Man skulle synes, at der kunne være enighed om, at uanset hvor tåbelig vort demokratiske og politiske system har valgt at indrette folkeskolen på og frem for alt har valgt at fastholde denne indretning trods åbenlyse mangler, så vil det altid være skolens hovedsag, at formidle et for en børneskole passende udvalg af fagfaglig viden til de børn, der er tvunget til at tilbringe ni år af deres liv i institutionen. Og når børnene så endelig har indlært en for deres formåen passende mængde af faktuelle vidensområder, så kan det vel være meningsfuldt at lade børnene prøve kræfter med lidt innovativ beskæftigelse. Det må vel antages, at børn fæstner den fra undervisningen overbragte viden i bevidstheden (hukommelsen) bedre, hvis de får lejlighed til at stykke den indlærte viden sammen i innovative forløb, selvfølgelig på børneniveau. Men det innovative islæt i skolens virksomhed bør ses som et middel til at bundfælde det egentlige, nemlig selve den faglige vidensoverførsel til børnene. Man kan (bør) derfor ikke tage udgangspunkt i innovative beskæftigelser, men med udgangspunkt i den fagfaglige indlæring bruge lidt tid på noget innovativt, hvis det ellers giver mening med udgangspunkt i det fagfagligt indlærte stof, som undervisningen, hvis skolens ellers var egnet hertil, har overbragt børnene. Men det er åbenbart, når man har erkendt, at vores politisk valgte skoleuduelighed, som ingen må røre ved, ikke magter den vidensformidlende undervisning, at man for at få lidt mening i at være lærer under så umulige forhold tildanner en pædagogik, gør det innovative til det egentlige, hvor man formodes at lade børnene bruge en masse tid på noget innovativt, indtil de opdager, at der nok er små usammenhængende vidensemner, som de bør indlære for at give deres innovative tidsfordriv lidt mening. At overgå til at ”undervise” via innovation er at give køb på den systematisk sammenhængende faglige indlæring, der selvfølgelig er en forudsætning for, at der kan komme lidt mening i at bruge tid på noget innovativt. Man kan derfor godt lege, at man underviser for en gang imellem at kunne prøve at stykke det indlærte sammen i noget innovativt. Men man kan ikke tilrette al undervisning via innovation. Med mindre man altså helt har opgivet at undervise i den undervisningsumulige reformerte skole.