Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)

Poul W. Esberg 02-12-2009 09:23
Fatal testkvalitet
Der mangler i artiklen den overordentlig vigtige oplysning, at testene stadig er behæftede med fejl, både af faktuel art (flere korrekte svarmuligheder, dialektord mv.) og "sløjefefejl", som bevirker, at en elev får samme spørgsmål flere gange.
Tue Halgreen 02-12-2009 11:39
SV: Fatal testkvalitet
Kære Poul W Esberg

De test, som har fungeret som frivillige test i oktober og november 2009, er en pilotudgave af de nye nationale test. Skolestyrelsen er opmærksom på, at nogle af opgaverne i pilotudgaven indeholder mindre fejl. Vi har på forhånd skrevet til skolerne om dette. Alle opgaverne - også i pilotudgaven - har dog bestået en kvalitetskontrol, som sikrer, at opgaverne tester det, de skal.

Når testene bliver obligatoriske til foråret, vil fejlene være rettet. Tilretningen af opgaverne er sket i løbet af efteråret, men kommer først med, når testene bliver obligatoriske. Nogle få opgaver, som ikke umiddelbart kunne rettes, er blevet erstattet af nye opgaver.

Den "sløjfefejl", du nævner, burde ikke kunne forekomme, og vi har ikke set det før. Mit umiddelbare bud er, at der kan være tale om opgaver, der ligner hinanden, men som er forskellige opgaver. Det vil være en stor hjælp, hvis vi kan gennemgå testforløbet, og derfor vil jeg opfordre dig til at kontakte mig direkte via skolestyrelsen@skolestyrelsen.dk.

Venlig hilsen
Tue Halgreen, projektleder for de nationale test, Skolestyrelsen
mette kragh hellesøe 02-12-2009 19:18
En rigtig dårlig oplevelse
Jeg vil gerne tilslutte mig ovenstående indlæg om 2. klasses læsetest. Det var en rigtig dårlig oplevelse, som ingen hverken lærer eller elev kan bruge til noget positivt. Desværre spildte vi en undervisningstime.
Jeg håber disse kommentarer kommer frem til Skolestyrelsen.
Gudrun Arnborg 10-12-2009 16:39
- som at slå i en dyne
Man siger gentagelse fremmer forståelsen - men nu læser jeg for tredje (fjerde?) gang en forsvarstale fra skolestyrelsen ang. 2.klasses test - og jeg bliver ikke mildere stemt, snarere tværtimod.... Vi er ikke dumme ude på skolerne! Vi har fattet, at prøverne er adaptive og at eleverne bliver testet til kanten af deres kunnen! Vi ved også godt (og det tror jeg også, de fleste gjorde før 16.november, hvor skolestyrelsen følte sig foranlediget til at give lærerne tre gode råd ang 2.klasses test), at man må bruge CD-ord, og at man må hjælpe eleverne - og det har vi gjort! - det var jo en klokkeklar nødvendighed.... Men det ændrer jo ikke i det totalt upædagogiske i at lade 8-årige børn gennemføre en test, der er så umulig i forhold til deres alderstrin. Meningen er, at én lærer skal gennemføre testen med sin klasse - det er en umulighed - også selv om klassen har været igennem den frivillige test og derfor ikke sidder fuldstændig målløs foran skærmen; der skal så meget hjælp til, at man betvivler det resultat, der kommer ud af det. Jeg er ikke dansk-lærer, men booking-ansvarlig, - og har derfor overværet samtlige test på vores skole... og 2.klasses test er klart den dårligste oplevelse... Ingen hensyn er der taget til, hvordan man normalt underviser børn i den alder - ingen hensyn er der taget til "spiseligheden" af opgaverne - lay-out'et er håbløst for en 8-årig - og alt, hvad der kan siges om sværhedsgraden og opgavetyperne er jo sagt til bevidstløshed - men det lader Styrelsen tilsyneladende hånt om - det er besluttet, hvordan det skal være - og sådan bliver det! Man får let den kætterske tanke, at det nok er for dyrt at lave noget om - at COWI har fået rigeligt, og derfor er der ikke noget at gøre.... Det ville klæde Styrelsen at indrømme, at man måske har taget fejl i at tro, at opgaver, der bruges i 8.klasse, ikke nødvendigvis er gode for 2.klasse - hverken for de svage eller for de stærke! Jeg havde egentlig besluttet, at nu ville jeg ikke blande mig mere - for det er som at slå i en dyne - men jeg blev harm over igen igen at læse den lange forklaring om testens opbygning - i Folkeskolen, i et svar til debatdeltagere på styrelsens hjemmeside, til de bookingansvarlige og til mig selv privat sågar ....