En eller anden bliver kraft-edder-stejlme nødt til at dissekere de 15-20 % og finde ud af, hvad der er hoved og hale i det, for jeg har aldrig været i en klasse, hvor 4-5 elever ikke var i stand til at tage en ungdomsuddannelse. Det er hele præmissen, og hvis den er forkert, så står huset uden fundament. Jeg tror, den er forkert, og det rigtige tal ligger tættere på 5 %. Så er vi nede i 1-2 pr. klasse. Hvem skriver en bog om det her?

Det kan da ved gud ikke være svært at trække tallene ud fra præmisserne? Skal du tælle med i de 232 % skal du have et snit under 02 i henholdsvis dansk og matematik. Jeg arbejder på en skole, i et pænt belastet område - 2-3 km fra Gellerup og OK, her kan vi nok finde de 15-20 procent. MEN, både her og i Gentofte, der er det ikke skolen, der kan/skal løfte den opgave, som er en socialorienteret opgave - vi kan gøre hvad vi kan, men der er nogen betingelser, som ganske enkelt gør, at det kan ikke lykkes. Oveni, der har man så sendt XX.000 antal inklusionselever tilbage i skolen, som i mange tilfælde også har en god chance for at misse snittet. "Jens Rasmussen startede sit svar med at slå fast, at den politiske beslutning om at vende fokus mod udbytte af undervisningen handler om de 15-20 procent, der går ud af skolen med utilstrækkelige kompetencer til at kunne tage en ungdomsuddannelse." Den her del, er nok den mest skræmmende og der hvor JR for alvor bekender kulør. Mener han i ramme alvor, at 02/02 i snit er afgørende for om man har kompetencer til, at tage en ungdomsuddannelse? Seriøst? Måske man skulle overveje, at i stedet for at pine & plage de her elever i folkeskolen, skulle man lave forløb, der rent faktisk målrettede dem mod en ungdomsuddannelse, der passede dem? En EFG, der ikke er endt som endnu en gang akademisk teori, men som tager hensyn til de er meget mere praksisorienterede. ps. Så godt som alle undersøgelser modsiger JR's udsagn. De tager rent faktisk ungdomsuddannelser.

"Det lader sig næppe gøre" er en direkte indrømmelse af at folkeskolereformen aldrig vil komme til at virke, uanset hvordan den implementeres. Det bør politikerne nok skrive sig bag øret.

Illustrere problemet Jens Rasmussen: "Problemstillingen er, hvordan man differentierer skolen, så man tager hånd om de svage og samtidig udfordrer de stærke elever under en fælles lovgivning" De operationelle mål for folkeskolereformen: "Mål 1: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Mål 2: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Mål 3: Elevernes trivsel skal øges. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis." Jens Rasmussen: "Det lader sig næppe gøre og derfor kommer vi nok til at se en øget differentiering af selve skolesystemet" Faktisk burde man nok overveje at fratage staten retten til at opstille mål indtil staten har opnået de fornødne kompetencer

Du er fantastisk Christian. Tak.

https://www.folkeskolen.dk/575294/loegnen-om-de-16-eller-hvordan-777-elever-blev-til-en-folkeskolereform-

Én ting er, at lægmand m/k og medierne gang på gang gentager myten om de 15-20% som angiveligt ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse på grund af for lavt fagligt niveau når de afslutter folkeskolen. Men jeg må sige, jeg er overrasket over, at professor Jens Rasmussen der bl.a. udtaler sig på UVM's hjemmeside om læringsmålstyret undervisning, har haft væsentlig indflydelse på forenklede Fælles Mål, på folkeskolereformen og som sidder i magtfulde positioner på skoleområdet udtaler sig sådan! For det er jo en myte! Den vigtigste årsag til frafaldet på ungdomsuddannelserne er hovedsagligt psykosociale problematikker. Der har været afholdt konferencer, skrevet kronikker og artikler gennem flere år nu. Har politiske slagord (også) bemægtiget sig professoren? https://www.folkeskolen.dk/572139/omvendt-spoergetid-1-jagten-paa-de-funktionelle-analfabeter

At dømme ud fra artiklen sætter Jens Rasmussen lighedstegn mellem det at betragte undervisning som en intentionel aktivitet, og det at formulere læringsmål. Det lyder næsten som om, at man slet ikke kan bedrive undervisning uden læringsmål. Det er da en helt vild slutning.

Fra Chr. W link: "Af de resterende 6% er det i rene tal 776 der ikke har opnået 02 i dansk og 1079 der ikke har opnået 02 i matematik. 777 elever har ikke opnået 02 i hverken dansk eller matematik." Det giver 2632 elever, der falder for mindst et af kravene, blandt dem som rent faktisk har deltaget i afgangsprøverne. Med 1308 skoler i 2012, der svarer det til ca. 2 elever pr. skole - det lyder absolut mere realistisk. Med udgangspunkt i, at man har været tilmeldt de 2 fag, der er der det rent tekniske problem, at hvis du undlader at komme til bare en af de 3/2 områder, vil det i praksis være umuligt at få det 02. Udebliver du i f.x færdighedsregning, eller afleverer uden at lave en eneste opgave korrekt, vil du få -3, dvs at for et snit på 02, der skal man have 7 i problemregning og omvendt. Samme problematik gør sig gældende i dansk. Det er ret utroligt, at med den datamængde som der gemmes og de her data, de kan trækkes og endda trækkes meget præcist, at man så bliver ved med at vade rundt i de 16 %. Træk nu tallene og få dem på bordet. Det giver 2632 elever, der falder for mindst et af kravene, blandt dem som rent faktisk har deltaget i afgangsprøverne. 1308 skoler.

"Problemstillingen bliver så, at lovgivningen gælder for alle. En stor del af skolens elever behøver ikke læringsmål for at opnå et godt udbytte af undervisningen. Problemstillingen er, hvordan man differentierer skolen, så man tager hånd om de svage og samtidig udfordrer de stærke elever under en fælles lovgivning", lød det fra professoren. "Det lader sig næppe gøre og derfor kommer vi nok til at se en øget differentiering af selve skolesystemet.” Jens Rasmussens udtalelse her rejser flere spørgsmål: 1. Når ”...en stor del af skolens elever behøver ikke læringsmål for at opnå et godt udbytte af undervisningen”, - hvilket JR har helt ret i – hvorfor i alverden skal lærerne så spilde oceaner af tid og kræfter på at opstille og kontrollere disse mål for alle elever? Hvad er det dog for en syg ordning, at alle skal tage den samme medicin, fordi nogle få har brug for den? 2. Hvorfor ikke vedgå, at også enhedsskolen nødvendigvis må differentiere med det udgangspunkt, at nogle elever betragtes som mere selvkørende end andre? Indtil for nylig skelnede vi mellem almen- og specialundervisning, der forefandtes i mange forskellige afskygninger. Det var ikke uproblematisk, men var det virkelig vejen frem at kaste det hele op i luften og erklære problemet for løst v. hj. a. inklusion simpelthen for at spare penge? Skulle vi (dels lærerprofessionen internt, dels parterne imellem, dels forskermiljøet) ikke i stedet have udvist rettidig omhu ved at tage nogle vanskelige, indbyrdes samtaler med henblik på dels at hæmme de faktorer, der ’producerer’ elever med særlige behov (fleksismens flimmerskole), dels at gøre specialundervisningen økonomisk mere overkommelig? Ligger lærerprofessionen , som den har redt, fordi den ikke har grebet om disse nælder? 3. Afsiger Jens Rasmussen her enhedsskolens dødsdom?

"Det lader sig næppe gøre og derfor kommer vi nok til at se en øget differentiering af selve skolesystemet. Flere forældre sender deres børn i privatskole. Og det er måske også meningen med den politik, der jo er hentet i USA. Det er måske et liberalt politisk ønske om en øget privatisering af skolen". Citat: Professor Jens Rasmussen. Så alt det her hurlumhej skyldes, at højrefløjen (herunder SF og socialdemokratiet) ønsker øget privatisering af skolen. Det er en alvorlig antagelse.

Det er sjovt. Samme Karen Wistoft blev lidt pigefornærmet under torsdagens konference om professionel dømmekraft på DPU i Emdrup. Hun måtte op at slå noget op i pausen, meddelte hun forsamlingen. Det var efter, at Oettingen havde talt om nogle af de apædagogiske modeller, som han ser ligger til grund for noget af den tænkning, der gør sig gældende i nogle dele af den pædagogiske verden. Den kybernetiske tænkning. Styrmandsmodellen, mener jeg han kaldte den. Det syntes hun ikke om.

Det forekommer dybt besynderligt, at Jens Rasmussen ikke OFFENTLIGT ønsker at tage til genmæle overfor Keld Skovmands kritik, når vi nu ved, at han (sammen med Andreas Rasch Christensen) skrev et ikke-offentligt notat på ikke mindre 23 sider desangående for et års tid siden.