DLF har åbenbart startet en fantasiombrust drømmekonference, hvor deltagere kan vælge alt godt fra havet, som de synes en lærer kan klare i en undervisningsmæssig udueligt indrettet skole, der helst aldrig mere må gøres duelig og egnet til undervisning. Et faktum er eller burde være, at skolen skal videregive eleverne viden om passende matematiske områder som periferivinkler, kongruens, konstruktioner, trigonometriske funktioner m.m. I fysik/kemi-faget: Syre-baseteori, induktion, tranformation m.m. og tilsvarende fagmættede områder i de øvrige fag. Og så skal lærerne tildele eleverne karakterer passende til det omfang, som eleverne har annammet fagområderne. Alt sådan noget kunne skolen engang i realskolens og i et vist omfang i den niveaudelte skoles tid. Men alt det har en samlet skare af ideologisk besatte politikere på Tinge ødelagt formentlig for lang tid ud i fremtiden om ikke for tid og evighed. Og nu skal sådan noget konkret fagligt indhold ikke længere anses for "fint". Der skal såmænd nok være en pædagogisk fantasifuld person, der vil anse alt det faglige konkrete for direkte skadelig for eleverne. Og så skal alt det fagmættede helst helt glemmes i listen over alt det, som man så synes, at skolen skal. Nu vælger man at vælte sig i en suppedas af ubestemmelige forestillinger om, at eleverne skal " udvikles til at være den bedste udgave af sig selv med ansvar for fællesskabet", hvilket ret beset er en omgang tom snak om ingenting. Og tom snak om ingenting passer perfekt til reformmakværket. "Tryghed, fællesskab, livsduelighed og demokratisk dannelse". Hold da op, hvor det lyder godt. Men intet af det er brugeligt som erstatning for den sobre fagfaglige vidensformidling, som de sammenrodede klasser med stor effekt hindrer lærerne i at give sig i kast med. Livsduelighed derimod er sagen, da ingen uden for skolen eller for den sags skyld inden for murene har en jordisk chance for at måle graden af indlært livsduelighed. Og Gud ved, om der overhovedet findes et konkret indhold for livsduelighed. Hvem af os besidder ret beset så megen livsduelighed, at vi kan undervise i det? Man kunne måske oven i købet argumentere for at livsduelighed i frihedens navn burde overlades helt og aldeles til eleverne selv at trænge ind i hjemme i deres fritid.