Er det korrekt forstået, at det ikke ville have kostet UCSJ én eneste krone? Og de har slev skabt deres tre felter og kunne have skabt dem om, hvis de ville?

"...jeg synes ikke, at vi skal bruge vores forskningsmidler til at forske i Grundtvig" ? Det er da ikke UC-Sjælland, der financierer det, så det er da det tyndeste argument.

Det er skræmmende, at vide, at ucsj bevidst prioriterer Grundtvig ud/ væk. Hurra for læreruddannelsen fremadrettet!

Ja, det er korrekt forstået, men kræver lige en kort forklaring: Selve phd-stipendiet er fuldt finansieret, og ville ikke have kostet UCSJ en øre. En regulær orlov ville heller ikke koste noget, men hvis jeg forblev kombinationsansat med undervisningsopgaver, skulle jeg selvfølgelig have løn for disse (men det skal min afløser jo også, når alt kommer til alt). Mere sandsynligt er det faktisk, at min afgang vil koste UCSJ penge, da jeg i alle årene har fået særdeles gode evalueringer, ligesom mine hold har haft meget høje gennemførelsesprocenter (den slags betyder meget for økonomien). Dertil har jeg af egen drift skaffet flere indtægtsgivende opgaver til UCSJ. Sluttelig har jeg i lange perioder løftet væsentlig flere opgaver end min stilling var normeret til. Det er selvfølgeligt muligt, at min afløser også vil kunne gøre dette, men så bliver det noget gætteri.

Hvad betyder anvendelsesorienteret? Betyder det praksis-orienteret eller er det snarere instrumentalisme? Jeg regner med, at det betyder praksis-orienteret – ellers er det ikke didaktisk relevant - , og hvorfor har Grundtvig ikke noget med de prioriterede områder på UCSjælland at gøre ?: 1. Fagdidaktik og faglige fællesskaber: Den grundtvigske tradition peger på fagdidaktikken, og på at skolefagene er midler og ikke mål i sig selv. Et helt centralt perspektiv i fagdidaktikken. Den grundtvigske tradition peger enestående på, at faglighed altid er fællesskaber, for kun gennem den levende vekselvirkning (samtalen) kan fagligheden fastholdes i spændingsfeltet mellem teori og praksis 2. Læringsfællesskaber og uddannelsesmobilitet: Den grundtvigske tradition handler præcis om læringsfællesskaber og pluralitet, jeg orker ikke uddybe mere her, men sig til hvis det er nødvendigt. En grundtvigsk akse er "Frihed og Fællesskab". Den grundtvigske tradition udspringer af uddannelsesmobilitet.... det folkeoplysende som muligheden for at kunne tage ansvar i andre faglige miljøer end bondestandens. At få lyst til at uddanne sig for at tage ansvar i samfundet. 3. Digitale læringsmiljøer og didaktisk design: Den grundtvigske tradition er noget af det mest interessant modsvar til og udviklingen af digitalisering, fordi der er fokus på den mundtlige tradition og det fysiske nærvær (derfor bor man på højskolerne). Den grundtvigske tradition handler om didaktisk design, fordi det handler om, hvorledes man iscenesætter undervisningen og optimere den ved alle de konkrete praktiske virkemidler, som læreren har til rådighed. Det var jo hele pointen med folkeoplysningen, netop at didaktisere u-bogliges mulighed for at indgå i uddannelsessammenhænge. Jamen hvem tror UCSjælland Grundtvig er, en teoretisk nissemand? Det er jo ikke Grundtvig, der er interessant, men den grundtvigske tradition og mulighed for innovation i dag. Det er vel den Brian Degn Mårtensson skal forske i. Det må da være en gave til de 3 områder her!!!

'VI må prioritere vores forskning', siger centerchefen her. Hvordan i alverden kan det begrunde en de facto fyring af Brian Degn Mårtensson? Hans forskning kommer ikke til at koste jer en krone?

Jeg bliver decideret vred over den slags double-talk, Møllenbach præsterer her. Hun må nødvendigvis vide, at hendes argumentation ikke holder. Ellers kunne hun næppe bestride sit arbejde. Præmissen for ikke at beholde Mårtensson er, at institutionens forskningsmidler skal gå til noget andet, men at beholde Mårtensson vil ikke koste forskningsmidler. Selv et barn kan gennemskue, at denne argumentation er det rene vås. Når hun taler udenom, må der være en anden grund, som hun ikke ønsker at komme ind på.

Rektor for UCS Camilla Wang og Samy Stephan Boutaiba, direktør for pædagogik og ledelse samme sted, har et svar til Thomas Rømer i Kristeligt Dagblad, der er nærmest enslydende, også i ordvalget, med Møllenbachs svar her. Det er tydeligvis nøje koordineret, hvad der skal siges og navnlig ikke siges. Udenomssnak i lange baner, intet andet.

Jeg forstår heller ikke prioriteringen på UCSJ - og jeg er ked af, at en kapacitet som Brian bliver valgt fra. Jeg har meget svært ved at kende det UCSJ, jeg selv er en del af. Jeg forstår ganske enkelt prioriteringen - og jeg forstår ikke, hvordan det kan gå ud over den forskning, UCSJ selv leverer, at Brians forskning finansieres fra anden side. Og når jeg siger, jeg forstår det ikke, skal det forstås helt bogstavelige: WHF sker der for UCSJ?

Jeg har haft den udelte glæde, at have Brian som underviser på et PD forløb for et par år tilbage, ligesom jeg ved flere lejligheder har hørt Brians foredrag. Her kommer det hver gang frem, at der er noget i den pædagogiske verden, der knager, fordi Brian enkelt og præcist er i stand til at formulere endog meget kritiske spørgsmål om, hvor skolevæsenerne er på vej hen. Det tjener ikke UCSJ til ære, at skære denne kvalificerede medarbejder bort, bare for at få en enklere og mindre debatterende hverdag. Dem det bliver mest synd for er - IGEN - jeres kunder og jer selv. Kvaliteten af jeres undervisning kommer til at dale markant. Som det blev citeret her på siderne for nylig, så handler det om forståelse og ikke færdighedslæring. Brian er en mester i at skabe forståelse og kvalificeret debat - efter min mening.

Efter at have læst såvel ovenstående "forklaring" som svaret i Kristeligt Dagblad må jeg sige, at som begrundelse for ikke at ville beholde Brian Degn i nogen som helst stilling er det helt åbenlyst vrøvl - her var jo netop en mulighed for at trække på universiteternes forskning. Med Brian Degn Mårtensson havde de netop sådan en mulighed for arbejdsdeling, som de opstiller: Århus Universitet ville betale for Ph.d. studiet, de selv skulle samarbejde - eller bare bruge deres nu opkvalificerede underviser. Det ville ikke koste dem en krone. Det er rent vås at tale om, at de skal prioritere deres få midler - de ville helt gratis få en medarbejder videreuddannet. De ville stadig kunne prioritere deres egen forskning efter deres egne ønsker (ikke, at det beroliger mig). De eneste steder, hvor de er rigtig ærlige, er i Kristeligt Dagblad, hvor de i begyndelsen skriver, at deres forskning er et middel til at skabe en "vidensbaseret" udvikling, og hvor de til slut skriver, at uddannelsen skal imødekomme den udvikling, hvor mål for elevernes læring fylder mere. Der er intet galt i at basere sin undervisning på viden; men når nogen taler om "vidensbaseret" undervisning, så er det altid folk, der tror, at der kan findes en kogebogsopskrift - eller måske snarere en recept - for Den Optimale Undervisning, så læreren ikke behøver bygge sit arbejde på kvalificerede skøn - og derfor i grunden ikke behøver at være veluddannet. De tror sikkert på, at undervisningen om føje tid kan overtages af robotter. Der er heller ikke noget galt ved at have mål for sin undervisning - hvem har ikke det - men at tro, at undervisning bliver bedre af uendelig opstilling af små delmål, det er galt. Endnu mere galt er det et opdrage den opvoksende ungdom til at tro, at livet består i at opstille små, amputerede mål - sætte sig ned og arbejde på at opfylde sådan en detalje - og straks opfylde nye. Det er meget, meget fattigt. Det lover ikke godt for de kommende læreres uddannelse. Men i grunden kan man måske godt forstå, at folk. der tænker sådan, ikke vil samarbejde med nogen, der forsker i "skolen for livet".

Argumentationen fra UCS' side er simpelthen så forrygende ringe, at man tror, man har overset eller misforstået noget. Men det har man så ikke. Det er jo en fornærmelse mod læserne/offentligheden. De må da være voldsomt i knibe for at ville levere sådan en omgang vrøvl. Men det er desværre langt fra enestående i denne del af den pædagogiske debat. Hvem i alverden er det, der presser folk til at udstille sig selv på denne måde?

De læringsfællesskaber, som der nu skal forskes i, har ingen altså hidtil forsket i, skønt offentligheden lige siden reformideen tog form – og vel egentlig helt siden 1993 – har fået tudet ørerne fulde af forsikringer om, at al forskning har godtgjort, at eleverne lærer bedst i de sammenrodede fællesskaber. At denne usandhed har kunnet versere uanfægtet uden at blive anfægtet selv af den pædagogiske ekspertise – snarere tværtimod – skyldes måske, at ordet læringsfællesskab har været en tilstrækkelig udtåget omgang mosekonebryg, som ingen har kunnet få virkeligt hold på. Måske burde det derfor overvejes at erstatte ordet: læringsfællesskab med den mere konkrete betegnelse klassefællesskab, der i hvert fald er yderst konkret for de lærere, der dagligt står i det tilrettelagte hurlumhej. Hvorimod ordet læringsfællesskab er et mere akademisk teoretisk tænkt fantasiprodukt, der derfor kan siges meget godt og urigtigt om. Klassefællesskabet alias læringsfællesskabet var det fællesskab, som fhv. undervisningsminister Christine Antorini, fulgt op af ret mange pædagogiske forskere, vidste virkede, og som man derfor trygt kunne implementere i skolen, og som har vist med al tydelighed at være garanten for læringsmæssig uduelighed. Nu erkendes det altså, at klassefællesskaberne (de mest ekstremt opblandede af slagsen) giver store ofte uovervindelige udfordringer for undervisningen, og som der altså overhovedet ikke er forskningsmæssige løsninger på endnu”. Men sådan har det altså ikke lydt indtil nu. Indtil nu har man fulgt den fastslåede kendsgerning, der hele tiden har stridt imod virkeligheden, at de mest inkluderende – opblandede – klassefællesskaber er de miljøer, hvor alle – bogstaveligt talt alle – lærer bedst. Og nu indrømmer man altså, at det har man hidtil ikke vidst noget om. Reformskolen er altså et rent udokumenteret politikerpåhit grebet ud af den tomme luft ene og alene med det formål at vise politikeres evne til at tænke nyt. Forventeligt må en forskning i klassefællesskabet vel for at kunne kaldes for forskning omfatte de mere homogent sammensatte fællesskaber, som mange skole forsøgsmæssigt er gået i gang med tilnærmelsesvist at afprøve i form af aldersintegrerede fællesskaber. Måske kommer forskningen til også at omfatte de virkeligt homogene elevopdelte klasser, der i en forsøgsperiode bliver undervist af lærere, der selv virkelig går positivt og helhjertede ind for den gennemførte elevdeling.

Kære debattører! Redaktionen har stillet jeres spørgsmål vedrørende det økonomiske aspekt videre til Stina Møllenbach og opdateret artiklen med hendes svar. mange hilsner Karen Ravn webredaktør

Det vil være synd at sige, at Stina M.'s svar bringer nogen afklaring. Stina M. taler, som om Brian DM selv har sagt sin stilling op. Jamen UCS har da fyret ham? Hvad mener Stina M. med at der bliver 'bundet resurser frem i tiden' når man giver orlov? Man forpligter sig da blot til at give orlovstageren arbejde igen, når han vender tilbage - arbejde, som under alle omstændigheder skal udføres? Ved en samarbejdsaftale, hvor den ph.d. studerende lægger undervisningstimer på UCS, skal den pågældende da bare have almindelig timeløn for det udførte arbejde, hverken mere eller mindre - eller hvad? Sludder med sludder på?