Det er glædeligt med færre bindende mål, men det er ingen løsning på det grundlæggende problem; at målene der skal opfyldes er centralt definerede og formuleret som lukkede mål for ønsket terminaladfærd. Først når man fra politisk side anerkender at målene må være pædagogiske mål og ikke læringsmål og at de må sættes i konteksten og være fleksible, kan skolen blive en skole igen og læreren blive en lærer igen.

De eneste, der reelt skal arbejde med de mål, er os, så lad os få nogle vejledende mål, så vi har noget arbejdsplads. Jeg har ikke brug for at få udstukket nogle bindende mål, hvis de elever, jeg står overfor, ikke passer til målene. Det må være målene, der skal tilpasse sig eleverne og ikke omvendt.

Det er stadig utroligt, hvordan ordet vejledende fra rådgivningsgruppen på mirakuløs vis blev forvandlet til bindende da de nåede til ministeriet. Der burde være nogen embedsmænd, der skal stilles til ansvar for det her, sammen med Antorini. Det er ubegribeligt, at man som forligspartier, ikke kan vælge at se hvad anbefalingen var den gang og så ganske enkelt vælge, at gennemføre den! Iøvrigt var udgaven før langt nemmere at arbejde med. ForværredeFællesMål er nærmest umulig at bruge.

Jeg er helt enig med Niels Jacob og hans kommentarer. Det læringsmålstyrede undervisningskoncept bør undersøges nærmere, før man forpligter sig til det. Eftersom der ikke kan påvises en klar evidens for den læringsmålstyrede undervisning og dens bindende mål, så fortsætter vi med den didaktiske symptombehandling og den kommunale magtstyring af folkeskolen. Dertil kommer, at der florerer forskellige definitioner af målstyringsbegrebet - fx den eufemistiske omskrivning til målorienteret undervisning, som Andreas Rasch og mange flere har adopteret etc. Endelig er de fælles mål også bundet op på en ikke-didaktisk model om tegn på læring, som heller ikke har en videnskabelig ballast af betydning. Det største problem er imidlertid, at målene ikke er koblet direkte til et kontekstuelt baseret indhold, men derimod bundet op på en outputstyring. Jeg er ikke principiel modstander af at opstille intentionelle mål for et fagligt undervisningsindhold, som fx følger Dales didaktiske K1, K2 og K3 niveauer. Det er fornuftig planlægning af undervisningen ledsaget af den reflekterede praktikers professionelle overvejelser (dømmekraft) over undervisningen og dens mulige læringspotentiale (som langt fra altid kan måles).

Jeg vil sige, at jeg brugte det tidligere fælles mål i min undervisningen planlægning som en hurtig måde at finde ud af, om jeg havde husket det hele. Jeg klarede det uden en undervisningsportal. Det var enkelt for mig at have målene stående på en liste, og så kopiere dem ind i min årsplan. Havde jeg noget stående tilbage på listen, når årsplanen var skrevet, så kunne jeg hurtigt finde plads til det manglende. Jeg underviser i dansk i indskolingen, og her er der nogle mål, der er knyttet til elevernes aktuelle faglige udvikling, men der er også mål, der knytter sig til stofområder i undervisningen. Fx plejer jeg at lave et skuespil sammen med mine elever hvert år, fordi det er en del af undervisningen i dansk. Det gør jeg hvert år som en del af faget, også selvom jeg ikke har observeret manglende dramatiske færdigheder hos eleverne... For mig ville det være dejligt med mere sammensatte fællesmål - ligesom de var tidligere. Men jeg har været tilfreds med opmærksomhedspunkterne i dansk i de nye fælles mål. Dem har jeg brugt i mit evalueringsarbejde, i dialog med forældre til elever med bekymrende læseudvikling, og i tilrettelæggelse af undervisning for elever med særlige behov på skolen