Det er jo egentlig symptomatisk, at politikerne har det med at bruge oceaner af tid på at snakke op ad vægge og ned ad stolper om en uoverskuelig kaskade af Fælles Mål, som man vel kan forestille sig, at samme politikere har haft megen morskab med at formulere eller at få nogen til at formulere, når de nu engang har valgt at indrette skolen så undervisningsuduelig, at det ikke mere er muligt at undervise eleverne efter en fagfaglig pensaliste, som man gjorde, dengang skolen kunne håndtere en sådan. Så skubber man alt det systematisk sammenhængende fagfaglige til side til fordel for nogle isolerede fagbrokker, som læreren kan præsentere eleverne for som udgangspunkt for elevernes snakken løst og fast om dette og hint hentet fra Fælles Mål, der, hvad man end mener om disse, har en passende udtåget for ikke at sige uigennemskuelig fremstilling af det, som man påstår, at grundskolelever, der oven i købet sidder i de ekstreme støjcentrer, skal kunne få noget kvalificeret ud af. Man indretter skolen således, at denne med de ekstremt opdyngede elevmængder af stort set alle mulige elevkategorier kun kan udvikle al den ekstreme støj, som alle korser sig over, og som har givet anledning til udgivelse af et løsningskatalog med alle de kendte og for det meste velprøvede, men aldeles virkningsløse, løsningsmodeller. Det ser ud til, at læreren skal dykke ned i den faglige brokkasse og hive et løsthængende emne op, som præsenteres for eleverne, hvis disse ellers evner at annamme præsentationen for al uroen. Dernæst kommer så det vigtigste: Eleverne skal formentlig i småsnakkende eller urohærgede smågrupper prøve, om de kan nærme sig indholdet af Fælles Mål for faget. Og det kræver ikke undervisning eller vidensoverbringelse, men småsnakkeri. Og så skal eleverne prøve, om de kan få en slags faglig sammenhæng mellem fysik, kemi, geografi og biologi, hvilket vel egentlig må formodes at kræve et solidt videnskabelig fundament på hvert fagområde at arbejde ud fra. Men som selvfølgelig godt kan give anledning til lidt småsnakkeri på grundskoleplan, som det kan finde sted mand og mand imellem på gadehjørnet. Men som skoleuddannelse dur det ikke. Det bliver for tyndt. Og alt det er politikerne ligeglade med. For det er nemlig sjovt for politikerne at sidde og formulere de Fælles Mål eller at få nogen til det, hvis de ikke selv kan, fyldt med halv- eller kvartvidenskabelige formuleringer og smide det hele ud til skolerne og se, hvordan sådan noget kommer til at forløbe i de støjcentre, der er alt for konkrete og virkelighedsnære for politikerne at gøre noget ved.