvis hurtigere od bedre i en bog, derfor vil det på mange klassetrin slet ikke være et gavnligt redskab. Der er kun en visuel del i IT, der er ingen sanseegenskaber, heller ikke i virtuelle briller eller noget. Så konklusionen kunne også være, set, prøvet, forstået, men bestod ikke.

Der vil jeg igen sige at om det har effekt eller ej er ikke noget jeg skal gøre mig klog på. Men mit udgangspunkt var og er at jeg ikke synes man skal fraskrive det for hurtigt. Og igen, nej it skal ikke erstatte alle punkter i undervisningen, men understøtte der hvor det er sagligt begrundet. Men det vil det ikke få lov til, hvis ikke man rent faktisk gør sig de overvejelser med kendskab til redskabet.

Mikkel. i henved 30 år hat vi satset stort set hele butikken på it, så jovist skal man da ikke fraskrive sig det for hurtigt, men helt ærligt, 30 år! På et eller andet tidspunkt må vi da gøre regnebrættet op og spørge, om det har været umagen værd. Det er det stykke arbejde, Jesper Balslev er igang med, og det vækker forståeligt nok en vis uro i de kredse, der har forlovet sig med digitaliseringen. især når resultaterne viser at være så mildt sagt skuffende. Se fx den meget negative anmeldelse, hans bog fik forleden her på Folkeskolen. https://www.folkeskolen.dk/631058/naar-kritikker-bliver-for-karikeret-

Mikkel, det er lige præcis effekten, du skal gøre dig klog på. Du skal jo lære børnene et eller andet på en eller anden måde. Om det så skal være via IT eller ej, det må du jo finde ud af, om det giver mest effekt.

Ja tænkte på den evidensbaseret effektmåling - det kan jeg ikke udtale mig meget om, da der netop ikke foreligger særlig meget forskning i fårvejen, samt min begrænsede indsigt. Har læst artiklen, det var netop den der ledte mig til denne. Og jeg er fuldstændig enig med Jesper Baslev, samt synes jeg det er uundværligt det arbejder han laver. Ja det er ikke fordi vi ikke har prøvet i mange år at få it'en til at virke i skolen, men hvis vi ser på hvordan rent faktisk bliver anvendt, så er det måske der vi skal sætte ind så det anvendelsen af redskabet der evalueres og ikke redskabet. Se fx denne artikel: https://www.folkeskolen.dk/602309/forskere-traeningsopgaver-fylder-for-meget-i-skolen En bog eller blyant lærer jo heller ikke elever noget af sig selv - det er igen os som undervisere der formidler det - og det kan gøres på gode og mindre gode måder. Så synes vi skal fortsætte kampen for den gode undervisning - og det inkludere også at få kategoriseret hvad der virker og ikke virker, som Jesper er igang med.

Nogle gange skriver du som om vi lærere ikke aner hvordan en PC virker, eller hvilke Apps og andet godt der funderer rundt i lærinsmiljøer. Vi har bogstavelig talt fået læsset Apps, boards, padlets, gadgets og jeg ved ikke hvad i nakken. Vi kan sagtens benytte alle de tænkelige hjælpemidler der findes, vi ser blot ikke den slående effekt, hvor er den, som Sauer pointerer, her efter 30 år? Lad os tage historie, der findes et utal af interaktive tidslinjer op nettet, til selv at konstruere osv. Men det hænger ikke fast, men, det gør en ganske almindelig tidslinjer ophængt i klassen, analogt og overskueligt. Og pointen var jo ellers at IT og nu diverse platforme skulle gøre al læring overskuelig og let, det præcist modsatte er tilfældet. Det er så dybt uoverskueligt og ingen har længere overblikket, man sætter bogstaveligt kikkerten for det blinde øje og fortsætter frem. Her står man ikke overfor en detroniseret dansk flåde, her er det vores fremtid og vores børn der bliver kastet ind i krigen. Blyanten virker, børnene får det sanselige ind sammen med lydene, det virker altså bare bedre end en tablet.

Det er lige netop min pointe. IT'en skal ikke bruges hovedløst. Som du erfarer er der elementer der ikke virker i din historieundervisning. Men kunne forestille mig at tidslinjen, de laver analogt, kunne blive super spændende med printede billeder og måske understøttet af viden skabt gennem netsøgninger. Så igen, det er ikke fordi vi skal digitalisere os til vi er pixileret, men anvende potentialet til at udvikle den gode undervisning - ellers ender vi i madkundskab med at bestille mad på just-eat over tabletten.

Som svar til flere, der bruger CDord som eksempel på et absolut gode: I mange år har jeg arbejdet med CDord som it-vejleder på en skole. Før det med en temmelig primitiv forgænger. Jeg har ivrigt præsenteret programmet for kolleger, fordi jeg syntes, det var sådan en god ide, pædagogisk set. Men hvis fordele og ulemper skulle gøres op, er jeg ikke sikker på, at regnestykket ville falde ud til de ordblindes fordel. Det er ikke kun, fordi der (stadig) er tekniske vanskeligheder ved programmet, eller fordi adgangen til at hente digitale tekster virker mere præget af forlagenes angst for tyveri af deres produkter - end af hensyn til nem og enkel brug. Det er også, fordi de bevilgede myndigheder ved udsigt til, at oplæsning af tekster kunne være en billig krykke for de ordblinde har sparet på den grundlæggende, regulære ordblindeundervisning. Man har indkøbt computerygsække - og sparet den ekstra undervisning væk. Det har for mange ordblinde været en katastrofe. Måske vil det vække undren - men jeg har været i kontaktmed MANGE ordblinde omkring CDord, og jeg har ALDRIG mødt en elev, der har kunnet koncentrere sig om maskinelle ingen, FØR vedkommende har kunnet læse så godt, at han/hun har kunnet orientere sig i overskrifter mv. Skrivestøtten til programmet, som i modsætning til oplæsningen ikke er en krykke, men en potentiel hjælp til at lære at læse, bruges alt for lidt - for det kræver en lærers indsats. Oven i købet indsats fra en lærer, der er godt inde i programmet OG i ordblindeproblematikken. Så mens man kan finde eksempler på mennesker, der har haft gavn af programmet, så hører man ikke om alle de børn, der i stedet for kvalificeret hjælp til at knække læse koden med de gammelkendte midler - lyd- og stavelsestræning - har fået stukket en computer eller sågar en iPad ud, som de så kan sidde og lege med i timerne. Tiden til lærerstøtte er sparet væk til fordel for indkøb af maskiner og programmet - uden at nogen har undersøgt, om det gav lige så gode resultater for børn med læsevanskeligheder. Det kan ikke måles på, om flere universitetsstuderende efterspørger udstyret - det gør de jo, fordi det eksisterer, og fordi end ikke virkelig velbegavede ordblinde har lært at læse godt. Man skulle forlange en undersøgelse af, hvorvidt og hvordan de ordblinde studerende anvender materiellet - og om det virkelig hjælper dem. Og allerførst en undersøgelse af, hvor mange ikke-læsende elever, der har udbytte af maskinoplæsningen - samt af, hvor lang tid det tager for en lærer at få ordblinde elever til at fungere med CDord - uden støtte til det. Den tid går jo fra sædvanlig undervisning ..

It-rygsække lærer ordblinde lige så lidt at læse, som kørestole lærer gangbesværede at gå. Men hvem ville være så hjerteløs som at sige til en gangbesværet tiårig, at gangtræning, det har vi desværre ikke råd til, men værs'go', her har du en kørestol, som du kan sidde i resten af livet! Man opgiver at lære ordblinde at læse og giver dem en computer - som et plaster på et åbent kraniebrud.

Skolerne er stort set gået fra bøger til online platforme. Bøger er dyre at holde i rotation. Derefter har forlagene sat priserne op for licenserne, så de koster skolerne det gule ud af ørene og det årligt. Hvor mange penge mon er sparet for den enkelte skole?